At afvise en rejse med svigerfamilien..

[Tibbler]

Det du skal holde op mod hinanden er vel; Hvad vil det have af betydning/konsekvenser, hvis du tager med, og hvad vil det have af betydning/konsekvenser, hvis du bliver hjemme i forhold til de fremtidige relationer. Hvad vil kunne have den mest negative effekt på lang sigt?

[DetSorteCirkus]

Vi var tidligere meget i sommerhus med svigerfamilien, men jeg måtte trække mig, da det var "belastende" for mig. Vi har ikke været afsted med dem i flere år nu. Svigerforældrene har selv foreslået at vi kan bo i en autocamper, mens de vil køre fra hotel til hotel. Så skal vi reelt kun mødes til sightseeing og andre oplevelser. Men jeg tror bare alligevel ikke det går. De har lige været her i max ti minutter og jeg føler mig stadig helt anspændt. Det er som om mit alarmsystem går igang når han træder ind i huset

Skal det markerede forstås, som at dine svigerforældre selv er klar over problematikken?

[Fru Sunshine]

Den ville jeg altså æde for min mands skyld.

[Charly]

Åh, hvor kan jeg genkende meget af det, du skriver. Især det med en pensioneret mand, der har siddet i lederstilling, og nu regner med at alle gør, hvad han siger

Vi holder jævnligt ferie med min svigerfamilie - de har en tradition omkring julen, så de år, vi holder jul med dem er det ikke bare juleaften, men mindst en uge. For at holde ud, når jeg bare ikke orker mere svigerfar, så har jeg aftalt med min mand, at vi også skal være sammen alene, og at der skal være plads til det. Og så siger han indimellem fra på mine vegne - gerne gennem sin mor, der er den eneste, der rigtig kan trænge igennem til svigerfar.

Hvis det er en rejse, du vil være ked af at gå glip af, og ked af at din mand og børn gik glip af, så ville jeg se på om der kunne indlægges noget tid sammen bare dig og din mand/jer og børnene i løbet af ferien, så der var lidt pauser fra det intense samvær. Og så ville jeg kræve at minmand lovede højt og helligt at sige fra på mine vegne, hvis jeg fandt det nødvendigt.

Vi var tidligere meget i sommerhus med svigerfamilien, men jeg måtte trække mig, da det var "belastende" for mig. Vi har ikke været afsted med dem i flere år nu. Svigerforældrene har selv foreslået at vi kan bo i en autocamper, mens de vil køre fra hotel til hotel. Så skal vi reelt kun mødes til sightseeing og andre oplevelser. Men jeg tror bare alligevel ikke det går. De har lige været her i max ti minutter og jeg føler mig stadig helt anspændt. Det er som om mit alarmsystem går igang når han træder ind i huset

Det lyder til at der vil være en del pause i samværet, så jeg var taget med.

[Rapfisk]

Jeg synes, det lyder som om, de gør deres for at inkludere dig, og jeg ville sætte det op som et udviklingsprojekt for mig selv at lære at se de gode sider i Svigerfar.

[Akehurst2]

Jeg tror på konsekvens.
Konsekvensen for din svigerfar ved at være en nar er at du ikke tager med.
Konsekvensen for din mand ved at være et skvat og ikke stå op for dig er at du ikke tager med.

Mon ikke det kan få dem begge til at mande sig lidt op?

Jeg tror, at for den type gamle mænd, der er løbet kørt for fodbedring, og ens energi er bedre brugt på at finde en måde at holde dem ud på end at forsøge at ændre dem.

I forhold til manden er jeg mere end enig. En helt grundlæggende forudsætning må være, at han gør sit alleryderste for at gøre det til en god oplevelse for TS. Og det betyder, at de skal være et team og han skal sige fra, hvis hans far går over stregen.

[Jadajada]

Jeg tror på konsekvens.
Konsekvensen for din svigerfar ved at være en nar er at du ikke tager med.
Konsekvensen for din mand ved at være et skvat og ikke stå op for dig er at du ikke tager med.

Mon ikke det kan få dem begge til at mande sig lidt op?

Jeg tror, at for den type gamle mænd, der er løbet kørt for fodbedring, og ens energi er bedre brugt på at finde en måde at holde dem ud på end at forsøge at ændre dem.

I forhold til manden er jeg mere end enig. En helt grundlæggende forudsætning må være, at han gør sit alleryderste for at gøre det til en god oplevelse for TS. Og det betyder, at de skal være et team og han skal sige fra, hvis hans far går over stregen.

Hvis alle omkring dem accepterer dén præmis, så er det da i hvert fald en selvopfyldende profeti.

Pointen var nu heller ikke så meget at få ham ændret, men at stå op for sig selv når man føler sig tromlet. Det er faktisk ikke alt man behøver at finde sig i for husfredens skyld.

[Bergen]

Jeg var blevet hjemme og sendt mand og børn afsted med ønske om god tur.
Jeg er blevet for gammel til at gå på kompromis med noget, der 100% ender i, at jeg spilder min tid.

[Akehurst2]

Jeg tror på konsekvens.
Konsekvensen for din svigerfar ved at være en nar er at du ikke tager med.
Konsekvensen for din mand ved at være et skvat og ikke stå op for dig er at du ikke tager med.

Mon ikke det kan få dem begge til at mande sig lidt op?

Jeg tror, at for den type gamle mænd, der er løbet kørt for fodbedring, og ens energi er bedre brugt på at finde en måde at holde dem ud på end at forsøge at ændre dem.

I forhold til manden er jeg mere end enig. En helt grundlæggende forudsætning må være, at han gør sit alleryderste for at gøre det til en god oplevelse for TS. Og det betyder, at de skal være et team og han skal sige fra, hvis hans far går over stregen.

Hvis alle omkring dem accepterer dén præmis, så er det da i hvert fald en selvopfyldende profeti.

Pointen var nu heller ikke så meget at få ham ændret, men at stå op for sig selv når man føler sig tromlet. Det er faktisk ikke alt man behøver at finde sig i for husfredens skyld.

Det har du helt sikkert ret i - men det er bare ikke så enkelt endda, når det ikke er ens egen familie. For mig er det i hvert fald ikke det samme det med at sige fra, hvis det kan betyde kortere eller længere perioder, hvor man slet ikke ser den pågældende, når det er min mands familie, frem for når det er min egen.

Jeg kunne snildt leve med aldrig at se min svigerfar igen, men det ville gøre min mand ked af det, og han er vigtigere end at jeg skal holde svigerfar ud indimellem. Så det er en afvejning.

Men at sige fra - helt enig. Og det er jo ulige meget nemmere, hvis man gør det i tryg forvisning om, at ens mand står bag en.

[Jadajada]

Det har du helt sikkert ret i - men det er bare ikke så enkelt endda, når det ikke er ens egen familie. For mig er det i hvert fald ikke det samme det med at sige fra, hvis det kan betyde kortere eller længere perioder, hvor man slet ikke ser den pågældende, når det er min mands familie, frem for når det er min egen.

Jeg kunne snildt leve med aldrig at se min svigerfar igen, men det ville gøre min mand ked af det, og han er vigtigere end at jeg skal holde svigerfar ud indimellem. Så det er en afvejning.

Men at sige fra - helt enig. Og det er jo ulige meget nemmere, hvis man gør det i tryg forvisning om, at ens mand står bag en.

Har lige trimmet.

Det sidste er jeg 100% enig i. Og jeg synes faktisk st det er et større problem at TS' mand ikke har hendes ryg, end at svigerfar er en nar.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre at ændre nogle indgroede mønstre.
Jeg havde en kæreste der blev tromlet totalt af sin søster og forældre. Hun har oplevet massive svigt som barn og haft helt urimeligt ansvar alt for tidligt. Det var faktisk først da jeg gjorde hende bevidst om at hendes families behandling af hende ikke var O.K. at hun vågnede til dåd. Herunder også stod op for hende nogle gange hvor hun ikke selv kunne.

Var det rart? Nej, på ingen måde, for nogen af os. Men var det en øjenåbner? Dét var det helt sikkert, hele vejen rundt.
Vi har ikke kontakt mere, men jeg håber at de er fortsat den gode udvikling.

Og så er det tilbage ved, at man har en partner, der ikke har ens ryg. Og så bliver det op ad bakke op alle måder.

[DetSorteCirkus]

Jeg synes også, at der er forskel på at omgås irriterende og så grænseoverskridende personer.
Jeg har fx. en kollega, der irriterer mig med sin stemme og fremtoning, men som ikke gør mig noget. Fint nok.
Men jeg har også haft en kollega, hvis, i mine øjne, irriterende sider gik ud over mig og betød, at jeg sommetider tvivlede på min egen indsats og dømmekraft og af og til gik hjem med ondt i maven. Det er IKKE ok.

Jeg fornemmer, at det i TS tilfælde bestemt handler om forskellige værdier og manglende kemi, men at svigerfar også ved visse lejligheder har optrådt grænseoverskridende i en grad, så svigerdatteren nu bliver trigget af hans blotte tilstedeværelse. Hvis det er korrekt, synes jeg overhovedet ikke, at det er et spørgsmål om at sluge kameler.

[hotlips]

Jeg var blevet hjemme, der er grænser for hvad man skal udsætte sig selv for, også selvom man har børn og jeg ville heller ikke tage imod en dyr rejse fra folk jeg ikke ville bruge 5 minutter på hvis ikke vi tilfældigvis havde personer der var fælles familie.

Jeg har selv sagt stop for fælles ferier med min drengs far iår, for der var bare for stor en andel af tiden der gik med at ønske man ikke var der sammen og jeg har altså også brug for at få min ferie brugt ordentligt.

Hvis din mand og børn vil med så er det vel også fint men jeg kan ikke se hvad du skal det for, det er helt almindeligt og ganske forventeligt at folk ikke gider en når man bare ignorerer hvad de siger og gør det modsatte, uanset om der så er børn involveret eller ej og de har jo haft tid til at ændre på den adfærd.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Jeg synes, det lyder som om, de gør deres for at inkludere dig, og jeg ville sætte det op som et udviklingsprojekt for mig selv at lære at se de gode sider i Svigerfar.

Jeg kan se en masse godt i ham. Han tager generelt ansvar, er en fantastisk bedstefar og er altid klar til at hjælpe!

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Vi var tidligere meget i sommerhus med svigerfamilien, men jeg måtte trække mig, da det var "belastende" for mig. Vi har ikke været afsted med dem i flere år nu. Svigerforældrene har selv foreslået at vi kan bo i en autocamper, mens de vil køre fra hotel til hotel. Så skal vi reelt kun mødes til sightseeing og andre oplevelser. Men jeg tror bare alligevel ikke det går. De har lige været her i max ti minutter og jeg føler mig stadig helt anspændt. Det er som om mit alarmsystem går igang når han træder ind i huset

Skal det markerede forstås, som at dine svigerforældre selv er klar over problematikken?

Jeg har flere gange gennem årene snakket med både svigermor og svigerfar om at det er vigtigt at de forstår, at det er mig og min mand der bestemmer over vores børn, når vi alle er sammen. Jeg gør opmærksom på det når det sker.
De kan godt mærke at jeg bliver anspændt.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Jeg synes også, at der er forskel på at omgås irriterende og så grænseoverskridende personer.
Jeg har fx. en kollega, der irriterer mig med sin stemme og fremtoning, men som ikke gør mig noget. Fint nok.
Men jeg har også haft en kollega, hvis, i mine øjne, irriterende sider gik ud over mig og betød, at jeg sommetider tvivlede på min egen indsats og dømmekraft og af og til gik hjem med ondt i maven. Det er IKKE ok.

Jeg fornemmer, at det i TS tilfælde bestemt handler om forskellige værdier og manglende kemi, men at svigerfar også ved visse lejligheder har optrådt grænseoverskridende i en grad, så svigerdatteren nu bliver trigget af hans blotte tilstedeværelse. Hvis det er korrekt, synes jeg overhovedet ikke, at det er et spørgsmål om at sluge kameler.

Det sidste du skriver, er lige sådan jeg har det.