(Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
fisken80
Indlæg: 6356
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 382
Likede indlæg: 14758

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf fisken80 » 9. jun 2019, 10:15

JoyNips skrev:
fisken80 skrev:
JoyNips skrev:
fisken80 skrev:
HerErJeg skrev:Nu skal man passe på med at børn ikke bliver en alt overskyggende katastrofe, såfremt det måtte ske.
Jeg har en svigerinde som heller ingen børn har, og som nu er i 40'erne. Men som heller ingen kærester har haft, for så vil de sikkert også have børn.
Så der er et gigantisk element (kærlighed) hun aldrig har tilladt i livet, for så kunne kravet om nul børn risikere at blive brudt.
Nu nævnte du selv snak om kærester med din søster? Er det så næste emne som bliver tabu, for næste skridt er snak om børn? Jeg tænker bare højt...


Øh, kobler du det ikke at ville have børn sammen med, at man ikke har en kæreste og har fravalgt dette? For så er du da godt nok ude i et argument, der bare slet ikke holder vand.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn. Og jeg har altså været sammen med min kæreste siden jeg var 29 og i dag er jeg 39, jeg skal stadig ikke have børn. Det har aldrig været et ønske for nogen af os.
Og nu ved jeg tilfældigvis, at der også er andre her på debatten som ikke har fået og ikke ønsker at få børn men som ikke har fravalgt at have kærester af den grund.


Det han siger er, at man skal passe på ikke at lade dét, at man ikke ønsker børn være en hindring for at få en kæreste. Som eksempel bruger han sin svigerinde, der aldrig har ønsket børn og som har fravalgt kærlighed udfra en ren RISIKO for at en kæreste eventuelt ville have børn.


Nej, han antager, at det er derfor svigerinden aldrig har haft en kæreste. Men han véd jo ikke om hun simpelthen bare ikke har gidet have en kæreste eller aldrig har mødt en hun havde lyst til at være kæreste med.
Og han siger også, at hvis man først får en kæreste så vil man også have børn, og det er simpelthen noget vrøvl.


Jeg læser det ikke som antagelser, men som gentagelser af hendes argumenter.

Anyway, det virker ikke relevant for TS, som jo netop ikke er uinteresseret i mænd.


Det kan godt være du har ret. Og du har høj grad ret i det sidste, det er fuldkommen irrelevant for TS
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.
HerErJeg
Indlæg: 1602
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 41
Likede indlæg: 1770

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf HerErJeg » 9. jun 2019, 10:25

JoyNips skrev:
fisken80 skrev:
HerErJeg skrev:Nu skal man passe på med at børn ikke bliver en alt overskyggende katastrofe, såfremt det måtte ske.
Jeg har en svigerinde som heller ingen børn har, og som nu er i 40'erne. Men som heller ingen kærester har haft, for så vil de sikkert også have børn.
Så der er et gigantisk element (kærlighed) hun aldrig har tilladt i livet, for så kunne kravet om nul børn risikere at blive brudt.
Nu nævnte du selv snak om kærester med din søster? Er det så næste emne som bliver tabu, for næste skridt er snak om børn? Jeg tænker bare højt...


Øh, kobler du det ikke at ville have børn sammen med, at man ikke har en kæreste og har fravalgt dette? For så er du da godt nok ude i et argument, der bare slet ikke holder vand.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn. Og jeg har altså været sammen med min kæreste siden jeg var 29 og i dag er jeg 39, jeg skal stadig ikke have børn. Det har aldrig været et ønske for nogen af os.
Og nu ved jeg tilfældigvis, at der også er andre her på debatten som ikke har fået og ikke ønsker at få børn men som ikke har fravalgt at have kærester af den grund.


Det han siger er, at man skal passe på ikke at lade dét, at man ikke ønsker børn være en hindring for at få en kæreste. Som eksempel bruger han sin svigerinde, der aldrig har ønsket børn og som har fravalgt kærlighed udfra en ren RISIKO for at en kæreste eventuelt ville have børn.


Det er præcis det jeg mener. Der har været et par stykker som har gjort sine hoser grønne, og de er blevet droppet 'fordi de sikkert vil have børn'.
Den dag i dag sidder hun så og kan blive ramt af endomhedsfølelse, for hvad nu hvis der sker noget og hun er helt alene?
0
Akehurst2
Indlæg: 6424
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 642
Likede indlæg: 14856

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf Akehurst2 » 9. jun 2019, 10:46

HerErJeg skrev:
JoyNips skrev:
fisken80 skrev:
HerErJeg skrev:Nu skal man passe på med at børn ikke bliver en alt overskyggende katastrofe, såfremt det måtte ske.
Jeg har en svigerinde som heller ingen børn har, og som nu er i 40'erne. Men som heller ingen kærester har haft, for så vil de sikkert også have børn.
Så der er et gigantisk element (kærlighed) hun aldrig har tilladt i livet, for så kunne kravet om nul børn risikere at blive brudt.
Nu nævnte du selv snak om kærester med din søster? Er det så næste emne som bliver tabu, for næste skridt er snak om børn? Jeg tænker bare højt...


Øh, kobler du det ikke at ville have børn sammen med, at man ikke har en kæreste og har fravalgt dette? For så er du da godt nok ude i et argument, der bare slet ikke holder vand.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn. Og jeg har altså været sammen med min kæreste siden jeg var 29 og i dag er jeg 39, jeg skal stadig ikke have børn. Det har aldrig været et ønske for nogen af os.
Og nu ved jeg tilfældigvis, at der også er andre her på debatten som ikke har fået og ikke ønsker at få børn men som ikke har fravalgt at have kærester af den grund.


Det han siger er, at man skal passe på ikke at lade dét, at man ikke ønsker børn være en hindring for at få en kæreste. Som eksempel bruger han sin svigerinde, der aldrig har ønsket børn og som har fravalgt kærlighed udfra en ren RISIKO for at en kæreste eventuelt ville have børn.


Det er præcis det jeg mener. Der har været et par stykker som har gjort sine hoser grønne, og de er blevet droppet 'fordi de sikkert vil have børn'.
Den dag i dag sidder hun så og kan blive ramt af endomhedsfølelse, for hvad nu hvis der sker noget og hun er helt alene?


Men det er en meget usædvanlig tilgang til parforhold, som der i den grad ikke er grund til at inddrage som en generel advarsel.

Hovedparten af mennesker, der ikke vil have børn, men gerne en partner, siger det jo bare til potentielle partnere, så de finder en, der ønsker det samme.
1
fisken80
Indlæg: 6356
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 382
Likede indlæg: 14758

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf fisken80 » 9. jun 2019, 11:40

HerErJeg skrev:
JoyNips skrev:
fisken80 skrev:
HerErJeg skrev:Nu skal man passe på med at børn ikke bliver en alt overskyggende katastrofe, såfremt det måtte ske.
Jeg har en svigerinde som heller ingen børn har, og som nu er i 40'erne. Men som heller ingen kærester har haft, for så vil de sikkert også have børn.
Så der er et gigantisk element (kærlighed) hun aldrig har tilladt i livet, for så kunne kravet om nul børn risikere at blive brudt.
Nu nævnte du selv snak om kærester med din søster? Er det så næste emne som bliver tabu, for næste skridt er snak om børn? Jeg tænker bare højt...


Øh, kobler du det ikke at ville have børn sammen med, at man ikke har en kæreste og har fravalgt dette? For så er du da godt nok ude i et argument, der bare slet ikke holder vand.
Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn. Og jeg har altså været sammen med min kæreste siden jeg var 29 og i dag er jeg 39, jeg skal stadig ikke have børn. Det har aldrig været et ønske for nogen af os.
Og nu ved jeg tilfældigvis, at der også er andre her på debatten som ikke har fået og ikke ønsker at få børn men som ikke har fravalgt at have kærester af den grund.


Det han siger er, at man skal passe på ikke at lade dét, at man ikke ønsker børn være en hindring for at få en kæreste. Som eksempel bruger han sin svigerinde, der aldrig har ønsket børn og som har fravalgt kærlighed udfra en ren RISIKO for at en kæreste eventuelt ville have børn.


Det er præcis det jeg mener. Der har været et par stykker som har gjort sine hoser grønne, og de er blevet droppet 'fordi de sikkert vil have børn'.
Den dag i dag sidder hun så og kan blive ramt af endomhedsfølelse, for hvad nu hvis der sker noget og hun er helt alene?


Men hvordan er det relevant for TS?
Desuden er det altså meget langt fra at være sådan flertallet af os, der har fravalgt børn tænker. Jeg har aldrig nogensinde været i nærheden af at ville fravælge parforhold, fordi jeg har fravalgt børn. Og det kender jeg ingen der har blot fordi de ikke har ønsket børn.
3
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.
Kaffe
Indlæg: 1054
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 144
Likede indlæg: 1832

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf Kaffe » 9. jun 2019, 14:12

Det er meget enkelt: Man bestemmer selv, om man vil have børn, og det er helt okay. Sig til din søster, at ikke alle får børn, og det er helt almindeligt. Spørg hende, om hun virkelig synes at du skal have børn, fordi hun siger det. Svaret er selvfølgelig nej. Alt andet er jo tåbeligt.
Det er nu også almindeligt ikke at have fået børn endnu, når man er 26. Gennemsnitsalderen ved førstfødte er vist 29, så jeg forstår slet ikke, at folk overhovedet spørger dig.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 3826
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1011
Likede indlæg: 14622

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf vibbsen » 11. jun 2019, 16:28

Ieatmars skrev:Jeg er en ung kvinde i starten af 20'erne, og min søster er i slutningen af 30'erne. Hun har tre børn, hvor det ofte er svært for hende at passe da den ene er et år og de to andre er to år. Og jeg har altid vidst siden jeg var lille at jeg aldrig vil få overskud, energi eller tålmodighed til at få børn.

Vi mødtes igår, og faldt derfor i snak omkring hvordan det går med mig og om jeg har fundet en kæreste osv... jeg nævnte så en fyr som jeg ser men han har allerede fået børn og er skilt, hvilket jeg ikke har noget imod for jeg har aldrig haft lyst til at få børn. (Hvis vores forhold sku udvikle sig til noget seriøst)

Så kigget hun underligt på mig og spørg om det er fordi HUN har skræmt mig via hendes børn. Det har intet med hendes børn at gøre, jeg har haft det sådan hele mit liv, endda før hun fik børn.

Hun svarer så at jeg er mærkelig at jeg ikke vil have børn, og jeg nok skal ændre mig når jeg møder den rette mand, eller bliver lidt ældre.

Det er så frustrerende og jeg er så pisse irriteret på hende at hun ikke bare kan acceptere mig som jeg er! Jeg overvejer seriøst at boycutte hende fra mit liv for det er ikke første gang hun laver en prædiken.

Hun ved jeg ikke vil have børn og jeg har sagt det tusinde gange, jeg forstår ikke hvorfor hun skal blande sig i hvad jeg gør med min krop! Og jeg gider sku da ikke at ændre mit liv drastisk og få børn bare fordi hun siger jeg skal.

Så hvordan griber jeg det an næste gang? For det blir næppe sidste gang det her :(


Jeg gik hos en psykolog som talte rigtig meget om banehalvdele. Og om hvad dette egentlig betyder, og ikke mindst hvad det får os til at føle, når vi lader andre trampe rundt inde på vores banehalvdel. Det sidste er iøvrigt noget som vi ofte gør fordi vi slet ikke er bevidst om hvad det er der sker....

Det har gjort at jeg faktisk er blevet virkelig bevidst om det der med at respekterer andres banehalvdel. Og genkende adfærden. Og det din søster udviser er klassisk "På den andens banehalvdel" adfærd.....

Hun VADER ganske enkelt rundt på din banehalvdel. DU er mærkelig fordi du ikke ønsker børn. DU skal nok komme til at ændre dig når du møder den rette mand eller bliver lidt ældre....

Den form for adfærd er man nødt til at adresserer på samme måde som man gør med uønskede gæster : Nemlig ved at bede folk om at gå hjem til sig selv.

Din søster må gerne MENE at du er mærkelig. Din søster må gerne TRO at du vil ændre mening. Men det er også det eneste hun må. Hun må IKKE fortælle dig at det er sådan det forholder sig....Giver det mening ??? Ellers så lad mig lige vise dig forskellen :

Søster "Du er da sådan lidt mærkelig at du ikke vil have børn"
vs
Søster"Jeg synes det er mærkelig at du ikke vil have børn"

Søster"Du skal nok ændre mening når du først møder den rette mand eller bliver lidt ældre
vs
Søster"Jeg tror at du vil ændre mening når først du møder den rette mand eller bliver lidt ændre"

Den slags mennesker kommer man længst med at bruge lidt grovfil på. Så næste gang hun tager emnet op, så vil jeg kort og kontant sige "Ved du hvad Søster Lystig (Eller Susan hvis det er det hun hedder ;) ). Jeg er træt af at du vader rundt på min banehalvdel og fortæller mig hvad jeg er og hvad jeg føler og hvad jeg kommer til at føle. Smut tilbage på din egen banehalvdel. Hvis jeg har lyst til at høre hvad du mener så skal jeg nok spørge. Indtil da så bedes du venligst respekterer at det faktisk ikke kommer dig ved hvordan jeg har det med børn"

Jeg er med på at det måske kan lyde svært, og det er det faktisk også første gang man gør det. Men tro mig. Det er faktisk en stor tilfredsstillelse at se modpartens ansigtsudtryk når man beder dem om at skrubbe "hjem til sig selv".....Og når man har gjort det en gang eller 2, så holder folk faktisk op med at vade ind uden invitation. Og hvis de gør, så kræver det faktisk uendelig lidt at give det et brush-up.....Min mand måtte f.eks. have en genopfriskning i sidste uge...

Ham : Du er simpelthen så sur idag. Hvad er det du går og er så muggen over.
Mig : Du kan godt fise hjem på din egen banehalvdel.
Ham : Spar mig for dit psykolog-pjat.
Mig : Du skal ikke komme og fortælle mig hvad jeg er og hvad jeg føler. Du er velkommen til at fortælle mig hvordan DU opfatter mig. Men du skal ikke komme og fortælle mig at jeg er sur og går og mugger.
Ham : OK. Du virker lidt sur. Som om du går og mugger over noget.
Mig : Fair nok. Jeg er ikke sur. Men jeg har det ikke særlig godt og har hovedpine. Så når I hele tiden hiver og flår i mig, så bliver jeg faktisk ret irriteret.
Ham : OK. Det kunne du jo bare have sagt.
Mig : Så kunne du jo bare have spurgt.

:-D
15
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Livets forhold"