Debatten

Jeg så i går første del af et program på DR kaldet ‘Lægen der holdt op med at give medicin’, hvilket er inspirationen til denne tråd. Essenssen af programmet er, at rigtig mange mennesker tager piller bl.a smertestillende og antibiotika, hvor det ikke er bydende nødvendigt og hvor der kan være andre alternativer.

Det er klart en tendens jeg kan genkende hos nogle i min omgangskreds, men slet ikke hos mig selv.

Jeg forsøger såvidt muligt at undgå piller, der ikke er absolut nødvendige. Jeg lider selv af diverse kroniske sygdomme og er i den forbindelse blevet tilbudt kvalmestillede, smertestillende m.m som jeg alle har afslået. Antibiotika har jeg kun fået få gange i forbindelse med blodforgiftning eller andet alvorligt.

Jeg synes, at vi alle har et ansvar (læger og patienter) for at sikre at f.eks. antibiotikaresistensen ikke udvikler sig.

Så hvad er dit forhold til medicin såsom smertestillende/ antibiotika?

Antibiotika tager jeg, hvis min læge ordinerer det.

Hvilke infektioner er det da, du ikke tager antibiotika imod?

Smertestillende tager jeg hvis jeg ved hvorfor jeg har smerter, og ved at jeg ikke kan gøre noget ved dem. F.eks. smerter efter tandudtræk.
Tager også smertestillende, når smerterne er medvirkende til at tilstanden enten forværres eller ikke bliver bedre, f.eks. ved at man kompenserer eller spænder.

Jeg ser en nation på medicin - fordi er ikke er andre valg. At få en førtidspension eller et flexjob er næsten sværre end vinde i Lotto.

Mennesker, der før havde gået lov at få ro hjemme på en pension/flexjob (eller ubegrænsede dagoenge/kontanthælp/efterløn) får nu en recept på smertestillende medicin og retur på arbejde. No Mercy.

Dér ligger det vanvittige for mig.

Antibiotika har jeg en læge, der ofte ser det an. Fx har A lige haft MØB og vi valgte ikke at give antibiotika, men se det an. Og aftalte, hvornår jeg skulle ringe igen og han evt kunne se på hende igen og skrive recepten.
Jeg var enig i beslutningen. Hun fik det ikke i denne omgang.

Antibiotika tager jeg, når lægen vurderer det nødvendigt.

Uden min smertestillende depotmedicin, ville jeg ikke være i stand til at passe det arbejde, som samfundet mener, jeg skal kunne. Skulle jeg ikke arbejde, ville jeg kunne klare mig med mindre, men det er ikke rigtigt et valg.


Udover de ting, tager jeg også medicin for at holde mine kroniske sygdomme i ave. Den kunne da godt fravælges, men med forværring og varige skader til følge

Som helt ung var jeg meget stor modstander af at tage medicin, men lider en del af hovedpine, så er siden begyndt med at tage Pamol når jeg har det.
Ud over på skadestue ved uheld, som da jeg blev kørt ned af en bil, så har jeg aldrig fået anden smertestillede. De har godt nok givet mig en recept, men har ikke hentet pillerne, da jeg ikke mente det var nødvendigt.

Antibiotika har jeg kun fået et par gange i mit liv. Skal virkelig være slemt før jeg går til lægen og får det.

Jeg går ud fra at læger ikke udskriver antibiotika medmindre der Er tale om en bakterieinfektion. Nu bliver jeg sjældent syg, men i de tilfælde tager jeg antibiotika.

Jeg er klar over at nogle patienter tror at antibiotika hjælper mod virusinfektioner, men her er lægen formodentlig klogere.

Jeg tager smertestillende hvis nødvendigt. Ofte bliver min hovedpine lindret ved hvile, frisk luft eller et par glas vand.

Generelt tager jeg meget lidt medicin. Men det er også nemt når man aldrig er syg.

Antibiotika når min læge vurdere at det er nødvendigt, det har han bedre styr på end jeg
Smertestillende (Panodil/Ipren) efter behov. Ipren må jeg ikke tage på grund af nogle piller jeg får imod maverørsbrok (det fucker med mavensækken), men jeg er alligevel nød til det når brusken i mit knæ smutter. Panodil er så sjældent som muligt, fx ved mens smerter.

Jeg gør hvad jeg kan for ikke at behøve at tage smertestillende piller, men jeg ville aldrig afvise dem hvis de faktisk kunne hjælpe og min læge anbefaler det

Programmet kan ses her https://www.dr.dk/tv/se/laegen-der-hold ... cin-1-2#!/

Det lyder som et program, min læge har set. For ikke så forfærdeligt længe siden anbefalede han mig, at vi lod min dengang 1-årige søn 'selv bekæmpe sin halsbetændelse' - for, som han sagde, var det jo meget få børn, der får mén af en betændelsestilstand. Han havde testet klart positiv for streptokokker (som jeg havde smittet ham med), så der var ingen tvivl om årsagen... Samme læge har i øvrigt anbefalet mig at være skeptisk over for vaccinationsprogrammet, for "børn har godt af at udvikle deres immunforsvar ved at bekæmpe sygdomme."

Jeg synes, han er en kæmpe idiot, for at sige det mildt. Man skal ikke gå rundt og være syg, og da slet ikke små børn. På samme måde skal man naturligvis ikke spise smertestillende på daglig (eller ugentlig) basis - men man skal tage smertestillende, hvis man har reelle, lette smerter. Har man tilbagenvendende/ofte/vedvarende smerter, må man naturligvis finde frem til årsagen og sætte ind dér.

Nå, men til gengæld synes jeg, vi burde gå meget alvorligt til værks i forhold til landbrugets antibiotikaforbrug. Og tage det alvorligt, når vi finder medicinrester i vores drikkevand. Og alt sådan noget i den mere strukturelle afdeling.

SurSødSovs skrev:Jeg så også det program. Og fandt det ekstremt engelsk.

Jeg er kronisk smertepatient og oplever et sygehusvæsen, der gør alt det, de talte for.

(Grønland undtaget i ovenstående betragtning)

Jeg er kun nået 10 min ind i programmet og tænker allerede, at det ikke er sådan, jeg oplever mine lægebesøg. Der er altid en grundig afvejning af pest og kolera, når vi ændrer i min behandling.

Smertestillende som Pamol og Panodil tager jeg ved behov hvis det kan lette smerter, kramper, ømhed og undgå jeg spænder unødigt meget, det kan være i forbindelse med menstruationssmerter eller hold i nakken. Engang imellem er jeg nødt til at supplere med lidt stærkere smertestillende for at kunne slappe af i kroppen og komme mig pga. kroniske issues.

Et par gange har jeg fået ordineret et morfin-lignende præparat pga. dry socket efter operativ fjernelse af en visdomstand.

Antibiotika kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har fået ordineret.

Jeg har ikke oplevet problemer med de to typer medicin, men mit forbrug er heller ikke så højt at jeg skal møde op ved lægen hver gang som loven foreskriver.


Til gengæld har jeg i andre situationer flere gange oplevet at blive tilbudt sovemedicin og beroligende uden videre pga. manglende ressourcer Det synes jeg er vanvittigt! I samme periode har jeg i flere år fået meget medicin, uden der egentlig var nogen der fulgte op eller havde ansvaret for at vurdere dosis og mit velbefindende, selvom jeg flere gange klagede over invaliderende bivirkninger

Sangius skrev:Antibiotika tager jeg, hvis min læge ordinerer det.

Hvilke infektioner er det da, du ikke tager antibiotika imod?

Smertestillende tager jeg hvis jeg ved hvorfor jeg har smerter, og ved at jeg ikke kan gøre noget ved dem. F.eks. smerter efter tandudtræk.
Tager også smertestillende, når smerterne er medvirkende til at tilstanden enten forværres eller ikke bliver bedre, f.eks. ved at man kompenserer eller spænder.

Jeg har aldrig taget antibiotika for halsbetændelse for eksempel. Det er altid gået over af sig selv, selv om det har taget lang tid. Har også sagt stop for antibiotika ved infektioner i mit kateter

DifferentGirl skrev:

Sangius skrev:Antibiotika tager jeg, hvis min læge ordinerer det.

Hvilke infektioner er det da, du ikke tager antibiotika imod?

Smertestillende tager jeg hvis jeg ved hvorfor jeg har smerter, og ved at jeg ikke kan gøre noget ved dem. F.eks. smerter efter tandudtræk.
Tager også smertestillende, når smerterne er medvirkende til at tilstanden enten forværres eller ikke bliver bedre, f.eks. ved at man kompenserer eller spænder.

Jeg har aldrig taget antibiotika for halsbetændelse for eksempel. Det er altid gået over af sig selv, selv om det har taget lang tid. Har også sagt stop for antibiotika ved infektioner i mit kateter

Der er altid med en risiko at man fravælger antibiotika. Halsbetændelser kan udvikle sig ret grumt.
Personligt har jeg haft nyrebækkenbetændelse 2 gange, så jeg er på antibiotika samme dag jeg oplever symptomer på blærebetændelse - der tager jeg absolut ingen chancer.

ajnaM skrev:Det lyder som et program, min læge har set. For ikke så forfærdeligt længe siden anbefalede han mig, at vi lod min dengang 1-årige søn 'selv bekæmpe sin halsbetændelse' - for, som han sagde, var det jo meget få børn, der får mén af en betændelsestilstand. Han havde testet klart positiv for streptokokker (som jeg havde smittet ham med), så der var ingen tvivl om årsagen... Samme læge har i øvrigt anbefalet mig at være skeptisk over for vaccinationsprogrammet, for "børn har godt af at udvikle deres immunforsvar ved at bekæmpe sygdomme."

Jeg synes, han er en kæmpe idiot, for at sige det mildt. Man skal ikke gå rundt og være syg, og da slet ikke små børn. På samme måde skal man naturligvis ikke spise smertestillende på daglig (eller ugentlig) basis - men man skal tage smertestillende, hvis man har reelle, lette smerter. Har man tilbagenvendende/ofte/vedvarende smerter, må man naturligvis finde frem til årsagen og sætte ind dér.

Nå, men til gengæld synes jeg, vi burde gå meget alvorligt til værks i forhold til landbrugets antibiotikaforbrug. Og tage det alvorligt, når vi finder medicinrester i vores drikkevand. Og alt sådan noget i den mere strukturelle afdeling.

Øh seriøst?????? Jeg håber godt nok, at du har skiftet læge. Må en læge overhovedet på den måde rådgive mod sundhedsstyrelsen anbefalinger i en almen praksis?
Det er sgu da dybt dybt rystende det der.