Parametre for gavekøb

[Misantropen]

Nogle gange sætter jeg et "loft" på gavebeløb, så det ikke løber løbsk, men det er ikke sådan at det skal opnås eller ikke må overskrides.

Jeg vil personligt selv hellere have personlige og brugbare gaver jeg kan sætte pris på end (ligegyldige) gaver købt af pligt, hvis jeg skal have gaver. Dem jeg plejer at være på gave med har det heldigvis på samme måde, men jeg kan godt få dårlig samvittighed over at blive overrasket med en gave, fx til jul, af nogen jeg ikke vidste jeg var på gave med

Gaverne i min omgangskreds er dog ikke altid en købt ting, men kan sagtens være en ønsket plante fra haven eller hjælp til noget konkret i stedet.

[godtnavn]

Nogle gange sætter jeg et "loft" på gavebeløb, så det ikke løber løbsk, men det er ikke sådan at det skal opnås eller ikke må overskrides.

Jeg vil personligt selv hellere have personlige og brugbare gaver jeg kan sætte pris på end (ligegyldige) gaver købt af pligt, hvis jeg skal have gaver. Dem jeg plejer at være på gave med har det heldigvis på samme måde, men jeg kan godt få dårlig samvittighed over at blive overrasket med en gave, fx til jul, af nogen jeg ikke vidste jeg var på gave med

Gaverne i min omgangskreds er dog ikke altid en købt ting, men kan sagtens være en ønsket plante fra haven eller hjælp til noget konkret i stedet.

Jeg bliver bare glad hvis jeg får en gave Jeg tænker ikke gaver er en noget-for-noget ting, jeg køber nogle gange gaver til veninder hvis jeg lige ser noget godt til dem, men det er ikke hvert år, så jeg forventer ingen gaver fra dem... Ville da synes det var trist hvis folk fik dårlig samvittighed over at jeg gav dem en gave.

[Misantropen]

Nogle gange sætter jeg et "loft" på gavebeløb, så det ikke løber løbsk, men det er ikke sådan at det skal opnås eller ikke må overskrides.

Jeg vil personligt selv hellere have personlige og brugbare gaver jeg kan sætte pris på end (ligegyldige) gaver købt af pligt, hvis jeg skal have gaver. Dem jeg plejer at være på gave med har det heldigvis på samme måde, men jeg kan godt få dårlig samvittighed over at blive overrasket med en gave, fx til jul, af nogen jeg ikke vidste jeg var på gave med

Gaverne i min omgangskreds er dog ikke altid en købt ting, men kan sagtens være en ønsket plante fra haven eller hjælp til noget konkret i stedet.

Jeg bliver bare glad hvis jeg får en gave Jeg tænker ikke gaver er en noget-for-noget ting, jeg køber nogle gange gaver til veninder hvis jeg lige ser noget godt til dem, men det er ikke hvert år, så jeg forventer ingen gaver fra dem... Ville da synes det var trist hvis folk fik dårlig samvittighed over at jeg gav dem en gave.

Det kræver måske lidt uddybelse.

Tidligere har jeg holdt jul med en stor del af min familie, men på et tidspunkt blev vi for mange til at det stadig var hyggeligt så vi splittede os op i takt med at der kom flere og flere børn til. Før vi splittede os op juleaften var der også forskellige aftaler for gavegivning, men efter blev den aftale ophævet så man kun gav til dem man holdt jul med eller selv ville. Alligevel begyndte jeg pludselig at modtage en julegave pga høflighed(fx fordi den/dem jeg holdt med alligevel skulle have en gave)

Det er ikke fordi jeg ikke bliver glad for tanken, tit er det bare noget upersonligt der på ingen måde er mig(og som ikke kan byttes) Ofte er det en form for nips, fx små fyrfadsstager. Jeg hader nips og er generelt kræsen med hvad og hvor meget jeg vil eje(ikke pga. snobberi, men fordi jeg ikke vil eje bare for at eje) Grunden til at det er upersonligt er at giver er en jeg sjældent har kontakt med og det ofte er det samme som min mor og søster også får, måske bare i tre forskellige farver.

Det er faktisk lidt et dilemma Jeg ved min søster har det på samme måde med de her pligt-/dårlig samvittighedsgaver fordi vi ikke ønsker at modtage gaver bare fordi man "skal give gaver", men vi synes heller ikke vi kan frabede os at modtage gaverne hvis det glæder giver eller fordi giver har en anden gavekultur. Det er bare fjollet at gaverne ikke bliver brugt og derfor ender med at blive smidt ud eller givet til genbrug, selvom de ikke er dyre og sagtens kan glæde andre. Det var jo bare ikke det det var tiltænkt.

[Misantropen]

Har egentlig ikke nogen faste grænser eller rammer for gaver, prøver at finde noget der glæder og overrasker. Men når det er sagt, så giver vi jo ikke for 10.000kr. til naboen, eller en pose hundelort for den sags skyld, selvom det nok ville glæde (det første) og overraske (det andet)

Så det er noget med relationen, naboen får nok rødvin, guf og lækkert, eller måske noget nips som frk. W falder over, og så kigger vi ikke på om det koster 199, 270 eller 340kr. Vi laver en liste over hvem vi er på gavefod med, og så brainstormer vi lidt om hvad der ville være en god gave til den person eller det par. Det eneste vi sætter grænse for er ønskesedler som er mere bestillingssedler end ønsker ala

RC krus, dem med julemotiv, fra Imerco kataloget side 17, koster 399kr.
Den lampe med skærm, vi så på udflugten med Moster Oda

En ønskeseddel med en lampe, krus osv er fint som inspiration, men nå det bliver specifikt den lampe, til den pris så synes jeg det bliver for bestillingsagtigt.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor ønskesedler bliver opfattet som bestillingssedler, eller hvorfor ønsker derpå kan ses som inspiration, trods det er konkrete ønsker. Det virker misforstået. For manges vedkommende gives gaver jo alligevel kun pga. traditioner og fordi det forventes. Jeg ved dog godt det er et emne med mange holdninger herinde så det er ikke en personlig undren over dig, Wizzze, men en generel undren

Ting jeg har på min ønskeseddel er der af en grund, og har jeg et konkret ønske om en bestemt ting så er det fordi jeg ønsker mig den ting. Ikke alternativer til det service, eller hvad det kan være, jeg ønsker mig.

Jeg synes tit det virker flabet/uhøfligt/egoistisk når ønsket fx er "Den lampe med skærm, vi så på udflugten med Moster Oda"(for at bruge dit eksempel, Wizzze) men der så bevidst og i trods bliver givet en anden lampe. Er ønsket mere "åbent" og ikke en konkretiseret ting er det noget andet.

Men ellers virker det ret skørt at give gaver på den måde. Der er vel sjældent vundet noget for hverken giver eller modtager, hvis tingen alligevel skal byttes eller ikke vækker lige så meget glæde som det oprindelige ønske

Jeg har aldrig oplevet at en ønskeseddel skulle følges slavisk, uden mulighed for at give noget andet end skrevet. Henvisninger ser jeg mere som en service Især hvis det er noget (specielt) jeg ikke kender til der ønskes. Netop så jeg vil kunne glæde modtager. Jeg synes heller ikke det behøver være upersonligt eller kedeligt at give penge eller et gavekort, hvis det betyder vedkommende kan få det h*n ønsker sig.

Jeg kunne dog ikke selv finde på at sende en ønskeseddel med uopfordret sammen med en fødselsdagsinvitation fx. Det synes jeg alligevel bliver lidt for offensivt

[FormerlyKnownAs]

Har egentlig ikke nogen faste grænser eller rammer for gaver, prøver at finde noget der glæder og overrasker. Men når det er sagt, så giver vi jo ikke for 10.000kr. til naboen, eller en pose hundelort for den sags skyld, selvom det nok ville glæde (det første) og overraske (det andet)

Så det er noget med relationen, naboen får nok rødvin, guf og lækkert, eller måske noget nips som frk. W falder over, og så kigger vi ikke på om det koster 199, 270 eller 340kr. Vi laver en liste over hvem vi er på gavefod med, og så brainstormer vi lidt om hvad der ville være en god gave til den person eller det par. Det eneste vi sætter grænse for er ønskesedler som er mere bestillingssedler end ønsker ala

RC krus, dem med julemotiv, fra Imerco kataloget side 17, koster 399kr.
Den lampe med skærm, vi så på udflugten med Moster Oda

En ønskeseddel med en lampe, krus osv er fint som inspiration, men nå det bliver specifikt den lampe, til den pris så synes jeg det bliver for bestillingsagtigt.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor ønskesedler bliver opfattet som bestillingssedler, eller hvorfor ønsker derpå kan ses som inspiration, trods det er konkrete ønsker. Det virker misforstået. For manges vedkommende gives gaver jo alligevel kun pga. traditioner og fordi det forventes. Jeg ved dog godt det er et emne med mange holdninger herinde så det er ikke en personlig undren over dig, Wizzze, men en generel undren

Ting jeg har på min ønskeseddel er der af en grund, og har jeg et konkret ønske om en bestemt ting så er det fordi jeg ønsker mig den ting. Ikke alternativer til det service, eller hvad det kan være, jeg ønsker mig.

Jeg synes tit det virker flabet/uhøfligt/egoistisk når ønsket fx er "Den lampe med skærm, vi så på udflugten med Moster Oda"(for at bruge dit eksempel, Wizzze) men der så bevidst og i trods bliver givet en anden lampe. Er ønsket mere "åbent" og ikke en konkretiseret ting er det noget andet.

Men ellers virker det ret skørt at give gaver på den måde. Der er vel sjældent vundet noget for hverken giver eller modtager, hvis tingen alligevel skal byttes eller ikke vækker lige så meget glæde som det oprindelige ønske

Jeg har aldrig oplevet at en ønskeseddel skulle følges slavisk, uden mulighed for at give noget andet end skrevet. Henvisninger ser jeg mere som en service Især hvis det er noget (specielt) jeg ikke kender til, der ønskes. Netop så jeg vil kunne glæde modtager. Jeg synes heller ikke det behøver være upersonligt eller kedeligt at give penge eller et gavekort, hvis det betyder vedkommende kan få det h*n ønsker sig.

Jeg kunne dog ikke selv finde på at sende en ønskeseddel med uopfordret sammen med en fødselsdagsinvitation fx. Det synes jeg alligevel bliver lidt for offensivt

Jeg tænkte faktisk det samme.

Hvis jeg ønsker mig en bestemt lampe er det fordi det er dén lampe og ikke en anden. Fik jeg anden ville jeg tænke at det var sært, bytte den og købe den jeg ønskede mig.

Samler jeg på et bestemt stel så ville jeg finde mærkeligt at få noget fra et andet sæt.

Barnet ønsker sig altid specifikt Lego, hvis jeg bare skrev Ninjago er der 117 slags at vælge imellem. Det giver da langt mere mening at skrive de modelnumre på som han ønsker sig så han ikke får noget han har eller ikke ønsker sig.

En ønskeliste er jo en liste med ting man ønsker sig. Står der noget specifikt kan man jo købe det eller lade være. Står sort knælang nederdel er der jo frit slag for mærke og pris. Så er det 50/50 om det lykkes.

Jeg fatter ikke det med at det er en bestillingsliste.

[Bergen]

Hvis der kun på en ønskeseddel står ting defineret helt konkret med henvisning til købssted og pris og intet andet, så anser jeg det også for en bestillingseddel. Der lægger man jo ikke op til, om det er ok at komme med andet end det skrevne.
Det er ok med mig med konkrete ønsker, men for mig må der også godt stå ønsker, hvor giver kan være vælge lidt mere selv.

Fx har jeg i år skrevet børnebøger egnet til 7-8 år/1-2 klasse og puslespil på 100 brikker på As ønskeseddel tillige med et par helt konkrete ønsker, som hun selv er kommet med. Bøger og puslespil giver folk mulighed for at vælge noget, som de synes - de må nu også gerne give noget helt andet. Det skrive vi også på. Overraskelser.

Jeg skriver ikke selv ønskeliste, da jeg alligevel kun får fra svigerforældre, mand/barn og veninde. De kender mig godt nok til at finde gaver.

[Pjeps]

Jeg har meldt mig ud af gaveræset for 12 år siden. Vi havde i min familie et fast beløb pr mand og jeg oplevede det som et bytte penge arrangement netop pga loftet. Ingen af os manglede noget og ønskerne bar præg af at man partout skulle finde på noget at ønske sig. Og da jeg sjældent var med til at fejre julen fordi jeg hellere ville arbejde, meldte jeg mig ud.

Nu er jeg på smågaver med et par veninder. Og min reservemor og jeg køber sammen en fælles oplevelse som gave til hinanden (teater, koncert osv).

Og så køber jeg en kæmpe gave til mig selv for de penge jeg ikke bruger på julegaver

[DetSorteCirkus]

Mht. ønskesedler synes jeg bare, at der er ting, som jeg er nødt til at være konkret omkring. Det kan være dele til mit stel eller bøger. Det sidste fordi jeg har en meget selektiv smag, og ingen, jeg kender, bare lige tilfældigt støder på de titler, som jeg har i tankerne
Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke vil have andre bøger.

[hotlips]

Jeg har et sådant cirka Max beløb, men det kan svinge meget hvad vi giver for til de forskellige, der synes jeg egentlig mine forældre har været ret gode til at holde på at folk først og fremmest skal have ny de bliver glade for. Det er sket mim søster har fået for 1000 kr men jeg har også engang givet min ene onkel for 16 kr, 8 bøger jeg faldt over i et antikvariat fra en bogserie han var ked af der var forsvundet flere af bøgerne, det var en ret speciel udgave af kaptajn marryat, trykt i 30erne, han blev også helt vildt glad.

Det har også svinget meget hvad vi har fået for og vi har af og til fået dyre gaver bare fordi nogen er faldet over noget, der er selvfølgelig forskel på hvad der har været råd til, og min farmor lærer vist aldrig at det ikke er toppen med alt fra royal copenhagen, men jeg har da fået hende til at give mig uroer de fleste år efterhånden, og dem er jeg også glad for, de er mit farmor julepynt og jeg er ligeglad med hvad de præcis hedder.

[FormerlyKnownAs]

Hvis der kun på en ønskeseddel står ting defineret helt konkret med henvisning til købssted og pris og intet andet, så anser jeg det også for en bestillingseddel. Der lægger man jo ikke op til, om det er ok at komme med andet end det skrevne.
Det er ok med mig med konkrete ønsker, men for mig må der også godt stå ønsker, hvor giver kan være vælge lidt mere selv.

Fx har jeg i år skrevet børnebøger egnet til 7-8 år/1-2 klasse og puslespil på 100 brikker på As ønskeseddel tillige med et par helt konkrete ønsker, som hun selv er kommet med. Bøger og puslespil giver folk mulighed for at vælge noget, som de synes - de må nu også gerne give noget helt andet. Det skrive vi også på. Overraskelser.

Jeg skriver ikke selv ønskeliste, da jeg alligevel kun får fra svigerforældre, mand/barn og veninde. De kender mig godt nok til at finde gaver.

Men kender man ikke dem man giver en gave og ved hvordan og hvorledes ift gavegivning og nagivere udenom en ønskeliste? Jeg giver ikke gaver til fremmede og får da slet ikke ønskelister fra fremmede.

Jeg synes at det er sært at man partout nægter at ville købe en lampe, kop, Legopakke fordi der står specifikt hvilken.

Eller flosklen om at penge eller gavekort er kedelige. Hvis nu modtager ønsker sig det til et specifikt formål, jamen så giv den da gas.

[FormerlyKnownAs]

Men kender man ikke dem man giver en gave og ved hvordan og hvorledes ift gavegivning og nagivere udenom en ønskeliste? Jeg giver ikke gaver til fremmede og får da slet ikke ønskelister fra fremmede.

Jeg synes at det er sært at man partout nægter at ville købe en lampe, kop, Legopakke fordi der står specifikt hvilken.

Eller flosklen om at penge eller gavekort er kedelige. Hvis nu modtager ønsker sig det til et specifikt formål, jamen så giv den da gas.

Enig. Hvis man ikke vil give gaver fra en udspecificeret ønskeliste eller penge, hvis det ønskes, er det jo i virkeligheden egoisme. Så VIL man bestemme, hvad man giver, fremfor at give for at glæde modtageren. Det er klart, at modtageren skal tænke på giverens formåen både i forhold til pris og mulighed for indkøb, men jeg synes ikke, det giver mening, at man vil bestemme, at folk skal have så brede ønsker, at man selv kan vælge "ting".

Min søn var 7, da han begyndte at ønske sig penge. Min svigerfamilie sagde til os, at det vel nok var synd, vi fik ham til det. De havde svært ved at tro, at han selv havde regnet ud, at hvis han ønskede sig penge, kunne han få nogle større ønsker opfyldt, end hvis han fik enkeltgaver, - men det havde han altså selv regnet ud. Det var ikke, fordi han ikke også havde andre ting på ønskeseddelen, men han ønskede sig "mest" penge, fordi han så kunne købe computerspil eller en highhat til sit trommesæt eller større ting til actionman. De mindre ting kunne han jo lettere selv spare op til.

Men det er jo essensen af at lære at spare op. Hvis man får lommepenge eller penge i gave kan de lægges til side til noget man ønsker sig. Min dreng er 5 og han er da helt med på det koncept.

Det er også derfor at det som jeg engang lavede en tråd om
Ift Bedste der laver en pakkekalender med cirka 24 Kina skrammelgaver irriterer mig. Det koster jo penge uanset og det er i min optik tåbeligt at bruge penge på noget der er sjovt i 10 min og så kan smides ud. Det lærer så absolut intet om værdi eller sætte pris på. Ikke at alt her i livet skal være en stor læring, der skal være plads til lidt af alt. Men det er bare så meget spild. Og i forevejen får han riiigelig af den slags på alle mulige andre tidspunkter end jul, af dem.

Med endnu en på vej bliver det så dobbelt op. Festligt

Kæphest...

[Planten]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

[FormerlyKnownAs]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

Men er der aftalt et gavebeløb man giver hinanden for?

Jeg ville da gladeligt købe noget til nogen på tilbud hvis det betød at de kunne få dobbelt op af det indenfor det økonomiske råderum der er sat. Det er da win win.

[Planten]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

Men er der aftalt et gavebeløb man giver hinanden for?

Jeg ville da gladeligt købe noget til nogen på tilbud hvis det betød at de kunne få dobbelt op af det indenfor det økonomiske råderum der er sat. Det er da win win.

Ja, det har de - cirka.

Jeg køber også gerne ting på tilbud, så man kan få noget mere - men hun ønsker sig kun bestemte ting, hvis hun tilfældigvis selv ser, at de er på tilbud. Det, synes jeg, er beregnende. Altså i mit hoved, så enten ønsker man sig tingene eller ej. Man skal da ikke vurdere, hvor meget, man kan få.

Det er lidt som dem, der laver forskellige ønskesedler til folk. Hvis folk spørger om min ønskeseddel, så får de den med alle de ønsker, jeg har. Som ikke er mange for tiden.

[FormerlyKnownAs]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

Men er der aftalt et gavebeløb man giver hinanden for?

Jeg ville da gladeligt købe noget til nogen på tilbud hvis det betød at de kunne få dobbelt op af det indenfor det økonomiske råderum der er sat. Det er da win win.

Ja, det har de - cirka.

Jeg køber også gerne ting på tilbud, så man kan få noget mere - men hun ønsker sig kun bestemte ting, hvis hun tilfældigvis selv ser, at de er på tilbud. Det, synes jeg, er beregnende. Altså i mit hoved, så enten ønsker man sig tingene eller ej. Man skal da ikke vurdere, hvor meget, man kan få.

Det er lidt som dem, der laver forskellige ønskesedler til folk. Hvis folk spørger om min ønskeseddel, så får de den med alle de ønsker, jeg har. Som ikke er mange for tiden.

Jeg ser det nok ikke som et stort problem, mere at det da giver mening at få dobbelt op for pengene. Så kan man jo vælge om man vil give 1 og spare pengene selv, eller give to og bruge fuldt budget.

Jeg giver også besked til bedsteforældre eller de par veninder vi er på gave med, hvis det er op til fødselsdag eller jul og jeg ser noget af det mit barn ønsker sig på tilbud som jeg ved at de påtænker at give. IKKE for at han kan få mere- overhovedet, men fordi det er rart at spare penge.