dgd2007 skrev:LadyFox skrev:[...]
Lysten til at ændre noget behøver jo ikke bunde i at man hader sin krop og overhovedet ikke kan leve med den.
Det kommer af at nogle af kosmetikoperationspatienterne netop argumenterer på den måde: "Jamen, det ødelagde mit selvværd, jeg følte mig ikke som kvinde, følte mig ikke tiltrækkende pga. det og det. Så hvorfor skulle jeg ikke ...?"
Der er helt sikkert forskellige fortællinger, alt efter temperament (og alder?). Den anden hovedhistorie er at "jeg har fint selvværd, jeg skulle bare lige have ordnet det og det. Så hvorfor skulle jeg ikke ...?"
Jamen, jeg siger ikke at det ikke finder sted. Jeg siger bare at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen at en utilfredshed nødvendigvis er nærmest livsødelæggende før man vil ændre det.
Nogle argumenter her i tråden er bare meget som om at det nærmest er en psykisk brist der bare vil tage om sig hvis man fixer det med et indgreb frem for en psykolog, men nogen kan jo godt bare være virkelig træt af sin næse. Det bliver gjort som at det handler om kriser og kriser er karakterdannende så man i stedet nærmest burde være taknemlig fordi det giver en muligheden for at arbejde med det og derved blive et bedre mere rummeligt menneske.
Altså, på trods af at jeg anerkender at nogle vitterligt har det rigtig dårligt selvværdsmæssigt, det prøver jeg slet ikke at benægte så er det jo altså ikke universelt gældende.
For Ja, der er da bestemt nogle der vil have glæde af at arbejde med selvværdet først og fremmest, men altså, man kan jo godt både få gjort noget ved næsen og snakke med en fagperson om det dårlige selvværd - Det ene udelukker ikke det andet. Det behøver jo bare ikke nødvendigvis stikke så dybt.