Hvad er værst? (dødsfald)

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
PepsiMagt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 2. nov 2017, 22:45
Kort karma: 26
Likede indlæg: 220

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf PepsiMagt » 14. feb 2019, 23:46

Det er helt klart mest nedern, hvis du mister en af dine kære, og vedkommende så kommer tilbage som vampyr. Man løber hurtigt tør for hvidløg
0
Brugeravatar
Minou
Indlæg: 31
Tilmeldt: 9. dec 2018, 15:51
Kort karma: 3
Likede indlæg: 41

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf Minou » 15. feb 2019, 16:10

Jeg har oplevet begge tilfælde og for mig har min reaktion været hårdest når det har været pludseligt.

Efter lang tids sygdom har det været en form for lettelse. Lettelse over at personen ikke lider mere og lettelse fra min egen side at nu skal jeg ikke gå og frygte om jeg finder vedkommende død når jeg har besøgt vedkommende.

Da min elskede mormor døde pludseligt var jeg selvfølgelig ked af det. Jeg var også lettet fordi hun stadig boede hjemme og ikke endte med at blive en grøntsag på et plejehjem. Hun døde 87 år og af hjertestop. Det havde været en katastrofe for hende og for vores familie havde hun endt som grøntsag på plejehjem. Det havde bestemt ikke været i hendes ånd.

Da min veninde døde i løbet af 3 timer pga akut leversvigt var jeg ikke forberedt selvom hun havde kræft. Hun var ikke syg-syg af kræften og var aktiv. Jeg vidste godt hun var dødssyg men jeg var alligevel ikke forberedt og ingen havde forudset at hun døde så pludseligt.

Jeg var også glad for hun slap for at ligge og lide til sidst men det var alligevel det største chok for mig at det kom så pludseligt.
0
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf Honningprut » 17. feb 2019, 18:30

Min bedstemor døde meget pludseligt af en hjerneblødning. Min bedstefar blev kort efter opereret for lungecancer, man fortalte ham at han nok cirka havde 5 år tilbage at leve i. Det slog ikke fejl. Han blev indlagt cirka 5 år efter med en lungebetændelse, der gjorde at han blev meget svagelig - han gik så at sige ligeså stille bare til i løbet af 3 uger. Selvom jeg godt vidste at det var sådan, og selvom jeg havde haft år til at forberede mig på at hans lunger ikke kunne holde til 15 - 20 år mere. Så var det sindsyg svært at være i. Langt værre i min optik end at nogen lige pludselig bliver revet bort. De døde begge meget unge - min bedstemor blev 64 år gammel, min bedstefar blev 69 år gammel.
0
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Brugeravatar
heysamaysa
Indlæg: 626
Tilmeldt: 18. dec 2015, 22:52
Kort karma: 77
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 944

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf heysamaysa » 18. feb 2019, 10:13

jeg vil sige det kommer måske lidt an på hvem det er der dør.

hvis det var min kæreste, der har styr på alt det økonomiske så ville jeg både være dybt ulykkelig hvis han døde fra den ene dag til den anden, men også rimeligt fucked ift. økonomi og huset (selv om vi selvfølgeligt har div. forsikringer). Det ville jeg sket ikke kunne overskue. Så der ville jeg nok foretrække en warning inden.

hvis det var andre familiemedlemmer så ved jeg faktisk ikke hvad der ville være nemmest. Tror måske jeg ville foretrække at jeg havde tid til at sige farvel. på den anden side ville jeg sket ikke kunne håndtere hvis jeg vidste min far eller mor skulle dø inden for en vis tid.

ej jeg ved det ikke.


men var det mig selv ville jeg helt sikkert foretrække en tagsten i hovedet og gå ud som et lys frem for at skulle igennem lang smertefuld sygdom.
0
Sov sødt lille Noah - 03.12.2015 :trist:

En ny stjerne på himlen er blevet født!

"The worst thing a mother goes through is having to give her sweet angel back to heaven"
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15282
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25602

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf Delfin » 18. feb 2019, 12:30

heysamaysa skrev:jeg vil sige det kommer måske lidt an på hvem det er der dør.

hvis det var min kæreste, der har styr på alt det økonomiske så ville jeg både være dybt ulykkelig hvis han døde fra den ene dag til den anden, men også rimeligt fucked ift. økonomi og huset (selv om vi selvfølgeligt har div. forsikringer). Det ville jeg sket ikke kunne overskue. Så der ville jeg nok foretrække en warning inden.

hvis det var andre familiemedlemmer så ved jeg faktisk ikke hvad der ville være nemmest. Tror måske jeg ville foretrække at jeg havde tid til at sige farvel. på den anden side ville jeg sket ikke kunne håndtere hvis jeg vidste min far eller mor skulle dø inden for en vis tid.

ej jeg ved det ikke.


men var det mig selv ville jeg helt sikkert foretrække en tagsten i hovedet og gå ud som et lys frem for at skulle igennem lang smertefuld sygdom.


Sidespring. Det synes jeg, du skal sætte dig ind i allerede nu. Det sker aldrig, men somme tider sker det alligevel
1
14 11 14
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Hvad er værst? (dødsfald)

Indlægaf hotlips » 19. feb 2019, 09:19

Hvis det nu skal være og det skal det jo til tider så vil jeg gerne foretrække at få noget varsel, min farmor fks, hun har skrantet meget i de senere år, hun er ikke syg, bare gammel, og vi ved godt vi formentlig ikke har hende så længe endnu, så selvom vi ikke får gjort det nok så gør jeg mig umage med at den tid vi har med hende bliver brugt ordentligt, hun kan ikke rigtig overskue at sidde med hele familien så jeg er holdt op med at invitere hende, vi tager derned en eftermiddag og er der bare mig og fidusen i stedet, det er bedre for hende og så kan man også stadig sagtens tale med hende, hun er bare træt ikke så forvirret som hun har fået tendens til hvis hun skal ud og der sker for meget.

Men det kommer måske også an på hvor gamle de er, for efterhånden en del år siden døde min grandfætter om sommeren, 35 år gammel uden varsel, da det så blev januar døde hans søn, 8 år gammel af en tumor ingen anede han havde.
Det var modbydeligt og den gren gik nærmest helt fra hinanden, de har sloges med druk og mærkelige ting i mange år efter, men de er da overvejende kommet sig med tiden, det er jeg ikke sikker på de havde gjort hvis der først havde været alvorlige sygdomsforløb oveni.

Min mors mand døde af kræft for 8 år siden, det tog hende flere år at få ryddet lejligheden og så videre for det stod på i flere år og hun var slidt fuldstændig ned og havde ladet alting sejle, og han gik fra at være en ret velpolstret mand der gik meget op i at gå med sin oberst rang og sin titel som formand for sognerådet udenpå, han nåede jo at skrumpe ind til at være så tynd og syg at det var åbenlyst den var helt gal, de måtte tage bussen for han var så svag at min mor måtte holde fast i ham mens de kørte så de måtte lade bilen stå.
Det tror jeg helt ærligt ikke nogen af dem havde ønsket,mindst af alle ham selv, jeg er ikke et sekund i tvivl om han ville have foretrukket at falde om i stuen som han var, uden et langt forløb hvor han nåede at miste en god del af sin omgangskreds imens.
0

Tilbage til "Livets forhold"