Kan man tillade sig at være sur over ikke at blive inviteret til noget af en, hvis man alligevel ikke kan på dagen?

[Ghattner]

Kan man tillade sig at være sur/fornærmet/skuffet over ikke at blive inviteret til noget af en, hvis man alligevel ikke kan på dagen.

Forudsat at vedkommende der inviterer ikke vidste at man havde andre planer.

Inspireret af en snak med en kollega om en fest hun ikke var inviteret til af hendes veninde. Min kollega ville gerne have haft invitationen, uanset om hun havde kunnet eller ej, fordi det handler om princippet i det.

[HappyPaww]

Ja da! Hvis det vel at mærke er et arrangement man ellers naturligt ville have været inviteret med til (som fx en fest med en bred venneskare).

Det afhænger jo af ens relation, men jeg ville sa blive skuffet over ikke at blive inviteret til min venindes fødselsdag, hvis andre veninder var med. Og det uagtet at jeg ikke ville kunne - det skriver du jo at vedkommende ikke ved.

[Rapfisk]

Altså, jeg kan i hvert fald sige, at jeg ville sende invitationen, selv om jeg vidste, at den pågældende nok ikke kunne - netop for at vise, at jeg selvfølgelig gerne ville have min veninde med.

Så ja, jeg synes bestemt godt, man kan tillade sig at være skuffet eller ked af det. Om man skal blive sur? Tja, det kan jeg ikke helt se kan nytte noget. Hvad er der at blive sur over?

[fisken80]

Man kan være skuffet og ked af, at relationen nok ikke var så tæt som man troede, men jeg mener principielt ikke, at man kan forvente at blive inviteret til noget andre holder.
Jeg ville da bestemt selv blive rigtig ked af det, hvis jeg pludselig ikke blev inviteret til noget jeg forventede at blive inviteret til.

[Ghattner]

Et af argumenterne der var til samtalen var netop "Men du kunne jo alligevel ikke, hvorfor så være skuffet?" hvor til både jeg og min kollega mener at det handlede om princippet i det. Nogle ville sikkert også tage det mere let og pragmatisk, men jeg ville da også selv hvis det var en jeg normalt var tæt på.

[Sophies-mor]

Hvis jeg på forhånd ved, at Karla ikke kan på fredag.. Så sender jeg ikke invitation.
Men gø også opmærksom på det, fordi du skal noget andet. Så vedkommende får det at vide af mig.

[icelady]

Jeg har oplevet det...og fuck, jeg var skuffet. Jeg følte mig valgt fra/vraget, og det fik personen også at vide.

Og vi endte i samme debat "jamen du kan jo ikke deltage, så derfor sendte jeg ingen invitation."

Havde personen derimod ringet til mig, eller på anden måde personligt ladet mig vide, at jeg ikke fik en invitation, fordi vedkommende ved, jeg ikke kan deltage, ville jeg ikke have haft et problem med det.

[Pax Romana]

Om kan man tillade sig at være sur/fornærmet/skuffet er vel op til en selv (hvad du så end vil bruge det til) Personligt gad jeg ikke gå op i det.

[Misantropen]

Øh ja

Eller måske mere skuffet. Det ville jeg i hvert fald selv blive hvis ikke jeg blev inviteret til fx et bryllup med en jeg var tæt med.

For mig er det ikke et spørgsmål om princip og normer, men at man viser man gerne vil have personen med til et givent arrangement. Om det sker på gammeldags facon, på mail, telefonisk er ikke det mest afgørende for mig, men ingen invitation må jo tolkes som at man ikke er ønsket.

Det er man da i sin gode ret til at være skuffet, ked af/uforstående over osv.

[Misantropen]

Et af argumenterne der var til samtalen var netop "Men du kunne jo alligevel ikke, hvorfor så være skuffet?" hvor til både jeg og min kollega mener at det handlede om princippet i det. Nogle ville sikkert også tage det mere let og pragmatisk, men jeg ville da også selv hvis det var en jeg normalt var tæt på.

Det kommer hurtigt til at lyde som noget der forventes eller gøres af pligt når der bringes principper ind i det. Noget man bare gør pr automatik uden at tænke nærmere over det.

Normalt/overordnet set er jeg også tilhænger af at den der inviterer bestemmer hvem der inviteres, men nogle gange synes jeg ikke altid det virker i praksis. Jeg synes dog heller ikke man skal invitere nogen man ikke har lyst til, fx hvis nogle personer ikke kan enes, blive dumme af alkohol eller på anden måde skaber en dårlig stemning der ødelægger det for alle.

[zembra1986]

Jeg er enig med din kollega. Det er da fuldstændig underordnet om man faktisk kan eller ej på den inviterede dato, og jeg ville blive svært skuffet hvis jeg ikke blev inviteret til en sammenkomst af en ven eller et tæt familiemedlem. Hvis man har en god og tæt relation, forventer jeg da at blive inviteret.......det viser jo netop at en person vil én, når man bliver inviteret til noget.

[Raenil]

Vi har selv for vane at sende invitationer, men jeg går ikke op i om jeg har fået til noget jeg ikke kunne.

Hvis man baserer store dele af sin omgang med andre på principper og "Det rigtige at gøre", så risikerer man at blive skuffet.

Edit: nu fik jeg den læst rigtigt, og skuffet er nok ikke urimeligt. Hun troede at de var tætte, men det var de ikke.

[NilleQ]

Ja. Person har ikke vidst hun skulle noget andet, så der jo en anden årsag til ikke at blive inviteret. Jeg ville nok mere være ked og skuffet over at relationen åbenbart ikke var så tæt, som jeg troede.

[Lisva]

Jeg forstår ikke helt den der med, om man kan "tillade sig" at have en given følelse. Man bestemmer da ikke selv, hvad man føler?! Det virker sgu lidt dramatisk og teenageagtigt at beslutte sig for at være sur.

[Annione]

Mor er ikke sur. Mor er skuffet.