Stavnsbånd for skilsmisseforældre?

[In_your_eyes]

Jeg synes, forældrene skulle overveje, om de selv gider tage turen mellem dem og eksmand/kone hveranden fredag og søndag. Hveranden fredag og søndag i mange år!!!! Det gider de jo ikke, det er derfor de flytter sammen med den nye kæreste; fordi de ikke gider rejse til og fra, fordi de ikke orker ikke at bo et sted fast. - Det byder de så deres børn.

Jeg er helt enig i, at den forælder, der fraflytter bopælskommunen/området burde miste bopæl på børnene.

Jeg kan sagtens se, at forældrene kan føle sig stavnsbundet, men hvorfor er det værre, end at børnene bliver udsat for utallige timer i offentlig transport, manglende kontakt til den ene forældre, skoleskift osv. Forældrene er voksne! De må mande sig op og tage ansvar for de børn, de har sat i verden.

Jeg er helt enig. Det er åbenbart helt okay at udsætte børn for noget man, som voksen, ikke selv er villig til at gøre.

[FormerlyKnownAs]

Jeg synes at det er skørt forestille sig, at hvis en forældre ikke ønsker at have mere end weekendsamvær med sit barn, så skal bopælsforældren stadig bo max 30 km/45 min fra denne. Jeg kan slet ikke se anden mening end at det bare er nemt for samværsforældren. Jeg taler ikke om at man så skal bosætte sig i Gedser hvis den anden bort i Skagen, men om der er 1 eller 2 timers transport kan jeg slet ikke se problemet i. Bopælen står i forevejen med alt hvad der omhandler barnet i 12 dage og skal så også lige indrette sig efter den anden. Samvær får lige 48 timer til at have det sjovt og uden de større bekymringer for alt det praktiske i hvordan en hverdag fungerer på alle de planer der nu engang er.

[Slettet bruger]

Jeg synes at det er skørt forestille sig, at hvis en forældre ikke ønsker at have mere end weekendsamvær med sit barn, så skal bopælsforældren stadig bo max 30 km/45 min fra denne. Jeg kan slet ikke se anden mening end at det bare er nemt for samværsforældren.

Er der ingen mening i at det kan være træls for barnet at skulle køre 2 timer hver vej i tog hver anden weekend? Og at det kan være træls at han/hun ikke kan deltage i fodboldkampe, fester i klassen eller nogen af alle de andre fritidsaktiviteter som ligger i weekenden?

[FormerlyKnownAs]

Jeg synes at det er skørt forestille sig, at hvis en forældre ikke ønsker at have mere end weekendsamvær med sit barn, så skal bopælsforældren stadig bo max 30 km/45 min fra denne. Jeg kan slet ikke se anden mening end at det bare er nemt for samværsforældren.

Er der ingen mening i at det kan være træls for barnet at skulle køre 2 timer hver vej i tog hver anden weekend? Og at det kan være træls at han/hun ikke kan deltage i fodboldkampe, fester i klassen eller nogen af alle de andre fritidsaktiviteter som ligger i weekenden?

Der er vanvittig mange ting som er træls for et barn, alene det at forældrene bliver skilt er da vanvittigt trist. Men hvad så, skal man tvinge en 7/7 ordning igennem over en forældre som ikke vil det? Eller skal man lade den forældre der tager det tunge læs få lov til at bo så praktisk som overhovedet muligt, lets say, i nærheden af familie og netværk og få den aflastning som den anden forældre ikke ønsker at give?

Ja der er et barn som der skal tages al muligt hensyn til, men der er dælme også en forældre som skal fungere i det. Man har jo heller ikke nødvendigvis kun 1 barn. Mange har både 2 og 3 og flere børn. Det er ikke en fest at bo alene med dem i 12 dage fordi den anden forældre ikke gider tage del i det på andet en weekendbasis.

Man kunne også anføre at den forældre der ikke gider tage del i 12 dage ud af 14 kunne lette måsen og tage til fodboldkamp, fødselsdage eller andet. Hvorfor er det kun den som i forvejen har den primære byrde som skal være fleksibel fordi den anden ikke gider?

[Slettet bruger]

Jeg synes at det er skørt forestille sig, at hvis en forældre ikke ønsker at have mere end weekendsamvær med sit barn, så skal bopælsforældren stadig bo max 30 km/45 min fra denne. Jeg kan slet ikke se anden mening end at det bare er nemt for samværsforældren.

Er der ingen mening i at det kan være træls for barnet at skulle køre 2 timer hver vej i tog hver anden weekend? Og at det kan være træls at han/hun ikke kan deltage i fodboldkampe, fester i klassen eller nogen af alle de andre fritidsaktiviteter som ligger i weekenden?

Der er vanvittig mange ting som er træls for et barn, alene det at forældrene bliver skilt er da vanvittigt trist. Men hvad så, skal man tvinge en 7/7 ordning igennem over en forældre som ikke vil det? Eller skal man lade den forældre der tager det tunge læs få lov til at bo så praktisk som overhovedet muligt, lets say, i nærheden af familie og netværk og få den aflastning som den anden forældre ikke ønsker at give?

Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål, men jeg stillede et spørgsmål først som du behændigt undlod at svare på.

[FormerlyKnownAs]

Jeg synes at det er skørt forestille sig, at hvis en forældre ikke ønsker at have mere end weekendsamvær med sit barn, så skal bopælsforældren stadig bo max 30 km/45 min fra denne. Jeg kan slet ikke se anden mening end at det bare er nemt for samværsforældren.

Er der ingen mening i at det kan være træls for barnet at skulle køre 2 timer hver vej i tog hver anden weekend? Og at det kan være træls at han/hun ikke kan deltage i fodboldkampe, fester i klassen eller nogen af alle de andre fritidsaktiviteter som ligger i weekenden?

Der er vanvittig mange ting som er træls for et barn, alene det at forældrene bliver skilt er da vanvittigt trist. Men hvad så, skal man tvinge en 7/7 ordning igennem over en forældre som ikke vil det? Eller skal man lade den forældre der tager det tunge læs få lov til at bo så praktisk som overhovedet muligt, lets say, i nærheden af familie og netværk og få den aflastning som den anden forældre ikke ønsker at give?

Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål, men jeg stillede et spørgsmål først som du behændigt undlod at svare på.

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

[Slettet bruger]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

[FormerlyKnownAs]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Hvorfor skal barnet fratages muligheden for at gå til fodboldkamp hver weekend fordi far ikke gider deltage i en 7/7 ordning? Hvis det var ordningen fra start så flyttede mor ikke til Esbjerg.

[Slettet bruger]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Hvorfor skal barnet fratages muligheden for at gå til fodboldkamp hver weekend fordi far ikke gider deltage i en 7/7 ordning? Hvis det var ordningen fra start så flyttede mor ikke til Esbjerg.

De skilsmissefædre jeg kender til, har indvilliget i at se deres børn hver anden weekend fordi forældrene i fællesskab har været enige om at det var den bedste løsning imens børnene var små - fast base og alt det. Det har ikke handlet om at de ikke vil se deres børn, tvært imod har det været smertefuldt for dem, og når børnene er blevet lidt større, er samværet også blevet hyppigere. Er de fleste eksperter ikke enige om at mindre børn ikke har godt af 7/7-ordninger?

[FormerlyKnownAs]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Hvorfor skal barnet fratages muligheden for at gå til fodboldkamp hver weekend fordi far ikke gider deltage i en 7/7 ordning? Hvis det var ordningen fra start så flyttede mor ikke til Esbjerg.

De skilsmissefædre jeg kender til, har indvilliget i at se deres børn hver anden weekend fordi forældrene i fællesskab har været enige om at det var den bedste løsning imens børnene var små - fast base og alt det. Det har ikke handlet om at de ikke vil se deres børn, tvært imod har det været smertefuldt for dem, og når børnene er blevet lidt større, er samværet også blevet hyppigere. Er de fleste eksperter ikke enige om at mindre børn ikke har godt af 7/7-ordninger?

Det er sjovt som du klandrer andre for ikke svare på dine spørgsmål, men du svarer ikke selv.

Hele tråden udspringer jo af at Mascha Vang flytter en time længere væk fra Kiesa end tilfældet er nu, fra 1 times kørsel til 2 timers kørsel. Han har aldrig ønsket mere end hver anden weekend selvom Vang har efterspurgt det i alle 6 år. Han gad ikke engang deltage da pigen var baby fordi det var besværligt, hvorfor de gik fra hinanden.

Jeg kan ikke se problemet i at hun flytter. De giver begge udtryk for en masse fleksibilitet, det er bare fantastisk.

[Slettet bruger]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Hvorfor skal barnet fratages muligheden for at gå til fodboldkamp hver weekend fordi far ikke gider deltage i en 7/7 ordning? Hvis det var ordningen fra start så flyttede mor ikke til Esbjerg.

De skilsmissefædre jeg kender til, har indvilliget i at se deres børn hver anden weekend fordi forældrene i fællesskab har været enige om at det var den bedste løsning imens børnene var små - fast base og alt det. Det har ikke handlet om at de ikke vil se deres børn, tvært imod har det været smertefuldt for dem, og når børnene er blevet lidt større, er samværet også blevet hyppigere. Er de fleste eksperter ikke enige om at mindre børn ikke har godt af 7/7-ordninger?

Det er sjovt som du klandrer andre for ikke svare på dine spørgsmål, men du svarer ikke selv.

Hele tråden udspringer jo af at Mascha Vang flytter en time længere væk fra Kiesa end tilfældet er nu, fra 1 times kørsel til 2 timers kørsel. Han har aldrig ønsket mere end hver anden weekend selvom Vang har efterspurgt det i alle 6 år. Han gad ikke engang deltage da pigen var baby fordi det var besværligt, hvorfor de gik fra hinanden.

Jeg kan ikke se problemet i at hun flytter. De giver begge udtryk for en masse fleksibilitet, det er bare fantastisk.

Du må da være verdensmester i udenomssnak. Jeg tager det som at du ikke rigtigt har nogen fornuftige svar.

[FormerlyKnownAs]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Hvorfor skal barnet fratages muligheden for at gå til fodboldkamp hver weekend fordi far ikke gider deltage i en 7/7 ordning? Hvis det var ordningen fra start så flyttede mor ikke til Esbjerg.

De skilsmissefædre jeg kender til, har indvilliget i at se deres børn hver anden weekend fordi forældrene i fællesskab har været enige om at det var den bedste løsning imens børnene var små - fast base og alt det. Det har ikke handlet om at de ikke vil se deres børn, tvært imod har det været smertefuldt for dem, og når børnene er blevet lidt større, er samværet også blevet hyppigere. Er de fleste eksperter ikke enige om at mindre børn ikke har godt af 7/7-ordninger?

Det er sjovt som du klandrer andre for ikke svare på dine spørgsmål, men du svarer ikke selv.

Hele tråden udspringer jo af at Mascha Vang flytter en time længere væk fra Kiesa end tilfældet er nu, fra 1 times kørsel til 2 timers kørsel. Han har aldrig ønsket mere end hver anden weekend selvom Vang har efterspurgt det i alle 6 år. Han gad ikke engang deltage da pigen var baby fordi det var besværligt, hvorfor de gik fra hinanden.

Jeg kan ikke se problemet i at hun flytter. De giver begge udtryk for en masse fleksibilitet, det er bare fantastisk.

Du må da være verdensmester i udenomssnak. Jeg tager det som at du ikke rigtigt har nogen fornuftige svar.

Lige over.

[Kaffe]

En del samværsforældre er ikke interesserede i at have en god og tæt kontakt til børnene. Hvordan kan det være bopælsforælderens ansvar at forsøge at fremtvinge denne interesse? Tit har man netop forsøgt dette, men til sidst måttet opgive og flytte. Interessen vågner jo ikke af dén grund, at forholdet slutter.
Der er (alt for) mange mennesker, der ikke gider deres børn.

Jeg ser ingen påstå, at det er bopælsforælderens ansvar at fremtvinge samvær eller motivere samværsforælderen, -kun at bopælsforælderen ikke skal gøre samvær vanskeligt ved at flytte væk.

Så i mit tilfælde skulle jeg være blevet boende i en by, hvor udelukkende eksen havde netværk, fremfor at flytte hjem til mit eget netværk for at få hjælp med det barn, han var vred over, jeg ikke ville få aborteret?

Og generelt bør bopælsforældre være stavnsbundet til det område, forældrene har boet sammen i, uafhængig af graden af den andens forældres engagement i de fælles børn?

Mistermor, vil du ikke forholde dig til dette?

Jeg synes, at hun forklarer mange gange, at hendes betragtninger ikke går på specifikke tilfælde. Og at hun forholder sig til familier, hvor der ikke er krig, vold, uvenskab, uønsket forældreskab ballade mv.

[thomassneum]

Du holder fast i, at "den, der skaber forandringen" er den, der skal indrette sig og "søge løsningsmuligheder".

.. I udgangspunktet.

[Slettet bruger]

Synes nu at jeg svarer fint. Det er træls. Det hele. Men den anden forældre kunne ligeså godt være fleksibel og gøre noget for barnet som ikke er på egen banehalvdel. HVis vedkommende ikke gider barnet mere end 2 ud af 14 dage, så er da et lille offer at skulle indrette sig efter sit barn. Hvorfor skal barnet indrette sig efter en forældre som ikke gider deltage mere end det?

Hvad skal den anden forælder konkret gøre? Flytte med moderen?

Lad os gøre det helt konkret. Mor og far bor i København. Mor og far bliver skilt, og far har barnet hver anden weekend. Barnet spiller fodboldkamp hver weekend. Mor finder sin nye kærlighed i Esbjerg og flytter derover med barnet. Hvad skal far nu gøre efter din mening? Skal han flytte til Esbjerg? Skal han tage turen til Esbjerg hver anden weekend og bo på hotel?

Men det tilfælde er jo lige så specielt som alle de andre modsatrettede. De fleste flytter måske en time eller to væk. Og så kunne samværsforælderen jo stå tidligt op og køre...

Masser af mennesker kører en time eller to på arbejde hver dag.

Hvis eksen flytter til den anden side af landet og Statsforvaltningen ikke giver en bopæl, når man søger om det... Så er der nok også noget specielt, der gør sig gældende...

At barnet skifter bopælsforælder afhjælper ikke at det skal bruge en masse tid på transport hveranden weekend, og at det f.eks. får svært ved at gå.til fodbold eller være med til alle klasse- og venne- arrangementer.