Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 08:31

Danseprinsesse skrev:Hun sagde, at jeg roligt kunne tage til det møde og fortælle, at jeg på ingen måde vil blive rask inden min barsel starter - og at hun i øvrigt ikke synes, jeg skal lade dem presse mig til at køre det over på graviditetsbetinget sygdom, jeg er sygemeldt pga. psykisk belastning på min arbejdsplads, det skulle jeg bare holde fast i.


100% enig, du skal ikke lade dem tørre deres dårlige arbejdsmiljø af på noget fysisk.

Så bliver det problem de har på deres arbejdsplads jo aldrig adresseret og den elendige chef kan uforstyrret blive ved med at hærge løs.
1
Blonderella
Indlæg: 124
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 287

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Blonderella » 6. apr 2016, 08:38

Jeg har været der hvor du er. Ihvertfald i forhold til din graviditet. Jeg blev (uplanlagt) gravid sidste vinter. Jeg var lige startet på nyt arbejde. Jeg havde en depression i bagagen. Jeg kunne mærke at den var på vej igen. Jeg kunne slet ikke rumme at folk sagde tillykke med graviditeten eller spurgte til maven. Jeg nævnte det ikke for nogen med mindre de selv spurgte. Jeg var frustreret over ikke at føle noget- og ked af det. Rigtig ked af det.

Min læge mente ikke at jeg passede ind i en henvisning. Jeg sad - grædende - og fortalte at jeg ikke kunne overskue mit arbejde, mine 2 børn, at stå op, at gå i bad - og at jeg ingen følelser havde for den her baby. Han mente at jeg jo skulle tænke på at alle mødre har det hårdt med 2 børn og 37 timers arbejde.

Men jeg kunne jo altså selv betale for en psykolog.

Tak.. min jm bad mig skifte læge. Hun har simpelthen været den største støtte i alt det her . Ny læge = henvisning med det samme. Og jeg blev samtidig en del af et program for sårbare mødre. Så jeg gik fra ingen hjælp til psykolog, samtalegruppe og så min fantastiske jm. Bare følelsen af at BLIVE HØRT var halvdelen af healingen. Jeg fik det bedre og jeg nåede at glæde mig de sidste måneder af graviditeten.

Så.. bare for at sige at det godt kan nå at vende nu, hvor der er hjælp forude :kram:
6
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 14:36

Blonderella skrev:Jeg har været der hvor du er. Ihvertfald i forhold til din graviditet. Jeg blev (uplanlagt) gravid sidste vinter. Jeg var lige startet på nyt arbejde. Jeg havde en depression i bagagen. Jeg kunne mærke at den var på vej igen. Jeg kunne slet ikke rumme at folk sagde tillykke med graviditeten eller spurgte til maven. Jeg nævnte det ikke for nogen med mindre de selv spurgte. Jeg var frustreret over ikke at føle noget- og ked af det. Rigtig ked af det.

Min læge mente ikke at jeg passede ind i en henvisning. Jeg sad - grædende - og fortalte at jeg ikke kunne overskue mit arbejde, mine 2 børn, at stå op, at gå i bad - og at jeg ingen følelser havde for den her baby. Han mente at jeg jo skulle tænke på at alle mødre har det hårdt med 2 børn og 37 timers arbejde.

Men jeg kunne jo altså selv betale for en psykolog.

Tak.. min jm bad mig skifte læge. Hun har simpelthen været den største støtte i alt det her . Ny læge = henvisning med det samme. Og jeg blev samtidig en del af et program for sårbare mødre. Så jeg gik fra ingen hjælp til psykolog, samtalegruppe og så min fantastiske jm. Bare følelsen af at BLIVE HØRT var halvdelen af healingen. Jeg fik det bedre og jeg nåede at glæde mig de sidste måneder af graviditeten.

Så.. bare for at sige at det godt kan nå at vende nu, hvor der er hjælp forude :kram:


Det er rigtig godt at høre - altså ikke at du havde det svært vel, men at du fik en god læge også, og at det kan vende. :kys:

Jeg kan helt klart bedre forholde mig til graviditeten nu end tidligere og lukker ikke længere af for det på samme måde. Men jeg har også efterhånden affundet mig med, at der nok bare ikke kommer de store tilknytningsfølelser til det i maven, og at det er ok. Jeg glæder mig til at få mit barn nu, dét kan jeg mærke - og det prøver jeg at fokusere på.
Jeg har det også sådan, at graviditeten ikke er noget jeg har lyst til at tale ret meget om - de praktiske ting er ok efterhånden, men hvis det går tættere på end det, så synes jeg det er ubehageligt. For jeg kan jo som regel ikke mærke de der ting, som folk forventer, når de spørger - og så bliver det bare en samtale, jeg virkelig gerne vil hurtigt ud af.
Det er også kun de nærmeste, jeg overhovedet har fortalt til, at jeg er gravid.
Jeg skal mødes med to veninder på fredag, som jeg ikke har set længe. De ved ikke, at jeg er gravid - det bliver sådan lidt sært at tage jakken af, og så har jeg ligesom fortalt, hvad der sker i mit liv. :genert:
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 12. apr 2016, 17:30

Jeg var til samtale i dag, og det gik fint.
Da jeg kom, syntes jeg helt sikkert, at jeg så lederen af min praktikafdeling - hjertet fløj op i halsen på mig, og jeg var virkelig glad for at min kæreste var med.

Men der var altså ingen fra min afdeling, der deltog i mødet - det var kun uddannelseslederen.
Vi havde en god snak. Hun var helt indforstået med lægens og min egen vurdering af, at jeg ikke bliver rask, inden min barsel starter.
Så aftalen er, at vi tales ved, når jeg nærmer mig slutningen af min barsel, så kan vi tage udgangspunkt i, hvordan jeg har det der - om vi skal lave nogle særlige aftaler; jeg skal ikke tilbage til samme afdeling igen.
De forlænger min aftale i forhold til de måneder jeg misser pga. sygdom og barsel (det skal de, men det var godt at få det bekræftet).
Hun virkede meget opsat på at gøre, hvad hun kunne, for at give mig lysten til faget tilbage, så jeg kan afslutte uddannelsen på en god måde.

Alt i alt en lettelse at få lukket det kapital - nu har jeg ro i forhold til det i rigtig lang tid.
15
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 2. aug 2017, 21:22

Jeg kom til at tænke på denne tråd i dag, da jeg troede, jeg så min tidligere elevansvarlige på sygehuset, da jeg var på vej hjem.
Min krop reagerede med det samme med en ubehagelig panikfølelse.

Jeg blev ærgerlig over, at det blev håndteret så dårligt fra afdelingens side og sluttede på en måde, så det stadig gibber i mig ved tanken om at støde ind i mine gamle kollegaer - eller når jeg ser deres navne på et notat.

Men det gav mig også lyst til at give jer en opdatering, nu hvor jeg halvandet år efter er tilbage på arbejde igen.
For det betød så meget for mig i situationen at kunne læsse af herinde, og jeg sætter stor pris på den støtte I gav mig.

Det var virkelig ubehageligt at mærke, hvor voldsomt man kan blive påvirket på relativt kort tid. Det er noget, jeg vil prøve at tage ved lære af.
Da jeg sidste år officielt gik på barsel og ikke længere var sygemeldt, begyndte jeg stille og roligt at få det bedre, og det endte heldigvis ikke med at udvikle sig til en efterfødselsreaktion, som jeg var bange for dengang.
Men jeg har ikke glædet mig til at skulle tilbage på arbejde overhovedet. Jeg har prøvet at gennemtænke mange muligheder for, hvordan jeg kunne undgå det. Tanken om at skulle være i det fag igen gjorde mig træt og opgivende. Det føltes præcist som titlen på tråden; ligegyldigt.

Men min barsel fik jo en ende, og jeg forsøgte at tro på det bedste.
Nu er jeg i gang med 3. uge på min nye afdeling og det er gået så godt!
Jeg er landet på en afdeling, hvor det føles som om, der er et helt andet menneskeligt overskud.
Mine kollegaer viser interesse både for mig som menneske og for at lære mig, hvordan de forskellige opgaver skal løses.
Når jeg møder om morgenen, ved jeg, hvad jeg skal lave. Og jeg bliver sat ordentligt ind i tingene, så jeg rent faktisk forstår, hvad jeg laver og selvstændigt bliver i stand til at afslutte, det.
Den følelse jeg havde mit første praktiksted af at bidrage med noget væsentligt og af at være i et fag med mange muligheder og spændende opgaver, kan jeg allerede mærke igen.
Hver dag er jeg glad for at tage på arbejde. Det er simpelthen så dejligt.
30
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2582
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 176
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3854

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Anlewi » 3. aug 2017, 04:24

Sikke en dejlig opdatering
0
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2137
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 429
Likede indlæg: 5338

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Skralde » 3. aug 2017, 05:27

Hvor er det en dejlig opdatering :kys:
0
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 22. feb 2018, 21:51

En sidste opdatering, for nu kan jeg lukke det her kapitel helt, i morgen er jeg nemlig færdiguddannet. :danse:

Det sidste halve år har været kæmpehårdt med et lille barn, nogle meget lange dage pga. 3 timers transporttid dagligt og arbejde med vores virksomhed om aftenen og i weekenderne.
Jeg har haft et fantastisk praktikophold, har lært så meget og har fået min faglige selvtillid tilbage. Praktikafdelingen ville gerne have beholdt mig, men pga. afstanden har jeg selv ønsket at søge noget andet. Jeg kommer til at savne mit arbejde, patienterne og nogle vidunderlige kolleger.

I tirsdags var jeg til eksamen og fik 12 for den og min fagprøve, og i morgen er jeg så officielt helt færdig som elev.
Jeg har fået et job, jeg virkelig gerne ville have - det første jeg søgte - på det sygehus jeg allerhelst vil arbejde på. Jeg har hilst på mine nye kolleger, der glæder sig, til jeg starter, og det gør jeg virkelig også.

For 2 år siden troede jeg simpelthen ikke på, at jeg ville ende her, men det gjorde jeg!

Jeg er glad, stolt og lettet - og stadig meget taknemmelig for den hjælp jeg fik herinde, dengang det hele var rigtig svært.
Så tak - igen - og YAY!
50
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7062
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13274

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Rapfisk » 22. feb 2018, 21:55

YAY! Sådan!

Denne tråd burde være pligtlæsning for alle i livets skyggedale.
2
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10021
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14759

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Juki » 22. feb 2018, 21:57

Tillykke! :pompom:
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3978
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5196

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf girl_beat » 23. feb 2018, 06:27

Stort TILLYKKE med det hele :blomst:
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Myth
Indlæg: 565
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 730

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Myth » 23. feb 2018, 08:07

Tillykke med uddannelsen.
1
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Stitch » 23. feb 2018, 08:17

Sikke en dejlig opdatering! Tillykke med uddannelsen og det nye job :)
1
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Sorenspige
Indlæg: 7047
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 966
Likede indlæg: 9300

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sorenspige » 23. feb 2018, 14:23

Hvor er det dejligt at læse :banan:. Stort tillykke med uddannelsen og dit nye job.
1
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24604
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3192
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36689

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Daine » 23. feb 2018, 15:33

Tillykke med både din uddannelse og dit job. Alt det bedste til dig :blomst:
1
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.

Tilbage til "Livets forhold"