At være sig selv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: At være sig selv

Indlægaf LadyFox » 25. aug 2018, 22:23

Kaffe skrev:Jeg læser indlæggene, og de inspirerer mig til nye spørgsmål.

Hvad kan være grunden til, at man gerne vil skille sig ud og være eller gøre noget, som er anderledes?

Er det også i orden at have en mening, som adskiller sig fra flertallet? Eller er det bedst at holde sig indenfor norman i den henseende?

Der kan jo være mange grunde til at man skiller sig ud, det behøver ikke én gang at være at skille sig ud fra mængden der er målet. Det kan jo også bare være man vil noget andet, eller er på en anden måde og ikke vil tilpasse sig for at please andre.

Selvfølgelig er det i orden at have en mening der skiller sig ud. Men ligesom man kan have en (i visse kredse) kontroversiel hobby, findes der også (i visse kredse) kontroversielle meninger. Så det er ikke nødvendigvis gratis at sige dem højt til hvem-som-helst. Men det kommer jo nok også lidt an på hvad men mener.
2
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2362
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 260
Likede indlæg: 4797

Re: At være sig selv

Indlægaf hotlips » 25. aug 2018, 22:40

Jeg tror det er noget meget få reelt kender svaret på og med den grad af social kontrol alle har så travlt med så tror jeg de kommende generationer kommer til at bruge en del krudt på at regne ud hvordan man dropper.

Selv når det er mangfoldighed der er på tapetet så er det liige i overkanten,man skal jo ikke blive fanatisk og gå helt i den anden grøft så man ligefrem holder en fest og så med regnbuer.. :panik:

Jeg er ved at se en film om frank zappa, nu havde han et ekstraordinært talent der gjorde han stadig blev accepteret socialt, men hvis ikke han havde haft det så var han da endt som podemand, hvis ikke på et psykiatrisk hospital.
Det er en en skræmmende tanke for han havde jo faktisk en del interessante ting på hjerte, uanset om man så er enig med ham eller ej og uanset om man synes om hans musik eller ej, så er folk som ham vigtige for samfundet fordi de ser tingene på en anden måde og jeg tror det er af afgørende betydning at man har nogen der til at inspirere som gør hvad de vil og uden at det koster dem enhver chance for at deltage i samfundet.
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 1059
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 54
Likede indlæg: 1369

Re: At være sig selv

Indlægaf Misantropen » 25. aug 2018, 23:35

Kaffe skrev:Jeg læser indlæggene, og de inspirerer mig til nye spørgsmål.

Hvad kan være grunden til, at man gerne vil skille sig ud og være eller gøre noget, som er anderledes?

Er det også i orden at have en mening, som adskiller sig fra flertallet? Eller er det bedst at holde sig indenfor norman i den henseende?

At man ikke trives med en fastsat og forudsigelig hverdag.

Det starter jo allerede når man går ud af folkeskolen, hvis ikke før, og er der så tilmed forventninger om hvordan ens liv skal udvikle sig så er det vel ikke så mærkeligt at nogle får behov for at blive mere selvstændige i stedet for at køre sur i hverdagen.

Noget af grunden til at det virker så radikalt at leve anderledes er måske fordi samfundet i dag også er så centreret om alt det man skal kunne og opnå før man dør. Man skal gå i skole, uddanne sig, få et godt job, stifte familie, tage på ferie et par gange om året, have en bil eller to, eje egen bolig, blive gift.

Når det er på plads og man kan begynde at ånde igen går det op for folk at det liv de har skabt sig ikke er så tilfredsstillende mere og der skal en forandring til. For nogen er det nok at lave en blog eller begynde til en sport. Andre har brug for noget helt andet for ikke at blive kvalt. Så flytter de på landet fordi de har fået nok af storbylivet og al den stress og jag de har skabt. Konen bliver måske hjemmegående eller går ned i tid og starter en lille webshop(typisk noget der har med børn eller boligindretning at gøre) Manden bliver måske selvstændig/iværksætter.

Deres børn vokser op og trænger til forandring så de flytter til København for studere. Der lever de imens de er unge, indtil de stifter deres egen familie og flytter tilbage til hjemegnen.
1

Beklager savefejl. Mine biller er i stykker.


Billede
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 5483
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 562
Likede indlæg: 12022

Re: At være sig selv

Indlægaf Sangius » 26. aug 2018, 04:37

Kaffe skrev:
Sangius skrev:
Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.


Er det fordi det er en minioritet? Der findes lande der lever meget vegetarisk - er det så en påtaget ting at spise kød der? Jeg forstår det ikke rigtig :gruble:


Jeg vidste ikke, der er den slags lande og kan ikke Google mig frem til det. Hvis man vokser op i et land, hvor det er mest almindeligt at være vegetar, så bliver man det samdsynligvis selv. Med mindre man har brug for at afprøve noget andet.
Jeg var forresten selv vegetar fra ca 17-30 år.


Mange steder i Asien er det ikke noget man løfter øjenbryn over.

Hvorfor er det, at man ikke "er sig selv", hvis man skiller sig ud?

Mener du seriøst at vi alle bare er vanilla sheep og grundlæggende ens, og dem som så skiller sig ud, ikke er "sig selv?"
5
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 5483
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 562
Likede indlæg: 12022

Re: At være sig selv

Indlægaf Sangius » 26. aug 2018, 04:39

Er den eneste grund til at være anderledes, lysten til at skille sig ud?

Kunne det ikke tænkes, at man for at være tro mod sig selv - og være sig selv - bare tilfældigvis så lander i en kategori som nogen ville kalde anderledes?
9
TomKah
Indlæg: 1190
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 62
Likede indlæg: 922

Re: At være sig selv

Indlægaf TomKah » 26. aug 2018, 06:26

Sangius skrev:Er den eneste grund til at være anderledes, lysten til at skille sig ud?

Kunne det ikke tænkes, at man for at være tro mod sig selv - og være sig selv - bare tilfældigvis så lander i en kategori som nogen ville kalde anderledes?


Nej jeg tror bestemt ikke de fleste er drevet af et ønske om at være anderledes. Det kan sagtens være andre ting.
Med seksualiteten det godt være det er biologisk - men jeg tror altså også man som menneske træffer et valg om hvor meget man vil/har lyst til at dyrke sin seksualitet.

Det kan også være et ønske om kontrol. Eller som nogen er inde på at passe ind i et fællesskab og være en del af noget som skabet sammenhold.

Jeg synes det er fedt at vi mennesker udvikler os livet igennem og forfølger vores interesser, men det er det med at dyrke at skulle søge efter sig selv eller at være meget ekstrem.
0
LaScrooge
Indlæg: 3185
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 858
Likede indlæg: 8521

Re: At være sig selv

Indlægaf LaScrooge » 26. aug 2018, 07:18

TomKah skrev:Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)


Men vi snakker jo alle om os selv med hinanden; vores valg og fravalg, tanker og følelser om samme, drømme og håb, de besværligheder vi støder på på vores vej, de områder i os selv som vi har det svært med og de blokader og usikkerheder vi ønsker os fri af så vi i højere grad kan gøre som vi ønsker og få det vi vil have. Og det er jo derigennem at man "italesætter" sig selv og hvem man er. Måske snakker man om livet med sin kæreste, som måske ikke er 100% godt, fordi han hader at rejse og man vil selv gerne rejse jorden rundt, eller måske er det omvendt og det har man pres over, fordi ens egne prioriteringer går i en anden retning og man føler det er vigtigere at spare op til en større bil. Her taler man om sig selv som hhv "en, der godt kan lide at rejse" og "en, for hvem hjemmet er det vigtigste". Det er beskrivelser som definerer en i én eller anden grad, og som man undersøger sig selv ud fra for at forstå sig selv og sin egen plads i livet bedre, snævre sig ind på sine prioriteringer og måske være bedre i stand til at snakke med sin kæreste om, hvordan man holder sammen resten af livet når man har forskellige ønsker og behov.

Vi gør det allesammen: taler om hvem vi er og, når vi gør det, beskriver og definerer os selv. Nogle har så måske et større behov for at tale om det, fordi de oplever at de falder udenfor normen og derfor har færre mennesker i deres nærmiljø at spejle sig i. Det kan fx være tilfældet, hvis man vokser op i en lille bitte landsby i Nordjylland og opdager, at man faktisk måske nok er mere interesseret i det samme køn end af det andet køn, eller at man faktisk føler sig mere som en dreng end en pige, selvom man er født i en pigekrop. Eller det kan være noget så relativt mindre påfaldende som at man kun ønsker ét barn, selvom alle omkring én har flere og dyrker idéen om storfamilier eller hylder normer om, at børn skal have søskende.

Hvad ønsker man, hvorfor ønsker man det og ikke noget andet, hvordan føles det at være det menneske man er i den verden man lever, hvad skal der til for at man kan opnå det man gerne vil, hvad kan konsekvenserne være og hvordan skal man prioritere nogle ønsker ifht andre, hvis de ikke umiddelbart harmonerer med det liv, man pt har eller den vej, man er slået ind på? Centralt i alle de refleksioner er selvforståelse og selvforståelse består af en række definitioner og afgrænsninger: sådan er jeg, sådan er jeg ikke. Det er fuldstændig ens for alle og graden af outrerethed er udelukkende et spørgsmål om øjnene der ser på det udefra.
2
JoyNips
Indlæg: 4435
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 594
Likede indlæg: 9428

Re: At være sig selv

Indlægaf JoyNips » 26. aug 2018, 07:23

Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.


Så den man er, ens selv, har ingen holdninger eller interesser, efter din mening? Så er selvet efter min mening ikkeeksisterende. Selvet er efter min mening netop udgjort af ens personlige holdninger og interesser.
6
TomKah
Indlæg: 1190
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 62
Likede indlæg: 922

Re: At være sig selv

Indlægaf TomKah » 26. aug 2018, 07:31

LaScrooge skrev:
TomKah skrev:Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)


Men vi snakker jo alle om os selv med hinanden; vores valg og fravalg, tanker og følelser om samme, drømme og håb, de besværligheder vi støder på på vores vej, de områder i os selv som vi har det svært med og de blokader og usikkerheder vi ønsker os fri af så vi i højere grad kan gøre som vi ønsker og få det vi vil have. Og det er jo derigennem at man "italesætter" sig selv og hvem man er. Måske snakker man om livet med sin kæreste, som måske ikke er 100% godt, fordi han hader at rejse og man vil selv gerne rejse jorden rundt, eller måske er det omvendt og det har man pres over, fordi ens egne prioriteringer går i en anden retning og man føler det er vigtigere at spare op til en større bil. Her taler man om sig selv som hhv "en, der godt kan lide at rejse" og "en, for hvem hjemmet er det vigtigste". Det er beskrivelser som definerer en i én eller anden grad, og som man undersøger sig selv ud fra for at forstå sig selv og sin egen plads i livet bedre, snævre sig ind på sine prioriteringer og måske være bedre i stand til at snakke med sin kæreste om, hvordan man holder sammen resten af livet når man har forskellige ønsker og behov.

Vi gør det allesammen: taler om hvem vi er og, når vi gør det, beskriver og definerer os selv. Nogle har så måske et større behov for at tale om det, fordi de oplever at de falder udenfor normen og derfor har færre mennesker i deres nærmiljø at spejle sig i. Det kan fx være tilfældet, hvis man vokser op i en lille bitte landsby i Nordjylland og opdager, at man faktisk måske nok er mere interesseret i det samme køn end af det andet køn, eller at man faktisk føler sig mere som en dreng end en pige, selvom man er født i en pigekrop. Eller det kan være noget så relativt mindre påfaldende som at man kun ønsker ét barn, selvom alle omkring én har flere og dyrker idéen om storfamilier eller hylder normer om, at børn skal have søskende.

Hvad ønsker man, hvorfor ønsker man det og ikke noget andet, hvordan føles det at være det menneske man er i den verden man lever, hvad skal der til for at man kan opnå det man gerne vil, hvad kan konsekvenserne være og hvordan skal man prioritere nogle ønsker ifht andre, hvis de ikke umiddelbart harmonerer med det liv, man pt har eller den vej, man er slået ind på? Centralt i alle de refleksioner er selvforståelse og selvforståelse består af en række definitioner og afgrænsninger: sådan er jeg, sådan er jeg ikke. Det er fuldstændig ens for alle og graden af outrerethed er udelukkende et spørgsmål om øjnene der ser på det udefra.


Jeg er faktisk enig i det du skriver. Jeg brugte ordet italesætte. Måske skulle jeg have brugt ordet missionere, for det er en grads forskel på den almindelige italesættelse og så den missionerende.
Og faktisk kan den missionerende også være meget positiv i sin tilgang, hvis den missionerende har en undersøgende nysgerrig tilgang.

Jeg startede i sin tid min karriere her på jubii i slankeforum. Dengang var det Atkinskuren, South Beach Kuren, De Danske Vægtkonsulenter, Weight Watchers og sikkert også flere andre som var moderne. Det var som om man skulle bekende sig til en af disse trosretninger og være tro mod den for at man var rigtig. Jeg blandede lidt fra de forskellige, og blev gentagne gange virkelig talt ned til fordi jeg ikke bekendte mig til en tro men hånede de forskellige trosretninger ved at blande.
Det er det jeg mener med at tage en ekstrem tilgang til tingene.
0
LaScrooge
Indlæg: 3185
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 858
Likede indlæg: 8521

Re: At være sig selv

Indlægaf LaScrooge » 26. aug 2018, 08:20

TomKah skrev:
LaScrooge skrev:
TomKah skrev:Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)


Men vi snakker jo alle om os selv med hinanden; vores valg og fravalg, tanker og følelser om samme, drømme og håb, de besværligheder vi støder på på vores vej, de områder i os selv som vi har det svært med og de blokader og usikkerheder vi ønsker os fri af så vi i højere grad kan gøre som vi ønsker og få det vi vil have. Og det er jo derigennem at man "italesætter" sig selv og hvem man er. Måske snakker man om livet med sin kæreste, som måske ikke er 100% godt, fordi han hader at rejse og man vil selv gerne rejse jorden rundt, eller måske er det omvendt og det har man pres over, fordi ens egne prioriteringer går i en anden retning og man føler det er vigtigere at spare op til en større bil. Her taler man om sig selv som hhv "en, der godt kan lide at rejse" og "en, for hvem hjemmet er det vigtigste". Det er beskrivelser som definerer en i én eller anden grad, og som man undersøger sig selv ud fra for at forstå sig selv og sin egen plads i livet bedre, snævre sig ind på sine prioriteringer og måske være bedre i stand til at snakke med sin kæreste om, hvordan man holder sammen resten af livet når man har forskellige ønsker og behov.

Vi gør det allesammen: taler om hvem vi er og, når vi gør det, beskriver og definerer os selv. Nogle har så måske et større behov for at tale om det, fordi de oplever at de falder udenfor normen og derfor har færre mennesker i deres nærmiljø at spejle sig i. Det kan fx være tilfældet, hvis man vokser op i en lille bitte landsby i Nordjylland og opdager, at man faktisk måske nok er mere interesseret i det samme køn end af det andet køn, eller at man faktisk føler sig mere som en dreng end en pige, selvom man er født i en pigekrop. Eller det kan være noget så relativt mindre påfaldende som at man kun ønsker ét barn, selvom alle omkring én har flere og dyrker idéen om storfamilier eller hylder normer om, at børn skal have søskende.

Hvad ønsker man, hvorfor ønsker man det og ikke noget andet, hvordan føles det at være det menneske man er i den verden man lever, hvad skal der til for at man kan opnå det man gerne vil, hvad kan konsekvenserne være og hvordan skal man prioritere nogle ønsker ifht andre, hvis de ikke umiddelbart harmonerer med det liv, man pt har eller den vej, man er slået ind på? Centralt i alle de refleksioner er selvforståelse og selvforståelse består af en række definitioner og afgrænsninger: sådan er jeg, sådan er jeg ikke. Det er fuldstændig ens for alle og graden af outrerethed er udelukkende et spørgsmål om øjnene der ser på det udefra.


Jeg er faktisk enig i det du skriver. Jeg brugte ordet italesætte. Måske skulle jeg have brugt ordet missionere, for det er en grads forskel på den almindelige italesættelse og så den missionerende.
Og faktisk kan den missionerende også være meget positiv i sin tilgang, hvis den missionerende har en undersøgende nysgerrig tilgang.

Jeg startede i sin tid min karriere her på jubii i slankeforum. Dengang var det Atkinskuren, South Beach Kuren, De Danske Vægtkonsulenter, Weight Watchers og sikkert også flere andre som var moderne. Det var som om man skulle bekende sig til en af disse trosretninger og være tro mod den for at man var rigtig. Jeg blandede lidt fra de forskellige, og blev gentagne gange virkelig talt ned til fordi jeg ikke bekendte mig til en tro men hånede de forskellige trosretninger ved at blande.
Det er det jeg mener med at tage en ekstrem tilgang til tingene.


Ah, på dén måde. Så er jeg enig. Så bliver måden, man tænker om sig selv på et ufleksibelt fængsel, hvor man ikke levner plads hverken til sin egen "afvigelse" fra den måde, man forstår sig selv på, eller til at andre tænker og forholder sig anderledes, måske fordi det, at de gør det, kan føles som en trussel eller kritik af en selv.
1
Kaffe
Indlæg: 754
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 96
Likede indlæg: 1111

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 26. aug 2018, 09:30

JoyNips skrev:
Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.


Så den man er, ens selv, har ingen holdninger eller interesser, efter din mening? Så er selvet efter min mening ikkeeksisterende. Selvet er efter min mening netop udgjort af ens personlige holdninger og interesser.


Jeg synes, at holdninger og meninger er vigtige. Nogle har mange, mens andre har ganske få. Man kan sagtens have holdninger og samtidig være tro mod sig selv og bevare sin identitet. Det er med til at forankre. Hvis alting er lige meget, eller hvis ens holdninger stikker i øst og vest, så bliver man hvileløs og griber til det første og bedste.
0
Thomas31
Indlæg: 645
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 22
Likede indlæg: 369

Re: At være sig selv

Indlægaf Thomas31 » 26. aug 2018, 12:23

TomKah skrev:Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)


Hvis man italesætter et problem eller behov, er det noget nemmere at løse eller opfylde. Mon ikke det var til stor gavn for fx ordblinde, at man fik defineret det begreb, fremfor som tidligere, hvor de formentlig bare har opfattet sig selv som dumme og brugt hele deres liv på at skjule problemet?

Jeg kan ikke se, hvorfor der skulle være noget "ultimativt" over at definere begreber. Jeg er højst sandsynligt poly-et-eller-andet. At jeg ikke er kommet det nærmere må betyde, at det ikke umiddelbart er væsentligt, men jeg kunne da sagtens forestille mig engang at u dersøge det nærmere og måske blive klogere på noget relevant. Monogami er en utrolig stærk kulturel norm, men hvorfor egentlig? Jeg tror, at mange skaber store problemer for sig selv ved ukritisk at følge normer uden aktivt at kunne begrunde dem overfor sig selv.
2
Brugeravatar
paint
Indlæg: 6148
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 337
Likede indlæg: 13849

Re: At være sig selv

Indlægaf paint » 26. aug 2018, 15:33

At være sig selv, kræver at man kender sig selv, fuldt ud. Og det kan være noget af en mundfuld, endda med en indbygget risiko for Kognitiv dissonans. Det klogeste, der (efter mine mening) er sagt om emnet blev sagt af André Gide i 'Autumn Leaves' (1950): ‘A caterpillar who seeks to know himself would never become a butterfly.;)

Ovenstående er ikke den eneste kloge betragtning Gide kommer med i 'Autum leaves':

Billede
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
TomKah
Indlæg: 1190
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 62
Likede indlæg: 922

Re: At være sig selv

Indlægaf TomKah » 26. aug 2018, 15:43

Thomas31 skrev:
TomKah skrev:Jeg har aldrig rigtig haft et særligt behov for at finde ud af hvem jeg selv er. Jeg er bare. Jeg tror nok jeg er ret almindelig, men det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg kan mere tænke over om jeg træffer de rigtige valg. Men grundlæggende har jeg det godt med en klassisk konservativ livsstil.

Jeg forstår ikke behovet for at være meget ultimativt. Sort hvid. Om det handler om sexualitet eller livsstil eller træning eller hvad end det kan være. Jeg forstår faktisk ikke hvordan det at være ultimativ kan have noget med ens selv at gøre. Feks virker det på mig som om nogen mener de finder sig selv i et åbent forhold eller som veganer. Fint nok, men hvorfor er det interessant at italesætte? Den der lever stille lever godt :)


Hvis man italesætter et problem eller behov, er det noget nemmere at løse eller opfylde. Mon ikke det var til stor gavn for fx ordblinde, at man fik defineret det begreb, fremfor som tidligere, hvor de formentlig bare har opfattet sig selv som dumme og brugt hele deres liv på at skjule problemet?

Jeg kan ikke se, hvorfor der skulle være noget "ultimativt" over at definere begreber. Jeg er højst sandsynligt poly-et-eller-andet. At jeg ikke er kommet det nærmere må betyde, at det ikke umiddelbart er væsentligt, men jeg kunne da sagtens forestille mig engang at u dersøge det nærmere og måske blive klogere på noget relevant. Monogami er en utrolig stærk kulturel norm, men hvorfor egentlig? Jeg tror, at mange skaber store problemer for sig selv ved ukritisk at følge normer uden aktivt at kunne begrunde dem overfor sig selv.


Jeg forstår ikke rigtig dit indlæg, men måske er det fordi vi taler i denne tråd om noget meget bredt og ukonkret.
At være ordblind er i hvert fald for mig ikke nødvendigvis en del af ens identitet. Det er et faktum, men man vælger selv on man vil gøre det til en identitetsting og hvor meget det skal fylde.

For mig er monogami måske en kulturel norm, men også noget som jeg anser for et fundament for et barns liv.
Hvis man ikke ønsker børn kan monogami være ligegyldigt.
0
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 197
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 37
Likede indlæg: 377

Re: At være sig selv

Indlægaf JumboJette » 26. aug 2018, 16:27

Jeg har engang taget en beslutning om at være mig selv i alle sammenhænge. Jeg orker ikke at smække et nyt fjæs på, hver gang jeg er i en ny gruppe (fx kolleger, venner, familie, naboer, med-forældre osv). Og det lykkes mig faktisk, jeg tror - måske som et resultat heraf - at jeg er ret nem at omgås.
1
Er du cykelrytter eller liderkarl?

Tilbage til "Livets forhold"