Viskelæder skrev:Men som Sangius har skrevet 15 gange nu, så er der ingen, der har sidestillet hårfarvning og make up med botox mv.. Det er netop skrevet gentagne gange, at det i de flestes øjne er et større og mere invasivt indgreb, og der er mange, der ikke vil få det gjort. Det, som vi har skrevet, er, at årsagen bag, hvorfor man får det lavet, er det samme. Det er det, der blev spurgt om i tråden, og det er det, der er svaret på.
Jeg har aldrig fået botox eller kirurgi, men jeg forstår grunden bag, at andre gør det. Det er samme grund, som jeg farver hår, lægger make up osv.: at se bedre ud.
Altså:
Årsagen er den samme. Handlingen er ikke den samme. Det er årsagen, der blev spurgt til.
Jo jo, men så kan man jo sige alt hvad mennesker gør, til syvende og sidst skyldes samme motivation: håb om at blive mere lykkelige eller sådan noget.
Men jeg synes da det er fair nok at skelne, når det er mere eller mindre drastisk.
Lad os tage et eksempel med Lotto eller sådan noget: Hvis en spiller for 20 kr., og en anden spiller for 100.000, så er motivationen selvfølgelig i begge tilfælde at få en gevinst. Men man ville da alligevel mistænke at nr. 2 måtte have have en eller anden mere kraftig motivation eller forestilling om vinderchancerne, når han ville risikere at miste så meget, hvor nr. 1 vel er mere på niveauet: "Nå ja, det kunne være skægt hvis jeg vandt, men ellers herregud med de 20 kr."
Jeg har da også set tilstrækkeligt med diskussioner om plastikkirurgi til at vide at der også kan være forskellige motivationer fra person til person, eller i hvert fald efter hvordan de selv fremstiller det. For nogle er det "Ah, men hvis jeg lige for rettet den småting, så er jeg helt perfekt"-agtigt, og for andre er det mere a la: "Jeg tænker på det dag og nat, så jeg får aldrig aldrig et normalt liv hvis jeg ikke får foretaget den kæmpe ting." Det kan selvfølgelig godt være det er den samme operation de snakker om, men alligevel med forskelligt udgangspunkt (motivationsmæssigt). Vil du ikke give mig ret så vidt?