Boligstøtte/hjemmehjælp

[Moxy-lady]

Ja, altså ikke til mig.

Min mor er psykisk syg og hendes hjem er... Ikke beboeligt. Jeg har altid måtte komme der som den eneste, men efter at jeg har fået barn og derfor ikke har været på besøg siden, er jeg nu også nægtet adgang. Min mor ved godt at hun har brug for hjælp, men hun skammer sig helt forfærdeligt. Jeg har i dag sagt til hende at hun skal sætte en dato for at vi kontakter kommunen, men jeg mangler egentlig viden om hvordan det foregår og hvad man skal gøre. Hvad indebærer det for min mor, og hvad skal hun forberede sig på mentalt?

Alle råd og erfaringer modtages med kyshånd.

[Bergen]

Din mor skal som udgangspunkt give samtykke.

Altså ønske og give lov til, at der kommer hjælp i hjemmet efter behov vurderet af kommunen - typisk en SSA fra (social) hjemmepleje, der arbejder i hjemmet visiteret af en ledende sygeplejerske.

Hvis hun nægter adgang til hjemmet vil det formentlig være meget vanskeligt at få kommunal hjælp til at vurdere og rette op på forholdene.

Alt efter kommune vil der være forskellige tilbud. Der kan være relevante tilbud for din mor at deltage i undenfor hjemmet.

Kontakt kommunen med din mors tilladelse og få et møde i stand med en visitator.

Er hjemmet sundhedsskadeligt evt forværrer din mors diagnoser ville jeg tillige inddrage egen læge.

[Moxy-lady]

Din mor skal som udgangspunkt give samtykke.

Altså ønske og give lov til, at der kommer hjælp i hjemmet efter behov vurderet af kommunen - typisk en SSA fra (social) hjemmepleje, der arbejder i hjemmet visiteret af en ledende sygeplejerske.

Hvis hun nægter adgang til hjemmet vil det formentlig være meget vanskeligt at få kommunal hjælp til at vurdere og rette op på forholdene.

Alt efter kommune vil der være forskellige tilbud. Der kan være relevante tilbud for din mor at deltage i undenfor hjemmet.

Kontakt kommunen med din mors tilladelse og få et møde i stand med en visitator.

Er hjemmet sundhedsskadeligt evt forværrer din mors diagnoser ville jeg tillige inddrage egen læge.

Min mor ved godt at hun skal have hjælp. Problemet er at hun har en naiv tro på at hun pludseligt får det godt, på den måde som hun var for 10-15 år siden. Hun planlægger (og køber ting til) gæster og at flytte om i stuen, og venter på at nogen trykker på en knap og hun er fikset. Men de sidste par dage har vi snakket om det og vi har lavet en aftale om at 1. Marts sætter vi processen i gang. Så har hun ligesom en dato at forholde sig til og arbejde med. Hun har det meget meget svært med det, for det er jo hendes værdighed der forsvinder, i hendes øjne. Men hun vil jo også smadder gerne have besøg af os, og det kan hun jo ikke nu. Derudover skal blokke hun bor i renoveres en af de nærmeste år, og der kommer hun jo ikke udenom at nogen skal komme og se lejligheden og have hjælp til flytning.

[Misantropen]

Jeg synes 1. marts lyder som langt ude i fremtiden, selvom jeg godt ved hun skal være mentalt klar.

Det er sindssygt grænseoverskridende og uværdigt at lukke andre ind i sit hjem på den måde, jeg har selv været der. Jeg vil dog alligevel foreslå at I eller du kontakter kommunen inden for at få det "afmystificeret". Din mor behøver ikke blive visiteret med det samme, men så ved I om hun overhovedet kan visiteres til det, og din mor kan forberede sig mentalt på hvad hun kan få hjælp til og af hvem. Der er sikkert også ventetid på at komme i gang(efter det er blevet visiteret)

Jeg har fået det i en årrække, men stoppede i foråret ca. I den periode skete der rigtig meget med omstruktureringer m.m., men jeg var overordnet set rigtig glad for det. Det I bare skal være opmærksom på er at man ikke kan få bostøtte fordi man mangler nogen at snakke med eller har brug for at få gjort rent, men man kan få hjælp til det hvis man fx selv deltager og det tjener et formål(begrundelsen for at hun visteres) Jeg ved dog ikke om det er forskelligt fra kommune til kommune eller om der er sket ændringer siden i foråret.

Skal hun have hjælp til rengøring kan det være der bliver en egenbetaling og er det kommunalt er der regler for hvad og hvor meget de må gøre. Fx må de ikke rydde op og flytte på ting for at kunne komme til. Ulempen ved det for din mor(kunne jeg forestille mig) er at det ikke nødvendigvis er den samme hjemmehjælper der kommer hver gang. Har din mor det sådan er det vigtigt I gør opmærksom på det så der kan tages hensyn til det. Og selvfølgelig også hvis der er andre ting der skal tages højde for.

Er din mor i noget behandling? Medicinsk eller terapi af en art.

[Misantropen]

PS Det jeg var tilknyttet havde ikke noget med hjemmehjælp eller den kommunale hjemmepleje at gøre. Det hørte/hører ind under kommunens socialpsykiatri, eller hvad det hedder.

[Moxy-lady]

Jeg prøvede også at presse på til efter nytår, men hun satte selv datoen 1.marts, og jeg synes at det er vigtigt at hun selv føler at hun har haft en form for magt over hele situationen. Og taget i betragtning at hun har haft det sådan i 15 år, så er 2 måneder jo ingenting. Så jeg tror at vi holder fast i datoen, selvom jeg også gerne så at der skete noget før.

Jeg tænker i første omgang at der skal et firma ind og rydde op/gøre rent før der kan komme fast hjælp (Hvad end det er bostøtte eller hjemmehjælp af en art). Det er som sagt ikke et sted der er sundt at bo i, og ligner mest af alt sådan et hoarderhjem, og jeg tænker at det ville være et job for et firma der specialiserer sig i sådan noget, det er ikke et sted kommunens ansatte vil arbejde i. Jeg tror egentlig ikke at det er nødvendigt med helt vildt meget hjælp, når der først kommer orden på det. Nogle timer om ugen, til at sørge for at det ikke vokser hende over hovedet igen. Altså hun har fået det værre fysisk over de sidste par år, men hun kan stadig godt lave lidt, hun kan bare ikke overskue hele hjemmet, og det er vokset hende over hovedet. Hvis der kommer styr på det, og hun får en opvaskemaskine, vil det hjælpe meget, tror jeg. Håber jeg.

Hun skal ikke have hjælpen for at have nogen at snakke med, hun skal have den for at få praktisk hjælp i et eller andet omfang. For nogle år siden havde hun hjemmesygeplejersker til at dosere medicin, og de forsøgte i et omfang at åbne for muligheden for noget hjælp af en art, så jeg tror at der ligger et notat på hende et sted. Dengang var det ikke så slemt som det er nu. Jeg kan ikke forestille mig at de vil afvise hende, det er vitterligt ikke en overdrivelse at det ligner et hoarderhjem. Jeg er så bange for at hun falder en dag, og kommer slemt til skade.

Ift behandling, har der været forskellige ting i spil, men noget af det er ikke blevet til noget, noget af det er løbet ud i sandet og andet havde ikke nogen effekt. Pt får hun bare medicin af forskellig art - og (for)meget af det! Men det er ikke noget der skal tages fat på foreløbig, det har været prøvet at hun er trappet ned/ud af det, men det har ikke haft den store forbedring på hendes livskvalitet.

[Misantropen]

Jeg prøvede også at presse på til efter nytår, men hun satte selv datoen 1.marts, og jeg synes at det er vigtigt at hun selv føler at hun har haft en form for magt over hele situationen. Og taget i betragtning at hun har haft det sådan i 15 år, så er 2 måneder jo ingenting. Så jeg tror at vi holder fast i datoen, selvom jeg også gerne så at der skete noget før.

Jeg tænker i første omgang at der skal et firma ind og rydde op/gøre rent før der kan komme fast hjælp (Hvad end det er bostøtte eller hjemmehjælp af en art). Det er som sagt ikke et sted der er sundt at bo i, og ligner mest af alt sådan et hoarderhjem, og jeg tænker at det ville være et job for et firma der specialiserer sig i sådan noget, det er ikke et sted kommunens ansatte vil arbejde i. Jeg tror egentlig ikke at det er nødvendigt med helt vildt meget hjælp, når der først kommer orden på det. Nogle timer om ugen, til at sørge for at det ikke vokser hende over hovedet igen. Altså hun har fået det værre fysisk over de sidste par år, men hun kan stadig godt lave lidt, hun kan bare ikke overskue hele hjemmet, og det er vokset hende over hovedet. Hvis der kommer styr på det, og hun får en opvaskemaskine, vil det hjælpe meget, tror jeg. Håber jeg.

Hun skal ikke have hjælpen for at have nogen at snakke med, hun skal have den for at få praktisk hjælp i et eller andet omfang. For nogle år siden havde hun hjemmesygeplejersker til at dosere medicin, og de forsøgte i et omfang at åbne for muligheden for noget hjælp af en art, så jeg tror at der ligger et notat på hende et sted. Dengang var det ikke så slemt som det er nu. Jeg kan ikke forestille mig at de vil afvise hende, det er vitterligt ikke en overdrivelse at det ligner et hoarderhjem. Jeg er så bange for at hun falder en dag, og kommer slemt til skade.

Ift behandling, har der været forskellige ting i spil, men noget af det er ikke blevet til noget, noget af det er løbet ud i sandet og andet havde ikke nogen effekt. Pt får hun bare medicin af forskellig art - og (for)meget af det! Men det er ikke noget der skal tages fat på foreløbig, det har været prøvet at hun er trappet ned/ud af det, men det har ikke haft den store forbedring på hendes livskvalitet.

Måske er det snarere en privat psykolog eller lignende, der har specialiseret sig i den type opgaver, hun kunne have glæde af? Evt. sideløbende med noget rengøringshjælp, men i hvert fald ikke uden støtte i eget hjem til at kunne bearbejde ændringerne under og efter.