Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9480
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7799

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sophies-mor » 5. apr 2016, 07:09

thomassneum skrev:
Sophies-mor skrev:
thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Det burde du.


Altså det første.. ik?
Ved godt at jeg har nogle udfordringer med at udtykke mig.. Jeg har ingen intentioner om at irettesætte eller værre. Jeg prøver bare at give mit besyv med.

Jeg mente, at du burde læse tråden :)
Grow up er ikke helt løsningen her. I mange tilfælde, jo. Men ikke lige her.

:)
1
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 5. apr 2016, 10:00

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Huh?
3
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 8977
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1010
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21796

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Purple Haze » 5. apr 2016, 10:03

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)



Ah, så hvis man er syg, så skal man bare tage sig sammen?

Det skal nok hjælpe....

Har du brækket benet? Det skal løbes væk!
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59497

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. apr 2016, 15:38

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Er du sikker på, at du overhovedet har læst en eneste linie af denne tråd?
Da jeg var færdig med dit indlæg, tænkte jeg, at du var kommet til at poste det et forkert sted, for jeg kan virkelig ikke se nogen som helst sammenhæng med Danseprinsesses historie, ikke engang med hendes sidste indlæg.

Det er ikke for at censurere dig, men jeg synes virkelig, at du skal få set på dit indlæg igen og enten rette det til efter at have læst tråden eller simpelthen slette det, for som det er nu, kommer du til at fremstå som en umådelig dum skid, hvilket du jo slet ikke er.
4
Blonderella
Indlæg: 124
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 287

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Blonderella » 5. apr 2016, 18:16

Dikus skrev:Noget af det, man tit glemmer, er, at omvæltninger i livet OGSÅ stresser, selvom de er positive. Folk har en tendens til at tro, det kun er negative ting og overdreven travlhed - men sådan er det ikke. Rigtigt mange nedture begynder med, at tingene pludselig falder på plads. Alt det, man krampagtigt har holdt sammen på for at få til at lykkes, går i opfyldelse. Og så slipper man det krampagtige tag - og pludselig sker der en hel masse inden i en, man ikke havde set komme!


Wow... der gav du mig en kæmpe aha oplevelse... jeg gik ned med depression og/eller stress for 2 år siden. Kort tid forinden havde jeg fået drømmejobbet og var flyttet ind i drømmehuset, 150 km fra den tidligere bopæl, og nu istedet tæt på min familie. Og BUM! Så ramlede det. Jeg har helt seriøst haft enormt svært ved at forstå hvorfor jeg knækkede, men det giver ret god mening nu. 1000 tak :blush:
3
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10021
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14759

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Juki » 5. apr 2016, 18:24

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Brugbart og sympatisk, eller.. :gruble:
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Fru Sunshine » 5. apr 2016, 18:30

Du kan roligt tage din kæreste med.
Og jeg forstår godt din reaktion på det logo.

Jeg kan ikke passere bygrænsen for min tidligere arbejdsplads, og jeg får kvalme og rysteture, når jeg er nødt til at køre på vejen mod den by.
Og nu er det snart et år siden, jeg blev fyret.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 07:16

Fru Sunshine skrev:Du kan roligt tage din kæreste med.
Og jeg forstår godt din reaktion på det logo.

Jeg kan ikke passere bygrænsen for min tidligere arbejdsplads, og jeg får kvalme og rysteture, når jeg er nødt til at køre på vejen mod den by.
Og nu er det snart et år siden, jeg blev fyret.


Det føles helt afsindigt, at kroppen kan reagere så stærkt - men det er et kraftfuldt signal den sender.

Jeg prøver at tænke positivt om det møde. Tror det er vigtigt, jeg får lukket det så godt jeg kan lige nu, så jeg forhåbentligt kan vende tilbage efter min barsel og få afsluttet uddannelsen uden den slags panikfølelser i kroppen.


Tak for alle jeres søde hilsner. :kys:
1
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 07:25

Og jeg vil lige nævne at der oftest kun lige kort bliver spurgt til hvem jeg er, nu jeg sådan helt naturligt bare går med ind til diverse møder/samtaler/operationer.

Men derfra bliver intet nævnt, nogle gange tales der nærmest kun til min kæreste andre gange er jeg en del af samtalen, det afhænger af hvad emnet er.

Jeg kan så sagtens finde på at afbryde og stille spørgsmål, hvis min kæreste ikke selv får det gjort. Fordi vi som regel har talt om det tidligere og jeg også ved hvad han gerne vil vide. Jeg er jo engageret på en anden måde og tager det ikke så personligt.

Bagefter er det en klar fordel under alle omstændigheder, da jeg husker andre ting end min kæreste... især de gange han har brugt mest energi på ikke at gå i panik og nærmest ikke har hørt noget.

Så gør det endelig.
2
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2137
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 429
Likede indlæg: 5338

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Skralde » 6. apr 2016, 07:41

Du kan sagtens tage din kæreste med :gogo: Det glæder mig at du trods alt har fået det bedre og ikke mindst at du fortsætter med at lytte til din krops signaler :kys:
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8874
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25434

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Madam Pomfrey » 6. apr 2016, 07:41

Dejligt at læse du har det bedre og at det går den rette vej.
Det var også det indtryk jeg havde ifht. de indlæg du har postet rundt omkring, at glæde og overskud kunne fornemmes.
Og hvor er jeg glad for at læse om et positivt læge-skifte, det har været den helt rette beslutning.

Selvfølgelig er det helt ok at du tager din kæreste med på mødet, jeg tror faktisk det er en rigtig god ide at det er ham, for han har kendt dig så længe, og før stress, han kan være en god formidler af dit psykiske helbred og velvære, og også fastholde dig i ikke at pakke ting ind og gøre dem mindre alvorlige end de faktisk er, formidle fakta, virkelighed.
Og så er det en person du elsker, og stoler på - det tror jeg er en klar fordel.

Min veninde der kæmpede en sej kamp med depressioner, hun havde sin søster med til div. kommunale møder, det var en stor tryghed.
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 07:48

Buller skrev:Og jeg vil lige nævne at der oftest kun lige kort bliver spurgt til hvem jeg er, nu jeg sådan helt naturligt bare går med ind til diverse møder/samtaler/operationer.

Men derfra bliver intet nævnt, nogle gange tales der nærmest kun til min kæreste andre gange er jeg en del af samtalen, det afhænger af hvad emnet er.

Jeg kan så sagtens finde på at afbryde og stille spørgsmål, hvis min kæreste ikke selv får det gjort. Fordi vi som regel har talt om det tidligere og jeg også ved hvad han gerne vil vide. Jeg er jo engageret på en anden måde og tager det ikke så personligt.

Bagefter er det en klar fordel under alle omstændigheder, da jeg husker andre ting end min kæreste... især de gange han har brugt mest energi på ikke at gå i panik og nærmest ikke har hørt noget.

Så gør det endelig.


I mit indkaldelsesbrev foreslår de evt. at tage tillidsrepræsentanten med. Det er ret sigende, at jeg aldrig er blevet præsenteret for vores tillidsrepræsentant og ikke aner, hvad vedkommende hedder.

Min kæreste har siddet på den anden side af bordet i rigtig mange af den slags samtaler, han har haft mange elever og kender procedurerne og reglerne. Det er en stor tryghed for mig, fordi jeg ved, han kan håndtere det på en professionel måde, hvor jeg jo virkelig bare er i mine følelsers vold lige nu. Den tryghed ville jeg have svært ved at finde hos et menneske, jeg aldrig har mødt før.

Jeg tror bare jeg tænkte, at det virker lidt "jeg har taget min far med"-agtigt. Men jeg kan egentlig mærke, at efter den måde jeg blev behandlet på i forbindelse med det sidste møde, der skulle afholdes, så er jeg faktisk ligeglad med, hvad de tænker.
3
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 07:53

Danseprinsesse skrev:Jeg tror bare jeg tænkte, at det virker lidt "jeg har taget min far med"-agtigt. Men jeg kan egentlig mærke, at efter den måde jeg blev behandlet på i forbindelse med det sidste møde, der skulle afholdes, så er jeg faktisk ligeglad med, hvad de tænker.


Det har man måske også... men hvorfor tager man sin far med? Fordi man vil være sikker på at de andre opfører sig ordentligt. Ikke fordi man tror at man selv er en ogginok der skal have hjælp til at sidde ordentligt på stolen.

Det er et udsagn om at man forventer at dette møde skal forløbe ordentlig og efter bogen, det burde alle jo være interesserede i.


Og så har man måske også sin far med for at hjælpe med detaljer man ikke selv kan huske i kampens hede, eller som man ikke har set fordi man står midt i det hele og far står udenfor og kigger på en mens det sker. Det ved de også godt.
2
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3719
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11260

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 07:58

DD_81 skrev:Dejligt at læse du har det bedre og at det går den rette vej.
Det var også det indtryk jeg havde ifht. de indlæg du har postet rundt omkring, at glæde og overskud kunne fornemmes.
Og hvor er jeg glad for at læse om et positivt læge-skifte, det har været den helt rette beslutning.

Selvfølgelig er det helt ok at du tager din kæreste med på mødet, jeg tror faktisk det er en rigtig god ide at det er ham, for han har kendt dig så længe, og før stress, han kan være en god formidler af dit psykiske helbred og velvære, og også fastholde dig i ikke at pakke ting ind og gøre dem mindre alvorlige end de faktisk er, formidle fakta, virkelighed.
Og så er det en person du elsker, og stoler på - det tror jeg er en klar fordel.

Min veninde der kæmpede en sej kamp med depressioner, hun havde sin søster med til div. kommunale møder, det var en stor tryghed.


Tak. :kys:

Ja, det har været en stor lettelse at få en læge, som jeg føler bakker mig 100 % op. I går talte jeg med hende, fordi jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre i forhold til den mulighedserklæring, de har sendt med.
Hun sagde, at jeg roligt kunne tage til det møde og fortælle, at jeg på ingen måde vil blive rask inden min barsel starter - og at hun i øvrigt ikke synes, jeg skal lade dem presse mig til at køre det over på graviditetsbetinget sygdom, jeg er sygemeldt pga. psykisk belastning på min arbejdsplads, det skulle jeg bare holde fast i.
2
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf ajnaM » 6. apr 2016, 07:59

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Ej, ej, ej - man læser altså lige tråden, når det handler om sådan noget her. Din kommentar er totalt malplaceret. :tie:
3
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…

Tilbage til "Livets forhold"