At være sig selv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4860

At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 14:51

Hvad betyder det egentlig at være sig selv?

Og hvor går grænsen mellem at være sig selv og så at være en redigeret udgave af sig selv? Man kan også fjerne sig fra sig selv. Hvornår påtager man sig en rolle, som ligger udenfor een selv - eksempelvis for at tilpasse sig en gruppe? Og hvornår er tilpasningen blot en del af een selv, som lå og lurede i forvejen?

Man hører tit at man skal være sig selv og finde sig selv. Identiteten er ikke statisk, men er alligevel nogenlunde stabil hos de fleste i voksenlivet. I teenageårene eksperimenterer folk mere med at være en del af forskellige grupper, afprøver forskellige stile, holdninger mv. Det er et led i at finde sin identitet.

Når voksne er omskiftelige i form af at skifte navn, religion, blive medlem af en spirituel sekt, får megen plastickirurgi, begynder at leve vegansk osv, så ser jeg det personligt som at de leder efter noget udenfor sig selv og påtager sig en anden rolle. Så tænker jeg, at personen ikke er sig selv længere. Jeg ved ikke, om man kan blive en ny selv som voksen, fordi identiteten jo er udviklet hen over mange mange år.

Vi tilhører allesammen nogle grupperinger, hvor nogle er mere almindelige end andre, Jeg er fra Nordjylland, og der dyrker vi nok det almindelige. Man er bare sig selv. Så hvis noget stikker meget ud, så kan det være svært at forstå. Så måske kan der også ligge noget kulturelt i, hvordan man ser på andre voksnes ageren udadtil. I København er det måske almindeligt at være polyamorøs, panseksuel, spirituel, vegansk og med trompetbukser - mens det i Nordjylland vil være sådan lidt ' :forvirret: ' Jeg aflæser det i hvert fald som 'søgende'. Ligesom jeg ser det som søgende at være punker, goth, rocker, Indre Missionsk, fittnessjunkie mv.

For en god ordens skyld: Mit ærinde er ikke at være nedladende overfor nogen, ganske simpelt fordi jeg ikke er et nedladende menneske. Jeg er interesseret i forskellige måder at se tingene på.
2
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: At være sig selv

Indlægaf Artem » 25. aug 2018, 14:59

For at se er det at være sig selv, at man ikke lader sig diktere af moden, og opfører sig som andre forventer at man bør gøre, men netop er sig selv, og gør som man selv bedst kan lide.
Men alt med måde, for selv om man bedst kan lide at gå nøgen rundt, så bør man dog ikke gør det når man er nede og handle i Netto.
2
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: At være sig selv

Indlægaf DetSorteCirkus » 25. aug 2018, 15:07

Jeg er ikke enig i, at 'de almindelige' automatisk 'bare er sig selv'. Jeg oplever tværtimod, at almindelighed KAN være baseret på en stærk drift mod at tilhøre den største gruppe af alle - flertallet.
Jeg mener heller ikke, at sådan noget som objektiv neutral påklædning findes.

Når jeg møder et menneske, der lader til at være 'sig selv, er det ikke rigtig ydre faktorer, der gør udslaget eller går igen, men noget, der især manifesterer sig i personens mindset, selvbillede og tilgang til andre. Ofte mærker jeg en afklaret ro.
16
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: At være sig selv

Indlægaf LaScrooge » 25. aug 2018, 15:10

For mig ligger der det i dét at være mig selv, at jeg ikke går på kompromis med min integritet for at tækkes andre.
5
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: At være sig selv

Indlægaf Æble » 25. aug 2018, 15:42

For mig er man sig selv når man handler i overenstemmelse med sine indre værdier.
2
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: At være sig selv

Indlægaf TomKah » 25. aug 2018, 15:54

Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)
5
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: At være sig selv

Indlægaf Jedi » 25. aug 2018, 16:29

Jeg synes, man også er sig selv, selv om det er en redigeret udgave. På ens arbejde f.eks. fordi man indgår i en sammenhæng, hvor man er der som funktion og ikke så meget som sin person.

Når det er sagt, så er det min oplevelse, at jeg i takt med at jeg bliver sat over for nye udfordringer, lærer mig selv bedre at kende. Jeg vil ikke sige, jeg ændrer mig eller bliver "mere mig selv" - mere at jeg ser nye sider af mig selv ala nå, sådan kan jeg også være. Samtidig med at jeg har noget erfaring at bygge på, så det kan gøre både gode og dårlige situationer nemmere at takle, fordi jeg har en referenceramme.

Jeg er enig i, at hvis man som "voksen", hvad det så end er, fortsat er meget søgende/famlende, man ikke har en kerne af værdier og det bunder i mangel på ro, ja, så er man måske ikke helt "sig selv". Dog ser jeg ikke søgnin mod sub-eller normkulturer som det.
0
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6679

Re: At være sig selv

Indlægaf 1234 » 25. aug 2018, 18:49

Kaffe skrev:Hvad betyder det egentlig at være sig selv?

Og hvor går grænsen mellem at være sig selv og så at være en redigeret udgave af sig selv? Man kan også fjerne sig fra sig selv. Hvornår påtager man sig en rolle, som ligger udenfor een selv - eksempelvis for at tilpasse sig en gruppe? Og hvornår er tilpasningen blot en del af een selv, som lå og lurede i forvejen?

Man hører tit at man skal være sig selv og finde sig selv. Identiteten er ikke statisk, men er alligevel nogenlunde stabil hos de fleste i voksenlivet. I teenageårene eksperimenterer folk mere med at være en del af forskellige grupper, afprøver forskellige stile, holdninger mv. Det er et led i at finde sin identitet.

Når voksne er omskiftelige i form af at skifte navn, religion, blive medlem af en spirituel sekt, får megen plastickirurgi, begynder at leve vegansk osv, så ser jeg det personligt som at de leder efter noget udenfor sig selv og påtager sig en anden rolle. Så tænker jeg, at personen ikke er sig selv længere. Jeg ved ikke, om man kan blive en ny selv som voksen, fordi identiteten jo er udviklet hen over mange mange år.

Vi tilhører allesammen nogle grupperinger, hvor nogle er mere almindelige end andre, Jeg er fra Nordjylland, og der dyrker vi nok det almindelige. Man er bare sig selv. Så hvis noget stikker meget ud, så kan det være svært at forstå. Så måske kan der også ligge noget kulturelt i, hvordan man ser på andre voksnes ageren udadtil. I København er det måske almindeligt at være polyamorøs, panseksuel, spirituel, vegansk og med trompetbukser - mens det i Nordjylland vil være sådan lidt ' :forvirret: ' Jeg aflæser det i hvert fald som 'søgende'. Ligesom jeg ser det som søgende at være punker, goth, rocker, Indre Missionsk, fittnessjunkie mv.

For en god ordens skyld: Mit ærinde er ikke at være nedladende overfor nogen, ganske simpelt fordi jeg ikke er et nedladende menneske. Jeg er interesseret i forskellige måder at se tingene på.


Jeg forstår ikke helt dit indlæg, hvorfor er man mere sig selv, fordi man er almindelig? Jeg synes nu ikke almindelig folk virker mere som sig selv eller som om de mere har fundet ro end dem der tilhører en subkultur.
5
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2920

Re: At være sig selv

Indlægaf thomassneum » 25. aug 2018, 18:54

Hvis ikke man evner at reflekterer sig i andre, så bliver man sgu nok lidt uudholdelig i længden. Jeg elsker at være mig selv og er super god til det hjemme..
1
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: At være sig selv

Indlægaf Sangius » 25. aug 2018, 18:58

Kaffe skrev:Hvad betyder det egentlig at være sig selv?

Og hvor går grænsen mellem at være sig selv og så at være en redigeret udgave af sig selv? Man kan også fjerne sig fra sig selv. Hvornår påtager man sig en rolle, som ligger udenfor een selv - eksempelvis for at tilpasse sig en gruppe? Og hvornår er tilpasningen blot en del af een selv, som lå og lurede i forvejen?

Man hører tit at man skal være sig selv og finde sig selv. Identiteten er ikke statisk, men er alligevel nogenlunde stabil hos de fleste i voksenlivet. I teenageårene eksperimenterer folk mere med at være en del af forskellige grupper, afprøver forskellige stile, holdninger mv. Det er et led i at finde sin identitet.

Når voksne er omskiftelige i form af at skifte navn, religion, blive medlem af en spirituel sekt, får megen plastickirurgi, begynder at leve vegansk osv, så ser jeg det personligt som at de leder efter noget udenfor sig selv og påtager sig en anden rolle. Så tænker jeg, at personen ikke er sig selv længere. Jeg ved ikke, om man kan blive en ny selv som voksen, fordi identiteten jo er udviklet hen over mange mange år.

Vi tilhører allesammen nogle grupperinger, hvor nogle er mere almindelige end andre, Jeg er fra Nordjylland, og der dyrker vi nok det almindelige. Man er bare sig selv. Så hvis noget stikker meget ud, så kan det være svært at forstå. Så måske kan der også ligge noget kulturelt i, hvordan man ser på andre voksnes ageren udadtil. I København er det måske almindeligt at være polyamorøs, panseksuel, spirituel, vegansk og med trompetbukser - mens det i Nordjylland vil være sådan lidt ' :forvirret: ' Jeg aflæser det i hvert fald som 'søgende'. Ligesom jeg ser det som søgende at være punker, goth, rocker, Indre Missionsk, fittnessjunkie mv.

For en god ordens skyld: Mit ærinde er ikke at være nedladende overfor nogen, ganske simpelt fordi jeg ikke er et nedladende menneske. Jeg er interesseret i forskellige måder at se tingene på.


Du har jo bare valgt de ting, som du finder unødvendige eller ufornuftige, og så sagt at dem som er det, prøver at være noget som de ikke er. Det giver ikke rigtig mening.

Selvfølgelig har lokation noget med din identitetsdannelse at gøre - og bare fordi man i Nordjylland har mindre tendens til at være veganere, er de som er veganere i København ikke mindre autentiske.

Der er også større tendens til at være religiøs i nogle lande end andre - men det betyder jo ikke at religionen er en påtagethed som er adskilt fra personens "sande jeg". Det er bare den ydre påvirkning af dine omgivelser på din personlighed - den er du ikke fritaget for i København, ej heller Nordjylland.
Senest rettet af Sangius 25. aug 2018, 19:03, rettet i alt 1 gang.
6
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4860

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 18:58

Hvad betyder det at reflektere sig i andre? Altså at tilpasse sig? At se sig selv gennem andre?
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2920

Re: At være sig selv

Indlægaf thomassneum » 25. aug 2018, 19:02

Kaffe skrev:Hvad betyder det at reflektere sig i andre? Altså at tilpasse sig? At se sig selv gennem andre?

Ja, at tilpasse sig, måske igennem lidt selvforståelse.
Mest normalt er det vel når man er på arbejde. Her er jeg, ud over mig selv, også den som bossen vil se mig som.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21832

Re: At være sig selv

Indlægaf Purple Haze » 25. aug 2018, 19:08

Tror ikke rigtig der er nogen der kun er på én måde, uanset hvem de er sammen med og hvilken kontekst de er i. Hvis de altid kun er på én måde, så vil jeg mene de har en form for brist i form af dårlige sociale evner - eller også er de utrolig intetsigende/anonyme.

Jeg vil ikke mene jeg er mere mig selv på arbejdet, end jeg er med mine venner til en festlig aften. Jeg viser bare forskellige sider af mig selv, tilpasset den situation jeg er i.
8
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2920

Re: At være sig selv

Indlægaf thomassneum » 25. aug 2018, 19:20

Purple Haze skrev:Tror ikke rigtig der er nogen der kun er på én måde, uanset hvem de er sammen med og hvilken kontekst de er i. Hvis de altid kun er på én måde, så vil jeg mene de har en form for brist i form af dårlige sociale evner - eller også er de utrolig intetsigende/anonyme.

Jeg vil ikke mene jeg er mere mig selv på arbejdet, end jeg er med mine venner til en festlig aften. Jeg viser bare forskellige sider af mig selv, tilpasset den situation jeg er i.

Haha..
Sgu nok det jeg prøvede at fremstamme. :gogo:
Helt enig.
1
Med bov skal man mad lave, men...
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: At være sig selv

Indlægaf JoyNips » 25. aug 2018, 19:42

Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?
6
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje

Tilbage til "Livets forhold"