Selma156 skrev:Jeg ønsker mig et fast, spændende og relevant job. Det er sådan set mit største ønske.
Jeg ønsker at give helt slip på min eks, som på andet år spøger. Fuck, det har været et helvede at komme over ham. Især fordi han er videre for længst med en ny kæreste. Vi har ikke snakket i over halvandet år.
Jeg ønsker at blive bedre til at lytte til mig selv og min mavefornemmelse - og er allerede godt på vej! Jeg er blevet bedre til at sige fra, for er lidt af en pleaser.
Jeg ønsker at bevare mine venskaber og udvikle nye.
Jeg vil gerne lære flydende spansk og flytte til Sydamerika i en periode. Men det afhænger af jobsituationen.
Jeg vil gerne i gang med at skrive en bog - sådan rigtigt.
Jeg vil gerne opleve nye steder. Men samtidigt begrænse mine flyvninger så meget som muligt.
Jeg vil gerne bestige Kilimanjaro og besøge den landsby, jeg var frivillig i for mange år siden.
Jeg fik et job i august. Hverken fast eller mit drømmejob, men det holder mig i det mindste ude af dagpengene. Jeg søger videre, og jeg stopper ikke før jeg er fuldtidsansat som journalist.
Jeg har næsten givet slip på min eks. Men jeg tror aldrig, jeg kommer helt over ham. Desværre. Det har været den hårdeste kamp i mit liv.
Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv
Jeg har verdens bedste venner, og det seneste år har jeg mødt to fantastiske mennesker herinde fra Debatten.
Jeg har ikke lært et ord spansk eller været i Sydamerika, men det er bestemt ikke afskrevet. I stedet flyttede jeg til en isoleret bygd på Islands østkyst i tre måneder og skrev en novellesamling - som ikke er blevet udgivet nogen steder. Til gengæld var det en helt fantastisk oplevelse, som jeg ikke fortryder et sekund.
Jeg er i gang med at skrive. Men har desværre mistet en del af motivationen grundet de mange afslag. Men jeg skrev faktisk en ungdomsroman til en konkurrence i februar.
Jeg har oplevet mange steder. Italien, Letland, Island, Færøerne, Aarhus, togtur fra København til Serbien på en helt fantastisk reportage, Georgien og Stockholm. Jeg sejlede hjem fra Island og tog toget til Stockholm. Resten var med fly.
Jeg har endnu ikke været tilbage i Tanzania, men jeg planlægger en tur i 2020 med min veninde, som har barn med en mand fra Zanzibar.
Det har på mange måder været et vildt år, når jeg tænker over det.