Når det hele føles... ligegyldigt

[Madam Pomfrey]

Tak igen, det betyder virkelig meget, at I skriver. Undskyld jeg ikke lige får svaret på alt lige nu.

Jeg har sådan en brist, der gør, at jeg ikke kan finde ud af at sygemelde mig. Så jeg stod i morges for at tage på arbejde. Efter badet brød jeg grædende sammen for anden gang. Nu har jeg sygemeldt mig foreløbigt til på onsdag.

Godt du fik sygemeldt dig!

Og bare så du ved det, jeg synes altså ikke du er fjollet når du ikke kan finde ud af at melde dig syg. Jeg har det ligedan, er pligtopfyldende, og min barre for hvornår jeg er syg nok til at blive hjemme, den ligger højt, og markant højere end for mange af mine kollegaer.
Men når bl.a jobbet er det der gør dig syg, skidt tilpas, så er det altså vigtig at sige stop!

Havde en ung kollega der kæmpede med stress og depression, og som selv valgte at komme tilbage, og på fuld tid. Hun magtede ikke pga. ansvarsfølelse og trygheden i en ansættelse, selv at sige op. Hun blev derfor opsagt, og hun gav efterfølgende udtryk for at det var en gigantisk lettelse. At i det øjeblik det var sagt, at hun var opsagt, der fik lettede byrden på hendes skuldre markant, at tingene blev lysere og lettere.

Mistrivsel i ens hverdag, i ens job, det skal man tage dybt alvorligt, også selvom det er vanvittig svært

[superboa]

Det lyder som om du "har fået det bedste ud af din dårlige dag" ved at få lagt den sygemelding

[Sorenspige]

Jeg sender dig masser af og . Det er ikke meningen, at du skal have det sådan - gravid eller ej.

Er der ingen mulighed for at rykke afdeling eller lignende på din elevplads?

[achillaxedprune]

Først og fremmest: Mange gange tillykke med graviditeten!

Dernæst: Godt at læse du har sygemeldt dig og kontaktet lægen. Jeg håber, at du får en afklaring eller i det mindste kommer lidt nærmere en forståelse af, hvad der er på spil. Jeg tror dog på - ud fra hvad jeg kender til dig fra debatten - at du også klarer denne forhindring... For du er faktisk sk*de sej, og du kommer til at få et lige så sejt lille barn. Og du skal nok blive glad igen. Det er jeg sikker på.

[Danseprinsesse]

Snak med din sundhedsrepræsentant på arbejdet, hvis I har sådan én. Hør om din arbejdsplads er medlem af Falck Healthcare - der kan du få 10 lektioner gratis psykolog, og mere, hvis din psykolog mener det er nødvendigt. Evt. om de har en anden form for sundhedssikring for medarbejdere.

Umiddelbart synes jeg det kunne lyde som stress - fordi det var sådan jeg havde det, da jeg havde stress. Det med at du græder, fordi du skal på arbejde, det er altså ikke normalt. Og ting, der ikke er normale kan afhjælpes!! Det synes jeg er betryggende. At man kan få det bedre igen.

Et læge-besøg er helt sikkert på sin plads! Hvis din læge ikke tager dig seriøst, så få en anden læge.

Da jeg havde stress var jeg oppe ved en ung fløs på mit lægekontor. Han mente at jeg kunne komme tilbage på fuld tid inden udgangen af måneden. Jeg kunne ikke trække vejret, men kunne kun gispe et "ok".
Siden kom jeg ind til en anden, dygtigere, læge, der omgående skrev en sygemelding til mig - som ikke var tidsbestemt.

Stakkels dig!

Hvordan sover du forøvrigt?

Jeg føler ikke rigtig, at min læge hørte mig. Hun hørte kun det med, at jeg er ked af min arbejdsplads, og så handlede det hele om det. Hun sagde, at det var ikke en sag for lægen - og selvom det følgende ikke var direkte det hun sagde, så kunne hun næsten ligeså have sagt "jeg synes du skal kontakte din arbejdsgiver, de plejer at være meget lydhøre over for den slags problemer..."

Jeg sover rigtig dårligt. Kan ikke falde i søvn for uro i hovedet og i kroppen, og så vågner jeg utallige gange i løbet af natten. Det føles som om, jeg kan sove hele tiden.

[Danseprinsesse]

Jeg sender dig masser af og . Det er ikke meningen, at du skal have det sådan - gravid eller ej.

Er der ingen mulighed for at rykke afdeling eller lignende på din elevplads?

Det håber jeg, at der er.

Jeg har vendt det med min kæreste og en veninde i dag, fordi jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an.

Jeg har tidligere nævnt nogle af mine frustrationer for min elevvejleder. Intet er ændret og hun har ikke fulgt op på det.
Der foregår rigtig meget bagtaleri og snakken bag ryggen på afdelingen, og jeg har ikke nogen tillid til min vejleder. Jeg kender hende ikke. Ser hende måske tilfældigt 1 gang i ugen, hvis hun kommer forbi kontoret, hvor jeg sidder - det er ikke altid, hun hilser på mig.

Men jeg synes måske på en måde, at jeg burde starte med at prøve med selv at løse det på afdelingen.

Det jeg selv har mest lyst til, er at kontakte uddannelseskoordinatoren, som står for ansættelsen af eleverne i regionen, og fortælle hende at jeg ikke trives på afdelingen.

[Danseprinsesse]

Hvis du skal sygemeldes, så skal der jo en læge til at gøre det. Det samme hvis du skal have en henvisning til en psykolog.

Synes, at du skal kontakte en anden læge. Hvis du ikke får taget det her i opløbet, så kan det få langvarige følger. Dit og babys helbred er langt vigtigere end dit arbejde.

Og så skal du lige have et par af de her

PS Jeg fik en lignende besked fra min læge, da jeg for år tilbage gik til læge med lignende symptomer ("gå til din fagforening" ). Holdt den gående i små otte måneder efter det, så gik jeg for hårdt ned med stress.

Jeg blev også ret vred bagefter, hun talte lidt til mig, som om jeg var idiot. Jeg går jo til lægen, fordi jeg er bekymret for mit helbred, ikke fordi jeg har brug for råd om, hvem jeg skal kontakte om et problem på min arbejdsplads.

Jeg fortalte, at det bekymrer mig, at jeg ikke mærker glæde over min graviditet. Hun svarede, at "baby tager ikke skade af, at mor er lidt ked af det, så det skal du ikke være bekymret for". Jeg fik sagt, at det ikke er det, der bekymrer mig - jeg fik ikke lov til at få sagt, at det bekymrer mig, at jeg føler mig ligeglad med baby.

Om 14 dage skal jeg til 1. jordemoderbesøg, så det er min livline lige nu. Der burde komme en afklaring omkring min elevplads inden da, og så må jeg se, om det har en positiv effekt. Ellers håber jeg, at hun er mere lydhør.
Desuden insisterede jeg på en ny tid hos lægen om 3 uger.

Hvis jeg undervejs føler, at det ikke går, så må jeg prøve med en af de andre læger...

[Danseprinsesse]

Det lyder som en god ide at kontakte uddannelseskoordinatoren!

Og... En ny tid ved lægen, hvor du tager din kæreste med? Nogle gange kan det være meget svært at trænge igennem med, hvor dårligt man har det... når man helst vil have det godt. Der vil din kæreste garanteret være bedre til at holde samtalen på sporet.

Jeg havde ham med i dag.

[Madam Pomfrey]

Jeg håber du tager mod til endnu en lægesamtale, -evt. ved en anden læge?
Hun lyder ikke specielt empatisk og lydhør!?
Næste gang så skriv tingene ned, det er noget nemmere at trumfe igennem at man har x antal bekymringspunkter, og man bliver jo ikke hylet ud af den, og får glemt tingene man egentligt gerne ville sige.

Og så kontakt da din uddannelsesvejleder! - det er da en ærlig sag ikke at have kræfter og overskud til at deale med tingene helt på egen hånd!

[DetSorteCirkus]

Jeg kom desværre til at tænke på din læge, da jeg læste dette debatindlæg

http://jyllands-posten.dk/debat/breve/E ... robusthed/

[Fru Sunshine]

Er det ikke stadig sådan, at når man sygemelder sig, så skal arbejdspladsen selv indhente erklæring fra lægen?
Altså så man bare sygemelder sig på sit job, og så må arbejdsgiver selv indhente sygeerklæring?

[Fru Sunshine]

Hvordan går det med dig DP?

[Juki]

Jeg får lyst til at give dig en krammer!

Det er så hårdt at blive mødt med modstand, når man åbner op og gør sig sårbar.
Som du selv siger er det jo ikke for sjov du tager til lægen.

Og så vil jeg sige at det kan godt være du har det skidt, men du virker stærk og målrettet. Hold fast i det!

Håber på det bedste for dig.

[Danseprinsesse]

Hvordan går det med dig DP?

Jeg synes det er lettet en smule. Jeg havde en forholdsvis normal weekend, hvor jeg var i stand til at lave en smule uden at bryde sammen konstant.

I torsdags talte jeg med vores uddannelseskoordinator, som var rigtig behagelig og forstående at tale med - og som syntes jeg skulle forblive sygemeldt resten af ugen.
Hun foreslog, at der afholdes et møde med afdelingen, som skal arrangeres af en uddannelsesleder, som skal være der som min "bisidder". En løsning kan være, at jeg flytter til en helt anden del af afdelingen med en anden elevvejleder. Men hun lovede mig også, at hvis afdelingen ikke havde en ordentlig løsning, så ville hun flytte mig helt fra afdelingen.

Fredag modtog jeg en indkaldelse fra uddannelseslederen til et møde tirsdag formiddag, og jeg kunne godt overskue at tage på arbejde i dag.
Her i formiddags fik jeg en mail om, at min leder har bedt om, at mødet i morgen blev aflyst. Jeg har spurgt, hvad det betyder - om der bliver indkaldt til et nyt møde, men har ikke fået svar.
Så lige nu er jeg lidt... meh...
En af de andre elever var lige forbi for at spørge til mig, og hun kunne fortælle, at jeg er blevet drøftet på deres tavlemøde i fredags. Det kommer desværre ikke som nogen overraskelse for mig.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at min leder synes mødet skal afholdes uden andre til stede end hende, min elevvejleder og så mig. Det kommer ikke til at ske.

[Danseprinsesse]

Jeg er så vred, at jeg ryster lige nu.

Jeg har fået svar på den mail, jeg sendte til uddannelseslederen i går. Ganske rigtigt, min leder vil afholde et møde med mig alene og har dermed valgt at ignorere den aftale, som er lavet med uddannelseskoordinatoren.

Ej, men jeg er helt målløs...