Debatten

--- NB det er en meget gammel tråd. Den blev vakt til live af en spammer --- nov-23



_______
Jeg har for første gang i mit liv oplevet en arbejdsplads der gør mig stresset.

Det er ikke arbejdspresset, som kan være højt. Det er ledelsen og ledelsesstilen. Min leder, vores teamkoordinator og to kollegaer.

Det er et totalt absurd miljø som clasher så meget med min naturlige tilgang til ting, at det er forvirrende for mig på samme måde, som mobning kan være forvirrende.

Dårlig ledelse er absurd dræbende.

Jeg sidder her og har netop sendt en mail til min chef. Til vores forrige personalemøde stod hun og råbte af mig og en kollega. Et par dage efter inviterede hun mig ind til et møde, hvor hun igen råbte. Hendes modus er først overtalelse, dernæst pression. Hun er den autoritære leder, som fungerer ved at møde indvendinger og modstand med "I skal gøre hvad jeg siger".

Det fungerer nogenlunde sådan her:

Leder: "Jeg tror, at vi løser dette her bedst ved at I alle tager flyverdragt på"
Os: "Ja, det kunne være en mulighed, men taget i betragtning, at det er 20 grader udenfor, er det måske bedre at..."
Leder: "I SKAL TAGE FLYVERDRAGT PÅ FORDI JEG SIGER DET"

Absurd. Og selvom det er en analogi, svarer det meget fint til hendes niveau for problemidentifikation og -løsning.

Jeg skal væk derfra og har villet det længe. Det er bare skide svært, når jeg kommer hjem fra arbejde og har hovedet fuld af nye absurditeter, jeg har været tvunget til at forholde mig til og rette mig efter.

Så nu har jeg meldt mig syg. Jeg hænger lidt i en tynd tråd i forvejen, fordi jeg ikke kan lade være med at tilbyde mine alternative perspektiver og løsninger, og fordi jeg har modsat mig en beslutning hun har truffet. Jeg tror ikke hun kan fyre mig under sygdom, men selv hvis det skulle ske, ville den frihed jeg fik give mig bedre forudsætninger for at komme videre, end jeg har, når jeg er på arbejde.

Jeg er så meget bedre end det sted.

Har du kontaktet din fagforening? Måske de kan komme med lidt sparring til hvordan du kommer videre herfra inden du brænder ud, for du brænder dit lys i begge ender som det er lige nu.

Jeg kontaktede dem i forbindelse med den beslutning, jeg skrev, at jeg modsatte mig. vores tillidsrepræsentant er syg, så hende kan jeg pt ikke inddrage.

Hvad tænker du mere specifikt at jeg skulle tale med dem om? - det er første gang jeg prøver det her, så jeg er lidt fortabt i forhold til håndteringen af det.

Sødeste Scrooge, det der, ikke? Det lyder fuldstændig som hende min første chef, som fyrede mig. Den fyring var noget af det bedste der er sket mig. Jeg fik nemlig skubbet til at komme væk derfra så hurtigt som muligt, i stedet for hele tiden at holde ud. De fritstillede mig på fuld løn, og det gav mig ro til at tage nogle gode beslutninger om hvad jeg så skulle.

Pointen med min egen historie ser du nok: Vær ikke bange for en fyring, og hvis det ikke sker imens du er syg, så skynd dig væk. Det er en god ide at tale med din fagforening. Min ex-chef havde nemlig ikke noget fyringsgrundlag og jeg fik derfor for kort opsigelse med løn. Det fandt jeg først ud af, efter jeg havde skrevet under.

Sender virtuelle krammere til dig

Skumfidusen skrev:Det føles lidt gakket at sige det, men sådan et sted er man nødt til at blive ligeglad. Altså, virkelig blive initiativløs og slippe alt engagement, mens man leder videre. "Ok - du vil have vi skal pudse vinduerne med sandpapir? Korn 80, 120 eller hvor meget? Jes, baby, jeg går i gang".

Hehe. Du har ret. Jeg kan også praktisere det i perioder ad gangen, men jeg tager det alligevel for tungt til helt at kunne bevare attituden. Især fordi jeg ikke bare kan få lov til at pudse vinduerne i fred med det angivne korn. Der går lige en uges tid, så er meldingen, at vi pudser vinduerne forkert og at vi skal tage mere ansvar og begynde at pudse med en anden. Eller også går der 3 uger og så opdager jeg pludselig, at nogen er begyndt at pudse med en anden korn, spørger til det og får beskeden, at vi aldrig har skullet pudse med den, vi alle fik besked om vat vi skulle pudse med.

Dårlige beslutninger bliver tørret af på os. Og det har jeg svært ved at abstrahere fra. Og så længe jeg ikke kan det, er det ikke et sted for mig. Hvilket jeg er bevidst om.

Skumfidusen skrev:
Jamen, det ER også aldeles rædselsfuldt. Hvis du på nogen måde kan klare dig uden indtægten, tror jeg også at det bedste vil være at skride på stedet. Men hvis du er afhængig af indtægten, så tror jeg det bedste du kan gøre er at starte forfra hver dag og være ligeglad. Sagde bossen noget andet i går end i dag, så er det bare sådan det er. Alt for at forsvare dig selv for at komme ødelagt og ulykkelig hjem.

Jeg tager mig en stresssygemelding og bruger den på at søge andet arbejde. Jeg har en opsparing, men den svarer kun til 1 månedsløn pt, så jeg vil helst ikke bruge den med det samme. Da vores tillidsrepræsentant er syg og jeg har ret til at have hende som bisidder til et møde med chefen, tror jeg, at jeg har fred i det mindste i et par uger.

Der er ikke noget at udsætte på min arbejdsindsats, men der er jo de famøse "samarbejdsproblemer", som vist er lidt af et gummibegreb. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der synes, at problemet ligger hos ledelsen og i driftsstyringen, men det er ikke en garanti for, at det ville kunne hjælpe mig i en eventuel sag. Det er en meget stor kamp at tage, som ville handle om at bevise, at det er ledelsen og ikke mig (eller os) der er noget galt med.

Jeg ved at du har ret, Skum (og Krølle, i sine grønne kort). Min reaktion på det er symptomatisk for hvorfor jeg har et problem. "I har ret, men..." og så en forklaring på hvorfor jeg har svært ved at acceptere det. Jeg HAR svært ved at acceptere det. Jeg har svært ved at give slip og leve med beslutninger jeg betrager som hovedløse, kontraproduktive, skadende for virksomheden. Jeg kan ikke leve med dårlig ledelse. Jeg kan ikke acceptere det. Jeg kæmper for meget. Jeg kan ikke overgive mig. Det er en styrke men det er fandeme også en svaghed. Jeg skal væk!

Skumfidusen skrev:

LaScrooge skrev:Jeg tager mig en stresssygemelding og bruger den på at søge andet arbejde. Jeg har en opsparing, men den svarer kun til 1 månedsløn pt, så jeg vil helst ikke bruge den med det samme. Da vores tillidsrepræsentant er syg og jeg har ret til at have hende som bisidder til et møde med chefen, tror jeg, at jeg har fred i det mindste i et par uger.

Der er ikke noget at udsætte på min arbejdsindsats, men der er jo de famøse "samarbejdsproblemer", som vist er lidt af et gummibegreb. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der synes, at problemet ligger hos ledelsen og i driftsstyringen, men det er ikke en garanti for, at det ville kunne hjælpe mig i en eventuel sag. Det er en meget stor kamp at tage, som ville handle om at bevise, at det er ledelsen og ikke mig (eller os) der er noget galt med.

Du er muligvis mere principfast end jeg er ønsker at kæmpe mod ledelsen for at bevise en pointe. Jeg ville være tindrende ligeglad og kun have ET fokus; hvordan stiller jeg mig selv i en bedre situation. At opdrage på din leder ville jeg betragte som ligegyldig. Mit ræsonnement at der ikke er nogen grund til at indgå i en kamp hvor den største, potentielle gevinst kun er marginalt bedre end hvad jeg kunne opnå ved bare at skride. Så det lyder som en god løsning - sygemelding og ansøgninger

Jeg synes dit ræsonnement er godt og jeg ville have godt af at lære af det. Det er ikke alle kampe der er kampen værd. Det er dybest set ikke mit problem at hun kører virksomheden i sænk. Det er ikke mit problem, at hun træffer dårlige beslutninger. Det er ikke mit nederlag, når året afsluttes med et dundrende underskud. Det er ikke mit nederlag, at der er sladder og rygstikkeri og alt for højt sygefravær i medarbejdergruppen. Det er ikke min opgave at lære en 58 årig noget om ledelse. Jeg skal beskytte mig selv og pleje mine egne interesser.

Mine interesser lige nu omhandler primært at finde et andet job. Allerhelst et, hvor jeg - ud over at have det godt - også har ansvar og frihed og kan anvende min kreativitet og mine analytiske evner til at gøre ting bedre.

Skumfidusen skrev:

LaScrooge skrev:Jeg ved at du har ret, Skum (og Krølle, i sine grønne kort). Min reaktion på det er symptomatisk for hvorfor jeg har et problem. "I har ret, men..." og så en forklaring på hvorfor jeg har svært ved at acceptere det. Jeg HAR svært ved at acceptere det. Jeg har svært ved at give slip og leve med beslutninger jeg betrager som hovedløse, kontraproduktive, skadende for virksomheden. Jeg kan ikke leve med dårlig ledelse. Jeg kan ikke acceptere det. Jeg kæmper for meget. Jeg kan ikke overgive mig. Det er en styrke men det er fandeme også en svaghed. Jeg skal væk!

Det er sådan et typisk eksempel hvorfor et personlighedstræk stort set altid er et tveægget svær. For den attitude er jo produktiv og givende i så mange situationer. Og du har ganske ret; det ER skadende for virksomheden.

Men jo, du kan godt slippe det, hvis du vil. Du er ikke en passager, der sidder på bagsædet og kigger på mens dit liv udfolder sig. Hvis du sætter dig for at blive ligeglad, hvis du målrettet bestemmer dig for at være uengageret, indifferent og resigneret, så kan du godt. Det er lykkedes for mange andre mennesker gennem tiden at opnå et tårnhøjt niveau af ligegyldighed og du kan også. Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet. Så sig det højt og sig det med mig "JEG ER DA LIGEGLAD - HVAD ER DER TIL FROKOST?".

Tak fordi du tror på mig!

Selvom i har ret, kan jeg altså godt forstå Scrooge. 100%. Jeg er selv at samme støbning, jeg KAN ikke styre mig, hvis min retfærdighedssans hele tiden bliver udfordret. Det betyder så også at alle typer jobs og ledere ikke er for mig. Til gengæld er det på ingen måde umuligt at finde et bedre match.

Scrooge, du er en skarp og sød dame, du får ikke svært ved at finde ansættelse et sted, hvor du vil blive værdsat som du er.

canoodle skrev:Selvom i har ret, kan jeg altså godt forstå Scrooge. 100%. Jeg er selv at samme støbning, jeg KAN ikke styre mig, hvis min retfærdighedssans hele tiden bliver udfordret. Det betyder så også at alle typer jobs og ledere ikke er for mig. Til gengæld er det på ingen måde umuligt at finde et bedre match.

Scrooge, du er en skarp og sød dame, du får ikke svært ved at finde ansættelse et sted, hvor du vil blive værdsat som du er.

Tak for det, og også for det markerede, som jeg ikke helt selv har indset. Jeg har nok haft en opfattelse af, at jeg relativt let kunne glide ind langt de fleste steder og ville blive værdsat, fordi jeg har rigtig mange kvaliteter. Men der er nok nogle steder, hvor spillereglerne er så anderledes og fremmede for mig, at jeg ikke kan falde til i det. Bl.a. har jeg svært ved usaglighed og mangel på logik og følgetænkning. Jeg tror ikke altid jeg er klar over, hvor anderledes folk kan være fra mig. Måske er jeg sart, måske har jeg for længe groet i en form for monokultur. Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt, at jeg selv har et overordnet ansvar, sådan at det er mig, der bestemmer, hvis jeg skal arbejde med mennesker, som er meget anderledes end jeg. Hvis jeg skal være underordnet, skal jeg have en leder jeg kan respektere, blive inspireret af og lære af. Jeg har ikke dronekapacitet.

LaScrooge skrev:Jeg har for første gang i mit liv oplevet en arbejdsplads der gør mig stresset.

Det er ikke arbejdspresset, som kan være højt. Det er ledelsen og ledelsesstilen. Min leder, vores teamkoordinator og to kollegaer.

Det er et totalt absurd miljø som clasher så meget med min naturlige tilgang til ting, at det er forvirrende for mig på samme måde, som mobning kan være forvirrende.

Dårlig ledelse er absurd dræbende.

Jeg sidder her og har netop sendt en mail til min chef. Til vores forrige personalemøde stod hun og råbte af mig og en kollega. Et par dage efter inviterede hun mig ind til et møde, hvor hun igen råbte. Hendes modus er først overtalelse, dernæst pression. Hun er den autoritære leder, som fungerer ved at møde indvendinger og modstand med "I skal gøre hvad jeg siger".

Det fungerer nogenlunde sådan her:

Leder: "Jeg tror, at vi løser dette her bedst ved at I alle tager flyverdragt på"
Os: "Ja, det kunne være en mulighed, men taget i betragtning, at det er 20 grader udenfor, er det måske bedre at..."
Leder: "I SKAL TAGE FLYVERDRAGT PÅ FORDI JEG SIGER DET"

Absurd. Og selvom det er en analogi, svarer det meget fint til hendes niveau for problemidentifikation og -løsning.

Jeg skal væk derfra og har villet det længe. Det er bare skide svært, når jeg kommer hjem fra arbejde og har hovedet fuld af nye absurditeter, jeg har været tvunget til at forholde mig til og rette mig efter.

Så nu har jeg meldt mig syg. Jeg hænger lidt i en tynd tråd i forvejen, fordi jeg ikke kan lade være med at tilbyde mine alternative perspektiver og løsninger, og fordi jeg har modsat mig en beslutning hun har truffet. Jeg tror ikke hun kan fyre mig under sygdom, men selv hvis det skulle ske, ville den frihed jeg fik give mig bedre forudsætninger for at komme videre, end jeg har, når jeg er på arbejde.

Jeg er så meget bedre end det sted.

Jeg synes, det er SÅ sejt, at du tager hånd om situationen og i første omgang har meldt dig syg.

Har selv været igennem noget, der lyder fuldstændig som du beskriver, og jeg knækkede altså halsen på det Jeg gik simpelthen stortudende hjem og fortsatte med at tude i ti dage, hvor jeg modtog en fyreseddel, selvom jeg var sygemeldt. Faktisk sendte de tre, bare for at understrege hvor absurd de behandler deres medarbejdere. Så ja, du kan godt blive fyret, selvom du er sygemeldt, men når chefen opfører sig sådan, er det nok den bedste løsning for alle parter.

Held og lykke med det

Sådan en leder har jeg også haft, det er dræbende for arbejdsglæden. Vores MTU var i bund og alligevel blev personen véd med at fastholde, at hun havde ret og at HUN bestemte. Og ja, det gjorde hun, men hun smadrerede stedet med sin fremfærd.

Tydeligst blev det da hun stoppede og den nye leder heldigvis var hendes totale modsætning. Aldrig har jeg oplevet et sted udvikle sig så meget på så kort tid i en virkelig positiv retning og med et godt arbejdsmiljø.

Var hun ikke stoppet var jeg, jeg var på jobjagt, men nåede heldigvis ikke at finde noget andet før udskiftningen kom.

adagio skrev:Det er lederens ret at bestemme, han/hun skal bare svare for sin egen leder ikke over for sine underordnede. Det må du indordne dig under, eller du må skride eller selv blive forfremmet.

Jo, men nu er der mange måder at bestemme på, og hvis metoden er råberi og lignende truende virkemidler, risikerer man altså at komme i kambolage med bestemmelser omkring arbejdsmiljøet og forhåbentlig også med virksomhedens etik.

Hvis en leder kun var ansvarlig opadtil, ville der ikke være brug for tillidsmænd og fagforeninger.
Jeg ved nu heller ikke om en leder, der er medvirkende til tab af dygtige medarbejdere, langtidssygemeldinger, sladder i krogene og i sidste ende sandsynligvis et dårligt omdømme til virksomheden, kan siges at være særlig ansvarsbevidst opadtil.

fisken80 skrev:Sådan en leder har jeg også haft, det er dræbende for arbejdsglæden. Vores MTU var i bund og alligevel blev personen véd med at fastholde, at hun havde ret og at HUN bestemte. Og ja, det gjorde hun, men hun smadrerede stedet med sin fremfærd.

Tydeligst blev det da hun stoppede og den nye leder heldigvis var hendes totale modsætning. Aldrig har jeg oplevet et sted udvikle sig så meget på så kort tid i en virkelig positiv retning og med et godt arbejdsmiljø.

Var hun ikke stoppet var jeg, jeg var på jobjagt, men nåede heldigvis ikke at finde noget andet før udskiftningen kom.

Det er lidt et drømmescenarie at hun blev udskiftet, men jeg tvivler på at det sker. Eller, at hvis det skete, at de så ikke ville ansætte en lignende chef. Arbejdspladsen har en historik for at fungere dårligt. Jeg har en veninde og to bekendte, som begge har været ansat der tidligere. Dengang var der en anden leder, og efter hende endnu en. Under begges herredømme gik det ikke bedre, end at halvdelen af de ansatte var langvarigt stresssygemeldte. Jeg turde blive ansat der, fordi de netop var kommet en ny leder og fordi jeg fik indtryk af, at hun værdsatte mit engagement, mine kompetencer og min kreativitet. I praksis er det dog ikke sådan, af flere årsager end blot at hun er en ekstremt dårlig personaleleder.
Bliver hun fyret, er det fordi virksomheden går konkurs. Med et underskud på 6,5 mio er det ikke sandsynligt at vi kan indhente det, især ikke, fordi årsagerne til, at virksomheden bløder penge, ikke håndteres.

Vores MTU var også elendig, men det forholdt hun sig ikke til. selvfølgelig ikke. Og hvordan skulle hun også kunne gøre det, når det er hendes ledelsesstil og driftstyring der er årsagen til det? Hun kan ikke se sin egen rolle i det.