At være "den nye pige i klassen"...

[Ata]

Jeg har brug for et godt råd.... Jeg er som voksen startet på en ny uddannelse - og det er fantastisk! Sagen er så den, at jeg i dette semester har været heldig at gå på et hold, hvor der er en del på min alder. De andre kender hinanden, da de startede på studiet sidste år, hvor jeg først er startet i år, men de har været søde til at tage imod mig og det har været super i dette semester - men desværre er der mange af dem, der allerede har taget de fag, jeg skal følge næste semester.

Nu er der på mit hold en kvinde på min alder. Lad os kalde hende Mette. Mette er en af de få "ældre" studerende, som skal følge samme fag som mig i næste semester og derfor har jeg spurgt hende, om vi skal forsøge at melde os på det samme hold. Det har hun været meget positiv overfor. Hun vil melde sig på samme hold som mig, sammen med to andre, som hun er i læsegruppe med.

Her den anden dag taler jeg så med hende og så siger hun lidt ud af det blå, at jeg jo ikke skal regne med, at jeg kan være med i den læsegruppe, hun har med de to andre... Og nu er jeg lidt forvirret over, hvordan jeg skal håndtere det. Det fag, vi skal følge, involverer en del gruppearbejde, så jeg havde selvfølgelig håbet lidt, at jeg kunne arbejde sammen med de tre. Omvendt har jeg jo ikke spurgt direkte om det. Hvad jeg ikke gider, er at sidde der som 4. mand på sidelinjen og være lidt udenfor det næste halve år. Så vil jeg egentlig hellere bare finde et andet hold at følge. Omvendt synes jeg jo, at det havde været meget oplagt at melde mig på det hold, hvor jeg kender de tre og hvor jeg så ved, at der mindst er tre andre på min alder...

Hvad ville I gøre? Spørge direkte? Bare melde sig på et andet hold? Eller melde sig på det samme hold og se det an, hvordan det forløber?

[ajnaM]

Jeg ville bare være ærlig og sige, at jeg helt vildt gerne vil være med - men hvis der er et eller andet, der gør, at jeg ikke kan det, vil jeg gerne vide det på forhånd, så jeg ikke behøver føle mig som et 4. hjul de næste seks måneder.

I øvrigt synes jeg, det lyder en smule fnidret, og det ville jeg stå lidt af over for. Jeg har også selv mobning i bagagen og er som voksen helt allergisk over for den slags. Det er jeg simpelthen blevet for gammel til. Så jeg ville afklare, om det var mig, der overreagerede - men ellers ville jeg holde mig på afstand og nok finde et andet hold.

[Ata]

Jeg ville bare være ærlig og sige, at jeg helt vildt gerne vil være med - men hvis der er et eller andet, der gør, at jeg ikke kan det, vil jeg gerne vide det på forhånd, så jeg ikke behøver føle mig som et 4. hjul de næste seks måneder.

I øvrigt synes jeg, det lyder en smule fnidret, og det ville jeg stå lidt af over for. Jeg har også selv mobning i bagagen og er som voksen helt allergisk over for den slags. Det er jeg simpelthen blevet for gammel til. Så jeg ville afklare, om det var mig, der overreagerede - men ellers ville jeg holde mig på afstand og nok finde et andet hold.

Tak for dit svar. Hendes begrundelse for, at jeg ikke kunne være med, var, at de alle havde børn og det i forvejen var svært at finde tidspunkter at mødes. Men altså - jeg har også børn og er i øvrigt parat til at være fleksibel, hvis det er det, der skal til. Da hun sagde det, fik jeg ikke rigtig svaret, da jeg blev noget paf og nok tænkte, at den afvisning måtte jeg bare æde...

Og ja, det føltes nemlig lidt fnidret. Havde nok lidt naivt troet, at når man var på vores alder, var man lidt mere large eller sådan.. favnende. Plus at hun havde virket oprigtigt positiv overfor tanken om at følge samme hold. Så det kom noget bag på mig.

[Ata]

Jeg har i øvrigt samme uddannelsesniveau som dem og er dygtig nok fagligt, så jeg tænker ikke, at de behøver være bange for, at jeg skal "trække dem ned"...

[ajnaM]

Jeg ville bare være ærlig og sige, at jeg helt vildt gerne vil være med - men hvis der er et eller andet, der gør, at jeg ikke kan det, vil jeg gerne vide det på forhånd, så jeg ikke behøver føle mig som et 4. hjul de næste seks måneder.

I øvrigt synes jeg, det lyder en smule fnidret, og det ville jeg stå lidt af over for. Jeg har også selv mobning i bagagen og er som voksen helt allergisk over for den slags. Det er jeg simpelthen blevet for gammel til. Så jeg ville afklare, om det var mig, der overreagerede - men ellers ville jeg holde mig på afstand og nok finde et andet hold.

Tak for dit svar. Hendes begrundelse for, at jeg ikke kunne være med, var, at de alle havde børn og det i forvejen var svært at finde tidspunkter at mødes. Men altså - jeg har også børn og er i øvrigt parat til at være fleksibel, hvis det er det, der skal til. Da hun sagde det, fik jeg ikke rigtig svaret, da jeg blev noget paf og nok tænkte, at den afvisning måtte jeg bare æde...

Og ja, det føltes nemlig lidt fnidret. Havde nok lidt naivt troet, at når man var på vores alder, var man lidt mere large eller sådan.. favnende. Plus at hun havde virket oprigtigt positiv overfor tanken om at følge samme hold. Så det kom noget bag på mig.

Det lyder underligt.

Jeg ville reagere helt som dig - og jeg ville nok også have svært ved at tage det op igen, fordi det jo lægger ret meget op til, at man bliver skuffet eller ked af det. Men det synes jeg, du skal gøre alligevel. Altså, tage en snak med dem alle tre og sige, at du gerne vil være med - og at du selvfølgelig gerne vil være fleksibel og alt det der. Og så 'afkræve' dem et svar. Ellers skal du jo gå og tænke på det...

[Ata]

Det lyder underligt.

Jeg ville reagere helt som dig - og jeg ville nok også have svært ved at tage det op igen, fordi det jo lægger ret meget op til, at man bliver skuffet eller ked af det. Men det synes jeg, du skal gøre alligevel. Altså, tage en snak med dem alle tre og sige, at du gerne vil være med - og at du selvfølgelig gerne vil være fleksibel og alt det der. Og så 'afkræve' dem et svar. Ellers skal du jo gå og tænke på det...

Ja... Det der holder mig lidt tilbage er nok, at hvis jeg først har taget det direkte op med dem, og de har sagt nej, så bliver det jo meget akavet. Så vil jeg helt sikkert ikke have lyst til at gå på hold med dem. På den anden side vil det jo nok også blive akavet, hvis jeg melder mig på hold med dem og så mere indirekte finder ud af, at jeg ikke kan lave gruppearbejde med dem. Suk.

[ajnaM]

Det lyder underligt.

Jeg ville reagere helt som dig - og jeg ville nok også have svært ved at tage det op igen, fordi det jo lægger ret meget op til, at man bliver skuffet eller ked af det. Men det synes jeg, du skal gøre alligevel. Altså, tage en snak med dem alle tre og sige, at du gerne vil være med - og at du selvfølgelig gerne vil være fleksibel og alt det der. Og så 'afkræve' dem et svar. Ellers skal du jo gå og tænke på det...

Ja... Det der holder mig lidt tilbage er nok, at hvis jeg først har taget det direkte op med dem, og de har sagt nej, så bliver det jo meget akavet. Så vil jeg helt sikkert ikke have lyst til at gå på hold med dem. På den anden side vil det jo nok også blive akavet, hvis jeg melder mig på hold med dem og så mere indirekte finder ud af, at jeg ikke kan lave gruppearbejde med dem. Suk.

Ja - og jeg ville nok ikke bare synes, det var akavet, men direkte ubehageligt at være på hold med nogen, der valgte mig fra på den måde. Især når jeg ikke rigtig havde andre at gå til. Bare tanken om det tager mig tilbage til 6. klasse og den der følelse af at være forkert eller ikke at være valgt til.

Så jeg ville vælge at tage den ærligt og up front. Så kan det godt være, jeg ville få et direkte svar, men det ville jeg i det mindste kunne forholde mig til.

[Ata]

Ja - og jeg ville nok ikke bare synes, det var akavet, men direkte ubehageligt at være på hold med nogen, der valgte mig fra på den måde. Især når jeg ikke rigtig havde andre at gå til. Bare tanken om det tager mig tilbage til 6. klasse og den der følelse af at være forkert eller ikke at være valgt til.

Så jeg ville vælge at tage den ærligt og up front. Så kan det godt være, jeg ville få et direkte svar, men det ville jeg i det mindste kunne forholde mig til.

Ja, du har ret. Det ville være ret ubehageligt. Jeg frygter også bare at lande på et hold, hvor der slet ikke er nogen på min alder. Det vil også blive ret ensomt. Og er nok mest det, der holder mig tilbage for at tage den direkte snak med hende/dem...

[avdotja]

Jeg tror ikke det skal tages personligt. Mit bud er at hun gerne vil være flink, hvilket er grunden til at hun tidligere rakte hånden ud via jeres fælles bekendte og nu er positiv stemt over for holdkoordinering, men på et tidspunkt går det så op for hende at det kunne misforståes sådan at du troede at I også automatisk ville være i gruppe sammen - og den (potentielle) misforståelse vil hun så gerne rette, inden I rent faktisk står i situationen. Det synes jeg sådan set er fint gjort.

Hvorfor du ikke umiddelbart kan være med i gruppen kan der være flere grunde til: hun har ikke afklaret det med de andre to, det er i forvejen svært nok at finde tid med tre forskellige kalendre, de har en rigtig god dynamik i gruppen og tør ikke sætte det over styr og 130 andre ting. Men jeg er 100% sikker på at det ikke skyldes at hun ikke kan lide dig

[Muspel]

Ja - og jeg ville nok ikke bare synes, det var akavet, men direkte ubehageligt at være på hold med nogen, der valgte mig fra på den måde. Især når jeg ikke rigtig havde andre at gå til. Bare tanken om det tager mig tilbage til 6. klasse og den der følelse af at være forkert eller ikke at være valgt til.

Så jeg ville vælge at tage den ærligt og up front. Så kan det godt være, jeg ville få et direkte svar, men det ville jeg i det mindste kunne forholde mig til.

Ja, du har ret. Det ville være ret ubehageligt. Jeg frygter også bare at lande på et hold, hvor der slet ikke er nogen på min alder. Det vil også blive ret ensomt. Og er nok mest det, der holder mig tilbage for at tage den direkte snak med hende/dem...

Jeg ville helt ærligt ikke længere ønske at være i deres læsegruppe. Men stadig blive på holdet. Så kan du komme i en anden studiegruppe- måske med nogle meget yngre end dig - men du ville stadig have muligheden for at have de tre på din alder som socialt netværk på holdet- til pauser og alm hyggesnak. Evt kunne du før start spørge i studieadministrationen om, om der er andre på din alder på holdet (ud over de tre) og prøve at koble dig på dem.

Jeg ville være bange for, at det ikke ville være muligt, hvis jeg tog konfrontationen med dem. OG jeg ville aldrig kunne slippe tanken om, at de i virkeligheden hellere ville være fri for at samarbejde med mig.

Det er jo ikke sikkert, det på nogen måde handler om dig som person - det gør det næppe. Mere sandsynligt er det, at de bare foretrækker at arbejde tre sammen. Det ville jeg nok selv.

[hotlips]

Jeg ville nok bare melde mig til et andet hold, jeg gider ikke rigtig sådan noget med folk der får en til at føle mig helt skidt tilpas over noget jeg ikke engang har spurgt om, det er en uheldig evne nogen har og den er ikke særligt tiltalende.

[Purple Haze]

Det er jo ikke sikkert, det på nogen måde handler om dig som person - det gør det næppe. Mere sandsynligt er det, at de bare foretrækker at arbejde tre sammen. Det ville jeg nok selv.

Det tænker jeg også er det mest sandsynlige.
Det lader jo til at i hvert fald hende du har talt med gerne vil være på hold med dig, og mon ikke de to andre har det på samme måde.
Tænker at hun nok har sagt på forhånd at deres gruppe er lukket, for at undgå misforståelser. Hvilket vel egentlig er pænt af hende.

Jeg ville kun finde et andet hold, hvis jeg på forhånd viste der var nogen der, som jeg ville have mulighed for at være i læsegruppe med. Og ellers se hvem der eller var på holdet ud over de 3 som jeg kunne være i gruppe med.

På den måde ville du have din egen gruppe OG de 3 på din egen alder på dit hold du kan socialisere med, og det kan jo være en god ting tænker jeg.

[Ata]

Jeg tror ikke det skal tages personligt. Mit bud er at hun gerne vil være flink, hvilket er grunden til at hun tidligere rakte hånden ud via jeres fælles bekendte og nu er positiv stemt over for holdkoordinering, men på et tidspunkt går det så op for hende at det kunne misforståes sådan at du troede at I også automatisk ville være i gruppe sammen - og den (potentielle) misforståelse vil hun så gerne rette, inden I rent faktisk står i situationen. Det synes jeg sådan set er fint gjort.

Hvorfor du ikke umiddelbart kan være med i gruppen kan der være flere grunde til: hun har ikke afklaret det med de andre to, det er i forvejen svært nok at finde tid med tre forskellige kalendre, de har en rigtig god dynamik i gruppen og tør ikke sætte det over styr og 130 andre ting. Men jeg er 100% sikker på at det ikke skyldes at hun ikke kan lide dig

For mig handler det egentlig ikke om, at jeg tror, hun ikke kan lide mig. Det handler mere om, at det er rigtig svært at være i en sammenhæng, hvor nogen lukker sig om sig selv og ikke har lyst til at inkludere andre.

Det argument, du fremfører der, er jo ALTID det argument, som folk fremfører, når de afviser at lukke nogen ind. Om det er børn, der ikke vil lukke et barn ind i en leg, eller kollegaer der ikke vil drikke kaffe med en ny kollega - det er jo altid ud fra det argument: "Det har ikke noget med DIG at gøre. Vi foretrækker bare, at det kun er os." Og det argument er jo sådan set fair nok! Det synes jeg. Jeg forstår det 100 %. Hvis jeg er i en velfungerende gruppe, synes jeg da også, at det er irriterende at skulle lukke en ny ind...

MEN det ændrer jo ikke ved, at når man er den nye, som ikke bliver lukket ind, så er det møgubehageligt. SELVOM det ikke har noget med ens personlighed eller væremåde at gøre. Fordi - uanset grundene, så står man jo der alene og blomstrer og mærker meget tydeligt, at man ikke er en del af fællesskabet. Jeg synes, det er dilemmafyldt. For jeg kan godt se, at de ikke på nogen måde er forpligtet til at tage mig med. På den anden side handler jeg selv ud fra en tilgang om, at man medmenneskeligt er forpligtet til at drage omsorg for hinanden - også når det nogen gange ikke passer en helt så godt. Og det var måske det jeg havde håbet at møde her...

[Ata]

Jeg ville finde en anden gruppe.

De fleste af mine kollegaer er 15-20 år ældre end jeg er, og jeg tænker egentlig sjældent over det. Så længe alle er nogenlunde voksne tror jeg sagtens man kan opbygge og få noget positivt ud af relationer med stor alderesforskel.

Det er ikke fordi jeg ikke vil arbejde sammen med de unge. Men de unge studerende synes helt klart, at vi "ældre" er lidt nogle sære snegle. Så de vil helst være i gruppe med hinanden. Og de unge har jo generelt også tættere bånd til hinanden, fordi unge studerende socialiserer mere end vi ældre gør. Derfor er det nærmest endnu sværere at komme med i en "ung" gruppe.

[dgd2007]

Det er ofte noget bøvl med de der grupper på uddannelser.
Men jeg ville ikke forfølge sagen med den jævnaldrende eller prøve at komme med i hendes gruppe mere.
Det er jo ikke til at vide hvad der ligger bag hendes udtalelse, men det er jo ingen skam at blive væk når man ikke er inviteret - som de mindre uddannede siger.