lillebjoern skrev:LadyFox skrev:lillebjoern skrev:LadyFox skrev:Jeg synes godt make up og hårfarve kan sammenlignes med operationer og botox når konteksten er at en slet ikke kan forstå hvorfor nogle ikke bare er tilfredse med hvordan de ser ud, og undre sig over folks lyst til at "pynte" sig. Ikke at "indgrebet" er det samme, men jeg synes nu at godt at man kan argumentere for at formålet er det samme. Og så synes jeg ikke at snakken længere handler om at man ikke kan forstå behovet, for man har det jo selv, man kan bare ikke forstå at andres behov er større og mere permanent.
Filler og botox er også midlertidigt, og kan også være en understregning af de træk man har i forvejen, der er jo altså nuancer mellem hel naturel og bloggeren Sarah Louise. Der er jo også forskel på i hvilken grad folk bruger make up, og at gøre det til make up jo bare bruges til at understrege træk er en sandhed med modifikationer, jeg ser i hvert fald jævnligt eksempler på make up der dagligt i overdreven stil bruges på samme måde som filler og botox, det er nærmest fascinerende hvor meget man kan ommøblere et ansigt alene med sminke.
Jeg synes så ikke det er mit ansvar at opdrage andres børn til forståelsen af at vi alle er gode nok præcis som vi er skabt, det synes jeg virkelig at forældrene selv må ligge og rode med, eller, jeg vil da gerne behandle børnene pænt, men jeg vil ikke indrette mit liv efter at skulle være rollemodel for alle mulige børn jeg møder på min vej. Grundlæggende synes jeg egentlig at folk må selvom hvornår de er gode nok, jeg vil i hvert fald gerne selv have lov til at bestemme hvornår jeg er den bedst mulige udgave af mig selv. En ting er i hvert fald sikkert, jeg gider ikke leve med hverken mine irriterende bryster eller de tænder der som bivirkning af medicin (og misbrug) ærlig talt er rædselsfulde at se på.
Nu taler jeg om 'almindelige mængder' makeup, og ikke Kim Kardashian-style hver eneste dag. Det fremgår selvfølgelig ikke af mit indlæg, men det er det, jeg mener Med 'midlertidig' mener jeg, at makeup kan tages af med det samme - selvom filler og botox ikke er permanent, kan man jo ikke bare lige tage det i én aften og så ud igen, når man kommer hjem.
Jeg tager Kaffes undren som, "hvorfor vil man pynte sig til sådanne 'ekstremer'?". Jeg mener hun selv skrev, at hun gik med makeup, så jeg går ud fra hun er klar over, hvorfor hun selv gør det. Og jeg synes ikke man kan komme med "hvorfor bruger du makeup"? som modsvar til den undren, for det er to vidt forskellige måder at 'pynte sig' på - ifølge mig. Det er ikke ofte, man hører folk undre sig over, at andre går med makeup - jeg synes derimod oftere man høre folk undre sig over, hvorfor man vælger at få større bryster eller numse. Der er altså en forskel, som jeg ikke synes kan ignoreres eller forkastes. Man kan ikke bare lige fortryde to implantater med det samme eller få sine mange tusinde kroner tilbage efter en brystoperation. At få en plastikoperation - om det er bryster, næse, mund, numse, etc. - er en erkendelse af, at man (relativt) permanent ønsker at ændre den måde, man er skabt på. Jeg vil gerne medgive, at fx fillers og botox er en særskilt kategori, da det ikke er permanent på samme måde, men jeg synes stadig ikke det er en markering eller understregning (?) af ens træk. Du fylder unaturlig kemi ind i din krop for at ændre dens form. Det synes jeg ikke er det samme som makeup.
Nej, det er der nok mange der synes, og jeg ved godt, at jeg nok er ret alene med den holdning. Men jeg synes det er en usund tendens at mange efterhånden begynder at ændre på sig selv så drastisk. Jeg tror hverken det er sundt for dem, der får det lavet, eller os andre. Jeg er naturligvis klar over, at vi ikke skal gå og være rollemodeller for andres børn, men jeg taler om problematikken som en samfundstendens- og diskurs, hvor det bliver mere og mere udbredt at få foretaget plastikoperationer og andre mere indgribende kosmetiske operationer. Og det synes jeg er udtryk for nogle usunde værdier.
Men grunden til at ændre sig til sådanne ekstremer er jo den samme som grunden til at kaffe farver hår - Det er subjektivt en forbedring af ens udseende.
Og altså, når man først har set hvad en allergisk reaktion på hårfarve kan gøre, så er det heller ikke så "uskyldigt" igen skulle jeg hilse at sige.
Selvom det et forskellige måder at pynte sig på, betyder jo ikke at motivationen ikke et præcis den samme. Og derfor synes jeg det er underligt at være så uforstående, blot fordi vejen der til er forskellig, og man ikke selv lige ønsker at gå den vej. Man behøver jo ikke synes det samme er pænt, eller være villig til at gøre lige så meget for noget man synes er pænt, for at forstå andre mennesker med andre præferencer/grænser også godt kan lide at gøre sig pæne.
Jeg selv synes ikke rigtig om store muskler, og jeg finder det også sådan lidt ekstremt, men derfor kan jeg nu stadig godt se sammenligningen i mellem andres glæde ved deres voksnene muskler og den glæde jeg kan få ved at tage pænt tøj på. Fordi, på trods af ikke at være helt Det samme, så er det de samme følelser der driver værket.
Men... Sunde og usunde værdier er jo utroligt subjektivt. Personligt synes jeg selv at jeg er fuld af gode værdier, ja jeg har nærmest ikke andet. Det er jo derfor jeg har netop de værdier jeg nu engang har, jeg er overbevist om at min nabo ikke er helt enig, til gengæld så er han sikkert lige så imponeret over hvor gode værdier han selv har. Og, hvem skal samfundet så følge af os to mennesker med alle de her gode værdier?
For jeg tænker det vel næppe er kun gælder kropsændringer at vi bør modererer os selv, så ungdommen ikke forfalder under alle de dårlige værdier man kan være så uheldig at få øje på ude i offentligheden.
Jeg er med på, at man vælger at tage makeup på og få foretaget kosmetiske operationer af den samme årsag - men jeg kan nu godt forstå, at man kan undre sig over det sidste, og ikke anser det for at være det samme. Selvom årsagen er den samme, kan man jo godt undre sig over, hvorfor folk er villige til at gå så langt og betale så mange penge, som nogle operationer kræver. Der er makeup bare mere socialt og kulturelt accepteret. Jeg er da også interesseret i at høre, hvorfor man føler man har behov for at gå så langt, som nogle er, for at ændre på sig selv, selvom jeg godt ved, at man gør det for at se pænere ud. Så ja, motivet er det samme, men selve praktiseringen er væsentlig anderledes. Man dyrker jo også sport for at være sund, tabe sig eller have det sjovt, men jeg synes da også det er interessant at høre, hvorfor nogle vælger at dyrke ekstremsport. Motivet er sikkert ofte det samme, men det er da interessant at dykke ned i, hvorfor nogen har større eller mere ekstreme behov end andre. Det synes jeg i hvert fald
Ift. værdier, så ja, så er det meget subjektivt. Jeg mener ikke, at man skal ændre sine vaner eller sin livsstil for at please andres måde at leve på - man skal selvfølgelig leve, som man har lyst til. Du er helt sikkert fuld af en masse gode værdier, som jeg er sikker på vil være sunde i manges øjne - og jeg har også nogle værdier, mange vil finde usunde. At acceptere sig selv for hvordan man ser ud og begynde at acceptere sig selv og sin krop fremfor at ændre den, er en værdi, jeg gerne vil give videre til mine børn og mine medmennesker. Jeg tror godt man kan lære at acceptere sin krop fremfor at ændre på den for at blive tilfreds - det er også en lidt 'farlig' holdning at have i tråden, kan jeg se, men det er nu engang sådan jeg ser på det.
Jeg synes det er fint at undre sig, og jeg synes det er fint at være nysgerrig omkring andres valg, som man ikke selv ville træffe.
Jeg synes dog meget af den undren der er i denne tråd er ret fordomsfuld og negativt ladet.
Ofte kræver det et åben sind at forstå hvorfor folk gør som de gør, hvis det er langt fra ens egen virkelighed, og jeg føler måske bare ikke at det åbne sind er der.
Jeg synes egentlig i bund og grund at grunden til at nogle et villige til at gå længere end andre er at folk der får lavet den slags ikke synes det er ekstremt. Jeg anser det i hvert fald ikke for ekstremt. Og derfor er det at det er ekstremt ikke noget jeg ser som en forhindring eller et dilemma.
Jeg synes også det er helt fair godt at ville præge sine børn til at være glad for deres kroppe, og jeg synes det er fint at det er med i sine overvejelser for hvorfor man ikke selv vil ændre ting. Jeg synes også det er en hel i orden værdi at have, jeg synes bare ikke det er rimeligt at ville trække den ned over hovedet på andre.
Jeg synes ikke man kan pådutte andre rollemodel-kasketten. I bund og grund synes jeg at folk skal gøre hvad de har lyst til, inden for rimeligheden grænser om det er at ligge sig under kniven, drikke øl på en fortovscafe en tirsdag formiddag, ryge cigaretter eller spiser en big mac på Maccen på trods af overvægt uden at skulle spekulerer i at nogle synes det er et træls signal at sende. I virkeligheden er jeg nok bare træt af at den der "Hvad med børnene, vi har et ansvar..." skal trækkes ind i alt muligt voksne mennesker fortager sig.
Nu ved jeg godt at du skriver at du synes folk skal have lov til at leve som de vil, så overstående er nok ikke så henvendt til dig, men, ansvaret for børn har været oppe i tråden, og jeg synes det er et fint eksempel på at der er nogle ret markante holdninger i tråden, der hvis tråden er baseret på en undren nok bliver en stopklods for at blive klogere på den undren, da hvis man ser noget i det lys, så kommer man nok ikke til at være så åben igen for folk valg.