Salg af familieejendom og indbo

[HerErJeg]

Jeg inddrager ikke barndomsminder. Her fortæller jeg historien for at I skal kende baggrunden. Min mor ved ikke engang hvorfor jeg ikke gider sommerhuset, hun vil ikke forstå det og jeg orker ikke at skal argumentere for min sag.
Konklusionen er at hun nok synes jeg er urimelig at sælge sådan et dejligt hus, men at hun dybest set ikke er en skid bedre selv. Det var egentlig bare det jeg vil frem til.

Men gør du ikke det samme selv. Sommerhuset er vel din mors, så hun må gøre præcis med det hvad hun vil uden du skal blande dig.
Huset er jeres, så I kan sælge helt uden hun blander sig.

Hun må da gerne sælge sommerhuset. Men jeg vil ikke bryde mig om at en foræring, fordi det er så unødvendigt med de store lønninger der trækkes hjem. Hvis hendes brors børn vitterlig intet havde og manglede et pusterum, så ville det være fint med mig. I dag rejses der over hele verden når lysten er til det, så et reelt salg vil være eneste ordentlige løsning på det.

[Akehurst2]

Jeg inddrager ikke barndomsminder. Her fortæller jeg historien for at I skal kende baggrunden. Min mor ved ikke engang hvorfor jeg ikke gider sommerhuset, hun vil ikke forstå det og jeg orker ikke at skal argumentere for min sag.
Konklusionen er at hun nok synes jeg er urimelig at sælge sådan et dejligt hus, men at hun dybest set ikke er en skid bedre selv. Det var egentlig bare det jeg vil frem til.

Men gør du ikke det samme selv. Sommerhuset er vel din mors, så hun må gøre præcis med det hvad hun vil uden du skal blande dig.
Huset er jeres, så I kan sælge helt uden hun blander sig.

Hun må da gerne sælge sommerhuset. Men jeg vil ikke bryde mig om at en foræring, fordi det er så unødvendigt med de store lønninger der trækkes hjem. Hvis hendes brors børn vitterlig intet havde og manglede et pusterum, så ville det være fint med mig. I dag rejses der over hele verden når lysten er til det, så et reelt salg vil være eneste ordentlige løsning på det.

Uanset hvad, så kan hun jo ikke uden videre forære sine nevøer/niecer så store gaver - så skal de svare gaveafgift. Men igen: Det har ikke noget med jeres hus at gøre.

[DetSorteCirkus]

Hun må da gerne sælge sommerhuset. Men jeg vil ikke bryde mig om at en foræring, fordi det er så unødvendigt med de store lønninger der trækkes hjem. Hvis hendes brors børn vitterlig intet havde og manglede et pusterum, så ville det være fint med mig. I dag rejses der over hele verden når lysten er til det, så et reelt salg vil være eneste ordentlige løsning på det.

Din mor vil vel heller ikke forære det pga. dets værdi i kroner og ører, men fordi hun ønsker, at det skal gå videre til nogen, der, i hendes øjne, er glade for stedet?
Jeg forstår, hvorfor det føles forkert for dig, men i princippet er din uvilje - moralsk set - lige så urelevant som din mors bebrejdende syn på dit hussalg. I blander jer i og bruger negativ energi på hinandens ejendom, om ikke andet i tanken.

[Mani]

Jeg inddrager ikke barndomsminder. Her fortæller jeg historien for at I skal kende baggrunden. Min mor ved ikke engang hvorfor jeg ikke gider sommerhuset, hun vil ikke forstå det og jeg orker ikke at skal argumentere for min sag.
Konklusionen er at hun nok synes jeg er urimelig at sælge sådan et dejligt hus, men at hun dybest set ikke er en skid bedre selv. Det var egentlig bare det jeg vil frem til.

Men gør du ikke det samme selv. Sommerhuset er vel din mors, så hun må gøre præcis med det hvad hun vil uden du skal blande dig.
Huset er jeres, så I kan sælge helt uden hun blander sig.

Hun må da gerne sælge sommerhuset. Men jeg vil ikke bryde mig om at en foræring, fordi det er så unødvendigt med de store lønninger der trækkes hjem. Hvis hendes brors børn vitterlig intet havde og manglede et pusterum, så ville det være fint med mig. I dag rejses der over hele verden når lysten er til det, så et reelt salg vil være eneste ordentlige løsning på det.

Det er da dig fuldstændigt ligegyldigt hvad hendes brors børn tjener. Og hvis hun vil give det til nogen i familien , som sætter pris på det står det hende frit for. Der er nok noget gaveafgift men igen vedrører det overhovedet ikke dig. Det er ikke dit sommerhus.

[Sangius]

Din holdning til sommerhuset er lige så velkommen og passende hos din mor, som hendes holdning til jeres hus er velkommen og passende hos jer.

I skal bare sælge, og ignorere alle negative kommentarer.

Hvis din mor forærer et sommerhus væk, så skal I heller ikke sige en lyd - det rager jer en papand, hvad hun gør med sin ejendom og ejendele.

[vibbsen]

Jeg havde helt sikkert brugt stupid and cheerful metoden. Glad meldt ud at I har besluttet jer for at sælge huset. Komplet ignorere alle negative kommentarer og modsvare med en positiv kommentar.

Det lyder banalt, men det virker faktisk overraskende godt, og man får holdt sig ude af formålsløse konflikter. I har jo besluttet jer, det bliver som det bliver, der er absolut ingen grund til at lytte eller reagere på eventuelle negative holdninger.

Jeps....Evenutuelt i kombination med det jeg kalder "Jeg hører hvad du siger "metoden...Yderst effektiv når der er tale om indsigelser overfor beslutninger som man ikke har tænkt sig at ændre på, eller kommentarer og argumenter som man i bund og grund er revnene ligeglad med. Fordi man alligevel har tænkt sig at gøre præcis som det passer en....Hvilket faktisk er den sidste del af det du skriver....

Uhyre effektiv....

[vibbsen]

Din holdning til sommerhuset er lige så velkommen og passende hos din mor, som hendes holdning til jeres hus er velkommen og passende hos jer.

I skal bare sælge, og ignorere alle negative kommentarer.

Hvis din mor forærer er sommerhus væk, så skal I heller ikke sige en lyd - det rager jer en papand, hvad hun gør med sin ejendom og ejendele.

Præcis....Pas dit og lad andre passe deres....

[fisken80]

Jeg inddrager ikke barndomsminder. Her fortæller jeg historien for at I skal kende baggrunden. Min mor ved ikke engang hvorfor jeg ikke gider sommerhuset, hun vil ikke forstå det og jeg orker ikke at skal argumentere for min sag.
Konklusionen er at hun nok synes jeg er urimelig at sælge sådan et dejligt hus, men at hun dybest set ikke er en skid bedre selv. Det var egentlig bare det jeg vil frem til.

Men gør du ikke det samme selv. Sommerhuset er vel din mors, så hun må gøre præcis med det hvad hun vil uden du skal blande dig.
Huset er jeres, så I kan sælge helt uden hun blander sig.

Hun må da gerne sælge sommerhuset. Men jeg vil ikke bryde mig om at en foræring, fordi det er så unødvendigt med de store lønninger der trækkes hjem. Hvis hendes brors børn vitterlig intet havde og manglede et pusterum, så ville det være fint med mig. I dag rejses der over hele verden når lysten er til det, så et reelt salg vil være eneste ordentlige løsning på det.

Det er da dig fuldstændigt ligegyldigt hvad hendes brors børn tjener. Og hvis hun vil give det til nogen i familien , som sætter pris på det står det hende frit for. Der er nok noget gaveafgift men igen vedrører det overhovedet ikke dig. Det er ikke dit sommerhus.

Enig, det sommerhus har intet med huset at gøre. Og den der smålighed i forhold til om hun må forære det væk eller ej, den er ikke særlig klædelig. Det må hun fuldkommen selv bestemme.

[Neverkont]

Min oldefar lavede en del meget fine møbler, med nogle helt fantastiske udskæringer, men, de er meget store og tunge, så jeg har meget tidligt indset, at eftersom jeg bor til leje i alment byggeri, så skal de ikke ind i mit hjem.

Og selvom de kom hjem til mig, så ville mine børn sandsynligvis ikke være interesseret i, at overtage dem efter mig.

Det jeg vil sige er, at uanset om du og din kone beholder møblerne og huset, så vil der, uanset hvad, komme en dag, hvor både møbler og hus kommer på andre hænder. Så det vil kun være, at trække pinen ud. Prøv evt. at forklare din mor det.

[HerErJeg]

Min oldefar lavede en del meget fine møbler, med nogle helt fantastiske udskæringer, men, de er meget store og tunge, så jeg har meget tidligt indset, at eftersom jeg bor til leje i alment byggeri, så skal de ikke ind i mit hjem.

Og selvom de kom hjem til mig, så ville mine børn sandsynligvis ikke være interesseret i, at overtage dem efter mig.

Det jeg vil sige er, at uanset om du og din kone beholder møblerne og huset, så vil der, uanset hvad, komme en dag, hvor både møbler og hus kommer på andre hænder. Så det vil kun være, at trække pinen ud. Prøv evt. at forklare din mor det.

Jeg tror ikke møblerne har nogen værdi. De er som sådan fine, men hvem skal købe dem? Mine fætre og kusiner er jo også på plads, og hvis de placeres i et depot, så vil de pludselig se gamle og uinteressante ud. Et depot koster også 4000 kr om året, så det er ikke rigtig en løsning.

[Neverkont]

Min oldefar lavede en del meget fine møbler, med nogle helt fantastiske udskæringer, men, de er meget store og tunge, så jeg har meget tidligt indset, at eftersom jeg bor til leje i alment byggeri, så skal de ikke ind i mit hjem.

Og selvom de kom hjem til mig, så ville mine børn sandsynligvis ikke være interesseret i, at overtage dem efter mig.

Det jeg vil sige er, at uanset om du og din kone beholder møblerne og huset, så vil der, uanset hvad, komme en dag, hvor både møbler og hus kommer på andre hænder. Så det vil kun være, at trække pinen ud. Prøv evt. at forklare din mor det.

Jeg tror ikke møblerne har nogen værdi. De er som sådan fine, men hvem skal købe dem? Mine fætre og kusiner er jo også på plads, og hvis de placeres i et depot, så vil de pludselig se gamle og uinteressante ud. Et depot koster også 4000 kr om året, så det er ikke rigtig en løsning.

Hvis du ved med dig selv, at du ikke vil komme til at savne møblerne, så er der igen grund til, at betale for opbevaring.

Om de har en værdi kan jo være svært at vurdere, men hvis det er muligt, så kan du jo tage nogle billeder af dem, og vise dem til et auktionshus, og spørge om deres mening.

[IrmaPigen]

Jeg synes du skal få taget nogle gode billeder af møblerne og så få dem vurderet. Der er jo nogen som synes denne type møbler er det flotteste. Når de er blevet vurderet så kan du sammen med din mor lave en plan. Hvis hun er helt stejl så må du bede hende finde en plan for hvis i får huset solgt eller udlejet kan de jo ikke blive hvor de er nu og depot for dine penge er udelukket. Møblerne er dik mors problem hvis hun ikke går med til at de bliver solgt.

Altså det er TS hus.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor TS skal være tvunget til at leje huset ud, hvis mor synes det.

Det vil belaste TS med gæld, hvilket giver en højere gældsfaktor, hvilket betyder man får sværere ved at låne til et nyt hus og kun kan låne mindre.

Skyd huset af. Uden dårlig samvittighed. Det er jeres hus nu og har været det i mange år. Jeres økonomi. Jeres beslutning. Så må din mor skabe sig, hvis hun vil det.

[HerErJeg]

Jeg synes du skal få taget nogle gode billeder af møblerne og så få dem vurderet. Der er jo nogen som synes denne type møbler er det flotteste. Når de er blevet vurderet så kan du sammen med din mor lave en plan. Hvis hun er helt stejl så må du bede hende finde en plan for hvis i får huset solgt eller udlejet kan de jo ikke blive hvor de er nu og depot for dine penge er udelukket. Møblerne er dik mors problem hvis hun ikke går med til at de bliver solgt.

Altså det er TS hus.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor TS skal være tvunget til at leje huset ud, hvis mor synes det.

Det vil belaste TS med gæld, hvilket giver en højere gældsfaktor, hvilket betyder man får sværere ved at låne til et nyt hus og kun kan låne mindre.

Skyd huset af. Uden dårlig samvittighed. Det er jeres hus nu og har været det i mange år. Jeres økonomi. Jeres beslutning. Så må din mor skabe sig, hvis hun vil det.

Jeg har nævnt for et par få stykker i familien at vi kunne tænke os at sælge huset. De er allesammen sådan lidt--- Ajjj, kunne I virkelig komme i tanke om det? Altså underforstået at det er familiebolig, og dermed uforståeligt.
Min svigerfar spurgte om vi ville sælge når min mor ikke var her mere (som sagtens kan være 10-15 år), hvilket igen indikerer at med regner at jeg lænker mig selv huset i al evighed.
Det irriterer mig at det er den holdning jeg mødes med, i stedet for at der spørges om hvad vi så kan tænke os at prøve.

Huset vil ikke blive lejet ud. Jeg vil ikke gå og være vicevært når et eller andet driller. Der er pillefyr som af og til får et stop, og som skal rengøres for at fungere bedst muligt.

[Akehurst2]

Jeg synes du skal få taget nogle gode billeder af møblerne og så få dem vurderet. Der er jo nogen som synes denne type møbler er det flotteste. Når de er blevet vurderet så kan du sammen med din mor lave en plan. Hvis hun er helt stejl så må du bede hende finde en plan for hvis i får huset solgt eller udlejet kan de jo ikke blive hvor de er nu og depot for dine penge er udelukket. Møblerne er dik mors problem hvis hun ikke går med til at de bliver solgt.

Altså det er TS hus.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor TS skal være tvunget til at leje huset ud, hvis mor synes det.

Det vil belaste TS med gæld, hvilket giver en højere gældsfaktor, hvilket betyder man får sværere ved at låne til et nyt hus og kun kan låne mindre.

Skyd huset af. Uden dårlig samvittighed. Det er jeres hus nu og har været det i mange år. Jeres økonomi. Jeres beslutning. Så må din mor skabe sig, hvis hun vil det.

Jeg har nævnt for et par få stykker i familien at vi kunne tænke os at sælge huset. De er allesammen sådan lidt--- Ajjj, kunne I virkelig komme i tanke om det? Altså underforstået at det er familiebolig, og dermed uforståeligt.
Min svigerfar spurgte om vi ville sælge når min mor ikke var her mere (som sagtens kan være 10-15 år), hvilket igen indikerer at med regner at jeg lænker mig selv huset i al evighed.
Det irriterer mig at det er den holdning jeg mødes med, i stedet for at der spørges om hvad vi så kan tænke os at prøve.

Huset vil ikke blive lejet ud. Jeg vil ikke gå og være vicevært når et eller andet driller. Der er pillefyr som af og til får et stop, og som skal rengøres for at fungere bedst muligt.

Hvis folk bliver med at øffe over, at I vil sælge, så tilbyd dem selv at købe det. Det vil de vel gerne, hvis det er så vigtigt at det bliver i familien.

[Neverkont]

Jeg har nævnt for et par få stykker i familien at vi kunne tænke os at sælge huset. De er allesammen sådan lidt--- Ajjj, kunne I virkelig komme i tanke om det? Altså underforstået at det er familiebolig, og dermed uforståeligt.
Min svigerfar spurgte om vi ville sælge når min mor ikke var her mere (som sagtens kan være 10-15 år), hvilket igen indikerer at med regner at jeg lænker mig selv huset i al evighed.
Det irriterer mig at det er den holdning jeg mødes med, i stedet for at der spørges om hvad vi så kan tænke os at prøve.

Huset vil ikke blive lejet ud. Jeg vil ikke gå og være vicevært når et eller andet driller. Der er pillefyr som af og til får et stop, og som skal rengøres for at fungere bedst muligt.

Jeg forstår dig så udmærket, og er helt på din side.

Men hvis i ikke tidligere har nævnt, at i overvejede at sælge huset, så kan det også handle om, at andre er blevet overraskede, og lige skal fordøje det, og vænne sig til tanken. Så efter lidt tid er det muligt, at de samme mennesker reagerer lidt anderledes.