Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 15. jan 2016, 17:13

Rakel skrev:
Danseprinsesse skrev:
Annione skrev:Jeg synes det er rigtig fint, at I kigger på en masse andre muligheder.
Ikke desto mindre, så er det virkelig vigtigt, at du føler du er klar til det. Hvis det er stress, så hjælper det ikke at komme over i en ny afdeling - så hjælper det at blive sygemeldt og komme i behandling. Stress bliver kun værre af at ignorere det.
Så husk at mærk efter, helt ned i maven - mærk hvordan du har det!!

Tag evt. alle de stress-tests, der findes på nettet. Bliver de røde, hele vejen rundt, så er der noget galt!

Husk at din søvn, især i denne tid, baby og muligvis stress, er super vigtig.

Forøvrigt er din leder en idiot!


Jeg er nok også der lige nu, hvor jeg ikke tror på, at det hele løser sig ved at skifte afdeling.

Jeg følte mig kørt helt over efter i tirsdags, hvor både jeg selv og andre overskred mine grænser, og jeg røg bare endnu længere ned. Har været sygemeldt igen siden.
I nat har været helt forfærdelig.

Koordinatoren er ikke vendt tilbage, så jeg ved stadig ikke, om jeg kan blive flyttet til en anden afdeling. Jeg er efterhånden også ligeglad...

Vi var til skanning i går. Og det var endnu et slag. Jeg kan ikke mærke nogen interesse for eller tilknytning til det vi så, har ikke rigtig magtet at kigge på billederne, vi fik med.

Jeg skal nok prøve at bestille en tid hos en anden læge på mandag og håbe på vedkommende gider tage mig seriøst.


Er du tilknyttet en JM? Eller fået en tildelt? Ring til hende og få en tid så hurtigt du kan. De er ofte bedre end lægerne til at kommunikere med sårbare gravide - og dét er det ok at være! JM ved, om der er tilbud, som du kan have nytte sf.

Du skal fuldtidssygemeldes og have 100% ro - hvis du vil høre min mening. Kan de kæreste gå med til lægen?


Jeg troede jeg skulle til jordemoder i næste uge, men jeg havde taget fejl af datoen. Der er lidt over en måned til min første tid, de er åbenbart meget pressede, så jeg ved ikke, hvem "min" jordemoder bliver.

Ja, han kan godt tage med mig.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11141
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1323
Likede indlæg: 24811

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. jan 2016, 17:21

Altså, jeg tror på, at nogle raske kvinder ikke føler glæde ved deres barn, hvis de er ufrivilligt gravide eller er stærkt socialt belastede, men jeg tror ikke på, at en rask kvinde, der som du virkelig har glædet sig til at blive mor, har det sådan, som du beskriver.
Det er mig en gåde, at din læge ikke tager dine symptomer alvorligt. Det er faktisk skandaløst.
Og meget, meget synd for dig :ae:

Forhåbentlig er lægens reaktion også så usædvanlig, at du vil blive mødt helt anderledes af en anden læge og din jordemoder.
5
Sorenspige
Indlæg: 2422
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 349
Likede indlæg: 1913

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sorenspige » 15. jan 2016, 22:12

Jeg forstår heller ikke, at din læge ikke tager alvorligt, at du ingen glæde føler ved graviditeten, når den har været ønsket og planlagt. Selvom alle reagerer forskelligt, og der skal være plads til, at ikke alle gravide går amok i babysnak og drømme, så vil jeg mene, at det er noget, som skal tages alvorligt.

Vi er jo ca. lige langt henne, og det lyder sent, at du først kan komme til en jordmoder om over en måned. Jeg skal allerede om knap 2 uger, selvom det er mit 2. barn.

Hvis du på nogen måde har overskud til det, kan du ringe til jordmoderkonsultationen og forklare din situation. De fleste steder har også særligt uddannede jordmødre, som tager sig af gravide med forskellige problemstillinger.

Jeg vil også lige sige, at jeg synes, du er super sej, fordi du er ærlig omkring de følelser. Jeg tror også, at netop det er med til, at du hurtigt kan få det bedre med den rette hjælp.
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9337
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1302
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12192

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Fru Sunshine » 15. jan 2016, 22:33

Jeg synes, du skal overveje en psykolog.
Det lyder rigtig meget som en form for depression.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 16. jan 2016, 06:31

Jeg synes også, det er afsindigt hårdt, at min efterspørgsel på hjælp bliver ignoreret. Jeg føler, at jeg har prøvet at være hudløst ærlig med, hvor skidt jeg har det, men det er som om ingen lytter.
Jeg aner ikke, om det her skyldes hormoner, dårligt arbejdsmiljø, stress eller depression - jeg ved bare, at jeg på ingen måde er mig selv. Jeg føler slet ikke, at jeg kan være i mig selv.
Jeg kan slet ikke bære, at det her også kommer til at påvirke min kærestes oplevelse af at skulle være far. Han er så glad og lykkelig, og jeg dræber det totalt. Det har jeg nok grædt over 20 gange siden i torsdags.

Det er en god idé at kontakte jordemoderafdelingen. Det gør jeg, hvis mit besøg hos en anden læge ikke hjælper - og måske alligevel.
Jeg tror, jeg vil få min kæreste til at hjælpe mig med at skrive de ting ned, som vi ser som tegn på, at der er noget galt. Så har jeg noget konkret at sige til lægen.

Tak fordi I lytter og tager mig seriøst.
4
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3241
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 692
Likede indlæg: 6344
Kontakt:

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Annione » 16. jan 2016, 06:51

Jeg kan ikke se, om du har svaret på, om din arbejdsplads er medlem af Falck Healthcare? Igennem dem kan du få en psykolog med det samme. Det tror jeg alvorligt du har brug for. NU!
1
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 16. jan 2016, 06:58

Annione skrev:Jeg kan ikke se, om du har svaret på, om din arbejdsplads er medlem af Falck Healthcare? Igennem dem kan du få en psykolog med det samme. Det tror jeg alvorligt du har brug for. NU!


Det ved jeg ikke, om de er. Jeg er ansat i en region - ved ikke hvordan jeg kan undersøge det..
0
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3241
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 692
Likede indlæg: 6344
Kontakt:

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Annione » 16. jan 2016, 07:08

Danseprinsesse skrev:
Det ved jeg ikke, om de er. Jeg er ansat i en region - ved ikke hvordan jeg kan undersøge det..



Det ved din tillidsrepræsentant. Og din sikkerhedsrepræsentant.
Jeg tror de fleste offentlige virksomheder er medlem. Fødevarestyrelsen er i hvert fald.

Du kan også bare ringe til Falck Healthcare og spørge.
0
Buller
Indlæg: 906
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 65
Likede indlæg: 1223

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 16. jan 2016, 09:18

I stedet for at prøve at gå efter at træffe din JM, så gå efter at mødes med den sundhedsplejerske der kommer til at være tilknyttet dig og dit barn.
De er specialisterne på forældre/barn trivsels området og vil hellere end gerne hjælpe jer godt på vej.

Man har en vis tendens til at glemme dem eller kun tænke på dem som dem der kommer forbi og måler og vejer ens barn, men de kan meget mere end det, og så har de tid og interesse i det, for det er netop det fagområde de har valgt at specialisere sig i.

Så ring til din kommune, eller evt. til sundhedsscenteret i kommunen, det plejer at være der de opholder sig, og få en snak med dem om situationen.
2
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 19. jan 2016, 22:08

polavyk skrev:
Dikus skrev:Hector desværre mange har en tendens til at tro, at velformulerede forklaringer om, man har det skidt, er det samme som, at alt er fint.

Jeg har i hvert fald oplevet det mange gange på sygehuse. Helt ned til det latterlige:

Læge: Gør det ondt?
Mig: Ja
Læge: På en skala fra 1-9?
Mig: 9
Læge arbejder videre og kort efter besvimer jeg.
Og læge bebrejder mig, jeg slet ikke fortalte, det gjorde ondt... Og nej. Det tæller åbenbart ikke at sige 9. Man skal også vise fysiske tegn... Ellers overdriver man nok bare.


Det har jeg også oplevet i flere sammenhænge under min udredning til pension. Det virker bedst, hvis man kommer til at græde- det er ikke nok at sige, at man har det virkelig dårligt og beskrive en masse symptomer. Jeg lærte at sige, at min læge havde sagt, at jeg var alt for god til at holde facaden, og at jeg fremstod bedre end jeg var, fordi jeg var så velformuleret.

Det er ligesom at gå til eksamen - man skal lære, hvad de efterspørger, så man kan levere varen. (Ikke sådan at forstå, at man skal lade som om man græder)


Jeg var helt opløst første gang hos lægen allerede inden jeg begyndte at tale.

Men jeg er nok sådan en, der ret hurtigt lukker helt ned, hvis jeg ikke føler mig hørt. Jeg giver op og så kan det måske godt virke som om, at "nu er vi kommet frem til en god løsning".
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 19. jan 2016, 22:20

Læge nr. 2 tog mig heldigvis lidt mere alvorligt, men jeg startede også med at sige, at jeg ikke følte mig hørt sidste gang.

Han sagde, at det tyder på en svær depression (ud fra 10 minutters samtale og nogle tests). Han gav mig noget at sove på og en tid om 2 uger, hvor jeg skal tage de samme tests - hvis billedet stadig så ud på samme måde, mente han, at der skulle medicinsk behandling til.
Jeg spurgte ham, om jeg burde tage på arbejde - "hvis du føler for det". Ved ikke helt hvad det er for et svar.
Så ja, jeg blev hørt, men føler mig stadig overladt til mig selv. Måske forventer jeg for meget for hurtigt.

I hvert fald ringede jeg direkte til jordemoderkonsultationen efterfølgende og forklarede situationen, de fandt et afbud til mig på fredag.
7
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 19. jan 2016, 22:29

Dikus skrev:Godt med afbud på fredag.

Og lad være med at føle for at tage på arbejde. Tag dig selv alvorligt! (Fortsat)


Det var også, hvad vi blev enige om herhjemme, at "det føler jeg ikke for".

Jeg har intet hørt fra koordinatoren og har ikke magtet at kontakte hende. Kan slet ikke overskue noget som helst i forhold til den elevplads lige nu. Jeg har sygemeldt mig efter gældende regler (til min elevvejleder) og lige nu ligger den der.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11141
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1323
Likede indlæg: 24811

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 19. jan 2016, 22:54

Jeg kan godt forstå, at lægens svar undrede dig.
Man tager ikke på arbejde med svær despression, og det er det, han mener, at du fejler.
Jeg kunne måske forstå det, hvis du trivedes på din arbejdsplads og derfor ikke brød dig om at stoppe fra den ene dag til den anden. At han så ikke ville modsætte sig, at du smuttede forbi og sagde på gensyn, pakkede nogle ting sammen, eller hvad der nu var vigtigt for dig. Under de nuværende omstændigheder er det derimod et vagt svar.

Hvorom alting er, du er blevet taget alvorligt og ser også ud til at blive det hos jordemoderen, og de to ting er det vigtigste.
Hvis det med elevpladsen kører rundt i hovedet på dig eller på et tidspunkt begynder at gøre det, synes jeg, at du skal bede din kæreste sende en formel mail på dine vegne til rette vedkommende om, at der skal klarhed på tingene fra deres side. Du har kommunikeret dine behov og ønsker ud, så den ligger hos dem nu.
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1943
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 387
Likede indlæg: 3422

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 20. jan 2016, 10:41

DetSorteCirkus skrev:Jeg kan godt forstå, at lægens svar undrede dig.
Man tager ikke på arbejde med svær despression, og det er det, han mener, at du fejler.
Jeg kunne måske forstå det, hvis du trivedes på din arbejdsplads og derfor ikke brød dig om at stoppe fra den ene dag til den anden. At han så ikke ville modsætte sig, at du smuttede forbi og sagde på gensyn, pakkede nogle ting sammen, eller hvad der nu var vigtigt for dig. Under de nuværende omstændigheder er det derimod et vagt svar.

Hvorom alting er, du er blevet taget alvorligt og ser også ud til at blive det hos jordemoderen, og de to ting er det vigtigste.
Hvis det med elevpladsen kører rundt i hovedet på dig eller på et tidspunkt begynder at gøre det, synes jeg, at du skal bede din kæreste sende en formel mail på dine vegne til rette vedkommende om, at der skal klarhed på tingene fra deres side. Du har kommunikeret dine behov og ønsker ud, så den ligger hos dem nu.


Jeg har meget svært ved at stole på min egen dømmekraft lige nu, så det er rart at læse, at andre også synes, det var et mærkeligt svar.

Jeg har helt sikkert brug for, at der kommer ro på med den elevplads lige nu.
Jeg fik min kæreste til at hjælpe mig med at skrive en mail til hende, der har det overordnede ansvar for min uddannelse. Har fået fortalt, hvad lægen mener, jeg fejler og har også fået fortalt, at jeg er gravid.
Fik en rigtig rar mail tilbage, hvor hun beder mig stoppe helt op og kun tænke på mig selv - og ønsker mig varmt tillykke med graviditeten. Hun tilbyder også at give beskeden videre til min afdeling, og det har jeg takket ja til.

Det føles rigtig godt at få det ud af verden, men hvor er det hårdt. Jeg får så stærke fysiske reaktioner bare af at åbne min arbejdsmail, at jeg er helt udmattet nu.
7
d.d84
Indlæg: 72
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:06
Kort karma: 7
Likede indlæg: 78

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf d.d84 » 24. jan 2016, 07:06

Hvordan går det?
0

Tilbage til "Livets forhold"