Mor og spiseforstyrret

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Ok.. jeg håber jeg kan få nogle input.

Jeg har en teenage datter som på det seneste er begyndt at tage på. Hun er blevet lidt buttet og jeg kan se at hun har svært ved at begrænse sig når der er mad hun virkelig godt kan lide. Hun kører det ind som en flishugger. Jeg bliver helt ærligt (døm mig ikke) lidt flov over at hende, når vi er på besøg hos nogen, og det der er fade fremme med Chips o.l. og hun kører det ind med 110 km/t. Jeg forsøger at stoppe hendes tempo. Førhen var hun meget fysisk aktiv og havde en slank figur. Efter hun er blevet teenager er hun blevet mere lad, og forbrænder dermed ikke det hun spiser. Hun går til træning i et fitness center en gang om ugen, og går lange ture med mig og vores hund flere gange om ugen. Men det er ikke helt nok.

Jeg er selv tidligere spiseforstyrret. Jeg havde anorektisk bulimi, og det påvirker til en vis grad stadig mit liv.

Min problematik er følgende: hvordan snakker jeg med min datter om hendes fødeindtag og manglende bevægelse uden at hun kommer til at føle sig forkert og ender i den samme situation som mig.

Min mand og bedsteforældrene ser det samme, så det er ikke kun mit prægede blik der ser spøgelser.

Hvad gør jeg?

[Honningprut]

Jeg tænker umiddelbart, at du må forsøge at fortælle hende at uanset hvordan man ser ud, så er man god nok som man er. Men at med overvægt kommer der også en række helbredsrisici, og at det derfor bekymre dig at hun ikke længere er så aktiv, som hun hidtil har været.

Jeg tænker også at det er værd at have med i sine overvejelse at kvinders kroppe forandres meget i teenageårene.

[Sangius]

Jeg synes slet ikke du skal begynde at snakke med hende om det.
Server sund mad derhjemme, hvor der ikke er for meget mad serveret. Undgå at have ubegrænset adgang til alt mulig snask. Giv hende gode vaner med hjemmefra, i så stort et omfang du overhovedet kan.
Så burde det ikke gøre det store forskel, at hun spiser meget når I er på besøg eller lignende.

[MrMister]

Fokus på det, der skader mindst på en pige, hvis krop er i forandring med menstruation, bryster, hårvækst, hormonforandring, mm - foruden de mange stigende krav fra omgivelserne.

Lav sund mad hjemme. Begynd at portionsanrette istedet for eks gryderne ved bordet. Køb mindre brød. Forsøg at skille hygge fra slik. Øg mængden af grøntsager (ikke frugt).

Skru op for motionen. Tag med hende til træning. Træn hårdt. Byg nogle muskler med også (som øger forbrændingen). Læg træningen, så hun ikke behøver voldspise efter.

Vær pragmatisk og lav alliancer. Flyt aftensmaden til tidligere, hvor sulten er mindre. Allier dig med far og bedsteforældre, så alle - gradvist!! - skifter over til samme tilgang, herunder dræbe “bedstemor forkæler med slik”-konceptet. Og når det sker, eks is, så køb en filur istedet for en magnum.

Og tal med hende om kroppens forandringer. Giv hende selvtillid og værdighed med som kommende kvinde, så hun står stærkt over for smigrende drenge/mænd - og ved, at hun er god nok og elsket som den hun er. Hellere tyk og lykkelig end tynd og træls.

Alt overstående bortfalder hvis BMI er eksploderet til decideret overvægt. Så ville jeg tage en snak med hende omkring det

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

[MrMister]

Ps. kom til at mindes, at jeg selv var kvabset som dreng. Min far begyndte at cykle lange ture med mig (faktisk gode minder) og fik mig igang med motionscenter. Det ændrede det hele. Jeg opdagede slet ikke hvad de gjorde

[Lys]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

Hun har det godt. Trives i skolen og med venner. Hun er dog noget teenage ramt. Hun er meget høj af sin alder- 12 år og 171 cm- 62 kilo. Hun vokser fortsat. Det kommer ikke i ryk. Hun vokser hele tiden!
Hun føler sig bare sulten!
Kvinderne på min side er høje og slanke. På min mands side er de lavere og lidt brede om måsen.

[Lys]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

Hun har det godt. Trives i skolen og med venner. Hun er dog noget teenage ramt. Hun er meget høj af sin alder- 12 år og 171 cm- 62 kilo. Hun vokser fortsat. Det kommer ikke i ryk. Hun vokser hele tiden!
Hun føler sig bare sulten!
Kvinderne på min side er høje og slanke. På min mands side er de lavere og lidt brede om måsen.

Forholdet mellem højde og vægt er jo helt fint og til den slanke side. Hvis hun endda stadig vokser, så giver det da mening, at hun er sulten hele tiden. Er det ikke meget normalt for voksende teens? Jeg ville altså slå koldt vand i blodet, men selvfølgelig holde øje med, om balancen skrider.

[Honningprut]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

Hun har det godt. Trives i skolen og med venner. Hun er dog noget teenage ramt. Hun er meget høj af sin alder- 12 år og 171 cm- 62 kilo. Hun vokser fortsat. Det kommer ikke i ryk. Hun vokser hele tiden!
Hun føler sig bare sulten!
Kvinderne på min side er høje og slanke. På min mands side er de lavere og lidt brede om måsen.

Jeg vejede det samme som 12-årige. Jeg vil ikke anslå hende som overvægtig OVERHOVEDET! Jeg er 1.75 og vejer 74-76 Kg i dag, jeg ser ikke mig selv som overvægtig eller tyk.

[Iforbifarten]

Men hun lyder jo helt normalvægtig ud fra det du beskriver i dit seneste indlæg? Og bevæger sig en del på fast basis også.

Er det mest, at hun ikke kan udvise selvkontrol, der generer dig? Hun kan jo reelt være bragende sulten? Og i øvrigt godt kunne lide maden. Der skal immervæk noget energi indenbords hvis hun bare vokser og vokser som du beskriver. Det er fair nok hun ikke skal rydde fadene ud fra et perspektiv om hvordan man opfører sig ude, alm. pli etc. Det kan man selvfølgelig sagtens tale med hende om, men altså hun er 12 år, så det kan jo nok godt kræve lidt øvelse.

Giv hende tid til at vokse, nævn for Guds skyld ikke hendes vægt eller hav fokus på den ved at tale om den, hvalpefedt eller lign. og være sammen med hende om ting i begge kan lide og ikke med det primære formål at forbrænde kalorier. Hun lyder som en helt almindelig teenager og jeg tror virkelig ikke du skal være bekymret.

[Aragorn]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

Hun har det godt. Trives i skolen og med venner. Hun er dog noget teenage ramt. Hun er meget høj af sin alder- 12 år og 171 cm- 62 kilo. Hun vokser fortsat. Det kommer ikke i ryk. Hun vokser hele tiden!
Hun føler sig bare sulten!
Kvinderne på min side er høje og slanke. På min mands side er de lavere og lidt brede om måsen.

Det er dig der har en spiseforstyrrelse - ikke din datter. Du må agere derefter.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Jeg vil lige gøre klart, at jeg ingen steder har skrevet at min datter er tyk eller vejer for meget. Problematikken ligger i, at hun ganske simpelt spiser mere end hun forbrænder, og at hun dermed er blevet kvabset- trods sund kost og motion. Bliver hun ved, ender hun med st blive tyk. Dertil kommer at hun har svært ved at mærke hvornår nok er nok.
Mit spørgsmål går egentlig ikke på om hun skal tabe sig, men hvordan jeg snakker med hende om, hvordan kost og krop hænger sammen, uden hun føler sig forkert.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Vi gør allerede de ting I nævner: sund kost, motion, hjemmelavet grovbrød.
Jeg har tænkt på om hormonerne kan gøre hende hvalpet. Hun er ikke overvægtig, men det kan hun hurtigt blive.
Det er rigtigt at så længe vi spiser sundt hjemme, hvilket vi jo gør, så gør det ikke så meget hvilken mængde hun spiser ude. Men det bekymrer mig, at hendes stopklods ikke virker!

Hvordan har hun det? Handler det om sult eller handler det om noget andet? Trives hun i skolen, med vennerne etc?

Vokser hun stadig i højden? Hvis hun er reelt sulten, kan det måske handle om at hun er på vej til at skyde i vejret. Min nevø skifter i hvert fald mellem at blive lidt rundere/blødere for så at vokse 5 cm og blive helt slank igen.

Hvordan ser kvinderne generelt ud i familien? Er I generelt meget slanke eller er det udbredt med lidt flere former/timeglasfigur? For så kan det måske også handle om, at hun er ved at finde sin facon.

Under alle omstændigheder, så er det vigtigste at I holder fast i, at hun er den bedste, hun kan være, uanset hvordan hun ser ud. Det er ikke “forkert” at være hverken for tynd eller for tyk. Det “er” bare. Men det er sundest at leve et aktivt liv. Så hvis I skal tale med hende om noget, så ville jeg tage fat i hendes aktivitetsniveau. Evt bare trække hende med ud i fælles aktiviteter uden at italesætte andet end at det handler om at lave noget sjovt og hyggeligt sammen.

Hun har det godt. Trives i skolen og med venner. Hun er dog noget teenage ramt. Hun er meget høj af sin alder- 12 år og 171 cm- 62 kilo. Hun vokser fortsat. Det kommer ikke i ryk. Hun vokser hele tiden!
Hun føler sig bare sulten!
Kvinderne på min side er høje og slanke. På min mands side er de lavere og lidt brede om måsen.

Det er dig der har en spiseforstyrrelse - ikke din datter. Du må agere derefter.

Wauw- tak for det gode råd! Det vil jeg virkelig tage til mig!

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Jeg vil lige gøre klart, at jeg ingen steder har skrevet at min datter er tyk eller vejer for meget. Problematikken ligger i, at hun ganske simpelt spiser mere end hun forbrænder, og at hun dermed er blevet kvabset- trods sund kost og motion. Bliver hun ved, ender hun med st blive tyk. Dertil kommer at hun har svært ved at mærke hvornår nok er nok.
Mit spørgsmål går egentlig ikke på om hun skal tabe sig, men hvordan jeg snakker med hende om, hvordan kost og krop hænger sammen, uden hun føler sig forkert.

Men behøver du at tage en snak med hende? Hvis hun får sund kost og motion kan hun vel hverken gøre fra eller til alligevel, men vil derimod få den tanke at der er noget galt med hende. Piger på 12 år er kropsbevidste nok i forvejen, pga. alle de ændringer der sker i puberteten og de fleste i den alder har også haft forløb om kost og motion i skolen.

Ja, det er jo egentlig det, der er spørgsmålet.