Hvordan takker du for en gave?

[Mila_H]

Okay, jeg kan læse, at flere tænker, at der er helt normalt, at en takker på vegne af familien.

Det er jo helt fair. Jeg ville nok aldrig selv tænke sådan og i det mindste selv skrive et tak. Jeg kan godt se, at flere tænker anderledes. Det forstår jeg ikke, men det er alligevel fint at vide.

De har besøg af mine forældre, men mine forældre bor ikke ved dem. Så de ses kun en enkelt gang om dagen i max nogle timer. De er derfor ikke konstant hængt op på gæster.

Jeg spurgte min bror, om de havde fået gaverne, fordi jeg faktisk ikke kunne forstå, at jeg ikke havde hørt noget. Han havde skrevet en del beskeder uden så meget som nævne gaverne.
Det kan være, det var uhøfligt ifølge noget, men jeg synes, det er mere uhøfligt ikke at sige tak.

[Mila_H]

Du skriver da at din bror sagde tak for gaverne, det var vel på vegne af hele familien. Skulle din svigeinde så også sig tak for
hende selv.

Ja, det ville jeg faktisk forvente. De har jo ikke fået en gave samlet som familie, men gaver hver for sig. Jeg forstår ikke helt den der med, at man er en enhed, når man skal sige tak, men så ikke, når man ønsker sig gaverne (tvivler i hvert fald på, at min bror har ønsket sig hverken makeup eller øreringe).

Havde det nu været en fælles gave, så kunne jeg forstå ræsonnementet. Men i de her tilfælde gør jeg ikke.
Det er dog alligevel fint at vide, at det måske kan være årsagen. For jeg tænkte da på, om hun ikke blev glad for gaven.

[JoyNips]

Okay, jeg kan læse, at flere tænker, at der er helt normalt, at en takker på vegne af familien.

Det er jo helt fair. Jeg ville nok aldrig selv tænke sådan og i det mindste selv skrive et tak. Jeg kan godt se, at flere tænker anderledes. Det forstår jeg ikke, men det er alligevel fint at vide.

De har besøg af mine forældre, men mine forældre bor ikke ved dem. Så de ses kun en enkelt gang om dagen i max nogle timer. De er derfor ikke konstant hængt op på gæster.

Jeg spurgte min bror, om de havde fået gaverne, fordi jeg faktisk ikke kunne forstå, at jeg ikke havde hørt noget. Han havde skrevet en del beskeder uden så meget som nævne gaverne.
Det kan være, det var uhøfligt ifølge noget, men jeg synes, det er mere uhøfligt ikke at sige tak.

Jeg er enig i at det er uhøfligt at du er nødt til at hive en tak ud af dem. Men som sagt, så synes jeg det er helt normalt at én person takker og at det, mere eller mindre implicit er en tak fra dem alle.

Edit: jeg forstod det i første omgang som at det var tak for gave til barnet. Hvis der er tale om individuelle gaver ville jeg også forvente at de hver især takkede eller at det i hvert fald blev nævnt af bror a la “Katinka takker også for gaven, det var lige hvad hun ønskede sig.”

[paint]

Jeg fik banket ind i hovedet da jeg var barn, at man altid siger 'pænt tak' for en gave. Det sidder så dybt i mig, at den dag i dag, forventer jeg det samme fra andre.
Jeg sendte engang en gave til et familiemedlem, og hørte ikke en lyd. Jeg sendte dem en sms med teksten "Selv tak for gaven". SÅ reagerede de

[Raenil]

Jeg må indrømme at denne og mange andre tråde får mig til at tænke, at nogle mennesker simpelthen går for meget op i gaver - både at modtage og give.
Jeg husker - formentlig de fleste gange - at sige tak, men sjældent inden for et døgn. Oftest er det min kone, der gør det på vegne af os. Nogle gange glemmer vi det nok.

Modsat, så afleverer vi ofte en gave, og skænker det ikke en tanke om der er takket, hvornår det tak kom og om den er blevet byttet eller solgt senere.

Det med gaver er svært. Jeg forstår konceptet, og jeg giver og modtager glad og gerne, men hvis det bliver for svært - hvis følelserne ikke er rigtige nok - så vil jeg nok bare sige at vi ikke længere skal være på gave. Heldigvis er vi i vores familie og omgangskreds primært på gaver med dem vi er til fest med, så det skærer jo i mængden af gaver der skal afleveres.

En af min kones kærlighedssprog er gaver, hun forstår det bedre. Jeg accepterer at gaver betyder meget for nogle mennesker (af hvem min kone er klart den vigtigste), men bliver det til noget følelsesafpresning, så begynder det altså at lyde som en dårlig ide.

[Mila_H]

Okay, jeg kan læse, at flere tænker, at der er helt normalt, at en takker på vegne af familien.

Det er jo helt fair. Jeg ville nok aldrig selv tænke sådan og i det mindste selv skrive et tak. Jeg kan godt se, at flere tænker anderledes. Det forstår jeg ikke, men det er alligevel fint at vide.

De har besøg af mine forældre, men mine forældre bor ikke ved dem. Så de ses kun en enkelt gang om dagen i max nogle timer. De er derfor ikke konstant hængt op på gæster.

Jeg spurgte min bror, om de havde fået gaverne, fordi jeg faktisk ikke kunne forstå, at jeg ikke havde hørt noget. Han havde skrevet en del beskeder uden så meget som nævne gaverne.
Det kan være, det var uhøfligt ifølge noget, men jeg synes, det er mere uhøfligt ikke at sige tak.

Jeg er enig i at det er uhøfligt at du er nødt til at hive en tak ud af dem. Men som sagt, så synes jeg det er helt normalt at én person takker og at det, mere eller mindre implicit er en tak fra dem alle.

Edit: jeg forstod det i første omgang som at det var tak for gave til barnet. Hvis der er tale om individuelle gaver ville jeg også forvente at de hver især takkede eller at det i hvert fald blev nævnt af bror a la “Katinka takker også for gaven, det var lige hvad hun ønskede sig.”

Det var individuelle gaver - nogle til deres datter, en til min bror og en til min svigerinde.
Var der en fælles gave eller kun til deres barn, kunne jeg godt forstå, at de ikke begge to siger tak.
Og ja, havde han lige "hilst fra hende og sagt tak", ville jeg også tænke, det var helt fint.

Og som skrevet.. Jeg gør ikke noget ud af det. Og jeg vil heller ikke gå og bære nag over det.
Jeg synes, det er uhøflig, men sådan er der åbenbart flere, de rhar det, så der ligger jo nok ikke noget "bag". Og det var egentlig lidt det, jeg undrede mig over.

[MOGA]

Jeg takker for gaver, enten personligt, hvis vi er sammen, eller over telefon/sms. Jeg lærer mine børn det samme, jeg synes det er det mindste, man kan gøre, når andre har brugt tid og penge på at købe en gave til en.

Det sagt, så hænder det, at jeg fx i en sms takker for gaver til begge børn, fx ved at skrive “tak for gaverne til x og x”, men tak bliver der sagt.

[Mila_H]

Jeg må indrømme at denne og mange andre tråde får mig til at tænke, at nogle mennesker simpelthen går for meget op i gaver - både at modtage og give.
Jeg husker - formentlig de fleste gange - at sige tak, men sjældent inden for et døgn. Oftest er det min kone, der gør det på vegne af os. Nogle gange glemmer vi det nok.

Modsat, så afleverer vi ofte en gave, og skænker det ikke en tanke om der er takket, hvornår det tak kom og om den er blevet byttet eller solgt senere.

Det med gaver er svært. Jeg forstår konceptet, og jeg giver og modtager glad og gerne, men hvis det bliver for svært - hvis følelserne ikke er rigtige nok - så vil jeg nok bare sige at vi ikke længere skal være på gave. Heldigvis er vi i vores familie og omgangskreds primært på gaver med dem vi er til fest med, så det skærer jo i mængden af gaver der skal afleveres.

En af min kones kærlighedssprog er gaver, hun forstår det bedre. Jeg accepterer at gaver betyder meget for nogle mennesker (af hvem min kone er klart den vigtigste), men bliver det til noget følelsesafpresning, så begynder det altså at lyde som en dårlig ide.

Men altså.. Jeg synes jo ikke, vi er ude i "følelsesafpresning", at jeg havde forventet at der blev agat tak for gaver
Jeg synes faktisk heller ikke, jeg lægge urimeligt meget i gaver. Jeg havde gjort en indsats for at finde nogle af de ting, de længe har ønsket sig og faktisk ikke selv kunne støve op. Og ja, så havde jeg regnet med, at de skrev et tak tilbage. Der er ikke andet i det end det.

Jeg har en meget lille familie, og jeg ville synes, der var forkert, hvis ikke vi gav hinanden gaver. Jeg vil også gerne give gaver til dem. Og ja, nu ved jeg, at man kan have det ret forskelligt ift at sige tak. Det var jo egentlig det, jeg spurgte om i tråden.

[catnip]

I år åbnede jeg én julegave fra en person der ikke var tilstede juleaften. Jeg blev oprigtigt rigtig glad for gaven, og skrev en lang besked til giveren d. 26. december for at sige tak. Det var slet ikke faldet mig ind at det kunne blive opfattet som at være for sent? Man er jo ret hængt op i juledagene. Selv ville jeg nok forvente et tak inden for en uges tid.

[Mila_H]

I år åbnede jeg én julegave fra en person der ikke var tilstede juleaften. Jeg blev oprigtigt rigtig glad for gaven, og skrev en lang besked til giveren d. 26. december for at sige tak. Det var slet ikke faldet mig ind at det kunne blive opfattet som at være for sent? Man er jo ret hængt op i juledagene. Selv ville jeg nok forvente et tak inden for en uges tid.

Ja, det kan sagtens tænkes, at jeg får det senere :-)
Jeg var irriteret over det i går, men ja, lader være med at gruble over det. Noget siger mig, at jeg ikke hører fra min svigerinde, men altså at det - har jeg jo så nu lært - ikke nødvendigvis behøver betyde, at man ikke blev glad for gaven.
Og ja, så er det dét :-)

[POCKETKITTEN]

Skriver en besked. Men min mand og jeg takker ofte på vegne af hinanden til vores familie og venner - også for individuelle gaver. Det er aldrig faldet mig ind, at det kunne være uhøfligt.

[Raenil]

Jeg må indrømme at denne og mange andre tråde får mig til at tænke, at nogle mennesker simpelthen går for meget op i gaver - både at modtage og give.
Jeg husker - formentlig de fleste gange - at sige tak, men sjældent inden for et døgn. Oftest er det min kone, der gør det på vegne af os. Nogle gange glemmer vi det nok.

Modsat, så afleverer vi ofte en gave, og skænker det ikke en tanke om der er takket, hvornår det tak kom og om den er blevet byttet eller solgt senere.

Det med gaver er svært. Jeg forstår konceptet, og jeg giver og modtager glad og gerne, men hvis det bliver for svært - hvis følelserne ikke er rigtige nok - så vil jeg nok bare sige at vi ikke længere skal være på gave. Heldigvis er vi i vores familie og omgangskreds primært på gaver med dem vi er til fest med, så det skærer jo i mængden af gaver der skal afleveres.

En af min kones kærlighedssprog er gaver, hun forstår det bedre. Jeg accepterer at gaver betyder meget for nogle mennesker (af hvem min kone er klart den vigtigste), men bliver det til noget følelsesafpresning, så begynder det altså at lyde som en dårlig ide.

Men altså.. Jeg synes jo ikke, vi er ude i "følelsesafpresning", at jeg havde forventet at der blev agat tak for gaver
Jeg synes faktisk heller ikke, jeg lægge urimeligt meget i gaver. Jeg havde gjort en indsats for at finde nogle af de ting, de længe har ønsket sig og faktisk ikke selv kunne støve op. Og ja, så havde jeg regnet med, at de skrev et tak tilbage. Der er ikke andet i det end det.

Jeg har en meget lille familie, og jeg ville synes, der var forkert, hvis ikke vi gav hinanden gaver. Jeg vil også gerne give gaver til dem. Og ja, nu ved jeg, at man kan have det ret forskelligt ift at sige tak. Det var jo egentlig det, jeg spurgte om i tråden.

Følelsesafpresning var nok også en journalistisk stramning (jeg er ikke engang journalist), så undskyld for det. Du kunne formenligt ikke forestille dig at skrive en harmdirrende SMS med din retfærdige vrede. :-)

Men pointen mener jeg stadig - der er sagt tak.

[Mila_H]

Jeg må indrømme at denne og mange andre tråde får mig til at tænke, at nogle mennesker simpelthen går for meget op i gaver - både at modtage og give.
Jeg husker - formentlig de fleste gange - at sige tak, men sjældent inden for et døgn. Oftest er det min kone, der gør det på vegne af os. Nogle gange glemmer vi det nok.

Modsat, så afleverer vi ofte en gave, og skænker det ikke en tanke om der er takket, hvornår det tak kom og om den er blevet byttet eller solgt senere.

Det med gaver er svært. Jeg forstår konceptet, og jeg giver og modtager glad og gerne, men hvis det bliver for svært - hvis følelserne ikke er rigtige nok - så vil jeg nok bare sige at vi ikke længere skal være på gave. Heldigvis er vi i vores familie og omgangskreds primært på gaver med dem vi er til fest med, så det skærer jo i mængden af gaver der skal afleveres.

En af min kones kærlighedssprog er gaver, hun forstår det bedre. Jeg accepterer at gaver betyder meget for nogle mennesker (af hvem min kone er klart den vigtigste), men bliver det til noget følelsesafpresning, så begynder det altså at lyde som en dårlig ide.

Men altså.. Jeg synes jo ikke, vi er ude i "følelsesafpresning", at jeg havde forventet at der blev agat tak for gaver
Jeg synes faktisk heller ikke, jeg lægge urimeligt meget i gaver. Jeg havde gjort en indsats for at finde nogle af de ting, de længe har ønsket sig og faktisk ikke selv kunne støve op. Og ja, så havde jeg regnet med, at de skrev et tak tilbage. Der er ikke andet i det end det.

Jeg har en meget lille familie, og jeg ville synes, der var forkert, hvis ikke vi gav hinanden gaver. Jeg vil også gerne give gaver til dem. Og ja, nu ved jeg, at man kan have det ret forskelligt ift at sige tak. Det var jo egentlig det, jeg spurgte om i tråden.

Følelsesafpresning var nok også en journalistisk stramning (jeg er ikke engang journalist), så undskyld for det. Du kunne formenligt ikke forestille dig at skrive en harmdirrende SMS med din retfærdige vrede. :-)

Men pointen mener jeg stadig - der er sagt tak.

Nej, det kunne jeg ikke. Så stærkt føler jeg slet ikke for det (kunne aldrig finde på det uanset). Og det er fint at vide, at mange mener, der er sagt tak, når en skriver.

[Mila_H]

Skriver en besked. Men min mand og jeg takker ofte på vegne af hinanden til vores familie og venner - også for individuelle gaver. Det er aldrig faldet mig ind, at det kunne være uhøfligt.

Og derfor er det rigtig fint, at jeg spurgte herinde. For sådan ville jeg ikke selv tænke.
Men jeg lader det ligge og tænker, at de nok har det på samme måde som flere herinde. Det behøver ikke betyde, at de ikke er blevet glade.

[Pandesteg]

Jeg ville sende en SMS. Men jeg takker ikke på vegne af andre end mig selv. Hvis min mand feks får overleveret en gave fra min side af familien, så skriver han selv og siger tak.

Men når det er sagt så er jeg helt holdt op med at have forventninger til at andre siger tak for gaver. Har prøvet så mange gange at vi ingen respons får på en gave, så jeg bliver bare positivt overrasket hvis vi får en tak på den ene eller anden måde.