Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 196
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 37
Likede indlæg: 377

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf JumboJette » 28. aug 2018, 10:13

kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?
0
Er du cykelrytter eller liderkarl?
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9168
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2289
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 21947

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:24

JumboJette skrev:
kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?

Jamen, jeg tror at hun blev mere voksen. Hun var 21 og med store problemer da jeg mødte hende. Det er 6 år siden nu.
Og jeg tror at hun har fået mere overskud, som andre også nævner.
Jeg har aldrig fået det sagt til hende og det bebrejder jeg egentlig mig selv for. For så havde hun jo ikke mulighed for at ændre det.
0
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 196
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 37
Likede indlæg: 377

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf JumboJette » 28. aug 2018, 10:26

kidkomb skrev:
JumboJette skrev:
kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?

Jamen, jeg tror at hun blev mere voksen. Hun var 21 og med store problemer da jeg mødte hende. Det er 6 år siden nu.
Og jeg tror at hun har fået mere overskud, som andre også nævner.
Jeg har aldrig fået det sagt til hende og det bebrejder jeg egentlig mig selv for. For så havde hun jo ikke mulighed for at ændre det.



Nå ja, selvfølgelig. Aldringsprocessen gør meget. :D

Åh, lige den med, at man ikke får det sagt - det virker, som om det går igen hos os allesammen. Hvorfor er det så pokkers svært at få sagt? :gruble:
1
Er du cykelrytter eller liderkarl?
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9168
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2289
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 21947

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf kidkomb » 28. aug 2018, 10:33

JumboJette skrev:
kidkomb skrev:
JumboJette skrev:
kidkomb skrev:Ja, en meget tæt veninde gennem en årrække har jeg trukket mig lidt fra.
Det handlede altid om hende. Jeg spurgte hende altid hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes alkoholiske mor, hendes syge farmor, hendes bror som studerer i udlandet, hendes altid nederen kærester osv.
Der blev aldrig rigtig spurgt til mig. Til trods for at hun udmærket godt vidste hvor svært jeg havde det med min familie og med alt muligt andet.
I dag er hun blevet mere voksen og kan finde ud af at spørge interesseret og vi er stadig veninder. Bare ikke som før.



Det lyder godt nok nederen. Hvorfor mon det ændrede sig til det bedre?

Jamen, jeg tror at hun blev mere voksen. Hun var 21 og med store problemer da jeg mødte hende. Det er 6 år siden nu.
Og jeg tror at hun har fået mere overskud, som andre også nævner.
Jeg har aldrig fået det sagt til hende og det bebrejder jeg egentlig mig selv for. For så havde hun jo ikke mulighed for at ændre det.



Nå ja, selvfølgelig. Aldringsprocessen gør meget. :D

Åh, lige den med, at man ikke får det sagt - det virker, som om det går igen hos os allesammen. Hvorfor er det så pokkers svært at få sagt? :gruble:

Måske fordi man derved gør sig selv sårbar. Og når man i forvejen er sårbar (hvorfor er du ikke interesseret i hvordan jeg har det?) så er det dobbelt op på sårbar jo. Så er det nemmere at lade være :blush:
2
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3699
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 742
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 8881

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Madam Pomfrey » 28. aug 2018, 10:43

I perioder hvor jeg har meget om ørerne selv, der kan jeg godt glemme at spørge ind til andre.
Jeg kommer somregel i tanke om det, og får rettet op på det, og undskylder også gerne at der gik "mig-mode" i den....
Og jeg forventer da også at der er noget rummelighed ifht. at jeg måske ikke lige er det bedste sted, eller at modparten tager ansvar for at komme på banen selv.

Som udgangspukt så forventer jeg i en dialog at man tager tur, at jeg ikke nødvendigvis skal spørge ind til - men at veninde, søster, kollega what ever, spiller ind med egne oplevelser, erfaringer, perspektiver på de ting jeg fortæller. Sådan noget som "Jeg har oplevet det og det, jeg gjorde sådan og sådan" For selvom jeg glemmer at spørge ind, så vil jeg faktisk virkelig gerne høre den anden.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Straniera
Indlæg: 330
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 12
Likede indlæg: 861

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Straniera » 28. aug 2018, 11:05

Jeg har to veninder, som er ekstremt selvoptagede, den ene dog noget mere end den anden. Fælles for dem er, at de begge har en psykisk diagnose, som fylder meget i deres liv. Den knap så slemme af dem taler meget om sine issues, og kan nemt overtage samtalen og få alting til at handle om hende selv og den tilstand, hun befinder sig i. Heldigvis kan man efter lidt tid godt få hende til at tale om andre emner.

Den anden har jeg efterhånden stort set ingen kontakt med. Alting er på hendes præmisser, og hun spiller offer for at få sin vilje og kan være enormt selviscenesættende. For nogle år siden besøgte hende og jeg en fælles veninde, som lige havde født et barn, og det var her, at jeg for alvor begyndte at indse, at jeg ikke havde det store behov for at bevare det venskab. Ikke én gang spurgte hun ind til, hvordan den nybagte mor havde det. Hun snakkede bare løs om, hvordan det ville være, hvis hun selv fik børn, hvor hårdt det ville være for hende pga. problemer med bækkenet, hendes medicinforbrug, diagnose og det, at hun er særligt sensitiv.
0
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 807
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 46
Likede indlæg: 2255

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Ghattner » 5. sep 2018, 10:08

Jeg har også et par erfaringer.

Den ene nok mere en bekendt end en ven. Netop fordi jeg ikke kan være tætte venner med den "slags". For jeg mister energi af folk der på den måde er opmærksomhedskrævende. Hun kan snakke og ramble om alt muligt og har ikke rigtig en føling med om andre synes det er interessant. Det kan derfor også nogle gange være svært at give feedback på det, så jeg går ofte bare lidt kold. Jeg har også opgivet selv at starte samtaleemner, for jeg ved at hun alligevel vil overtage; "Ja, det minder mog om engang osv." og så kører den ellers ud af hendes tangent. Hun kan godt spørge lidt til een i pligt, men der går ikke længe før samtalen igen drejer sig om hende i stedet for at hun måske lige spørger lidt mere ind til det jeg fortæller.

Jeg prøver selv at være meget bevidst om ikke at være på samme måde. Når jeg er sammen med folk jeg opfatter som gode lyttere kan jeg nemlig godt komme til at snakke meget. Men prøver at fornemme om de begynder at kede sig. Er også bevidst om at spørge til hvordan de har det eller hvade de har på hjerte. Nogle gange fungerer det bedst for mig at spørge åbent med "Hvad så, noget nyt siden sidst?" hvor vennen selv kan fortælle hvad der lige fylder. Nogle gange har vennen reelt ikke særligt meget selv at sige, og i så fald synes vi begge det er ok når jeg er den mest snakkende. Men følelsen af hele tiden at blive lukket ned eller afsporet er pisse irriterende.
Jeg er fx også meget bevidst om at hvis den anden fortæller en historie og jeg fx lige skal afbryde med noget undervejs, så husker jeg hvor vi var nået til i hans historie med en "Og du var ved at sige?" Ovenstående veninde er IKKE på den måde. Hun har ikke fornemmelse for hvornår folk har talt færdigt.

Men det er jo altid en balancegang og det kan være en kunst nogle gange.
2
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 137
Likede indlæg: 2389

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Stitch » 6. sep 2018, 08:17

Jeg holder virkelig meget af min gode veninde, men hun er SÅ selvoptaget til tider. Det er lidt trættende. Så i de perioder hvor jeg ikke kan klare det, drosler jeg ned for kontakten.

Jeg har prøvet at sige det, men det fiser ikke ind.
0
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 196
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 37
Likede indlæg: 377

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf JumboJette » 6. sep 2018, 12:15

Stitch skrev:Jeg holder virkelig meget af min gode veninde, men hun er SÅ selvoptaget til tider. Det er lidt trættende. Så i de perioder hvor jeg ikke kan klare det, drosler jeg ned for kontakten.

Jeg har prøvet at sige det, men det fiser ikke ind.



Øv. Hvordan fik du det sagt?
0
Er du cykelrytter eller liderkarl?
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 137
Likede indlæg: 2389

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Stitch » 6. sep 2018, 13:15

JumboJette skrev:
Stitch skrev:Jeg holder virkelig meget af min gode veninde, men hun er SÅ selvoptaget til tider. Det er lidt trættende. Så i de perioder hvor jeg ikke kan klare det, drosler jeg ned for kontakten.

Jeg har prøvet at sige det, men det fiser ikke ind.



Øv. Hvordan fik du det sagt?


Det var en dag, hvor hun efter 3-4 timers snak kun om sig selv, spurgte ind til mig. Der spurgte jeg, om hun havde lagt mærke til at hun altid gjorde sådan. Enten ævlede løs om sig selv i timevis for så at spørge ind til mig. Eller helt glemme at spørge ind til mig.
Det svarede hun at det ville hun prøve at lave om på for det var ikke med vilje. "jeg kunne jo bare afbryde og fortælle hvis det var". Men det gør man, eller jeg, i hvert fald ikke.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 650
Likede indlæg: 8700

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Zombie » 6. sep 2018, 15:41

Jeg er vant til hjemmefra, at vi skærer igennem, afbryder, snakker meget. Og at man selv deler det, man vil dele. Så jeg har skulle lære det der med at holde igen og at spørge ind til andre.

At der var tale om en kulturforskel gik op for mig for en del år siden, hvor jeg fandt ud af, at noget var sket for en ven, uden han havde fortalt det til mig.
Da jeg sagde: "Ej, hvorfor har du ikke sagt det?", svarede han: "Fordi du ikke spurgte."

Min første reaktion var, at jeg sgu da ikke er clairvoyant og ved, hvad jeg nødvendigvis skal spørge ind til. :D Men i dag spørger jeg meget mere ind, gerne med formuleringen: "Hvad rører sig hos dig for tiden?", for så vælger folk selv deres fokus. Måske fylder det nye job slet ikke, men de tænker meget over deres forhold eller lign. Det vil jeg gerne give plads til, at de selv vurderer, hvad der skal snakkes om.
7
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 807
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 46
Likede indlæg: 2255

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Ghattner » 7. sep 2018, 07:49

Jeg har også erfaret at dem der snakker, snakker og snakker ikke bliver fornærmede hvis man afbryder undervejs. For det er man jo nødt til at få et ord indført.
0
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 137
Likede indlæg: 2389

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Stitch » 7. sep 2018, 08:14

Ghattner skrev:Jeg har også erfaret at dem der snakker, snakker og snakker ikke bliver fornærmede hvis man afbryder undervejs. For det er man jo nødt til at få et ord indført.


Min veninde har bare en tendens til at straks føre samtale tilbage på sig selv. Ofte allerede efter 1-2 sætninger.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 650
Likede indlæg: 8700

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Zombie » 7. sep 2018, 08:23

Ghattner skrev:Jeg har også erfaret at dem der snakker, snakker og snakker ikke bliver fornærmede hvis man afbryder undervejs. For det er man jo nødt til at få et ord indført.


I min familie afbryder vi hinanden, hvor vi mener der er et punktum i sætningen. Vi elsker at diskutere og på en eller anden måde bliver det ikke højrøstet eller kaotisk - men talestrømmen er evig.

Min stakkels kæreste kommer fra et helt omvendt miljø. Så til familiefester hos mig, afbryder min farmor gerne alle for at sige: "Nu skal vi lige høre, hvad [min kæreste] har at sige!"
Det er som regel altid, når han sidder med noget mad i munden eller ikke har noget at sige til det konkrete emne. :lol:
Og han hader at være i spotlight på den måde.

Der er min far til gengæld god, han skifter bare emne og spørger ind til min kærestes job, og ignorerer hvad vi lige snakkede om.
Og min kæreste kan så fortælle, indtil han siger noget som lugter af politik, og så går min familie i gang igen. :D
De snakker nemlig ikke om sig selv, men om politik. Hele tiden. Altid.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 650
Likede indlæg: 8700

Re: Selvoptagede bekendtskaber (m/k)

Indlægaf Zombie » 7. sep 2018, 08:25

Der er dog helt stille, når familiens yngste siger noget. Vi vil gerne høre deres politiske meninger. Det er vigtigt at vide, hvad familiens 7-10 årige har af holdninger.
0

Tilbage til "Livets forhold"