Kisser skrev:Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om jeres jul: foregår den hos jer? Og hvor ofte? Hvad er det, der er udfordringen i forholdet til din svigerinde? Jeg kan virkelig høre, at hun går dig på.
I år er det 6. år i træk, vi planlægger at hold jul hos os. Alle år har foregået sådan, at vi har forberedt alt og betalt alt. Vi handler madvarer, juletræ, vin, snacks, småkager mv. Min kæreste henter juletræ, ordner det. Et par gange har svigerinde pyntet det sammen med vores søn. Umiddelbart en fin ting, men hun retter på ham hele tiden, og han bliver ked af det. Råber, hvis han er ved at tabe en glaskugle osv. Det er svært at overvære.
Den 23. dec. steger min kæreste ænder. Jeg passer barn. Det er også her jeg dækker bord, og at vi rykker rundt på stuen, hvis der er behov for det. Ingen hjælp fra andre til dette.
Den 24. dec. gør vi de sidste forberedelser. Kl. 16 kommer gæsterne, der lægges gaver under træet. Vi gør maden færdig i fællesskab. Dvs. jeg trækker mig fra køkkenet, fordi det er ragnarok med den ene efter den anden, der ved bedre. Men før det har jeg skrællet kartofler, jeg laver sovsen, anretter. Svigerinde har et par gange lavet ris ala mande, svigerfars veninde tager altid, uopfordret, en salat med.
Oprydning med alt hvad det indebærer ligger også på os.
Hvad går mig på ved svigerinde... Dette er sakset fra en tråd sidste år:
Re: Hvad gik galt juleaften?
0
af Kanga » 25. dec 2017, 21:38
Min svigerinde!
Selvom vi alle sagde 'lad være med at røre i sukkeret', så skulle hun liiiiige røre i sukkeret, hvilket betød, at vi så kunne starte forfra på de brune kartofler.
Ris ala manden var god, men hvad sker der for, at man laver en portion så lille, at alle kunne spise mere, bare fordi man selv kun vil have en lille portion... Der var ikke engang til rester dagen efter, som ellers er noget af det bedste ved julen for mig.
Selvom jeg flere gange bad om, at der var lidt færre, der skulle 'råde' og 'vejlede' min søn, så blev hun ved. Sid ordentligt, bliv siddende til alle er færdige, nej til dit, nej til dat, du må ikke få dessert. Hold nu kæft, det er mit barn (og min kærestes), vi skal nok opdrage på ham. Resultatet blev, at da vi nåede til gaveåbning, var han helt rundtosset. At han så selvf. gik i jagt på gaver til sig selv, fik svigerinden helt op og ringe. Hver gang han tog en gave til sig selv, skreg hun skingert som en femårig, der troede, hun ikke selv ville få nogle gaver.
Når hun så fik gaver, så var der noget galt. Hvis hun fik fire glas, skulle det kun have været et. Hvis nogen var kommet til at købe det samme, så var det for galt, at de ikke lige havde talt sammen.
Det var skønt, da hun pakkede sammen kl. 2030.
Men ellers, lækker and, sovsen sad lige i skabet, vi fandt mandlen, min søn var lykkelig, overvældet og meget taknemmelig for dine gaver.
Generelt synes jeg, hun er enormt ego. Hun siger hop, og vi alle hopper. Hvis ikke bliver hun sur.
Denne sommer var hun her ad to omgange. Det eneste jeg husker er brok. Så var det for varmt (det var det nok for de fleste), så gad hun ikke med på stranden. Tog vi alligevel af sted, så tog hun med og sad demonstrativt under en håndklæde og pustede. Tænker jeg tilbage, så husker jeg egentlig bare, hun sad i vores have og drak vin. Da hun var rejst, kunne kæresten ikke forstå, hvor vores nyindkøbte vin var. Jeg måtte minde ham om, at hans søster jo lige havde været her. Det er ikke fordi hun lige smutter i Meny og køber et par flasker og ligger på køl, med et tak for nu.
De to gange hun var hjemme i sommers, 'fik hun lov' at bo i huset, selvom vi ikke var hjemme. Begge gange skulle vi rejse, et par dage før hun rejste. Aftalen var fx, at hun skulle slå alarmen til. Den var ikke slået til nogen af gangene. Begge gange kom vi/jeg hjem til en værelse der lignede, at hun bare lige var på toilet om ville komme tilbage om lidt. Sengen uredt, og dynen bare smidt på sengen. Jeg synes det er almindelig pli, at man efterlader det som det var da man kom. Det er sagt til hende før, men hun gør det ikke.
Skulle vi på udflugt og kæreste, søn og jeg tog en mad inden vi kørte, så skulle hun ikke have noget. 1 time senere ville hun gerne hjem igen, for nu var HUN sulten.
Når hun kommer hjem, kan vi aldrig præcist få at vide, hvornår hun ankommer og hvornår hun rejser. Og det er altså ikke fordi hun ankommer med et eller andet suspekt selskab der flyver over Timbuktu. Hun kan aldrig oplyse om sine planer. I sommers har hun primært boet hos os, den ene uge kun hos os. Bor hun nogle dage hos svigerfar, ved jeg aldrig, hvornår hun dukker op. Lige pludselig står hun midt i stuen, lige dér hvor man havde udset sig tid til stene i sofaen og have en time alene med sig selv. Den del har jeg også nævnt for kæreste, og det er sagt videre til hende, men....
Som sagt har vi besøgt hende et par gange. Vi bor på hotel, spiser alle måltider ude og har aldrig været inviteret hjem til hende. En gang da vi foreslog at besøge hende i kombi med en koncert, var svaret, at hun nu ikke havde tænkt sig at rende rundt og lege turistguide for os. Det bad vi heller ikke om, men imødekommenheden var til at overse, så vi blev hjemme.
Én gang har jeg følt, at vi nærmede os hinanden lidt. Det var en sommer for nogle år siden, hvor vi havde taget initiativ til det par dage på hotel. Men den 'gnist' har vi (jeg) ikke kunne genfinde.
Hun har ikke kørekort og forventer at blive hentet og bragt alle vegne.
Det næste der irriterer mig er mere konkret det med, at hun nu to år i træk stiller sig på tværs i forhold til svigerfars invitation. Hun vil ikke på den ferie. Bum! Hendes argumenter kan vi skyde ned, men der ændrer intet. Hun VIL bare ikke af sted. Stod til mig, så rejste vi andre bare, men det er der ikke stemning for hele vejen rundt, så vi bliver alle hjemme. Jeg synes, det er SÅ bittert. Helt ærligt, kom nu! Krydstogt i en uge med alt betalt. Det var ikke mit oplagte ferievalg, hvis det var en rejse jeg selv skulle planlægge, men hvor slemt kan det lige være? Men nej!
Jeg indledte faktisk snakken med kæresten i går. Han imødekommer mig ikke ligefrem, men jeg tror nu lige han får et par dage. Hans umiddelbare bud på en løsning var, at jeg kunne holde jul et andet sted. Evt. sammen med vores søn. Det er jo også en nem løsning, så behøver han ikke konfrontere sin søster. Men som sagt, det får lige lov at bundfælde sig hos ham. Jeg er godt klar over, at det fanger ham som lus mellem to negle, og det må ikke være nemt.
Kanga