Ghita Nørby og Iben Maria Zeuthen

[DetSorteCirkus]

For mig at se viser tavlen bare et grundigt forberedt skema for opbygningen af et syv timer langt interview, der har til formål at komme dybere ned i private temaer hos interviewpersonen.

Jeg kan godt se, det er meget akavet, at der under formål står "psykologisk forfald", men det kan jo have en forklaring. Det er åbenbart et dogme, at interviewet skal undersøge et psykologisk grundspørgsmål. Forfald kan vel dække over flere ting i den sammenhæng.

Billedet og Puks konspirationsopslag beviser ikke noget i mine øjne.

Jeg tror i det hele taget, at meget i denne her sag handler om udgangspunkt.
For mig er det ikke en nyhed og derfor heller ingen skandale, at GN kan te sig og overfuse andre, som hun visse steder gør i interviewet.
Det er heller ikke nyt for mig, at Radio 24syv ofte arbejder meget konceptuelt, og jeg gik ud fra, at det også måtte være tilfældet her, da IMZ er en erfaren journalist, som ikke opfører sig så anonymt og skematisk af nød.

Havde mit udgangspunkt i stedet været, at IMZ måtte være en purung journalistspire, som er så usikker, at hun bliver nødt til at holde krampagtigt fast i sine spørgsmål, og at jeg opfattede GN som et næsten altid sødt og imødekommende menneske, ville jeg helt sikkert have reageret anderledes. Både på interviewet i sig selv og på Puk Sabbers "afsløring". Men jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis ville have taget sort/hvidt-parti, som mange har gjort på de sociale medier, eller være kommet med konklusioner af den ene eller anden karakter (demens mm.), for det synes jeg, man skal passe voldsomt på med, hvis man netop ikke kender til mere end, hvad der sker lige nu og her.
På den måde er "sagen" bare endnu et eksempel på tidens overfladiskhed og visse mediers sjuskeri. Som sagt undrer det mig virkelig, hvis IMZs opdatering ikke tidligere er blevet inddraget i debatten. At journalisterne har ladet den ligge i små ti dage. Et fuldt offentligt opslag!

[kattekonen]

Altså nu har jeg hørt det igen, og enten er der ugler i mosen, så journalisten bevidst prøver at provokere Ghita så de kan få et "konfliktinterview" ved at virke uforberedt, konform og stille bøve-spørgsmål på folkeskoleniveau, eller også er journalisten inkomptent og hjernedød.

Respekt for at Ghita reagerer, istedet for bare at forsøge at svare velopdragent og pligtopfyldende på de mange tåbelige spørgsmål.

[LaScrooge]

Jeg tvivler på, de fleste trawler journalisters instas igennem for at finde huller i deres faglige integritet. Jeg tror ikke, Hr & Fru DK er bekendt med det.

Næ, det mærkelige er, hvis de medier, som har dækket sagen heftigt, ikke har gjort det.

Personligt synes jeg, at det hele tiden har været meget tydeligt, at interviewet var ekstremt konceptueret, og det er forståeligt, at GN er blevet provokeret og træt af den form, når hun er blevet stillet en portrætsamtale i udsigt. Jeg kan dog ikke billige hendes personudfald mod IMZ.

Jeg kan godt se, at Puk Sabbers opslag kan være afgørende, hvis man (ikke rettet mod dig eller andre i tråden) hidtil har opfattet GN som den onde selv og IMZ som en forfulgt uskyldighed.

Jeg spekulerer på, om GN måske havde lugtet lunten. Jeg kan ikke huske det præcist, men på et af råbåndene er der på et tidspunkt snak om slukket mikrofon eller ej og GN udbryder noget i retning af 'ja se du vil jo gerne have det på bånd' og griner

Der er en sekvens i det publicerede interview, hvor hun siger det samme. Der udbeder IMZ sig, at GN udbygger hvad det er ved hende, hun synes er så forfærdeligt. GN siger at hun kan slukke optageudstyret så skal hun forklare det, men det vil IMZ ikke og så svarer GN det der.


Jeg bryder mig ikke om den tilgang som håndhæver, at intet undskylder GNs retorik. Det er i mine øjne en meget rigid tilgang til et andet menneske, en tilgang som diskvalificerer kontekst til fordel for håndhævelse af normer og straffer mennesker for at reagere på pres. Jeg kommer aldrig til at kunne forene mig med en hævet pegefinger og et strengt blik som siger "Der er INTET der undskylder at du sagde som du gjorde"; det er en udskammende forælder som banker et barn på plads. Hvordan man dømmer om det betegner velsagtens mest af alt et normclash: Kan man dømme et menneskes hele karakter på én ting? Hvad betyder mest? Evnen til altid at efterleve takt og tone uanset graden af pres og manipulation? Er det den værdi, man sætter højest? Jaja, man bør tale pænt - eller gør man? Altid, uanset hvad? Hvem kan leve op til det? Jeg har sgu svært ved at medgive, at det er det vigtigste og mest afgørende i enhver situation. Det er voldsomt reduktionistisk og rigidt.

Når jeg læser IMZs opslag og ser tavleforberedelsen, så ser jeg en forberedelse som baserer sig på indtrængen i et andet menneskes psyke ved bevidst at presse de dominante karaktertræk frem i den allermest rå form. De vil have GN når hun er værst, de vil show, don't tell. Divaen, som er notorisk kendt for at være svær at interviewe, som har ry for at være dominerende, arrogant, onskabsfuld og besværlig og det er dét, de får frem. Det hele frames så af IMZs uskyldige "jeg er bare en lille bange jornalist" og præsentes sarkastisk som "Hele Danmarks Ghita", hvis folkelighed man sigter efter at ofre i bytte for sensationalitet som måske kan sikre kanalens overlevelse.

Det er manipulerende og ulækkert og jeg har det kvalmt over at se folk der stadig, trods dette, strander dér, hvor de hellere vil straffe GN for at være den hun er, fordi det strider mod en norm om, at facaden i form af for enhver pris bør bevares. Jeg er tilbøjelig til at tilslutte mig POV's analyse af fænomenet:

Men samtidig kommer der noget andet i spil: Vi har udviklet et samfund, hvor normen er, at kun når man har et påtaget sig et ‘pænt’ ydre, hvor alle er sådan, kan man eksistere sammen.

Til gengæld bliver det svært at rumme dem, der falder udenfor de normative rammer for ‘pænhed’, fx ved at have et ‘forkert sprog’, adfærd, udseende eller levevis. Det er som om det i vore dage er angstprovokerende for mange toneangivende mennesker, hvis nogle stikker lidt ud og er anderledes.
(...)
Det regelsæt forveksler de med dannelse. De forveksler ‘god opdragelse’ med at være et godt menneske. Det er middelklassens småborgerlige social climbers, der har påtaget sig hele sættet af designeradfærd og som retter på andre, hvis de ikke går med to ens sokker, vasker hænder når de har tisset, spiser desserten til sidst og i det hele taget anerkender rollen som gennemreguleret og lydig statsborger.

https://pov.international/je-suis-ghita/

[ajnaM]

For mig at se viser tavlen bare et grundigt forberedt skema for opbygningen af et syv timer langt interview, der har til formål at komme dybere ned i private temaer hos interviewpersonen.

Jeg kan godt se, det er meget akavet, at der under formål står "psykologisk forfald", men det kan jo have en forklaring. Det er åbenbart et dogme, at interviewet skal undersøge et psykologisk grundspørgsmål. Forfald kan vel dække over flere ting i den sammenhæng.

Billedet og Puks konspirationsopslag beviser ikke noget i mine øjne.

Enig.

Nu har jeg aldrig lavet et interview på 7 timer, thank god, men jeg tænker, at det er helt urealistisk at gå til sådan et uden en form for struktur. Om det så er realistisk at holde en struktur gennem 7 timer med et menneske, der ikke er indforstået med strukturen, er en anden sag - og derfor kan man måske diskutere, om formatet er specielt godt.

[LaScrooge]

Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde det for et regelsæt udstukket af "smårborgerlige social climbers," at man skal opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Det er da en meget rimelig ting at forvente, at vi som udgangspunkt forsøger at rumme hinanden uden at blive perfide.

Jeg er lidt delt i spørgsmålet, må jeg indrømme, for på den ene side synes jeg, Ghita er helt kanon, fordi hun taler råt for usødet og giver fanden i konventioner. Det er fedt med en gammel dame, som har levet så længe, at hun ikke er bange for at sige præcis, hvad hun tænker - også når hun tænker "kæmpeidiot." På den anden side synes jeg sådan set også, det er fint, at hun bliver kaldt ud på det, for det ER sgu da ikke god opførsel at gøre nar af folk, heller ikke selvom det (måske/måske ikke) er en smule berettiget. Jeg synes ikke, det er det samme som at sige, at hun ikke er et "godt menneske."

Tja. I mine øjne, så snart man siger "Jaja, det kan godt være at Gita blev presset, men det er ingen undskyldning" så er man repræsentant for præcis den diskurs, der beskrives i POV-artiklen. Facade fremfor alt, selvkontrollen og "det pæne", "det samarbejdsvillige", det glatte og det uægte, står højere end alt andet. Og det er da svært at erklære sig uenig i, fordi ingen - heller ikke jeg - har lyst til at sige, at man gerne må flippe ud på hinanden på ondskabsfulde måder. Og dét, at man ikke kan sige det, beskriver netop at det er den herskende diskurs. Diskurser er magtfelter; de afgrænser og udgrænser det normale, det tilladelige, det ønskværdige og dét, man skal være, for at man har ret til at være. For mig føles det allerede som en spændetrøje af konformitet, rigiditet og uautencitet.

[Animi]

Men jeg synes nu vitterligt også, at der er forskel på at blive vred, reagere og sige fra - og så at gå ned på dét niveau GN går ned på. Og jeg er virkelig uenig i, at jeg så er repræsentant for det glatte, det uægte osv., man ellers vil pådutte mig. Jeg ser bare vitterligt ingen grund til, at gå ned på det børnehave-niveau. Men altså, hvis man billigere dén slags opførsel fordi "HURRA! Hun går imod det uægte, det samarbejdsvillige osv." Jamen altså, så synes jeg personligt ikke, at man kan undre sig over, hvordan vi i samfundet behandler hinanden, taler grimt til hinanden, mobber hinanden og sviner hinanden til de på sociale medier.

[Kaffe]

Jeg synes, at IMZ snakker som hun plejer at gøre. Jeg bemærker ingen forskel på hende i dette interview og andre, Jeg plejer at skifte kanal.

[DetSorteCirkus]

Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde det for et regelsæt udstukket af "smårborgerlige social climbers," at man skal opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Det er da en meget rimelig ting at forvente, at vi som udgangspunkt forsøger at rumme hinanden uden at blive perfide.

Jeg er lidt delt i spørgsmålet, må jeg indrømme, for på den ene side synes jeg, Ghita er helt kanon, fordi hun taler råt for usødet og giver fanden i konventioner. Det er fedt med en gammel dame, som har levet så længe, at hun ikke er bange for at sige præcis, hvad hun tænker - også når hun tænker "kæmpeidiot." På den anden side synes jeg sådan set også, det er fint, at hun bliver kaldt ud på det, for det ER sgu da ikke god opførsel at gøre nar af folk, heller ikke selvom det (måske/måske ikke) er en smule berettiget. Jeg synes ikke, det er det samme som at sige, at hun ikke er et "godt menneske."

Tja. I mine øjne, så snart man siger "Jaja, det kan godt være at Gita blev presset, men det er ingen undskyldning" så er man repræsentant for præcis den diskurs, der beskrives i POV-artiklen. Facade fremfor alt, selvkontrollen og "det pæne", "det samarbejdsvillige", det glatte og det uægte, står højere end alt andet. Og det er da svært at erklære sig uenig i, fordi ingen - heller ikke jeg - har lyst til at sige, at man gerne må flippe ud på hinanden på ondskabsfulde måder. Og dét, at man ikke kan sige det, beskriver netop at det er den herskende diskurs. Diskurser er magtfelter; de afgrænser og udgrænser det normale, det tilladelige, det ønskværdige og dét, man skal være, for at man har ret til at være. For mig føles det allerede som en spændetrøje af konformitet, rigiditet og uautencitet.

Jeg synes, det handler om kontekst. Der er sammenhænge, hvor jeg vil betegne GNs sprogbrug som psykisk vold og herskerteknik og andre, hvor den vil være acceptabel. Og en masse stadier imellem.
Det svære ved sager som denne er, synes jeg, at ingen andre end GN ved, hvordan GN har følt i situationen; hvad hun selv har ment, at hun reagerede på. Personligt vil jeg ikke give mig af med at konkludere det ene eller det andet; jeg kan bare sige, at eftersom hun også i ikke-manipulerende sammenhænge har opført sig på den pågældende måde, er jeg ikke sikker på, at hun nødvendigvis har opfattet IMZ anderledes end de andre journalister, hun i tidens løb har tiltalt ligedan. Det ville jeg have været mere tilbøjelig til at tro, hvis det her var helt nye toner fra GN.

Omvendt mener jeg heller ikke, at fordi GN tidligere har været grov og perfid overfor andre, så findes der ikke situationer, hvor det ikke kan være rimeligt, at hun verbalt går under bæltestedet. Har hun fx. følt sig decideret mentalt truet af IMZ, kan der have været tale om selvforsvar eller forståelig afsøgning af grænser. Har hun blot været grundig irriteret over interviewets koncept, hvilket i øvrigt er mere end forståeligt, da det virkelig er åndssvagt og sensationslystent (og presseetisk uforsvarligt, hvis GN er blevet valgt pga. sin interview-historik og derefter bevidst forsøgt trigget), forstår jeg ikke behovet for at være så grov. Ikke med henvisning til pænhed, men fordi det kan skade andre at blive udstillet og hånet sådan. Og der er andre måder at få samme budskab ud (dit koncept stinker, det er ikke det, jeg har sagt ja til, og jeg vil ikke være med mere), end den GN bruger.

[Kaffe]

Hvis det hele er iscenesat, hvilket jeg hælder til, så kan jeg ikke helt forstå, at IMZ går med til det set i forhold til hendes karriere. Der er rigtig mange, der lige nu ser hende som helt blæst. Både hvis man tror, hun er sig selv - og i særdeleshed hvis man tror det er skuespil. Det er lose-lose. I don’t get it.

[LaScrooge]

Men jeg synes nu vitterligt også, at der er forskel på at blive vred, reagere og sige fra - og så at gå ned på dét niveau GN går ned på. Og jeg er virkelig uenig i, at jeg så er repræsentant for det glatte, det uægte osv., man ellers vil pådutte mig. Jeg ser bare vitterligt ingen grund til, at gå ned på det børnehave-niveau. Men altså, hvis man billigere dén slags opførsel fordi "HURRA! Hun går imod det uægte, det samarbejdsvillige osv." Jamen altså, så synes jeg personligt ikke, at man kan undre sig over, hvordan vi i samfundet behandler hinanden, taler grimt til hinanden, mobber hinanden og sviner hinanden til de på sociale medier.

Det er sjovt, for jeg ser slet ikke de to tendenser som havende med hinanden at gøre.

Den ene er en samfundstendens vokset ud af en rivende teknologisk udvikling som faciliteter hvad der føles som konsekvensløs hengivelse til det dårlige, mest ucensurerede i mennesket (anonymiteten bag skærmen) sammen med en seminarcissistisk idé om, at man har ret til at blive hørt [og en masse andre kulturelle karakteristisk].

Og det andet en mentalitet som sigter efter at mærke, udforske, spejle og ultimativt udvikle gennem konfrontation.

Og egentlig er det ikke underligt, at det er en problematik, som er svær at finde fodfæste i, fordi der lige nu er en kamp mellem diskurser forstået som kamp mellem klasser, priviligerier, identitet og magt, vhor der kastes lys på undertrykkende strukturer gennem #metoo og identitetspolitiske diskussioner, fx. Hvor ord kan såre, ikke bare på overfladen, men ved at udslette hele grupper af mennesker. Når den danske sang er en ung, blomd pige, så er alle gamle, grimme, ikke-ariske kvinder intet værd i denne specifikke kulturelle kontekst, er tanken.

[Animi]

Men jeg synes nu vitterligt også, at der er forskel på at blive vred, reagere og sige fra - og så at gå ned på dét niveau GN går ned på. Og jeg er virkelig uenig i, at jeg så er repræsentant for det glatte, det uægte osv., man ellers vil pådutte mig. Jeg ser bare vitterligt ingen grund til, at gå ned på det børnehave-niveau. Men altså, hvis man billigere dén slags opførsel fordi "HURRA! Hun går imod det uægte, det samarbejdsvillige osv." Jamen altså, så synes jeg personligt ikke, at man kan undre sig over, hvordan vi i samfundet behandler hinanden, taler grimt til hinanden, mobber hinanden og sviner hinanden til de på sociale medier.

Det er sjovt, for jeg ser slet ikke de to tendenser som havende med hinanden at gøre.

Den ene er en samfundstendens vokset ud af en rivende teknologisk udvikling som faciliteter hvad der føles som konsekvensløs hengivelse til det dårlige, mest ucensurerede i mennesket (anonymiteten bag skærmen) sammen med en seminarcissistisk idé om, at man har ret til at blive hørt [og en masse andre kulturelle karakteristisk].

Og det andet en mentalitet som sigter efter at mærke, udforske, spejle og ultimativt udvikle gennem konfrontation.

Og egentlig er det ikke underligt, at det er en problematik, som er svær at finde fodfæste i, fordi der lige nu er en kamp mellem diskurser forstået som kamp mellem klasser, priviligerier, identitet og magt, vhor der kastes lys på undertrykkende strukturer gennem #metoo og identitetspolitiske diskussioner, fx. Hvor ord kan såre, ikke bare på overfladen, men ved at udslette hele grupper af mennesker. Når den danske sang er en ung, blomd pige, så er alle gamle, grimme, ikke-ariske kvinder intet værd i denne specifikke kulturelle kontekst, er tanken.

For mig er det meget mere enkelt. Den hårde tone smitter. Og jeg har svært ved at se, hvordan både kan forklare sine børn, at nej, man må ikke gøre grin og håne andre pga. deres udseende, væremåde osv., hvis man samtidig bakker GN adfærd op. Hvordan man kan sige, at nej, det er ikke okay, at tale grimt og håne sine kollegaer. Men samtidig sige, det er okay i den her adfærd. Og jeg ser ikke det her, som at mærke, udforske, spejle og udvikle sig gennem konfrontation. Jeg ser det meget mere enkelt: hun håner og gør grin med en anden person. Hvordan kan man nogensinde sige, at det er okay? Jeg forstår det vitterligt ikke. Hvordan man høre en fuldvoksen kvinde sidde og efterabe en anden persons stemme og håne hende for den og sige, at det er okay?

[LaScrooge]

Men jeg synes nu vitterligt også, at der er forskel på at blive vred, reagere og sige fra - og så at gå ned på dét niveau GN går ned på. Og jeg er virkelig uenig i, at jeg så er repræsentant for det glatte, det uægte osv., man ellers vil pådutte mig. Jeg ser bare vitterligt ingen grund til, at gå ned på det børnehave-niveau. Men altså, hvis man billigere dén slags opførsel fordi "HURRA! Hun går imod det uægte, det samarbejdsvillige osv." Jamen altså, så synes jeg personligt ikke, at man kan undre sig over, hvordan vi i samfundet behandler hinanden, taler grimt til hinanden, mobber hinanden og sviner hinanden til de på sociale medier.

Det er sjovt, for jeg ser slet ikke de to tendenser som havende med hinanden at gøre.

Den ene er en samfundstendens vokset ud af en rivende teknologisk udvikling som faciliteter hvad der føles som konsekvensløs hengivelse til det dårlige, mest ucensurerede i mennesket (anonymiteten bag skærmen) sammen med en seminarcissistisk idé om, at man har ret til at blive hørt [og en masse andre kulturelle karakteristisk].

Og det andet en mentalitet som sigter efter at mærke, udforske, spejle og ultimativt udvikle gennem konfrontation.

Og egentlig er det ikke underligt, at det er en problematik, som er svær at finde fodfæste i, fordi der lige nu er en kamp mellem diskurser forstået som kamp mellem klasser, priviligerier, identitet og magt, vhor der kastes lys på undertrykkende strukturer gennem #metoo og identitetspolitiske diskussioner, fx. Hvor ord kan såre, ikke bare på overfladen, men ved at udslette hele grupper af mennesker. Når den danske sang er en ung, blomd pige, så er alle gamle, grimme, ikke-ariske kvinder intet værd i denne specifikke kulturelle kontekst, er tanken.

For mig er det meget mere enkelt. Den hårde tone smitter. Og jeg har svært ved at se, hvordan både kan forklare sine børn, at nej, man må ikke gøre grin og håne andre pga. deres udseende, væremåde osv., hvis man samtidig bakker GN adfærd op. Hvordan man kan sige, at nej, det er ikke okay, at tale grimt og håne sine kollegaer. Men samtidig sige, det er okay i den her adfærd. Og jeg ser ikke det her, som at mærke, udforske, spejle og udvikle sig gennem konfrontation. Jeg ser det meget mere enkelt: hun håner og gør grin med en anden person. Hvordan kan man nogensinde sige, at det er okay? Jeg forstår det vitterligt ikke. Hvordan man høre en fuldvoksen kvinde sidde og efterabe en anden persons stemme og håne hende for den og sige, at det er okay?

Man kan måske skære den ved at lære sine børn, at det er okay at begå fejl, at man nogle gange vil tabe overblikket og besindelsen, og at det vigtige i dén sammenhæng er, at man forstår hvorfor det skete, så man kan arbejde med, at det ikke sker igen.

Det ville være en tilgang som ikke dømte det hele menneske på den enkelte handling, men inddrog kontekst i arbejdet med sig selv. Det ville være en tilgang, som havde tilgivelse i sit centrum, men som ikke af den grund var normløst eller stillede frre krav til selvrefleksion.

Man kan ikke opdrage hele verden, og derfor er det en håbløs kamp at slå sig i tøjret over AT andre kommer tæt på på en måde, så man mister sig selv i det. Det vil ske og det vil ske uanset hvor dominerende denne diskurs bliver. Hvad vil du gøre ved det? Hvordan vil du gribe det an? Er det konstruktvt bare at sige at det er forkert at det er sådan? "Det MÅ man ikke, basta!"

[Animi]

Men jeg synes nu vitterligt også, at der er forskel på at blive vred, reagere og sige fra - og så at gå ned på dét niveau GN går ned på. Og jeg er virkelig uenig i, at jeg så er repræsentant for det glatte, det uægte osv., man ellers vil pådutte mig. Jeg ser bare vitterligt ingen grund til, at gå ned på det børnehave-niveau. Men altså, hvis man billigere dén slags opførsel fordi "HURRA! Hun går imod det uægte, det samarbejdsvillige osv." Jamen altså, så synes jeg personligt ikke, at man kan undre sig over, hvordan vi i samfundet behandler hinanden, taler grimt til hinanden, mobber hinanden og sviner hinanden til de på sociale medier.

Det er sjovt, for jeg ser slet ikke de to tendenser som havende med hinanden at gøre.

Den ene er en samfundstendens vokset ud af en rivende teknologisk udvikling som faciliteter hvad der føles som konsekvensløs hengivelse til det dårlige, mest ucensurerede i mennesket (anonymiteten bag skærmen) sammen med en seminarcissistisk idé om, at man har ret til at blive hørt [og en masse andre kulturelle karakteristisk].

Og det andet en mentalitet som sigter efter at mærke, udforske, spejle og ultimativt udvikle gennem konfrontation.

Og egentlig er det ikke underligt, at det er en problematik, som er svær at finde fodfæste i, fordi der lige nu er en kamp mellem diskurser forstået som kamp mellem klasser, priviligerier, identitet og magt, vhor der kastes lys på undertrykkende strukturer gennem #metoo og identitetspolitiske diskussioner, fx. Hvor ord kan såre, ikke bare på overfladen, men ved at udslette hele grupper af mennesker. Når den danske sang er en ung, blomd pige, så er alle gamle, grimme, ikke-ariske kvinder intet værd i denne specifikke kulturelle kontekst, er tanken.

For mig er det meget mere enkelt. Den hårde tone smitter. Og jeg har svært ved at se, hvordan både kan forklare sine børn, at nej, man må ikke gøre grin og håne andre pga. deres udseende, væremåde osv., hvis man samtidig bakker GN adfærd op. Hvordan man kan sige, at nej, det er ikke okay, at tale grimt og håne sine kollegaer. Men samtidig sige, det er okay i den her adfærd. Og jeg ser ikke det her, som at mærke, udforske, spejle og udvikle sig gennem konfrontation. Jeg ser det meget mere enkelt: hun håner og gør grin med en anden person. Hvordan kan man nogensinde sige, at det er okay? Jeg forstår det vitterligt ikke. Hvordan man høre en fuldvoksen kvinde sidde og efterabe en anden persons stemme og håne hende for den og sige, at det er okay?

Man kan måske skære den ved at lære sine børn, at det er okay at begå fejl, at man nogle gange vil tabe overblikket og besindelsen, og at det vigtige i dén sammenhæng er, at man forstår hvorfor det skete, så man kan arbejde med, at det ikke sker igen.

Det ville være en tilgang som ikke dømte det hele menneske på den enkelte handling, men inddrog kontekst i arbejdet med sig selv. Det ville være en tilgang, som havde tilgivelse i sit centrum, men som ikke af den grund var normløst eller stillede frre krav til selvrefleksion.

Man kan ikke opdrage hele verden, og derfor er det en håbløs kamp at slå sig i tøjret over AT andre kommer tæt på på en måde, så man mister sig selv i det. Det vil ske og det vil ske uanset hvor dominerende denne diskurs bliver. Hvad vil du gøre ved det? Hvordan vil du gribe det an? Er det konstruktvt bare at sige at det er forkert at det er sådan? "Det MÅ man ikke, basta!"

Altså, jeg vil lige gør det klart, at jeg ikke dømmer hele GNs person, pga. det her.

Og så synes jeg der er stor forskel på, at man kan miste besindelsen og komme til at reagere impulsivt. At man kan blive vred, slå i bordet og udbryde "Hvad fanden er det her for noget? Det kan jeg slet ikke arbejde med!" Og så på at gå ned på det niveau, hvor man begynder at angribe personen, pga. dennes udseende, stemmeføring og lignende. Det første kan jeg sagtens forstå og det har jeg da også selv gjort. Det andet er mere gennemtænkt og et personangreb, jeg ikke tror på, at man 'bare lige' kommer til at gøre.

Og nej, man kan ikke opdrage på hele verdenen. Men man kan da sagtens selv tænke over, hvilken opførsel man vil billige. Og jeg kommer aldrig nogensinde til at sige, at personangreb kan være okay i nogle situationer. For det synes jeg ikke.

[kattekonen]

Hvis det hele er iscenesat, hvilket jeg hælder til, så kan jeg ikke helt forstå, at IMZ går med til det set i forhold til hendes karriere. Der er rigtig mange, der lige nu ser hende som helt blæst. Både hvis man tror, hun er sig selv - og i særdeleshed hvis man tror det er skuespil. Det er lose-lose. I don’t get it.

Jeg er fuldstændig enig. Jeg er godt klar over at det er hendes chef er har presset hende til at få det i kassen på en den måde, for så bliver et "sjovere" interview med drama i, men det gør kun noget dårligt for hende selv og hendes troværdighed som journalist.

Jeg tror mere og mere på at Ghita bare spiller med på den. Hvis de vil se diva-drama, så er det, det hun spiller. Jeg er meget i tvivl om hun viser sit ægte jeg, eller hun bare slår over og spiller en rolle, fordi det er så tydeligt at de journalist-tåber gerne vil have et. "Lille IB og Store G"!!!!

[Jedi]

Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde det for et regelsæt udstukket af "smårborgerlige social climbers," at man skal opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Det er da en meget rimelig ting at forvente, at vi som udgangspunkt forsøger at rumme hinanden uden at blive perfide.

Jeg er lidt delt i spørgsmålet, må jeg indrømme, for på den ene side synes jeg, Ghita er helt kanon, fordi hun taler råt for usødet og giver fanden i konventioner. Det er fedt med en gammel dame, som har levet så længe, at hun ikke er bange for at sige præcis, hvad hun tænker - også når hun tænker "kæmpeidiot." På den anden side synes jeg sådan set også, det er fint, at hun bliver kaldt ud på det, for det ER sgu da ikke god opførsel at gøre nar af folk, heller ikke selvom det (måske/måske ikke) er en smule berettiget. Jeg synes ikke, det er det samme som at sige, at hun ikke er et "godt menneske."

Enig.

Jeg vil tilføje, at hvad der mangler i diskussionen er, hvad kan man forvente af journalister. Både som mennesker og som fagpersoner.
Ibens troværdighed er ikke høj hos mig (ikke at jeg kender hende fra før så whatever), og det er hun da nok helt ligeglad med. Spørgsmålet er om man kan lave kometkarriere i den brede offentlighed ved bevidst, med et helt hold af andre journalister bag sig, at provokere andre mennesker til at sige fra? For det er vel det, der er sket? De har i fællesskab planlagt, hvordan de skal få GN til at flippe ud, og nu highfiver de sig selv fordi de fik, hvad de kom efter.
Inden for faget findes der flere, som har opført sig svinsk over for andre f.eks. Ditte Okholm, hvor man kan sige, det bare har kunne betale sig at behandle andre dårligt.