Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Ata
Indlæg: 1330
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 130
Likede indlæg: 2679

Re: Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

Indlægaf Ata » 6. jun 2019, 14:53

Anilara skrev:
Ata skrev:
Anilara skrev:
Ata skrev:Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Men hvorfor fik du børn,hvis du ikke ville have børn? Var det et uheld?
Hvis du gerne ville have børn, er vi jo ikke i samme situation og har derfor ikke samme forudsætninger når vi forestiller os om det vil blive godt eller skidt.

Det gjorde jeg nok mest fordi 1. jeg ikke aktivt havde fravalgt at få børn og 2. mødte en mand, som virkelig virkelig gerne ville have børn. Dvs. at vi ikke var blevet sammen, hvis jeg ikke ønskede børn. Men du har da ret i, at jeg har ønsket det på et eller andet abstrakt plan. Men jeg står gerne ved, at jeg var 80 % rædselsslagen ved tanken. Aflyste blandt andet 3 gange at få fjernet spiralen ved lægen. :tie:

Jeg synes godt nok stadig det var noget af et sats du tog, hvis du kun fik børn for at blive sammen med din mand, og hvis du reelt troede at dit liv ville blive værre af at få børn.
Men godt det tog sig anderledes ud.

Der tegner du det også lige lidt for hårdt op. Jeg troede ikke som sådan, at mit liv ville blive værre, og jeg fik ikke kun børn for at beholde manden. Jeg var bare ret uafklaret med det og havde desuden meget lille affektion for børn, sådan generelt. Og så blev jeg så overbevist om at få børn i den konstellation, jeg nu var i. Det er jo lidt noget andet.
0
JoyNips
Indlæg: 5412
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 695
Likede indlæg: 12527

Re: Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

Indlægaf JoyNips » 6. jun 2019, 15:44

Ata skrev:
Anilara skrev:
vibbsen skrev:
PaleSeptember skrev:Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.


Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.


Børn generelt siger mig stadig ikke noget efter at jeg har fået et. De fleste børn man ikke kender er røvirriterende, efter min mening :-D
2
Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 2816
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 220
Likede indlæg: 4375

Re: Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

Indlægaf PaleSeptember » 6. jun 2019, 16:17

Anilara skrev:
vibbsen skrev:
PaleSeptember skrev:Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.


Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.


Jeg er meget enig. Der er bare mange ting ved livet med børn, der slet ikke tiltaler mig. Jeg foretrækker at have en masse frihed til at kunne gøre hvad jeg vil uden at skulle være afhængig af børn. Min mand har det på samme måde.
Det ville da også være skidt, hvis man fik børn, for tænk nu hvis, og man så hadede hvert sekund af det :)
2
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 2801
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 409
Likede indlæg: 4952

Re: Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

Indlægaf Anilara » 6. jun 2019, 16:44

Ata skrev:Der tegner du det også lige lidt for hårdt op. Jeg troede ikke som sådan, at mit liv ville blive værre, og jeg fik ikke kun børn for at beholde manden. Jeg var bare ret uafklaret med det og havde desuden meget lille affektion for børn, sådan generelt. Og så blev jeg så overbevist om at få børn i den konstellation, jeg nu var i. Det er jo lidt noget andet.

Du har ret, jeg tegnede det hårdt op, og gjorde det lidt med vilje.
Det gjorde jeg for at vise at vi har to meget forskellige udgangspunkt.
Du fortæller at du ikke troede dit liv ville blive værre af at få børn - jeg er overbevist om at jeg ville få et absolut dårligere liv af at få børn.

Derfor synes jeg ikke man kan sammenligne vores situationer - jeg mener stadig at jeg har ret mange underbyggede grunde for at sige, at jeg ville blive markant mere ulykkelig af at få børn, selvom jeg ikke har prøvet det.
Det samme kan man jo ikke sige om dig - og det er forståeligt. Du var også langt fra overbevist inden, men lå trods alt stadig klart højere på "villig-til-børn-skalaen" end jeg nogensinde har været.

Og mit indlæg udsprang jo af, at jeg godt mente jeg kunne have nogle ret gode forudsætninger for at vurdere, om jeg ville blive mere ulykkelig for at have børn, også selvom jeg ikke har prøvet det. Jeg synes det ville være direkte uansvarligt og imod både mine egne og et eventuelt barns tarv hvis jeg satsede på at få et alligevel, når alt i mig skriger nej - det var så det du var uenig i, at jeg kunne have gode forudsætninger for at vurdere, og her du naturligt bragte dig selv som eksempel. Der er vores udgangspunkt bare for forskellige, mener jeg, til at du som sådan helt kan være uenig med mig.

Heldigvis havde du det på en anden måde end jeg har det nu - og jeg er glad for at se du traf et rigtigt valg, trods tvivl.
3

Tilbage til "Livets forhold"