Hvordan går det med dit liv?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Muddi
Indlæg: 2120
Tilmeldt: 8. nov 2015, 13:34
Kort karma: 241
Likede indlæg: 1269

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Muddi » 22. okt 2018, 19:03

Det går lidt lala. På kæreste fronten går det godt, han kommer sig mere og mere, efter sin blodprop, og så hjælper det jo også en hel del, at han ikke på noget tidspunkt, har været synderligt mærket af det. Nu går vi bare og venter på, at han skal op på hjerteafdelingen, og høre, om de vil lukke hullet i hans hjerte.

Personligt går det lidt op ad bakke, men det er fordi at det går skævt på mit arbejde. Jeg valgte i foråret, at være åben om min diagnose, i håb om, at finde noget forståelse, men det var et dårligt valg, fordi mine kolleger valgte at misforstå det, så nu føler jeg mig anderledes, og usikker, fordi den ene kollega i min afdeling, føler sig hævet over os andre, og fortæller det til vores leder, når vi andre gør noget, hun ikke er enig i. Det påvirker min psyke rigtig meget, i den forkerte retning.
0
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 452
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 123
Likede indlæg: 2189

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Chatsy » 23. okt 2018, 09:53

Mit liv er sådan op og ned. Jeg kæmper, jeg opnår resultater, men så er det lidt som om der bare skal komme noget nyt og mere udfordrende (=mentalt drænende) jeg så skal kæmpe med. Havde der ikke været noget var jeg nok blevet rastløst og givet mig i kast med noget, så det er ikke fordi jeg ville være det foruden.

Men kæft hvor er arbejdslivet en evig hurdle.
Hvis man har læst mit brok og læssen af herinde gennem de senere år ved folk nok, at jeg har haft et rimeligt turbulent arbejdsliv. For ca. halvanden år siden fik jeg tilbudt et job på et fantastisk sted og jeg så mig ikke tilbage, da jeg forlod min gamle arbejdsplads. Det var et hæsligt sted med en meget laissez faire indstilling til tingene og hvor folk helst var fri for at tage ansvar. Da jeg var det stik modsatte blev en masse arbejde overladt til mig og da jeg til sidst sagde fra, fordi jeg ikke kunne klare så mange ressourcetunge ansvarsområder - især når der så sidder en større flok og ingenting laver omme bagved - fik jeg bare en "Men du har da selv valgt det. Det er dit problem" retur.
Tiden skrues lidt frem og den gamle ejer af det firma, jeg forlod, opgav sit ejerskab og der skulle findes en ny. Men den gamle torsk har kørt stedet så elendigt at ingen ville overtage den. Apoteksverdenen er en grum satan, så hvis ingen frivilligt vil have stedet kan nogen blive tvunget til det. Skæbnen ville, at min chef blev påduttet stedet og nu er jeg guddødeme kollega igen med dem, jeg forlod sidste år. Jeg havde advaret chefen om det arbejdsmiljø, der hersker på det sted, men han havde nok svært ved at tro det kunne være rigtigt, men virkeligheden har ramt ham og os andre nu og det lider vi under pt.
Mig nok en grad mere, fordi jeg jo kender de folk i forvejen og jeg står på et meget akavet sted ift de andre og gamle ubearbejdede følelser der vælder frem nu. Chefen har forsøgt sit med at love mig, at jeg ikke skal arbejde i samme afdeling som enkelte personer (herunder den irriterende kollega, jeg rasede meget over i Irriterer Grænseløst-tråden i sin tid) og at jeg slet ikke skal arbejde i den afdeling, som jeg jo forlod dengang. Han gør så meget for mig, men alligevel har jeg det ret svært med det hele. Der er ikke engang gået en måned efter den endelige sammenslutning, men jeg har haft et par sammenbrud allerede, udover søvnløse nætter og mareridt når jeg endelig sover, fordi det påvirker mig så meget. Det er altså bare træls.

I privaten, som dog er nedprioriteret fordi arbejdet fylder så meget, går det ellers godt. Jeg bor i eget hus,, min økonomi er skidegod og min træning kører bare efter at have brugt det meste af sommeren på at pleje en belastningsskade i knæet. Jeg slog min personlige rekord i løb på løbebånd for et par uger siden (10 km på 44:39 minutter) og jeg er generelt blevet mere aktiv siden jeg flyttede til byen, fordi jeg har lyst til at gå og cykle ture igen. Bare det at jeg kan gå til og fra arbejde er guld værd - det har jeg virkelig savnet, at betragte byen som den vågner op om morgenen og takker af til aften. Det kan man bare ikke i samme grad i bil. Og jeg dyrker det nok i højere grad pt. fordi arbejdet er som det er og jeg har brug for en måde at afreagere og koble af på.

Så trods mine frustrationer forsøger jeg at holde mig munter.
Senest rettet af Chatsy 23. okt 2018, 12:31, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
NejJegErIkkeAsiat
Indlæg: 1375
Tilmeldt: 11. maj 2016, 10:08
Kort karma: 196
Geografisk sted: Hafnia
Likede indlæg: 3084

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf NejJegErIkkeAsiat » 23. okt 2018, 10:28

Det går egentlig meget godt. 2018 har budt på nye jobs til både min kone og mig, og nyt hus langt fra alt hvad vi kendte til. Det har været nogle ret store spring at tage og udfaldet kunne i værste fald have været lidt af en katastrofe. Min kone havde et job hun egentlig var glad for, det havde jeg også indtil det sidste halvårstid, og vi boede i en dejlig lejlighed centralt i København.
Men vi ønskede nogle andre muligheder end dem storbyen byder på.

I dag er vi vist enige om at det er den bedste beslutning i vores liv, selvom det er hårdt arbejde og huset + haven stadig mangler meget arbejde før det ser ud som vi ønsker det.
2
Brugeravatar
Suzan
Indlæg: 306
Tilmeldt: 3. sep 2015, 12:29
Kort karma: 13
Likede indlæg: 302

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Suzan » 23. okt 2018, 10:47

Jeg lander efter to år hvor mine forældres sygdomme, plejehjemsophold og siden dødsfald og begravelser har fyldt rigtig meget i mit liv.

Der har også været et hus der skulle tømmes og sælges.
Alt er foregået i en god ånd og fint samarbejde med mine søskende og en masse masse plejepersonale.

Jeg har arvet en del penge, så jeg kan leve ubekymret de næste mange år - er førtidspensionist og bor i Udkanten.
Arven gør at jeg har råd til at have en bil og en hest og større er mine behov ikke :klap:
tøhøhø begge dele er pengeslugere.
Men fede. :ivrig:

Jeg overvejer lidt om jeg skal investere lidt i min mentale sundhed i form af noget terapi.
Har før haft glæde af hypnose og almindelig samtaleterapi.

Jeg kan udlede af mine natlige drømme at min sexlyst er begyndt at vågne lidt igen efter utallige års dvale.
Det ville være rart at finde en mand jeg kunne dele mit liv med.
En der var ligeså sød som min ex og som jeg kunne svinge ligeså godt med.

Alt i alt er mit liv vældig godt.
Jeg føler mig meget priviligeret :dåne:
7
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 878
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1631

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf RavenClaw » 23. okt 2018, 14:21

Når jeg sådan mærker efter helt nede i maven, så synes jeg egentlig, at det går meget godt.

I foråret valgte jeg at droppe ud af mit studie efter 4 år, og i starten var det megahårdt at skulle tage stilling til, hvad jeg så ville. Men jeg fandt ud af det, og jeg starter derfor forfra på et andet studie til sommer. Det betyder også, at jeg skal rive mine teltpløkker op og flytte fra Sjælland til Odense, hvor mit nye studie er - og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at kunne trykke reset og starte på et nyt kapitel.
Sommeren bød på, at jeg lagde en lang pause ind i mit frivilligjob, hvor jeg har været de sidste 5 år. Jeg syntes, at forholdene for de frivillige var blevet væsentlig ringere, og det var ikke længere noget, man gjorde, fordi man havde lyst, men nærmere fordi man skulle. Det var en kæmpe sten, der faldt af mit hjerte, og det var pludselig en stor lettelse, at jeg kunne have fritid, uden at nogen krævede, jeg brugte den på at arbejde. Umiddelbart tænker jeg ikke at vende tilbage, i hvert fald ikke mens jeg bor på Sjælland. Der er en afdeling i Odense, som er helt identisk med den, der er her, så jeg vil lige lure den af, inden jeg beslutter mig helt. I sensommeren valgte jeg også endeligt at bryde med min omgangskreds, som har været meget destruktiv i den måde, personerne er på. Det hele gik alt for meget op i druk og stoffer, og nogle endte også relativt ofte med at overnatte i detentionen. Jeg har aldrig selv været en direkte del af alt det nævnte, men det har alligevel påvirket mig ret meget.

Så status lige nu er, at jeg bruger tiden på at finde mig en ny omgangskreds, der også vil mig det godt. Jeg har ikke så mange venskaber tilbage, men dem, jeg har, er guld værd. Kærligheden går mildt sagt rigtig dårligt, og jeg er virkelig begyndt at savne en at dele livet med, men jeg vil heller ikke indgå i et forhold, der ikke føles rigtigt. Jeg har definitivt sagt farvel til mit job, jeg har haft i et halvt års tid, hvor jeg ikke følte mig tilpas, og starter så her d. 1/11 på min gamle arbejdsplads, som jeg har savnet rigtig meget. Jeg flytter hjem til mine forældre fra marts, fordi jeg skal flytte fra min bolig, og der er mange års ventetid på noget her i nærheden. Jeg synes, det er spild at smide mange penge efter noget nyt, når jeg alligevel skal flytte til Fyn til august. Til gengæld så får jeg hele førstesalen hos mine forældre for mig selv, så jeg tror ikke, at jeg helt vil føle, at jeg mangler mit "eget" sted.
2
Ja, det er en slem Dreng, den Amor.
Brugeravatar
mindrekreativtnavn
Indlæg: 190
Tilmeldt: 21. sep 2016, 07:38
Kort karma: 12
Likede indlæg: 145

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf mindrekreativtnavn » 23. okt 2018, 15:55

Jeg kæmper.

Mere har jeg egentlig ikke lyst til at sige, men skulle bare lige ud med det til nogen.
2
I always carry a knife in my purse, just in case we're having cake. :gris:
Brugeravatar
PerXX
Indlæg: 419
Tilmeldt: 25. maj 2016, 13:53
Kort karma: 41
Likede indlæg: 1259

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf PerXX » 23. okt 2018, 16:01

Det er meget afhængigt af hvad spørgsmålet går på.

Arbejdsmæssigt og økonomisk går det helt som det skal.

Socialt og romantisk - not so much. Jeg mistede størstedelen af min omgangskreds da min lillesøster blev myrdet, og arbejder stadig på at komme over "Den dag han slog hende ihjel, slog han også mig ihjel".

Jeg husker tydeligt den dag jeg ringede til min bedste ven og fortalte hvad der var sket med hende. Det var sidste gang jeg snakkede med ham, og det viste sig at størstedelen af min vennekreds var hans venner, og ikke mine.
0
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 693
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1063

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Mavis » 23. okt 2018, 18:02

Objektivt set har 2018 virkelig ikke været særlig sød ved mig, og som sådan er det hele lidt ærgerligt lige nu. Til gengæld har jeg klaret de kriser der har gjort alting hårdt rigtigt godt, og det er jeg tangerende-til-selvfed stolt af.
3
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 2709
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 248
Likede indlæg: 4621

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Tilly » 23. okt 2018, 20:48

Det kunne godt gå bedre.

En stor del af tiden føler jeg at verden omkring mig bevæger sig støt fremad, mens jeg selv står stille. Og den følelse er ikke så rar. Jeg håbede at en jobsamtale jeg var til i dag kunne ændre på det, men desværre ikke.

Men jeg har da heldigvis også meget at være taknemmelig for. Jeg har et godt netværk, både hvad angår venner og familie. Og i søndags fik jeg en dosis ubetinget kærlighed fra min 4-årige nevø. Min kærlighed til ham, og den jeg modtager retur fra ham, kan jeg leve højt på længe :lun:
2
Brugeravatar
Sustentaculum
Indlæg: 461
Tilmeldt: 27. aug 2015, 16:53
Kort karma: 43
Likede indlæg: 517

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Sustentaculum » 24. okt 2018, 05:34

Jeg synes ærlig talt det er ret op ad bakke. På trods af at det måske ser anderledes ud udefra.

Vi bor 4 mennesker på 60 kvm, og har ikke mulighed for at flytte før om minimum et år. Vores søn på 20 mdr. sover dårligere end nogensinde. Vågner ca. 4 gange hver nat, står op før fanden får sko på (idag kl 4) og er så skide sur hele morgenene at det ikke er til at holde ud. Han skriger nærmest til vi går ud af døren.

Samtidig spænder min ex kæreste ben for mig, bryder vores aftaler og, føler jeg, svigter vores datter ved konstant at overse legegruppe aftaler på intra, opgaver fra læren (husk lånerkort vi skal på biblio/husk syltetøjsglas til fiskeprojekt/osv). Derudover truer han med at skifte hendes skole, så hun kommer til at gå i skole et sted hvor vi ikke har mulighed for at opretholde 7/7 ordningen.

Det er min egen skyld at han har muligheden, og jeg banker mig selv oven i hovedet med det hver dag, aner ikke hvordan jeg skal løse problemet. Jeg har lyst til at blande statsforvaltningen ind i det, men det er jo ikke supe fordrende for en god kommunikation.

Men altså. Derud over bliver jeg læge lige om lidt, vi skal giftes til sommer, og min slankekur går over alt forventning. Det er bare lige som om at hverdagen langsomt smuldre for mig, og det føles lidt som om jeg er ved at gå op i sømmene.
0
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3410
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 728
Likede indlæg: 6973
Kontakt:

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Annione » 24. okt 2018, 05:46

Jeg synes det går ret fantastisk.
Jeg er glad, livet er godt, jeg elsker mit arbejde, jeg har skønne veninder, helbredet er fint, jeg er tilfreds med
min krop. Jeg er single og nyder det ret meget, jeg dater hist og her og har en bonusven, der dækker de fleste af mine behov :-D

Økonomien kunne sagtens være meget federe. Men hey. Jeg ejer mit eget hjem!
5
Brugeravatar
Prosperity74
Indlæg: 1101
Tilmeldt: 30. apr 2016, 17:08
Kort karma: 83
Likede indlæg: 1120

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Prosperity74 » 24. okt 2018, 09:01

Jeg har en dejlig kæreste, to dejlige børn og vi bor i et hus godt og trygt.
Jeg kæmper med min dumme skrøbelige psyke og tilbagevendende depressioner. Jeg har i mange år haft ( har ) et rigtig anstrengt forhold til min far. Han har ikke været som en ordentlig far i mange mange år. For tiden har vi ingen kontakt ( hans valg ), det har vi ikke haft i over 3 måneder nu. Jeg er ikke sikker på at vi får kontakt til hinanden igen, for jeg er færdig med at finde mig i, at han behandler mig dårligt og kommer med lede, giftige og nedladende bemærkninger. Min mors og mit forhold er lidt op og ned. Vi har det fint sammen - men hun vil gerne dominere og “kloge” i alting, og så har hun svært ved når jeg siger fra. Begge mine forældre har svært ved når jeg siger fra.
Senest rettet af Prosperity74 24. okt 2018, 09:20, rettet i alt 1 gang.
0
Grissebassen
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 113
Likede indlæg: 1671

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Grissebassen » 24. okt 2018, 09:16

Det går faktisk så godt, at jeg næsten aldrig mere har tid til at følge med herinde.
Arbejdsmæssigt er jeg havnet på den rette hylde efter at have rodet rundt i projektansættelser og freelance det sidste par år. Min arbejdsplads er faktastisk, jeg elsker mine kolleger og mine opgaver er udfordrende og super interessante. Jeg elsker simpelthen mit job.
Kærlighedslivet er også godt. Der er så småt begyndt at gå hverdag og leverpostej i den, hvilket jeg lige skal vende mig til, fordi det kræver at man gør den ekstra indsats for at spice tingene op. Men nyforelskelsen er ikke forsvundet helt endnu, hvilket er skønt!
Så overordnet set er jeg en meget glad grissebasse, der nyder livet i fulde drag.
8
godtnavn
Indlæg: 5014
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 462
Likede indlæg: 3826

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf godtnavn » 24. okt 2018, 13:30

Karrierermæssigt, skidt! Jeg er 30 år og er i gang med en uddannelse, som jeg pt slet ikke føler er den rette, problemet er lidt jeg ikke ved hvad det rette ville være, så nu bliver jeg her indtil jeg har en anden idé. Jeg tænker at det trods alt er ting jeg interesserer mig for, så om ikke andet kan jeg sikkert bruge nogle af fagene selv hvis jeg skifter uddannelse, så det skader ikke så meget at blive, og kan ikke overskue at stå uden noget som helst.

Personligt går det bedre end nogensinde! Er gravid med mit andet barn, og selvom graviditeten ikke er sjov så glæder vi os til at vores datter skal være storesøster. Jeg havde i sommers drømmebrylluppet med min mand, den bedste dag nogensinde! Vores økonomi er stabil (og ville være det selv hvis jeg mistede indtægten, hvorfor det ikke er en nær så stor katastrofe med uddannelsen), og vores liv er fantastisk.

Vores lejlighed sejler godt nok, men tænker at når den værste graviditetskvalme lægger sig kommer der styr på det også.
1
zembra1986
Indlæg: 2318
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 167
Likede indlæg: 2871

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf zembra1986 » 24. okt 2018, 13:57

Det går.....

Kæmper stadig med at lære at leve med de kroniske lidelser jeg er blevet tildelt: tinnitus og lydoverfølsom.

Arbejdslivet kom aldrig rigtig i gang efter endt uddannelse....Er dog p.t. i arbejdsprøvning på et kontor hvor jeg har de sødeste kollegaer, og får en masse varierende spændende arbejdsopgaver, så det er jeg glad for.

Kærlighedslivet er helt dødt eller i hvert på stand by på ubestemt tid. Har ikke overskud til det p.t.

Det halter også lidt med venskaber og familieforhold, men arbejder på at forbedre det.

Det kunne sagtens gå meget bedre, men det kunne også gå værre og jeg priser mig bare lykkelig for at jeg er et bare lidt bedre sted, end for et år siden hvor jeg var helt helt dybt nede.
0

Tilbage til "Livets forhold"