Olivers testamente

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Olivers testamente

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 19. jan 2019, 20:05

Jeg bar lige set “olivers testamente” på DR og tænker over hvad der skal til for en mand som ham, får et meningsfuldt liv. Kan han mon få det godt? Er det systemet der har fejlet eller kan tilfælde som ham ikke behandles?
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16961
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1077
Likede indlæg: 21094

Re: Olivers testamente

Indlægaf Misantropen » 19. jan 2019, 22:10

Jeg vil gerne se den, tror jeg, men jeg vil gerne vide om han dør eller hvad meningen med titlen er først.

Er der en venlig sjæl der vil skrive det i en besked til mig, hvis det vil spoile for meget at skrive det i tråden?
0
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Olivers testamente

Indlægaf Honningprut » 20. jan 2019, 00:40

Jeg vil mene at der er håb for Oliver. Han minder mig om min far, der også havde en dobbeltdiagnose i form af misbrug og psykisk sygdom. Min far kunne være normalt fungerende i perioder, når han ikke var i misbrug, tog sin medicin, passede sine møder på psyk og når han ikke gav op på livet. Det var rigtig svært for ham både at overskue behandlingstilbud til sit misbrug, og på en og samme tid skulle passe møder på psykiatrisk. Ligesom programmet afslutningsvis skriver så mangler der tilbud til behandling af dobbeltdiagnose i Danmark. For i min optik handler det om at behandle begge problemstillinger på samme tid ved samme behandler. Det der med at alt foregår tværfagligt ved jeg fra mig selv, da jeg var i misbrug er virkelig svært at rumme, når man har så mange problemstillinger bare i sig selv i forvejen. Det er fuldstændig uoverskuelig at skulle have kontakt med 3-4-5 forskellige offentlige instanser på samme tid. Her tænker jeg misbrugsbehandling, psyk, egen læge, kommune osv. osv. osv.

Systemet fejlede dog min far. Han skulle have været på et bosted, et sted hvor de kunne have taget sig af ham, med tvang om nødvendigt. I dag er han her ikke mere.
5
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Olivers testamente

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 20. jan 2019, 12:46

Dmitra skrev:Først og fremmest så er Oliver en helt fantastisk dejlig mand med hjertet det helt rigtige sted. Et hjerte der brænder for alt det gode han kan gøre for andre men desværre også nogle gange så meget at han glemmer sig selv (det er også en slags overlevelsesmekanisme, ikke forstået på den måde hans hjerte brænder for andre for ikke at skulle fokusere på sig selv, det må ikke misforstås, hans hjerte brænder virkelig af de rette grunde for andre).

Oliver er også et klogt menneske der i sine gode perioder har styr på nuancerne og kan se nøgtern på tingene. At hjælpe Oliver afhænger meget af, tror jeg, at kunne holde hans sygdom i skak og hans fokus det rette sted længe nok, det er ikke en opgave hverken systemet eller Oliver kan gøre alene, men med den rette hjælp de rette steder fra og meget vigtigt i samarbejde med Oliver så ja, så er jeg ret sikker på det er muligt.

Kender du ham?
0

Tilbage til "Livets forhold"