Debatten

Ja hvad er specielt/unikt for din familie ?

I min familie er vi fx forholdvis høje, så selvom jeg egentlig er over gennemsnits højden for kvinder, så har jeg aldrig rigtig opfattet mig selv som høj, fordi jeg er den laveste i min familie.

Min familie består også af helt usædvanligt struktureret mennesker, hvor jeg igen kommer til fremstår nærmest lidt ustruktureret.
Men når jeg så kommer ud i den virkelig verden får jeg altid ros for, hvor struktureret jeg er og hvor god jeg er til at holde overblikket
Det var først da jeg kom på arbejdsmarkedet, at jeg reelt opdagede, hvor meget jeg er over gennemsnittet

Den sidste er hukommelsen. Min familie består af folk med en fuldstændig usædvanlig hukommelse.
Det er jo ikke noget jeg har tænkt over før jeg nåede en hvis alder og fandt ud af, at det altså ikke var normalt.
Jeg er også på daglig basis nødt til at finde beviser for, at jeg har husket korrekt, fordi folk tvivler på, at jeg kan huske, så præcist som jeg kan.
I min vennekreds på studiet er jeg døbt klæberhjerne efter at kunne huske præcis, hvilken lektion på 3.semester vi havde om OLS regressioner 3 år efter

Vi er høje, kvikke og for de flestes vedkommende ret larmende.

Jeg bliver ofte overrasket over, at normalbefolkningen er anderledes. Jeg føler mig jo netop ikke særlig på de områder - tværtimod. Er jo vant til at være den laveste, gennemsnitligt kvik og at der altid er nogen, der fylder mere end mig. Irl? Not the same thing.

Krølle skrev:Vi er høje, kvikke og for de flestes vedkommende ret larmende.

Jeg bliver ofte overrasket over, at normalbefolkningen er anderledes. Jeg føler mig jo netop ikke særlig på de områder - tværtimod. Er jo vant til at være den laveste, gennemsnitligt kvik og at der altid er nogen, der fylder mere end mig. Irl? Not the same thing.

Vi er også ret larmende og snakkesalige i min familie!
Jeg har det virkelig svært med mennesker, som ikke siger noget.
Det er jeg jo slet ikke blevet vant til i min barndom

Vi er mærkelige. Min mor er shaman, bygger svedhuler i haven og laver ovne af ler. Min bror har fortsat i samme rille, og bor på en gård hvor han selv har gravet brønden, sagt sit job op og hævet sin pension for at plante en kæmpe have, som de regner med at leve af.
De er alle samfundsskeptiske, og har hver især en god sjat konspirationsteorier.

Jeg er så det rebelske barn, som har stel og gardiner efter årstiderne, blev gift i en hvid kjole, vaccinerer mine børn - og gys - bor i et rækkehus.

De er alle sammen landmænd. Dem, der ikke er landmænd er direktører eller folketingsmedlemmer. I hvert fald i mine forældres generation. Spredningen er større i min generation.
De fleste er sådan nogle go-getter typer og så lider alle i min familie af galoperende munddiarré på den rigtig trælse måde. De fleste er også totalt uden situationsfornemmelse.
Jeg ser ikke min familie ret meget.

bluetof1 skrev:De er alle sammen landmænd. Dem, der ikke er landmænd er direktører eller folketingsmedlemmer. I hvert fald i mine forældres generation. Spredningen er større i min generation.
De fleste er sådan nogle go-getter typer og så lider alle i min familie af galoperende munddiarré på den rigtig trælse måde. De fleste er også totalt uden situationsfornemmelse.
Jeg ser ikke min familie ret meget.

Folketingsmedlemmer uden situationsfornemmelse

Vi snakker alle utroligt højt. Og vi har den samme lidt grove kropsbygning og store næser. Og så krammer vi virkelig meget.

Synes faktisk vi er meget almindelig og gennemsnitlige, hvor jeg er opvokset i en arbejder familie, hvor alle vi børn har fået en uddannelse, og hvor der er en stor ære i at have et arbejde og klare sig selv. Ja og generelt at være en god samfundsborger, der overholde landets love, hjælper venner og bekendte hvor vi kan.

Intet. Overhovedet intet. Vi er så gennemsnitlige som man kan blive. Det er alletiders

Maoam skrev:

bluetof1 skrev:De er alle sammen landmænd. Dem, der ikke er landmænd er direktører eller folketingsmedlemmer. I hvert fald i mine forældres generation. Spredningen er større i min generation.
De fleste er sådan nogle go-getter typer og så lider alle i min familie af galoperende munddiarré på den rigtig trælse måde. De fleste er også totalt uden situationsfornemmelse.
Jeg ser ikke min familie ret meget.

Folketingsmedlemmer uden situationsfornemmelse

There's a first for everything

Min familie er nok mest af alt kendetegnet ved at rumme et uforholdsmæssigt stort antal skingrende vanvittige individer. Der er dog efterhånden blevet luget ud i den værste galskab i takt med, at min mormor og hendes søskende er døde. Der er stadig nogle stykker i min mors generation, der har en smule knald i låget, men det er på et ganske fredeligt niveau.

Min mormor og hendes søskende levede i et konstant hverdagsdrama, og der var altid nogle, der var uvenner. Flere var maniodepressive, og i de maniske perioder var der masser af energi til at skabe røre i familien. Det var meget noget med at bagtale hinanden, sprede rygter og kime hinanden ned på alle tider af døgnet, gerne med beskyldninger om noget, der var foregået tyve år tidligere. Min mormor fik nyt telefonnummer et par gange om året, og så var der altid nogle i familien, der ikke måtte få nummeret. Indtil de altså blev forsonet. Og uvenner igen, så min mormor atter ville have nyt nummer.

Min stakkels morfar må have været en meget tålmodig mand. Han sagde vist sjældent fra, og når han gjorde, så var helvede løs. En gang fik han nok og skred under et skænderi, hvorpå min mormor løb efter ham ned over det nærliggende grønttorv kun iført underbukser. Flere gange skar hun dækkene op på hans bil, når de var uvenner. Med jævne mellemrum truede hun med at begå selvmord, ligesom flere andre i familien har gjort. Der var desuden rigtig mange hypokondere i min familie, og min mormor og hendes søstre konkurrerede af og til om, hvem der fik mest medicin.

Så hvis min familie skulle have et motto, kunne det meget vel være "kuk kuk". Men når man ikke har været en del af alt dramaet og galskaben, er det dog faktisk nogle ganske underholdende historier, hvor det tragiske heldigvis er veget for det komiske.

Der hænger en seddel på min onkels køleskab, hvorpå der står 'teach your kids to question everything'. Det er måske den mest rammende sætning for min familie og den meget fælles opdragelse, vi alle har fået. Hele min familie består af utroligt debatlystne og kritiske mennesker med en sund skepsis. Ingen af os kan siges at være konfliktsky.

Derudover er familien klart præget af sit nordsjællandske udgangspunkt. Min lillebror er flyttet til Næstved, og selvom vi er en utroligt venstreorienteret familie, som ikke vil vedkende sig sit snobberi, så er det tydeligt, at de ældre generationer synes, den måde 'de dernedefra' lever på, er udannet. 'De' læser ikke bøger for deres børn - kun sådan nogle amerikaniserede Disney-bøger. 'De' har altid cola stående i køleskabet. 'De' har ikke gået på universitetet. Osv.

Vi er ikke økonomiske snobber - penge er noget, man ikke taler så meget om, og ingen hverken praler eller brokker sig over økonomien. Men vi er kultursnobber i utroligt høj grad. Vi kan i øvrigt alle sammen også godt brokke os over andre folk fra Nordsjælland...

Jeg ved ikke hvor særegent det er med at vi alle er småskøre, synger bag rattet, og er til virkelig plat og dum humor. Vi taler bøvse/pruttehumor på virkelig lavt niveau.
Et klip som dette kan få os knække samme af latter

Vi krammer - rigtig, rigtig meget

De er nogle platugler, der småsnyder og laver sort arbejde og de er egocentrerede.
Det er først efter jeg blev voksen at det er gået op for mig.
Jeg skal stadig bekæmpe mit instinkt til at ville snyde lidt, hvor det ikke skader nogen. Sådan noget som at børnene "da godt kan være et par år yngre end de er". Jeg gør det ikke, og især ikke når børnene er med, men jeg kan godt mærke at jeg er opdraget til det.
Men aldrig i spil. Det har altid været helligt.

Jeg ved godt at jeg er et produkt af min opvækst, men jeg prøver, og lykkes fint alt i alt synes jeg, at være det modsatte.