Når man er ved at brække sig over....

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Maanii
Indlæg: 275
Tilmeldt: 30. apr 2016, 09:10
Kort karma: 141
Likede indlæg: 998

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Maanii » 3. okt 2018, 15:09

Kanga skrev:Jep, enig med jer begge. Men det er hvad jeg har at arbejde med.
Men tankerne kører, og jeg overvejer seriøst at tage ham på ordet og holde jul et andet sted. Med/uden søn, det kommer an på hvad jeg finder ud af. Så kan han sidde og rådne op med sin søster.
Tænkte også en model med at svigerfar og veninden tager på ferien, kæreste kan rejse til søster og holde jul, og så holder søn og jeg jul med nogle andre. Men lad os se, hvad han kommer op med.

Edit: Vores fælles hjem er deres barndomshjem. Måske det betyder noget i 'invaderingen', i forhold til hvordan hun mener, hun kan komme og gå. Men så må hun bidrage til huslejen, hvis hun vil have de rettigheder.

Kanga


Jeg havde seriøst taget barnet med til Thailand over julen og fået en kæmpe oplevelse sammen bare jer to. Så kan kan sidde og glo på sin sure søster hvis han har lyst.
5
Put egg on my house, I kill what you love!
Akehurst2
Indlæg: 5737
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 587
Likede indlæg: 12682

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Akehurst2 » 3. okt 2018, 15:12

Maanii skrev:
Kanga skrev:Jep, enig med jer begge. Men det er hvad jeg har at arbejde med.
Men tankerne kører, og jeg overvejer seriøst at tage ham på ordet og holde jul et andet sted. Med/uden søn, det kommer an på hvad jeg finder ud af. Så kan han sidde og rådne op med sin søster.
Tænkte også en model med at svigerfar og veninden tager på ferien, kæreste kan rejse til søster og holde jul, og så holder søn og jeg jul med nogle andre. Men lad os se, hvad han kommer op med.

Edit: Vores fælles hjem er deres barndomshjem. Måske det betyder noget i 'invaderingen', i forhold til hvordan hun mener, hun kan komme og gå. Men så må hun bidrage til huslejen, hvis hun vil have de rettigheder.

Kanga


Jeg havde seriøst taget barnet med til Thailand over julen og fået en kæmpe oplevelse sammen bare jer to. Så kan kan sidde og glo på sin sure søster hvis han har lyst.


Ja, og tage af sted tidligt nok til at undgå nogen former for indkøb og planlægning.
5
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 4302
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 476
Likede indlæg: 3926

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Sophies-mor » 3. okt 2018, 15:15

Akehurst2 skrev:
Maanii skrev:
Kanga skrev:Jep, enig med jer begge. Men det er hvad jeg har at arbejde med.
Men tankerne kører, og jeg overvejer seriøst at tage ham på ordet og holde jul et andet sted. Med/uden søn, det kommer an på hvad jeg finder ud af. Så kan han sidde og rådne op med sin søster.
Tænkte også en model med at svigerfar og veninden tager på ferien, kæreste kan rejse til søster og holde jul, og så holder søn og jeg jul med nogle andre. Men lad os se, hvad han kommer op med.

Edit: Vores fælles hjem er deres barndomshjem. Måske det betyder noget i 'invaderingen', i forhold til hvordan hun mener, hun kan komme og gå. Men så må hun bidrage til huslejen, hvis hun vil have de rettigheder.

Kanga


Jeg havde seriøst taget barnet med til Thailand over julen og fået en kæmpe oplevelse sammen bare jer to. Så kan kan sidde og glo på sin sure søster hvis han har lyst.


Ja, og tage af sted tidligt nok til at undgå nogen former for indkøb og planlægning.

Jeg ville så nok ikke selv vælge Thailand :deer: men rejse i julen.
Og så ud over at rejse tidligt nok til at undgå indkøb og planlægning, planlægge så jeg/ vi også først kom hjem, når oprydningen var overstået.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 586
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 61
Likede indlæg: 1757

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf catnip » 3. okt 2018, 15:29

Din svigerinde lyder som en klassekost. Men det lyder også som om hun er det fordi ingen nogensinde har fortalt hende hvor skabet skal stå.

Men din mand opfører sig altså også enormt barnligt ved at holde på "hans" jul. I er en familie nu. Dig, ham og jeres søn og det er virkelig tarveligt, at han ikke er mere lydhør overfor dine og jeres søn's behov. Egentlig ville det også være rart hvis han formåede at se sin søster med lidt mere objektive briller.

Jeg tror det er få familier hvor der ikke er kompromisser på bordet omkring jul. Nu har han fået sin vilje i 8 år, så er det ikke på tide at du får lov til at foreslå et alternativ? Det ville klæde ham at sige "Jo skat, lad os finde på noget andet sammen" i stedet for bare at sige at du kan holde jul for dig selv. Altså, hvad?!?
16
fisken80
Indlæg: 4337
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 279
Likede indlæg: 9677

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf fisken80 » 3. okt 2018, 15:43

Kanga skrev:
Kisser skrev:Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om jeres jul: foregår den hos jer? Og hvor ofte? Hvad er det, der er udfordringen i forholdet til din svigerinde? Jeg kan virkelig høre, at hun går dig på.

I år er det 6. år i træk, vi planlægger at hold jul hos os. Alle år har foregået sådan, at vi har forberedt alt og betalt alt. Vi handler madvarer, juletræ, vin, snacks, småkager mv. Min kæreste henter juletræ, ordner det. Et par gange har svigerinde pyntet det sammen med vores søn. Umiddelbart en fin ting, men hun retter på ham hele tiden, og han bliver ked af det. Råber, hvis han er ved at tabe en glaskugle osv. Det er svært at overvære.
Den 23. dec. steger min kæreste ænder. Jeg passer barn. Det er også her jeg dækker bord, og at vi rykker rundt på stuen, hvis der er behov for det. Ingen hjælp fra andre til dette.
Den 24. dec. gør vi de sidste forberedelser. Kl. 16 kommer gæsterne, der lægges gaver under træet. Vi gør maden færdig i fællesskab. Dvs. jeg trækker mig fra køkkenet, fordi det er ragnarok med den ene efter den anden, der ved bedre. Men før det har jeg skrællet kartofler, jeg laver sovsen, anretter. Svigerinde har et par gange lavet ris ala mande, svigerfars veninde tager altid, uopfordret, en salat med.
Oprydning med alt hvad det indebærer ligger også på os.

Hvad går mig på ved svigerinde... Dette er sakset fra en tråd sidste år:

Re: Hvad gik galt juleaften?
0
af Kanga » 25. dec 2017, 21:38
Min svigerinde!
Selvom vi alle sagde 'lad være med at røre i sukkeret', så skulle hun liiiiige røre i sukkeret, hvilket betød, at vi så kunne starte forfra på de brune kartofler.
Ris ala manden var god, men hvad sker der for, at man laver en portion så lille, at alle kunne spise mere, bare fordi man selv kun vil have en lille portion... Der var ikke engang til rester dagen efter, som ellers er noget af det bedste ved julen for mig.
Selvom jeg flere gange bad om, at der var lidt færre, der skulle 'råde' og 'vejlede' min søn, så blev hun ved. Sid ordentligt, bliv siddende til alle er færdige, nej til dit, nej til dat, du må ikke få dessert. Hold nu kæft, det er mit barn (og min kærestes), vi skal nok opdrage på ham. Resultatet blev, at da vi nåede til gaveåbning, var han helt rundtosset. At han så selvf. gik i jagt på gaver til sig selv, fik svigerinden helt op og ringe. Hver gang han tog en gave til sig selv, skreg hun skingert som en femårig, der troede, hun ikke selv ville få nogle gaver.
Når hun så fik gaver, så var der noget galt. Hvis hun fik fire glas, skulle det kun have været et. Hvis nogen var kommet til at købe det samme, så var det for galt, at de ikke lige havde talt sammen.
Det var skønt, da hun pakkede sammen kl. 2030.

Men ellers, lækker and, sovsen sad lige i skabet, vi fandt mandlen, min søn var lykkelig, overvældet og meget taknemmelig for dine gaver.


Generelt synes jeg, hun er enormt ego. Hun siger hop, og vi alle hopper. Hvis ikke bliver hun sur.
Denne sommer var hun her ad to omgange. Det eneste jeg husker er brok. Så var det for varmt (det var det nok for de fleste), så gad hun ikke med på stranden. Tog vi alligevel af sted, så tog hun med og sad demonstrativt under en håndklæde og pustede. Tænker jeg tilbage, så husker jeg egentlig bare, hun sad i vores have og drak vin. Da hun var rejst, kunne kæresten ikke forstå, hvor vores nyindkøbte vin var. Jeg måtte minde ham om, at hans søster jo lige havde været her. Det er ikke fordi hun lige smutter i Meny og køber et par flasker og ligger på køl, med et tak for nu.
De to gange hun var hjemme i sommers, 'fik hun lov' at bo i huset, selvom vi ikke var hjemme. Begge gange skulle vi rejse, et par dage før hun rejste. Aftalen var fx, at hun skulle slå alarmen til. Den var ikke slået til nogen af gangene. Begge gange kom vi/jeg hjem til en værelse der lignede, at hun bare lige var på toilet om ville komme tilbage om lidt. Sengen uredt, og dynen bare smidt på sengen. Jeg synes det er almindelig pli, at man efterlader det som det var da man kom. Det er sagt til hende før, men hun gør det ikke.
Skulle vi på udflugt og kæreste, søn og jeg tog en mad inden vi kørte, så skulle hun ikke have noget. 1 time senere ville hun gerne hjem igen, for nu var HUN sulten.
Når hun kommer hjem, kan vi aldrig præcist få at vide, hvornår hun ankommer og hvornår hun rejser. Og det er altså ikke fordi hun ankommer med et eller andet suspekt selskab der flyver over Timbuktu. Hun kan aldrig oplyse om sine planer. I sommers har hun primært boet hos os, den ene uge kun hos os. Bor hun nogle dage hos svigerfar, ved jeg aldrig, hvornår hun dukker op. Lige pludselig står hun midt i stuen, lige dér hvor man havde udset sig tid til stene i sofaen og have en time alene med sig selv. Den del har jeg også nævnt for kæreste, og det er sagt videre til hende, men....

Som sagt har vi besøgt hende et par gange. Vi bor på hotel, spiser alle måltider ude og har aldrig været inviteret hjem til hende. En gang da vi foreslog at besøge hende i kombi med en koncert, var svaret, at hun nu ikke havde tænkt sig at rende rundt og lege turistguide for os. Det bad vi heller ikke om, men imødekommenheden var til at overse, så vi blev hjemme.
Én gang har jeg følt, at vi nærmede os hinanden lidt. Det var en sommer for nogle år siden, hvor vi havde taget initiativ til det par dage på hotel. Men den 'gnist' har vi (jeg) ikke kunne genfinde.
Hun har ikke kørekort og forventer at blive hentet og bragt alle vegne.

Det næste der irriterer mig er mere konkret det med, at hun nu to år i træk stiller sig på tværs i forhold til svigerfars invitation. Hun vil ikke på den ferie. Bum! Hendes argumenter kan vi skyde ned, men der ændrer intet. Hun VIL bare ikke af sted. Stod til mig, så rejste vi andre bare, men det er der ikke stemning for hele vejen rundt, så vi bliver alle hjemme. Jeg synes, det er SÅ bittert. Helt ærligt, kom nu! Krydstogt i en uge med alt betalt. Det var ikke mit oplagte ferievalg, hvis det var en rejse jeg selv skulle planlægge, men hvor slemt kan det lige være? Men nej!

Jeg indledte faktisk snakken med kæresten i går. Han imødekommer mig ikke ligefrem, men jeg tror nu lige han får et par dage. Hans umiddelbare bud på en løsning var, at jeg kunne holde jul et andet sted. Evt. sammen med vores søn. Det er jo også en nem løsning, så behøver han ikke konfrontere sin søster. Men som sagt, det får lige lov at bundfælde sig hos ham. Jeg er godt klar over, at det fanger ham som lus mellem to negle, og det må ikke være nemt.

Kanga


Nu har jeg læst det er indlæg igen lidt grundigere. Og jeg er ærlig talt rystet. Ikke så meget over hende som over jer. Hvorfor i himlens navn har I fundet jer i den opførsel? Hvorfor er der ingen af jer, der har sagt fra for længe siden?
Først og fremmest, LÅS døren til jeres hjem og undlad at give hende en nøgle. Så slipper i for uanmeldte besøg. Derefter sig til hende, at hun ikke længere kan bo hos jer, brug eventuelt en formulering, der minder om hendes, at I ikke vil lege hotel. Hvis I laver noget sammen og hun vil hjem, så fortæl hende, at så må hun selv finde hjem. Vend ryggen til hende, hvis hun får et hysterisk anfald, ignorer hende. Hun er ikke et femårigt barn, der skal have hjælp til at tackle en situation, hun er voksen. Det er fuldkommen okay at ignorere hende. Hvis hun bliver ved så rejs jer og gå jeres vej. I julesituationen, hvor I ikke kan gå fra situationen, så sig til hende, at hun skal lukke røven (måske med et liiidt pænere ordvalg).
Den eneste grund til at hun fortsætter som hun gør og endda bliver værre er jo, at I giver hende lov til. At I føjer hende i hendes luner. I kan ikke ændre på, hvordan din svigerfar er over for hende, men I kan selv sige stop og det skal I gøre.
22
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 122
Likede indlæg: 1793

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf TinaW » 3. okt 2018, 15:58

Jeg forstår overhovedet ikke at din mand ikke kan se det unfair i, at I skal bo på hotel når I besøger hende, mens hun må komme og gå som det passer hende i jeres hjem. Barndomshjem eller ej.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ville have det underligt, hvis min lillebror og hans kone boede i vores barndomshjem, men det ville stadig ikke retfærdiggøre den opførsel.
At det er dig, der så bare kan finde et andet sted at holde jul, ej men WTF?
Havde min mand sagt sådan, så tvivler jeg ærligt talt på, at han var min mand ret meget længere.
At du/I hænger på alt planlægning, økonomi og oprydning i forbindelse med julen, er bestemt heller ikke i oden, når I nu nærmest ikke kan slippe udenom.
Noget andet var, hvis man skiftedes til at holde jul.
8
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4737

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Mistermor » 3. okt 2018, 16:12

Hold nu op, hvor er det synd for dig TS. :kram:

Jeg kunne også godt sige rejs dog bare selv med barnet, - men hvis man skal helt derud, så bliver samlivet jo en kamp. Og så er det lige pludselig nogle helt andre tanker, man skal til at gøre sig.

Jeg ville ikke nyde en rejse, hvis jeg rejste på trods. Det skulle være en aftale, som vi var enige om, ellers ville jeg have svært ved det. Og jeg ville ærlig talt heller ikke være glad for at blive sendt ud af mit hjem, fordi min svigerinde og min mand åbenbart havde fortrinsret til det.... fødehjem eller ej.

Jeg synes, det er svære spørgsmål, der rejser sig.
Er i nødt til at flytte, for at du har lige så meget ret til jeres hjem?
Vil din mand blive ved med at prioritere sin søster over sit barn?
Har han tænkt sig at arbejde på, at du også får lov at få indfriet nogle drømme?

Jeg tror, jeg ville være meget vred på min mand, hvis det var mig.
14
didaa
Indlæg: 221
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 19
Likede indlæg: 231

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf didaa » 3. okt 2018, 19:01

Kanga skrev:
Mistermor skrev:Hvor gammel er den svigerinde? Hun lyder som en teenager. Har hun en diagnose?

Midt 40`erne... det sidste er uvist. Er curlingbarn en diagnose, så er det nok den.

Kanga


Hun har tydeligvis nogle udfordringer - måske kombineret med en lav stresstærskel og overskud til at være sammen med andre. Derfor udfordrer jeres søns opførsel hende mere fordi børn er mere larmende og krævende, og derfor hun kører sin egen struktur med at røre i sukkeret til de brune kartofler, at mødes med jer ude i byen osv. fordi hun ikke magter andet. Hvis du kan bruge det til noget, så ser det jo ikke ud som om det overhovedet handler om jer, men om en personlighed der har det vanskeligt sammen med andre.

Når hun nu bor i udlandet og I faktisk ikke skal ses særligt ofte, så ville jeg virkelig øve mig på IKKE at lade hende fylde så meget i dine frustrationer og I jeres familieliv. Og når I skal ses, så ville jeg holde kontakten til et absolut minimum af samtale med hende. I skal ikke underholde hende, I kan godt ses, men det bliver efter spilleregler I allesammen kan leve med. Dvs ingen styrer fuldstændigt hvornår vi skal hjem fra stranden, ingen har bare adgang til jeres hjem uden en invitation om et bestemt tidspunkt osv. Din mand og dig skal være enige om at her taler vi sammen som voksne mennesker og beslutter tingene i fællesskab, alle har ret til at blive hørt, og så finder vi ud af det. Kan du ikke finde ud af det søster, så er det ikke rart at være sammen, og så må vi gøre tingene på en anden måde. Den anden måde kan være andre spilleregler, men det kan også være sådan at vi så ikke ses i en periode. Det virker totalt overkill og lavpraktisk, men det er aldrig en dårlig ide at mærke sin egen grænse og så lære at handle efter den.

Jeg synes virkelig der er 2 veje for dig lige nu, der i særlig grad handler om kommunikationen med din mand og jeres samarbejde. Du kan vælge den nemme løsning at så holder du ferie/jul med din søn, men det har nogle konsekvenser. Dels kan jeres søn sagtens mærke stemningen, og dels er det et tydeligt signal til jeres forhold om at I ikke prioriterer hinanden. Jeg ville ikke selv vælge sådan, men du kan selvfølgelig have det anderledes. Den anden vej at gå er at din mand ikke skal have muligheden for at vælge sin søster og begivenheder der giver så kedelige følelser over dig. Som I overhovedet. Så en individuel rejse for nogen er simpelthen ikke en mulighed. I er en familie, og I skal sammen tale om hvad der gør jer glade og kede af det, hvor det bliver svært og hvilke muligheder der er - for jeres familie, ikke for jer som enkeltpersoner. Det kan kun anbefales her at I bruger nogen penge på at tale med en professionel, for I er så langt fra hinanden at I har brug for hjælp til at se hvad det er I gør ved hinanden ud fra de valg I træffer og det I vælger at fokusere på. Det handler ikke om dagligdagen og bræk over kedelige rutiner, det er faktisk mere alvorligt.
6
Kisser
Indlæg: 155
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 32
Likede indlæg: 334

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Kisser » 4. okt 2018, 07:40

Hvordan har du det med din mands forslag om at du selv rejser i julen (evt med jeres søn)?
0
Kanga
Indlæg: 230
Tilmeldt: 12. mar 2016, 19:04
Kort karma: 25
Likede indlæg: 126

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Kanga » 4. okt 2018, 08:58

’Jeg forstår overhovedet ikke at din mand ikke kan se det unfair i, at I skal bo på hotel når I besøger hende, mens hun må komme og gå som det passer hende i jeres hjem.’


Jeg forstår din vinkel. MEN med det forhold vi har, så er det SÅ fint med hotelopholdet. Synes bare, det ville være en fin gestus, om vi blev inviteret hjem til hende, bare et par timer. Men det er irrelevant fremadrettet. Jeg tænker ikke, det ligger i kortene, at vi skal derover. Hvis det endeligt er, så kan kæresten tage af sted selv.
I øvrigt har vi før foreslået, at vi kunne mødes ’ude i verden’, så i stedet for at hun rejser til DK og vi til London, så kunne vi alle sammen opleve noget nyt og gøre det sammen.

’Nu har jeg læst det er indlæg igen lidt grundigere. Og jeg er ærlig talt rystet. Ikke så meget over hende som over jer. Hvorfor i himlens navn har I fundet jer i den opførsel? Hvorfor er der ingen af jer, der har sagt fra for længe siden?’

Ja, hvorfor har vi fundet os i det? For mit vedkommende, tænkte jeg i starten, at jeg ville være imødekommende. Det bliver så misbrugt. Min kæreste indrømmer, at de i familien altid har behandlet hende som et råddent æg. Så det er vel en balance, der er skævvredet. Self. skal hun komme, selvf. skal vi/de ses. Men balancen er smuttet. Hvorfor har jeg ikke sagt noget før? Det har jeg gjort løbende, men i det små. Og nu kan jeg bare mærke, at nok er nok. Jeg skal virkelig æde nogle store kameler for at holde en jul og i det hele taget lægge hus til hende, hvis ikke rammerne ændres.
Indtil nu har jeg nok bare holdt vejret, når hun var hjemme, pustet ud, når hun rejste igen, og tænkt, at så var det overstået for denne gang. Men det er jo som at tisse i bukserne; næste gang hun kommer hjem, så starter vi forfra.

’Hvordan har du det med din mands forslag om at du selv rejser i julen (evt med jeres søn)?’

Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Kanga
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2574
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2971

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf girl_beat » 4. okt 2018, 09:39

Kanga skrev:Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Ville det være helt utænkeligt, at I simpelthen ikke inviterer til at stå for juleaften i år? Eller at din kæreste tager en snak med sin far og siger "Vi synes, det lyder super spændende med sådan en julerejse. De sidste år har vi jo taget hensyn til Søster, så vi kunne godt tænke os at prøve noget andet i år, så det bliver en god oplevelse for alle"?

Det lyder som om, I har brug for at markere klart og tydeligt, at I gerne ser en anden vej fremover. Ellers hænger I jo på den, fordi mennesker er vanedyr, og fordi det sikkert er både hyggeligt og nemt og dejligt for resten af familien, at I bare står med det hele som sædvanligt :)
3
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 122
Likede indlæg: 1793

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf TinaW » 4. okt 2018, 09:52

girl_beat skrev:
Kanga skrev:Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Ville det være helt utænkeligt, at I simpelthen ikke inviterer til at stå for juleaften i år? Eller at din kæreste tager en snak med sin far og siger "Vi synes, det lyder super spændende med sådan en julerejse. De sidste år har vi jo taget hensyn til Søster, så vi kunne godt tænke os at prøve noget andet i år, så det bliver en god oplevelse for alle"?

Det lyder som om, I har brug for at markere klart og tydeligt, at I gerne ser en anden vej fremover. Ellers hænger I jo på den, fordi mennesker er vanedyr, og fordi det sikkert er både hyggeligt og nemt og dejligt for resten af familien, at I bare står med det hele som sædvanligt :)


Men lidt op ad bakke, når kæresten umiddelbart ikke har tænkt sig at "gå i mod" sin søster og åbenbart synes det er en bedre løsning af Kanga og evt. også deres søn, finder et andet sted at holde jul.
Så er det svært at fremstå som et "I".
3
Kanga
Indlæg: 230
Tilmeldt: 12. mar 2016, 19:04
Kort karma: 25
Likede indlæg: 126

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf Kanga » 4. okt 2018, 10:19

girl_beat skrev:
Kanga skrev:Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Ville det være helt utænkeligt, at I simpelthen ikke inviterer til at stå for juleaften i år? Eller at din kæreste tager en snak med sin far og siger "Vi synes, det lyder super spændende med sådan en julerejse. De sidste år har vi jo taget hensyn til Søster, så vi kunne godt tænke os at prøve noget andet i år, så det bliver en god oplevelse for alle"?

Det lyder som om, I har brug for at markere klart og tydeligt, at I gerne ser en anden vej fremover. Ellers hænger I jo på den, fordi mennesker er vanedyr, og fordi det sikkert er både hyggeligt og nemt og dejligt for resten af familien, at I bare står med det hele som sædvanligt :)


Han mener ikke, vi kan ændre på julen i år, fordi de allerede er inviteret. Det vil han ikke trække tilbage.
Julerejsen bliver ikke til noget. Svigerfar går ikke i mod sin datter.

Kanga
0
fisken80
Indlæg: 4337
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 279
Likede indlæg: 9677

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf fisken80 » 4. okt 2018, 10:22

Kanga skrev:
girl_beat skrev:
Kanga skrev:Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Ville det være helt utænkeligt, at I simpelthen ikke inviterer til at stå for juleaften i år? Eller at din kæreste tager en snak med sin far og siger "Vi synes, det lyder super spændende med sådan en julerejse. De sidste år har vi jo taget hensyn til Søster, så vi kunne godt tænke os at prøve noget andet i år, så det bliver en god oplevelse for alle"?

Det lyder som om, I har brug for at markere klart og tydeligt, at I gerne ser en anden vej fremover. Ellers hænger I jo på den, fordi mennesker er vanedyr, og fordi det sikkert er både hyggeligt og nemt og dejligt for resten af familien, at I bare står med det hele som sædvanligt :)


Han mener ikke, vi kan ændre på julen i år, fordi de allerede er inviteret. Det vil han ikke trække tilbage.
Julerejsen bliver ikke til noget. Svigerfar går ikke i mod sin datter.

Kanga


Og det er så dér, hvor du sætter foden ned og meddeler, at det bliver ændret, for det er også dit hjem og du har også noget at skulle have sagt. Og nej, det er IKKE en løsning, at DU skal forlade jeres FÆLLES hjem. Hvis han insisterer på, at han vil holde jul med sin far og søster, så kommer det til at foregå et andet sted. BUM
6
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2574
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2971

Re: Når man er ved at brække sig over....

Indlægaf girl_beat » 4. okt 2018, 11:14

Kanga skrev:
girl_beat skrev:
Kanga skrev:Jeg føler mig deporteret. Hun ødelægger stemningen, jeg føler mig som gæst i mit eget hjem, og så skal JEG forlade mit hjem, for at hun skal være der. Og hvem skal ’have’ vores søn juleaften? Skal jeg også give afkald på ham? Og skal han give afkald på at holde jul med begge sine forældre?

Ville det være helt utænkeligt, at I simpelthen ikke inviterer til at stå for juleaften i år? Eller at din kæreste tager en snak med sin far og siger "Vi synes, det lyder super spændende med sådan en julerejse. De sidste år har vi jo taget hensyn til Søster, så vi kunne godt tænke os at prøve noget andet i år, så det bliver en god oplevelse for alle"?

Det lyder som om, I har brug for at markere klart og tydeligt, at I gerne ser en anden vej fremover. Ellers hænger I jo på den, fordi mennesker er vanedyr, og fordi det sikkert er både hyggeligt og nemt og dejligt for resten af familien, at I bare står med det hele som sædvanligt :)


Han mener ikke, vi kan ændre på julen i år, fordi de allerede er inviteret. Det vil han ikke trække tilbage.
Julerejsen bliver ikke til noget. Svigerfar går ikke i mod sin datter.

Kanga

Okay, når invitationen allerede er givet, kan jeg godt se det svære i at ændre retning :gruble:

Vil det - for denne gangs skyld - hjælpe at sætte rammer og uddelegere opgaverne, så svigerfar og svigerinde allerede nu mærker, at I gerne vil ændre traditionen? Så de ikke forventer, at I bare sørger for det hele? Og så rejse jer tre i resten af juleferien, så I mødes på midten omkring jeres ønsker? :)
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D

Tilbage til "Livets forhold"