Parametre for gavekøb

[Stars]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

Men er der aftalt et gavebeløb man giver hinanden for?

Jeg ville da gladeligt købe noget til nogen på tilbud hvis det betød at de kunne få dobbelt op af det indenfor det økonomiske råderum der er sat. Det er da win win.

Ja, det har de - cirka.

Jeg køber også gerne ting på tilbud, så man kan få noget mere - men hun ønsker sig kun bestemte ting, hvis hun tilfældigvis selv ser, at de er på tilbud. Det, synes jeg, er beregnende. Altså i mit hoved, så enten ønsker man sig tingene eller ej. Man skal da ikke vurdere, hvor meget, man kan få.

Det er lidt som dem, der laver forskellige ønskesedler til folk. Hvis folk spørger om min ønskeseddel, så får de den med alle de ønsker, jeg har. Som ikke er mange for tiden.

Medmindre det er til folk (og dem har jeg hørt om), som ikke vil koordinere gaver med de andre gæster, og bliver MEGET fornærmede, hvis andre har samme gave med som dem.

[Planten]

Det er lidt som dem, der laver forskellige ønskesedler til folk. Hvis folk spørger om min ønskeseddel, så får de den med alle de ønsker, jeg har. Som ikke er mange for tiden.

Medmindre det er til folk (og dem har jeg hørt om), som ikke vil koordinere gaver med de andre gæster, og bliver MEGET fornærmede, hvis andre har samme gave med som dem.

Haha ja, min mormor gjorde det bestemt fordi, hun ikke gad bytte. Men yikes hvor det virker som en bestillingsseddel...

[Planten]

Jeg kommer lige i tanke om, at et af mine ønsker, er noget bestemt sengetøj. Det er ret specielt for mig

[hotlips]

Men kender man ikke dem man giver en gave og ved hvordan og hvorledes ift gavegivning og nagivere udenom en ønskeliste? Jeg giver ikke gaver til fremmede og får da slet ikke ønskelister fra fremmede.

Jeg synes at det er sært at man partout nægter at ville købe en lampe, kop, Legopakke fordi der står specifikt hvilken.

Eller flosklen om at penge eller gavekort er kedelige. Hvis nu modtager ønsker sig det til et specifikt formål, jamen så giv den da gas.

Enig. Hvis man ikke vil give gaver fra en udspecificeret ønskeliste eller penge, hvis det ønskes, er det jo i virkeligheden egoisme. Så VIL man bestemme, hvad man giver, fremfor at give for at glæde modtageren. Det er klart, at modtageren skal tænke på giverens formåen både i forhold til pris og mulighed for indkøb, men jeg synes ikke, det giver mening, at man vil bestemme, at folk skal have så brede ønsker, at man selv kan vælge "ting".

Min søn var 7, da han begyndte at ønske sig penge. Min svigerfamilie sagde til os, at det vel nok var synd, vi fik ham til det. De havde svært ved at tro, at han selv havde regnet ud, at hvis han ønskede sig penge, kunne han få nogle større ønsker opfyldt, end hvis han fik enkeltgaver, - men det havde han altså selv regnet ud. Det var ikke, fordi han ikke også havde andre ting på ønskeseddelen, men han ønskede sig "mest" penge, fordi han så kunne købe computerspil eller en highhat til sit trommesæt eller større ting til actionman. De mindre ting kunne han jo lettere selv spare op til.

Selvfølgelig vil jeg bestemme hvad jeg giver og kan man ikke leve med det så får man ikke noget.

Jeg synes man skal sige det til sin familie hvis man synes de er egoistisk hvis de vil bestemme hvad de giver en i gave, og så kan man måske lige tænke over hvad det siger om en selv imens.

[FormerlyKnownAs]

Jeg eeeelsker ønskelisten-app, hvor der linkes til ønsket med sted, pris og billede. Så har jeg en reel mulighed for at finde det, særligt børn og unge ønsker sig.

Jeg vil en milliard gange hellere ramme den rigtige trøje end en trøje, som skal byttes

Præcis den har vi også brugt ifb at der forhåbenligt kommer en baby snart. Der ligger alt og ingenting, fra 25- 1700kr. Så kan man jo også få en fornemmelse af stil og farver osv hvad vi kan lide, har brug for osv. Min veninde spurgte om der var noget vi kunne tænke os hun kunne lave- hun syer, hækler og strikker. Hun bad om links og farveønsker. Så var det jo ideelt at lave den liste og linke så hun kunne få inspiration

[FormerlyKnownAs]

Men kender man ikke dem man giver en gave og ved hvordan og hvorledes ift gavegivning og nagivere udenom en ønskeliste? Jeg giver ikke gaver til fremmede og får da slet ikke ønskelister fra fremmede.

Jeg synes at det er sært at man partout nægter at ville købe en lampe, kop, Legopakke fordi der står specifikt hvilken.

Eller flosklen om at penge eller gavekort er kedelige. Hvis nu modtager ønsker sig det til et specifikt formål, jamen så giv den da gas.

Enig. Hvis man ikke vil give gaver fra en udspecificeret ønskeliste eller penge, hvis det ønskes, er det jo i virkeligheden egoisme. Så VIL man bestemme, hvad man giver, fremfor at give for at glæde modtageren. Det er klart, at modtageren skal tænke på giverens formåen både i forhold til pris og mulighed for indkøb, men jeg synes ikke, det giver mening, at man vil bestemme, at folk skal have så brede ønsker, at man selv kan vælge "ting".

Min søn var 7, da han begyndte at ønske sig penge. Min svigerfamilie sagde til os, at det vel nok var synd, vi fik ham til det. De havde svært ved at tro, at han selv havde regnet ud, at hvis han ønskede sig penge, kunne han få nogle større ønsker opfyldt, end hvis han fik enkeltgaver, - men det havde han altså selv regnet ud. Det var ikke, fordi han ikke også havde andre ting på ønskeseddelen, men han ønskede sig "mest" penge, fordi han så kunne købe computerspil eller en highhat til sit trommesæt eller større ting til actionman. De mindre ting kunne han jo lettere selv spare op til.

Selvfølgelig vil jeg bestemme hvad jeg giver og kan man ikke leve med det så får man ikke noget.

Jeg synes man skal sige det til sin familie hvis man synes de er egoistisk hvis de vil bestemme hvad de giver en i gave, og så kan man måske lige tænke over hvad det siger om en selv imens.

Men hvorfor ikke give noget folk rent faktisk ønsker sig, uanset om det er på en liste eller noget som man har en god fornemmelse af at ville falde i god jord, fremfor at give en grøn lille lampe istedet for den store røde som vedkommende ønsker sig fordi man partout nægter at følge en ønskeliste og anser det som en bestillingsliste?

[Planten]

Jeg vil bare lige for en god ordens skyld sige, at jeg ikke partout styrer udenom ønsker på en ønskeseddel.. Men en ønskeseddel dækker ønsker - fra ingenting til alt. Jeg har blandt andet modtaget en ønskeseddel, hvor et af ønskerne var en bil. Det kommer jeg jo aldrig til at give. Men det var et ønske for vedkommende, og derfor stod det på ønskesedlen.

[FormerlyKnownAs]

Men igen, kender man ikke også dem man er på gave med og ved om man fint kan købe noget udenom ønskelisten fordi man har en klar idé om at det vil være lige i øjet?

Det er kun børn jeg spørger om ønskeliste til, eller hvis jeg har fundet noget jeg tænker er i øjet tjekker jeg lige med forældrene om det er ramt rigtigt.

Den eneste jeg får ønskeliste fra er min gudmor fordi hun altid ønsker sig noget ret specifikt krea tingel tangel. Nogle gange køber jeg derfra, andre gange ikke.

[Misantropen]

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor ønskesedler bliver opfattet som bestillingssedler, eller hvorfor ønsker derpå kan ses som inspiration, trods det er konkrete ønsker. Det virker misforstået. For manges vedkommende gives gaver jo alligevel kun pga. traditioner og fordi det forventes. Jeg ved dog godt det er et emne med mange holdninger herinde så det er ikke en personlig undren over dig, Wizzze, men en generel undren

Ting jeg har på min ønskeseddel er der af en grund, og har jeg et konkret ønske om en bestemt ting så er det fordi jeg ønsker mig den ting. Ikke alternativer til det service, eller hvad det kan være, jeg ønsker mig.

Jeg synes tit det virker flabet/uhøfligt/egoistisk når ønsket fx er "Den lampe med skærm, vi så på udflugten med Moster Oda"(for at bruge dit eksempel, Wizzze) men der så bevidst og i trods bliver givet en anden lampe. Er ønsket mere "åbent" og ikke en konkretiseret ting er det noget andet.

Men ellers virker det ret skørt at give gaver på den måde. Der er vel sjældent vundet noget for hverken giver eller modtager, hvis tingen alligevel skal byttes eller ikke vækker lige så meget glæde som det oprindelige ønske

Jeg har aldrig oplevet at en ønskeseddel skulle følges slavisk, uden mulighed for at give noget andet end skrevet. Henvisninger ser jeg mere som en service Især hvis det er noget (specielt) jeg ikke kender til, der ønskes. Netop så jeg vil kunne glæde modtager. Jeg synes heller ikke det behøver være upersonligt eller kedeligt at give penge eller et gavekort, hvis det betyder vedkommende kan få det h*n ønsker sig.

Jeg kunne dog ikke selv finde på at sende en ønskeseddel med uopfordret sammen med en fødselsdagsinvitation fx. Det synes jeg alligevel bliver lidt for offensivt

Jeg tænkte faktisk det samme.

Hvis jeg ønsker mig en bestemt lampe er det fordi det er dén lampe og ikke en anden. Fik jeg anden ville jeg tænke at det var sært, bytte den og købe den jeg ønskede mig.

Samler jeg på et bestemt stel så ville jeg finde mærkeligt at få noget fra et andet sæt.

Barnet ønsker sig altid specifikt Lego, hvis jeg bare skrev Ninjago er der 117 slags at vælge imellem. Det giver da langt mere mening at skrive de modelnumre på som han ønsker sig så han ikke får noget han har eller ikke ønsker sig.

En ønskeliste er jo en liste med ting man ønsker sig. Står der noget specifikt kan man jo købe det eller lade være. Står sort knælang nederdel er der jo frit slag for mærke og pris. Så er det 50/50 om det lykkes.

Jeg fatter ikke det med at det er en bestillingsliste.

Jeg tænkte bl.a på legetøj, men der er også andre områder jeg ikke aner noget om hvad "hitter" eller fungerer, selvom det ikke er svært tilgængeligt at finde. Det kan være alkohol, gadgets, elektronik osv.

Jeg er godt nok blevet skuffet mange gange som barn når jeg længe havde ønsket mig én bestemt ting, men i stedet fik et alternativ. Det må man måske ikke sige, men det var altså ofte en skuffelse. Især hvis det var med en begrundelse som "ja, jeg ved godt du ønskede dig det Lego, men det her Duplo er jo næsten det samme". Det er overhovedet ikke det samme

[Misantropen]

Jeg vil bare lige for en god ordens skyld sige, at jeg ikke partout styrer udenom ønsker på en ønskeseddel.. Men en ønskeseddel dækker ønsker - fra ingenting til alt. Jeg har blandt andet modtaget en ønskeseddel, hvor et af ønskerne var en bil. Det kommer jeg jo aldrig til at give. Men det var et ønske for vedkommende, og derfor stod det på ønskesedlen.

Man har jo lov til at håbe..

[Misantropen]

Men kender man ikke dem man giver en gave og ved hvordan og hvorledes ift gavegivning og nagivere udenom en ønskeliste? Jeg giver ikke gaver til fremmede og får da slet ikke ønskelister fra fremmede.

Jeg synes at det er sært at man partout nægter at ville købe en lampe, kop, Legopakke fordi der står specifikt hvilken.

Eller flosklen om at penge eller gavekort er kedelige. Hvis nu modtager ønsker sig det til et specifikt formål, jamen så giv den da gas.

Enig. Hvis man ikke vil give gaver fra en udspecificeret ønskeliste eller penge, hvis det ønskes, er det jo i virkeligheden egoisme. Så VIL man bestemme, hvad man giver, fremfor at give for at glæde modtageren. Det er klart, at modtageren skal tænke på giverens formåen både i forhold til pris og mulighed for indkøb, men jeg synes ikke, det giver mening, at man vil bestemme, at folk skal have så brede ønsker, at man selv kan vælge "ting".

Min søn var 7, da han begyndte at ønske sig penge. Min svigerfamilie sagde til os, at det vel nok var synd, vi fik ham til det. De havde svært ved at tro, at han selv havde regnet ud, at hvis han ønskede sig penge, kunne han få nogle større ønsker opfyldt, end hvis han fik enkeltgaver, - men det havde han altså selv regnet ud. Det var ikke, fordi han ikke også havde andre ting på ønskeseddelen, men han ønskede sig "mest" penge, fordi han så kunne købe computerspil eller en highhat til sit trommesæt eller større ting til actionman. De mindre ting kunne han jo lettere selv spare op til.

Selvfølgelig vil jeg bestemme hvad jeg giver og kan man ikke leve med det så får man ikke noget.

Jeg synes man skal sige det til sin familie hvis man synes de er egoistisk hvis de vil bestemme hvad de giver en i gave, og så kan man måske lige tænke over hvad det siger om en selv imens.

At man ikke er interesseret i at få ting bare fordi man "skal"?

[godtnavn]

Jeg har en veninde, der samler på nogle bestemte tallerkener. Dem ønsker hun sig kun, når de er på tilbud, "for så kan hun få mere". Sådan noget er klamt, synes jeg. Det virker meget grådigt.

Jeg har også ting jeg kun vil have på tilbud, men jeg forventer så ikke at folk køber 2 til mig selvom det er halv pris, men ting jeg ved ofte er på tilbud er simpelthen for dumt at købe til fuld pris. Så det er lidt et princip, og jeg tænker at det er lækkert for min familie at sparer de penge

[Mani]

Det er lidt som dem, der laver forskellige ønskesedler til folk. Hvis folk spørger om min ønskeseddel, så får de den med alle de ønsker, jeg har. Som ikke er mange for tiden.

Medmindre det er til folk (og dem har jeg hørt om), som ikke vil koordinere gaver med de andre gæster, og bliver MEGET fornærmede, hvis andre har samme gave med som dem.

Haha ja, min mormor gjorde det bestemt fordi, hun ikke gad bytte. Men yikes hvor det virker som en bestillingsseddel...

Min far og hans familie gør det. Hvilket resulterer vi får et ønske fra hver af mine små søskende. Og overraskelser er ikke velkomne. Jeg føler i den grad det er en bestilling.

Vores ønskelister er de ønsker vi har. Hvis vi ender med at måtte bytte noget så fred være med det. Og vi holder i høj grad af overraskelser.

Vi giver ikke gaver mellem voksne søskende. Så det er mine svigerforældre, min mor, min mormor, min far + kone og mine 2 små søskende og så os selv.
Familien får for mellem 3-500 kr alt efter hvordan det kan passe med gaveønsker. Min mormor får en weekend tur eller lignende med os - det er det eneste hun ønsker sig og vi elsker det.
Vores drenge får for cirka 1000 og gaver manden og jeg imellem varierer efter hvad vi lige finder på. Vi har begge fødselsdag tæt på jul - så det er til tider en stor gave den ene dag og en lille den anden.

[Ladysparrow]

Jeg har tidligere haft et budget og prøvet at matche op mod det beløb folk har givet mig for, sådan cirka. Og så prøver man selvfølgelig altid at finde en god gave, men må indrømme jeg ofte holder mig til folks ønskelister.

I år prøver jeg og min søster dog at indføre den der gavemodel, hvor alle i familien trækker et navn, og så er det dén person man køber en gave til. Både fordi overskuddet på mange måder ikke er til at skulle ud og købe en masse gaver, men også fordi ingen af os reelt mangler noget. Og det vi mangler kan vi selv købe. Så der behøver måske ikke være en million gaver under træet for at det kan blive en god jul. Desværre stejler de ældre i familien dog lidt over denne model.

Samme model overvejer jeg at foreslå dem, jeg skal holde jul med. Jeg synes det er trist ingen gaver at få og give, men jeg vil også gerne respektere dem som føler at det hele er et gaveræs.

Vi kører med den model i år - vi skal holde jul med både mine forældre og min kærestes forældre. Mine forældre går altid all in på mange og dyre gaver og hans forældre er noget mere laid back. Så vi bestemt hurtigt da det er os der holder jul at man må købe en gave til en person. Det krævede lidt overtagelse med tanke på min mor - men nu er hun på samme galej som os. Det skal nok blive en hyggelig jul.

[Fru Sunshine]

Jeg hører forresten til dem, der har protesteret vildt og voldsomt mod modellen "en gave til hver" eller beløbsgrænse på i min familie.
Min søster har foreslået det, men jeg nægter at være med. Hun må gerne lade være med at give gaver, men jeg vil ikke.
Jeg vil have lov at give gaver, og jeg skal nok selv vurdere, hvad jeg vil give for.
Til gengæld har jeg ingen forventning om noget fra andre. Jeg bliver glad for omtanke, men om det er med noget, der kan pakkes ind, eller om det er at stege flæskestegen, er ligegyldigt.

Jeg kan i øvrigt heller ikke fordrage det der koncept med at dele ønskesedlen op, som de dyrkede i min eks' familie, ligesom jeg bliver dødirriteret over at skulle koordinere gaver med folk. Helt ærligt: går der skår af nogen, for at få to af samme slags? Ting kan som regel byttes.

Jeg glemmer aldrig den jul, hvor min eks surmulede hele aftenen, fordi han fik to rygsække, og han var mest gal på min mor, fordi hun havde formastet sig til at købe noget, uden at spørge hans søster, hvad hun havde købt