Kørekort og erfaringer

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
DenBruneMunk
Indlæg: 2567
Tilmeldt: 8. jun 2017, 19:25
Kort karma: 17
Likede indlæg: 1059

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf DenBruneMunk » 28. maj 2019, 10:56

Du er ikke alene om at tage det sent.

Jeg fik kørekort som 30 årig, og var slet ikke glad for biler. Min arbejdsgiver var dog træt af jeg ikke kunne besøge kunder og møde til deres møder uden besværlige tog og bus ture, så jeg fik kørekort af virksomheden.
Idag er det vildt fascinerede at se på smarte biler, når bare de ikke ligger flat på jorden men måske mere er som en Mercedes Phantom og i den stil.

De første ture var svære og ja, koblings punkt på ældre biler er slet ikke som det er i 2019, biler kører jo af sig selv uden at træde på speeder, det gjorde gamle biler ikke. Koblings punkt var svært at finde som ny, og det er ikke noget man lærer på 8-10 køreture uden forudgående prøveture.

Men mange år efter, så har jeg nok glædet mig over at have et, aldrig fået en bøde, kun 1 parkerings ting, og så en masse pæne henvisninger fra politi på motorcykel men aldrig noget skilt og trukket til siden :)

Jeg dumpede til 1. køreprøve, manden mente min bil ikke var en sportsbil, og jeg ville være til gene for dem som kom fra højre når jeg trak ud foran dem og ville til venstre :( , det var måske korrekt, eller ikke. Det var en golf mener jeg og stærk nok til at trække sig op. Nå.....
Anden tur, gik perfekt, parallel parkering og 3. punkts vending og andet sjovt.

Kan godt afsløre at jeg har et par gange leget med teori prøver engang imellem når man keder sig, og logikken er glemt, så jeg klarer dem ikke fejlfri men synes ellers jeg klarer trafikken fint og meget agtpågivende i min færden i trafikken.

Held og lykke med kortet!
0
Ata
Indlæg: 1330
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 130
Likede indlæg: 2679

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Ata » 28. maj 2019, 18:38

Jeg havde vist minimum 25 timer. Og jeg var kun 23 år. :D
0
Ata
Indlæg: 1330
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 130
Likede indlæg: 2679

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Ata » 28. maj 2019, 18:39

Jeg dumpede i øvrigt første gang. Eneste ting i mit liv jeg er dumpet til!
0
didaa
Indlæg: 517
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 40
Likede indlæg: 614

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf didaa » 28. maj 2019, 18:59

TinaW skrev:
Grissebassen skrev:Det er jo ret kendt at man siger, at man først reelt lærer at køre bil efter man har fået kørekort. Jeg følte mig som sådan først tryg bag rettet en af de sidste lektioner inden køreprøven. Derfra og til jeg lærte at køre godt gik der lææænge.


Det bedste jeg gjorde for mig selv, var at jeg dagen efter at have bestået min køreprøve "blev hentet" af min far derhjemme (de var i sommerhus) og så kørte jeg i min mors bil, efter ham derop. Dagen efter igen kørte jeg så hjem, alene. Der var vel ca 50 km. hver vej.
Ellers kunne jeg snildt være endt som sådan en nervøs chauffør, der kun nødtvunget satte mig bag rattet.


Sådan en bilist er jeg desværre. Min mand er så træt af jeg ikke kører, men er helt uden rutine og bryder mig ikke om det. På trods af at jeg færdes helt hjemmevant på cykel i kbhs trafik, og sidste år fik vi ny bil med automatgear, for så skulle jeg nok begynde at køre. Skete så ikke :rulle:

Hvordan dælen kommer man igang?
1
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1884
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 286
Likede indlæg: 1679

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Panton » 28. maj 2019, 19:23

^^ jamen ud at køre med dig og hav en med ved siden af.

Jeg tog selv kørekort sent, var 31-32 år. Men jeg tog det i Kbh og følte mig virkelig godt rustet bagefter. Da jeg bestod køreprøven blev jeg hentet af min kæreste og vi kørte 300 km vestpå for at besøge nogle venner. Jeg kørte. Jeg tænkte ikke så meget over det, gjorde det bare.

Du kan godt, bare kom afsted.
0
Winners never quit
Quitters never win
#Highdrinkingnofood#
Ata
Indlæg: 1330
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 130
Likede indlæg: 2679

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Ata » 28. maj 2019, 19:30

didaa skrev:
TinaW skrev:
Grissebassen skrev:Det er jo ret kendt at man siger, at man først reelt lærer at køre bil efter man har fået kørekort. Jeg følte mig som sådan først tryg bag rettet en af de sidste lektioner inden køreprøven. Derfra og til jeg lærte at køre godt gik der lææænge.


Det bedste jeg gjorde for mig selv, var at jeg dagen efter at have bestået min køreprøve "blev hentet" af min far derhjemme (de var i sommerhus) og så kørte jeg i min mors bil, efter ham derop. Dagen efter igen kørte jeg så hjem, alene. Der var vel ca 50 km. hver vej.
Ellers kunne jeg snildt være endt som sådan en nervøs chauffør, der kun nødtvunget satte mig bag rattet.


Sådan en bilist er jeg desværre. Min mand er så træt af jeg ikke kører, men er helt uden rutine og bryder mig ikke om det. På trods af at jeg færdes helt hjemmevant på cykel i kbhs trafik, og sidste år fik vi ny bil med automatgear, for så skulle jeg nok begynde at køre. Skete så ikke :rulle:

Hvordan dælen kommer man igang?

Min veninde to et par køretimer, selvom hun havde kørekort. Det fik hende igang igen. :)
2
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 4307
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 875
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 10739

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Madam Pomfrey » 28. maj 2019, 20:14

jeg var 19 da jeg tog mit kørekort.
Jeg kan stadig huske rigtig mange detaljer fra den tid - turen i kravlegården, glatbane, de første køretimer på vej hvor 50 km i timen føltes som om jeg kørte helt sindsygt stærkt. Frygten og nervøsiteten over at skulle styre en bil, og alle de ting man skulle kunne på én og samme tid.

Min kørelærer var en lidt ældre herre der var meget ærlig og reel, og som fra start sagde at han altså ikke var ude på at vride pengene ud af os, men han ville hellere have at vi købte 5-10 ekstra køretimer ekstra, så vi var ekstra trygge og sikre i vores kørsel, fremfor at vi dumpede efter køretime nr. 20 som var minimum kravet. Og han havde også en meget lav dumpeprocent.
Jeg tror jeg havde en 27-28 køretimer i alt - og jeg gik glat igennem teori og køreprøve.

Set på min alder i dag, 37, så tror jeg faktisk jeg ville ha haft sværere ved at lære det, og at jeg ville ha været mere nervøs over det.
Jeg havde en kollega der knap 50 år gammel tog kørekort, og hun var oppe på 40+ køretimer inden hun følte sig parat til køreprøven, og hun var mega nervøs da hun skulle lære at køre bil.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 6281
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 770
Likede indlæg: 8430

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Pandesteg » 29. maj 2019, 08:32

Du får lige min historie, selvom du heldigvis ikke lyder til at være helt så langt ude som jeg var:

Jeg tog kørekort om 28-årig og var under hele forløbet virkelig angst for at køre bil. Det startede allerede i kravlegården, hvor det var en kæmpe stor idiot af en kørelærer som råbte og skreg af os. Kan huske jeg gik hjem og græd bagefter, fordi jeg følte jeg havde klaret det så elendigt og jeg synes på ingen måde det var sjovt at sidde bag rattet derefter.
Min kørelærer var god, meget rolig og forstående, men jeg følte slet ikke, at jeg havde styr på noget og køretimerne gik egentlig også så hurtigt og med ændret fokus fra time til time, at jeg slet ikke følte, at jeg nåede at finde tryghed i de ting jeg blev bedre ting fra gang til gang. Jeg tog nogle ekstra køretimer, men det ændrede ikke det helt store.
Efter køreprøven (bestod i første forsøg, selvom jeg lavede en del små bommerter i nervøsitet) kørte jeg ikke de næste mange år, da jeg på ingen måde havde lyst til det. Faktisk kunne det give mig mindre angstanfald, bare at tænke på at skulle køre bil.
7 år efter fik min mand så den geniale idé at vi skulle flytte på landet uden for lands lov og ret :D Så det var jo nødvendigt at tage tyren ved hornene og "generhverve" mit kørekort.
Jeg tog nogle rutinetimer hos en kørelærer med speciale i folk med køreangst (jep, its a thing) og det gik faktisk overraskende godt, selvom jeg synes det er pissestressende at køre med kørelærer :lol: Bagefter kørte jeg små ture i vores egen bil, den første tur (bortset en tom parkeringsplads) var ned til min far som på det tidspunkt boede 5 minutters kørsel fra os. Jeg var rædselsslagen, men jeg klarede det og det var den vildeste succesoplevelse! Jeg tvang mig selv til at køre, når vi skulle nogle steder, selvom det kunne give mig søvnløse nætter og hjertebanken i dagene op til jeg skulle køre. Jeg fik min egen bil kort inden vi flyttede og så var jeg på egen hånd med at køre til og fra arbejde. Der gik en del måneder hvor jeg faktisk følte at min livskvalitet var voldsomt forringet, fordi jeg var nødt til at køre bil hele tiden. Hvis jeg begik små fejl i trafikken, kunne jeg blive helt ude af den i timerne efter. Men. Stille og roligt begyndte jeg at få den der erfaring og rutine, som alle mennesker snakker om, at man får helt automatisk, når man kører bil. Og ja, det passer :D Nu er det 1,5 år siden at jeg steg ind i en bil for første gang efter min køreprøve og nu kører jeg helt uden at tænke over det. Jeg skal stadig blive lidt nervøs over at køre steder jeg ikke kender, men det er INTET ift. hvad det har været. Jeg kører mega lange distancer hver uge og har kørt rigtig meget alene rundt på sjælland og det er næsten lige før jeg synes, at det er hyggeligt at køre bil. Næsten :D

Så, for at blive en god og tryg bilist, så er der bare ikke andet for end at sætte sig bag rattet og køre :) Jeg synes det er helt fint at gøre det i sit eget tempo og hvis man ikke er tryg ved at køre fra København til Odense på sin allerførste solo-tur, så er det helt OK. Men stille og roligt så får man mod på at køre og får rutinen.

Et råd jeg vil give dig er, at når du har fået kortet og skal ud at køre, så kan det godt være en god ide at gøre det alene. Jeg havde i starten min mand med som støttepædagog, men for at være helt ærligt, så gik der ikke længe, før det var mere en irritation end en hjælp at få små kommentarer og udbrud og tydeligt mærke, at han ikke var tryg ved at køre med mig og skulle komme med råd, som jeg virkelig ikke havde brug for (du skal holde for rødt/du skal ned i fart når du svinger - alt sådan noget lidt Hyacint Bucket-agtigt som jeg godt vidste i forvejen og som var helt overflødigt at sige) og vi har faktisk været småuvenner efter bilture, fordi jeg ikke følte at han troede jeg kunne klare det. Men nu går det fint og han holder som regel sin mund, når det er mig, der kører (og han har faktisk sagt at han synes jeg kører godt - men om det er løgn ved jeg ikke :lol:)

Held og lykke med at tage kørekortet - you can do it!
5
I don't follow rules. I follow dogs. On Instagram.
Brugeravatar
SAGA
Indlæg: 584
Tilmeldt: 16. mar 2018, 12:15
Kort karma: 36
Likede indlæg: 840

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf SAGA » 29. maj 2019, 12:58

Jeg har haft kørekort i syv år, og jeg hader stadig at køre bil. Jeg kører dog rigtig meget fordi jeg bruger den på arbejde, i skoven med hunden og når jeg besøger folk.
Jeg tror dog aldrig jeg kommer til at føle mig tryg ved at køre bil, og det er ikke på grund af min egen kørsel, men fordi jeg ikke stoler på at andre kan køre bil. Jeg oplever alt for ofte at folk her hvor jeg bor tror at de ejer hele verden.

Det samme oplevede jeg da jeg tog kørekort. Jeg tog det sammen med et rent drengehold, og jeg tror de skulle vise sig. Det endte med at kørelæren altid var sur og det gjorde mig usikker. Jeg kan ikke huske, hvor mange køretimer jeg havde, men jeg betalte i hvert fald for ekstra timer fordi jeg var så nervøs.
0
A dream is a wish your heart makes.
london
Indlæg: 133
Tilmeldt: 23. nov 2016, 11:41
Kort karma: 4
Likede indlæg: 205

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf london » 29. maj 2019, 21:06

Jeg tog kørekort som 20 årig og var absolut ikke en imponerende elev. På kravlegården satte min kørelærer sig ind i bilen og foreslog at jeg måske skulle prøve at sætte farten lidt op, så jeg kunne prøve andet end 2. Gear. Jeg havde så store problemer med at finde koblingspunktet, at vi kunne bruge evigheder på at komme af sted, når køretimen begyndte, at det var helt latterligt. Min helt store frygt var at holde for rødt ved en lyskurv, for jeg gik ofte i stå pga det dumme koblingspunkt, når vi skulle videre. Men det gik og jeg fik kortet al min nervøsitet til trods og så endda i første hug... altså køreprøven. I dag kan jeg slet ikke undvære at kunne køre bil og vi griner faktisk stadig af hvor elendig jeg var i min familie.
Bottomline er du skal nok komme efter det - to køretimer er ingenting, du lærer at lytte til bilen eller kigge på omdrejningstælleren, hvad der end virker for dig.
1
Brugeravatar
Kesha
Indlæg: 62
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:53
Kort karma: 5
Likede indlæg: 43

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Kesha » 31. maj 2019, 07:52

Pandesteg skrev:Du får lige min historie, selvom du heldigvis ikke lyder til at være helt så langt ude som jeg var:

Jeg tog kørekort om 28-årig og var under hele forløbet virkelig angst for at køre bil. Det startede allerede i kravlegården, hvor det var en kæmpe stor idiot af en kørelærer som råbte og skreg af os. Kan huske jeg gik hjem og græd bagefter, fordi jeg følte jeg havde klaret det så elendigt og jeg synes på ingen måde det var sjovt at sidde bag rattet derefter.
Min kørelærer var god, meget rolig og forstående, men jeg følte slet ikke, at jeg havde styr på noget og køretimerne gik egentlig også så hurtigt og med ændret fokus fra time til time, at jeg slet ikke følte, at jeg nåede at finde tryghed i de ting jeg blev bedre ting fra gang til gang. Jeg tog nogle ekstra køretimer, men det ændrede ikke det helt store.
Efter køreprøven (bestod i første forsøg, selvom jeg lavede en del små bommerter i nervøsitet) kørte jeg ikke de næste mange år, da jeg på ingen måde havde lyst til det. Faktisk kunne det give mig mindre angstanfald, bare at tænke på at skulle køre bil.
7 år efter fik min mand så den geniale idé at vi skulle flytte på landet uden for lands lov og ret :D Så det var jo nødvendigt at tage tyren ved hornene og "generhverve" mit kørekort.
Jeg tog nogle rutinetimer hos en kørelærer med speciale i folk med køreangst (jep, its a thing) og det gik faktisk overraskende godt, selvom jeg synes det er pissestressende at køre med kørelærer :lol: Bagefter kørte jeg små ture i vores egen bil, den første tur (bortset en tom parkeringsplads) var ned til min far som på det tidspunkt boede 5 minutters kørsel fra os. Jeg var rædselsslagen, men jeg klarede det og det var den vildeste succesoplevelse! Jeg tvang mig selv til at køre, når vi skulle nogle steder, selvom det kunne give mig søvnløse nætter og hjertebanken i dagene op til jeg skulle køre. Jeg fik min egen bil kort inden vi flyttede og så var jeg på egen hånd med at køre til og fra arbejde. Der gik en del måneder hvor jeg faktisk følte at min livskvalitet var voldsomt forringet, fordi jeg var nødt til at køre bil hele tiden. Hvis jeg begik små fejl i trafikken, kunne jeg blive helt ude af den i timerne efter. Men. Stille og roligt begyndte jeg at få den der erfaring og rutine, som alle mennesker snakker om, at man får helt automatisk, når man kører bil. Og ja, det passer :D Nu er det 1,5 år siden at jeg steg ind i en bil for første gang efter min køreprøve og nu kører jeg helt uden at tænke over det. Jeg skal stadig blive lidt nervøs over at køre steder jeg ikke kender, men det er INTET ift. hvad det har været. Jeg kører mega lange distancer hver uge og har kørt rigtig meget alene rundt på sjælland og det er næsten lige før jeg synes, at det er hyggeligt at køre bil. Næsten :D

Så, for at blive en god og tryg bilist, så er der bare ikke andet for end at sætte sig bag rattet og køre :) Jeg synes det er helt fint at gøre det i sit eget tempo og hvis man ikke er tryg ved at køre fra København til Odense på sin allerførste solo-tur, så er det helt OK. Men stille og roligt så får man mod på at køre og får rutinen.

Et råd jeg vil give dig er, at når du har fået kortet og skal ud at køre, så kan det godt være en god ide at gøre det alene. Jeg havde i starten min mand med som støttepædagog, men for at være helt ærligt, så gik der ikke længe, før det var mere en irritation end en hjælp at få små kommentarer og udbrud og tydeligt mærke, at han ikke var tryg ved at køre med mig og skulle komme med råd, som jeg virkelig ikke havde brug for (du skal holde for rødt/du skal ned i fart når du svinger - alt sådan noget lidt Hyacint Bucket-agtigt som jeg godt vidste i forvejen og som var helt overflødigt at sige) og vi har faktisk været småuvenner efter bilture, fordi jeg ikke følte at han troede jeg kunne klare det. Men nu går det fint og han holder som regel sin mund, når det er mig, der kører (og han har faktisk sagt at han synes jeg kører godt - men om det er løgn ved jeg ikke :lol:)

Held og lykke med at tage kørekortet - you can do it!


Det med, at man ikke når, at føle tryghed i ens kørsel fra time til time kan jeg virkelig godt relatere til! Det er præcis sådan jeg har det - men har ikke kunne sætte ord på.
0
Brugeravatar
Kesha
Indlæg: 62
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:53
Kort karma: 5
Likede indlæg: 43

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Kesha » 31. maj 2019, 07:55

london skrev:Jeg tog kørekort som 20 årig og var absolut ikke en imponerende elev. På kravlegården satte min kørelærer sig ind i bilen og foreslog at jeg måske skulle prøve at sætte farten lidt op, så jeg kunne prøve andet end 2. Gear. Jeg havde så store problemer med at finde koblingspunktet, at vi kunne bruge evigheder på at komme af sted, når køretimen begyndte, at det var helt latterligt. Min helt store frygt var at holde for rødt ved en lyskurv, for jeg gik ofte i stå pga det dumme koblingspunkt, når vi skulle videre. Men det gik og jeg fik kortet al min nervøsitet til trods og så endda i første hug... altså køreprøven. I dag kan jeg slet ikke undvære at kunne køre bil og vi griner faktisk stadig af hvor elendig jeg var i min familie.
Bottomline er du skal nok komme efter det - to køretimer er ingenting, du lærer at lytte til bilen eller kigge på omdrejningstælleren, hvad der end virker for dig.


Min kørelærer satte sig også ind i bilen til mig til allersidst da jeg stadig fumlede med gear.. Men den del er jeg ok med nu (er bare ikke så selvstændig ved det. Så min kørelærer siger "første" når vi holder stille for eksempel. Koblingspunktet er jeg ikke helt så dårlig til som frygtet, jeg er bare lidt langsom med, at bevæge min fod. Samme med, at træde kobling ned når vi skal til, at bremse. Jeg kan ikke helt forstå logikken i den tekniske del.
0
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 1542
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 197
Likede indlæg: 3399

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf RavenClaw » 31. maj 2019, 09:36

Jeg hader at køre bil. Virkelig, jeg synes, at det er skrækkeligt. Jeg vil så gerne have min egen bil, fordi jeg er langt mere tryg ved at køre alene end sammen med andre, hvad end de er mine passagerer eller jeg deres.

Da jeg tog kørekort var jeg en af de elever, der var teknisk bedst. Jeg var fremragende til gearskifte, klarede både vendinger og bak om hjørner i første hug. Parkering gik også godt. I kravlegården var jeg så nervøs, at jeg bakkede ind i et skur, som også var brændt ned to dage i forvejen og havde taget halvdelen af bilerne med sig i døden. De overlevende biler havde de ikke nået at tjekke for skader. Jeg dumpede min første køreprøve. Min kørelærer var imponeret. Det var første gang, hun havde oplevet en elev, der havde absolut ingen anmærkninger i kørslen, men som dumpede på at gå i panik, da en mand gik over for rødt lige foran bilen :blush:

De første gange, jeg kørte efter at have fået kortet, var med andre som passagerer. Og det pressede mig nok til at gå i stå et hav af gange, fordi der hele tiden var små kommentarer som "du kan godt køre tættere på kantstenen", "hold nu øje med grøften" og "du kan godt køre lidt stærkere i svingene". Det pressede mig derud, hvor jeg faktisk opgav at køre bil efterfølgende. Jeg kører meget sjældent bil nu. Jeg havde lånt en bil, som jeg er rigtig tryg ved nytårsaften for to år siden. En af passagererne på vej hjem kommenterede så meget på min kørsel - som gik ualmindeligt fint - at jeg torpederede en kantsten, da jeg skulle svinge ind på en smal parkeringsplads, hvor jeg skulle vende bilen og sætte en af dem af. Han skulle også kommentere på, hvad jeg lavede, da jeg kørte bilen ind i en bås for at vende den er sted, hvor der er for smalt til at vende mellem bilrækkerne. Til sidst bad jeg ham holde kæft, eller han kunne gå resten af vejen hjem. Jeg har ikke kørt siden.

Jeg ved, at jeg er god til at køre, men det er en kæmpe stressfaktor for mig, at folk, der ved, jeg ikke kører så ofte, hele tiden skal give "gode råd og kommentarer" med på vejen. Så jeg vil nok bare råde dig til at slappe af i det, mens der sidder en kørelærer ved siden af dig. Når han ikke siger noget, er det, fordi han stoler på, at du kan. Og så lær at køre uden andre i bilen, når du har fået kortet.
1
But did you die?
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 1542
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 197
Likede indlæg: 3399

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf RavenClaw » 31. maj 2019, 09:39

En lille ekstra ting:

Da min lillebror tog kørekort, var de også på samme kravlegård. Der var en af eleverne, der formåede at køre ud af anlægget (det var først lukket af længere oppe ad vejen), op ad en stejl bakke og vende bilen på hovedet. Så skidt kører de færreste altså.
2
But did you die?
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3703
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 814
Likede indlæg: 7676
Kontakt:

Re: Kørekort og erfaringer

Indlægaf Annione » 31. maj 2019, 09:58

Det ER svært at overskue alle de ting, man skal overskue i en bil.
Jeg har haft kørekort i 22 år - og jeg aner stadig ikke hvor bred bilen er. Jeg holder uhyggeligt meget afstand :lol:

Bremse og kobling ligger på rygraden efter en 10-30 timer i en bil. Derefter skal du kun tænke over det, når du sætter dig i en ny (eller gammel) bil.

Man er nok mere frygtløs, når man er 18, end når man er 36 - men det gør kun én til en dygtigere billist. Man skal altså ikke tage chancer i en bil, det er bare dumt.

Jeg var 18, da jeg tog kørekort. Havde 7 køretimer - og kørte ellers glad rundt med min far som lærer - hans datter skulle ikke bruge penge på unødige køretimer :-D
0

Tilbage til "Livets forhold"