DenSyngendeLussing skrev:
Ja, det må da være supernederen at opdage, at man har giftet sig med sådan en mand, der ikke træder til og sørger for sine børn, hvis hans kone slipper tøjlerne. Enhver ordentlig far ville hurtigt tage teten efter den første nederen oplevelse med barnets sko, der pludselig var blevet for små eller hente-bringe aftalen, der blev glemt. Ellers er han en dårlig far, uanset hvor rar en mand, han ellers er. Én dårlig oplevelse giver næppe barnet traumer for livet, så det ville da være forsøget værd, hvis han ikke reagerer, når man siger, “jeg gider ikke være din mor, husholder og sekretær mere, hvordan ændrer vi på det?”
Hvis han ikke vil ændre sig, så må man enten leve med at være praktiske gris, blæksprutte og rengøringsdame eller skride, også selvom det er en dyr pris, fordi man har børn med ham, som jo så bliver skilsmissebørn, og man ellers godt kan lide ham. Jeg kan ikke se, hvordan det hele nogensinde bliver til andet end summen af ens egne valg, selvom valget måske ikke altid blev taget med helt åbne øjne ved hvert sving. Kvinden i historien er ikke offer for andet end sin egen dårlige dømmekraft: hun fik børn med en mand, der nok ikke var den bedste mand at få børn med.
Lad der ikke være nogen tvivl om, at jeg foragter mænd, der smider alt ansvar og alle pligter fra sig uden forudgående aftale med deres partner, så snart der kommer børn ind i billedet, fordi det er nemmest for dem selv, eller fordi de forestiller sig, at deres kvinde elsker at være familiens projektleder. De er vatmænd, og i mine øjne både dårlige fædre og dårlige ægtemænd. Det betyder bare ikke, at jeg synes, kvinden er et offer. Jo, hvis hun var blevet stillet noget andet i udsigt, så er hun selvfølgelig blevet forrådt og røvrendt ~ men så forstår jeg heller ikke, at man bare finder sig i det og fortsætter med at samle hans sure sokker sammen og tømme opvaskeren uden at kny. Jeg ville skælde ham hæder og ære fra, hvis min kæreste bare tjekkede ud fra hverdagen og vores børn på den måde, uden vi havde aftalt det på forhånd.
Hvem siger, at det er uden at kny?
Og ja, du har da ret i, at man som kvinde altid bare kan vælge at blive skilt. Så er der jo ikke noget strukturelt problem, når man bare kan vælge det...
Og MIN erfaring er, at verden ser meget anderledes ud, når man får børn, end den gjorde før. Både for manden og kvinden. For os kom mange ting bag på os. Og det har ikke været så simpelt bare at "gøre det rigtige". For nogen af os...