Indlægaf Kaffe » 13. sep 2018, 09:57
Som jeg har forstået det, så har vores opfattelse af kropsform ændret sig i takt med, at vi som samfund er blevet mere og mere overvægtige. Normalen har flyttet sig. En person med normalvægt opfattes som tynd, mens en buttet person ses som normalvægtig. Det er helt sikkert blevet in at være curvey/rund. Og normalvægtige er så ikke curvey og in, men tynde og uden former. Man kan også se det på kvinders måde at klæde sig på. Førhen blev stor bagdel og tykke lår gemt af vejen med tøj, mens det nu fremhæves. Jo større, jo bedre. Så jo, vores opfattelse af normal og pæn har ændret sig.
Jeg vil gerne lige indskyde, at jeg ikke tager stilling til det, jeg her skriver. Dvs jeg ved ikke rigtig, hvad jeg selv synes.
Men....overvægt ledsages ofte af livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, dårlige knæ, diabetes 2, hormonforstyrrelser mv. Jeg tænker ikke, at det er en god ide at være overvægtig og jeg er i tvivl om, om vi som samfund blåstempler det via vores opfattelse af kropsform. Det betyder ikke, at jeg som person ikke forstår, at det er en stor udfordring at være overvægtig/svært overvægtig. Mange kæmper en kamp for at opnå normalvægt. Og det hjælper ikke at blive kaldt ting og at blive set skævt til. Det er kun negativt og nedbrydende.
Personligt ser jeg det sådan, at nogle er pæne som tynde, og andre er pæne som runde.
4
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.