Børn med til "voksenfester"?

[LaScrooge]

Jeg er vokset op i en familie, hvor der var masser af fest og det var udelukkende gode oplevelser. Det var som regel hos mine morforældre at familien samledes og efter maden blev de voksne snaldrede, spillede hasard, havde højlydte diskussioner fulde af sjov og latter og som børn var vi velkomne i det hele og havde derudover frie tøjler til at lave vores egne børneting, og vi kunne gå i seng, når vi ville. Det er en stor familie og der har stensikkert altid været nogle voksne, der ikke var decideret fulde eller blot let berusede, som kunne træde til hvis der skete et eller andet - med andre ord var det ansvarligt.

Havde jeg selv børn, ville det for mig været afhængigt af hvordan deltagerne var. Jeg ville kun have børn med, hvis deltagerne alle var happy drunks, altså folk uden dæmoner med tendens til at komme til overfladen under the influence. De skulle ikke udsættes for voldsomheder de ikke forstod, som fx folk der råbte i raseri, græd eller skændtes med andre; det gider jeg heller ikke selv til en fest.

Derudover skulle børnene have masser af muligheder for at hygge sig med deres egne ting og have deres egne rum og kroge de kunne hygge sig i, så det på den måde også var på deres egne præmisser.

Derudover, skulle det altid være med for mine børn trygge voksne, som de kendte og som kunne lide dem. Der skulle ikke være én eneste tilstedeværende, som jeg selv følte mig utryg ved, uanset af hvilken grund, og som mine børn ikke havde mødt og havde en relation til.

Og slutteligt, skulle der altid være et par voksne, som var klare i hovedet og holdt øje med, at alle børn havde det godt og havde, hvad de skulle bruge.

Under de omstændigheder ville jeg ikke være betænkelig ved at have mine børn med til fest.

[Purple Haze]

Omvendt, ligger det så ikke naturligt en dæmper på festen at der er børn med?

Ikke at det er noget jeg gør det i, men ville ikke tage en øl bon, ryge joints eller den slags hvis der var børn til stede.

[LaScrooge]

Omvendt, ligger det så ikke naturligt en dæmper på festen at der er børn med?

Ikke at det er noget jeg gør det i, men ville ikke tage en øl bon, ryge joints eller den slags hvis der var børn til stede.

Hvis der er børn tilstede er jeg selv altid opmærksom på dem, hvor de er, hvad de laver, hvilke signaler de sender, om de opsøger mig eller andre og hvilke behov, de udtrykker, og af den årsag, ville det helt naturligt tage længere tid for mig at nå et fuldskabsstadie, men jeg ville ikke undlade at drikke af mit glas vin eller øl. Jeg ville bare være opmærksom på, at jeg stadig var nærværende og kompetent som voksen og i stand til at møde børnene i deres behov. Jeg synes ikke der er noget forkert i at børn ser voksne have omgang med rusmidler, forudsat at de voksne kan styre deres brandert. Tværtom giver det i mine øjne børnene nogle begreber om hvad en god fest er, som de kan tage med sig ud i livet.

[milisa]

For mig er der to ting, der er afgørende for, om børn (dvs alle under 13-14 år) skal være med:

1) Støjniveau - er det meningen, at der skal være umpaumpa-musik med 150 dB non-stop, så ingen børn.
2) Voksenmentalitet - er det meningen, at der skal være "KAN EJNAR KAN EJNAR KAN EJNAR BUNDE ØL!!!"-fest non-stop, dvs eneste formål er at blive mega stiv, mega hurtigt, så ingen børn.

Jeg har svært ved at se, at en fest med ølbong vil kunne undgå at falde ind under enten pkt 1 eller pkt 2, derfor tænker jeg umiddelbart, at det lyder som om, at det ikke er en fest for (mine) børn. Men det er ikke ølbongen som sådan, der udslagsgivne. Hvis det bare er et festligt indslag, fx til Onkel Anders's 40 års fødselsdag, så vil jeg da ikke afvise, at det ikke alligevel sagtens kan være for børn.

Mit barn skal have et naturligt forhold til alkohol. Dvs hun skal lære, at alkohol sagtens kan nydes - og i øvrigt berige ethvert måltid - uden at man bliver fuld. At alkohol kan være en hyggeting, en forkælelsesting, som man ikke behøver at drikke til, man ikke ved, hvad man selv hedder. Derfor skal hun bestemt ikke udelukkes fra voksenfester. MEN, det er et ufravigeligt krav fra mig, at hun ikke skal se sin far og mor "skifte sind", før hun er i stand til at forstå, hvad det vil sige. Dvs forstå, hvad det at være fuld vil sige. Og det tænker jeg ikke, hun kan, før hun er de der 13-14 år. Hun skal også være i stand til at rumme, at vi er pinlige i hendes øjne uden, at hun bliver decideret utryg eller endnu værre bange. Igen, hun skal være relativt stor.

JUBII-disclaimer: Med "skifte sind" mener jeg bare "at blive fuld". Hverken min kæreste eller jeg er dr jekyll eller mr hyde, når vi bliver fulde, men min holdning er, at i et barns øjne vil det være at skifte sind, når det første gang ser mor og far være fuld.

[kattekonen]

I forhold til børnene vil jeg synes at det var ok, hvis den ene forælder holdte sig ædru. Under ingen omstændigheder hvis begge forældre havde tænkt sig at drikke.

Af hensyn til de andre voksne til festen ville jeg dog aldrig medtage mine børn, medmindre de andre også havde deres børn med. Det ville virke malplaceret, og lægge en ret stor dæmper på festen. Personligt ville jeg blive irriteret, hvis jeg havde forventet at være blevet inviteret til en "voksenfest", og der så var to børn med.

[LadyFox]

Hos os har gode fester altid været en del af hjemmet. Ikke sådan noget med ølbong, men med god mad, alkohol, dans og sjove tiltag som hattefester, udklædning, spil og lege. Folk har været fulde men glade, og der har altid været andre børn og vi har altid selv valgt om vi ville være med, eller sidde et andet sted og lege, se tegnefilm eller hvad det nu kunne være. Og der har altid været mulighed for at gå i seng. Jeg husker det som nogle af de fedeste minder fra min barndom, som jeg bestemt ikke ville være foruden. Jeg har aldrig været utryg ved at se min familie og venner af familien fulde - selvom jeg da synes de har været lidt mærkelige og til tider små-pinlige.

[TinaW]

Jeg synes der er stor forskel på at tage sine børn med til en familie fest og så en “venne” fest, eller hvad man skal kalde det.
Jeg husker også kun vores familie fester som hyggelige og sjove, trods min morfar altid blev både højlydt, sentimental og diskussionslysten. De øvrige familiemedlemmer var vist alle mere beherskede
Men en fest, der er med det eneste formål at drikke sig fuld, mener jeg ikke børn bør være en del af.
Jeg er nok i undertal, men drikker meget sjældent mere end et glas vin eller lign. og vi har da været til nogle fester, hvor jeg faktisk synes at nogle af de øvrige forældre var uansvarlige, da jeg havde svært ved at se, hvem der skulle være i stand til, at tage sig af et evt. tilskadekommet barn.
Egentligt har jeg et ret anstrengt forhold til alhohol i større mængder. Det er noget der er kommet med årene.
Men jeg er godt klar over, at det er mig der afviger fra flertallet.

[Mani]

Jeg synes der er stor forskel på at tage sine børn med til en familie fest og så en “venne” fest, eller hvad man skal kalde det.
Jeg husker også kun vores familie fester som hyggelige og sjove, trods min morfar altid blev både højlydt, sentimental og diskussionslysten. De øvrige familiemedlemmer var vist alle mere beherskede
Men en fest, der er med det eneste formål at drikke sig fuld, mener jeg ikke børn bør være en del af.
Jeg er nok i undertal, men drikker meget sjældent mere end et glas vin eller lign. og vi har da været til nogle fester, hvor jeg faktisk synes at nogle af de øvrige forældre var uansvarlige, da jeg havde svært ved at se, hvem der skulle være i stand til, at tage sig af et evt. tilskadekommet barn.
Egentligt har jeg et ret anstrengt forhold til alhohol i større mængder. Det er noget der er kommet med årene.
Men jeg er godt klar over, at det er mig der afviger fra flertallet.

Det er godt nok mange år siden jeg har været til en fest hvor det eneste formål er at drikke sig fuld. Det ville jeg bestemt heller ikke have børn med til.

[Selma156]

Jeg har den dag i dag aldrig set min mor fuld. Mine forældre holdt dog tit fester, hvor folk blev snalrede, og det generede mig ikke. Det var gerne sådan nogle spilaftener med lidt rigeligt rødvin og Irish Coffee, hvor os børn så lavede sjov og ballade imens. Ikke abefester.

Kan nemlig huske, at jeg som 9-årig var med til min fars 40-års fødselsdag, og selv om min mor sørgede for at være ædru og vi havde et rum at gå ind og sove i til festen (i et forsamlingshus), kan jeg huske, at jeg blev enormt utryg ved at se min far fuld. Måske også fordi jeg i forvejen havde/har et ustabilt forhold til ham. Efter jeg blev teenager og voksen har jeg flere gange været fuld med min familie uden problemer.

Jeg kender nogen, som nytårsaften var til en privatfest, hvor det ene par havde deres fem-årige søn med som det eneste barn. Han fik så lov til at rende rundt til efter midnat blandt en flok fulde voksne. De andre syntes det var langt ude, men heldigvis tog de alligevel lidt hensyn og lod være med at drikke sig i hegnet før parret med sønnen var gået. Men helt ærligt, hav dog lidt situationsfornemmelse.