Debatten

Hey,

jeg står i den situation, at jeg mister mit handikaptillæg til SU. Det er jeg på sin vis okay med.

Problemet er blot, at jeg har svært ved at arbejde (meget) ved siden af studiet samt at finde et arbejde, der ligger hvor jeg ville kunne overskue det, eks. i weekenderne eller de præcise hverdage, hvor jeg ikke er på uni. Det er ikke faste hverdage, og jeg ved cirka 3-4 måneder frem, hvornår jeg skal være på uni.

Jeg er tilmeldt Pædagogisk Vikarbureau, men en del af de jobs jeg får tilbudt, har jeg svært ved at sige ja til fordi de ligger for langt væk - næsten halvdelen af indtjeningen ville gå til transporten t/r, og samtidig ville det blive for voldsom en arbejdsdag for mig.

Jeg giver ikke op, tager de vagter jeg kan, og kigger løbende efter andet arbejde - f.eks. også privat og almindelige studiejob fremfor pædagogjob (jeg er uddannet pædagog, og læser videre).

Men jeg må stadig se i øjnene, at i hvert fald indtil kæresten og jeg flytter sammen (= mindre husleje) er jeg nok nødt til at tage noget SU-lån ved siden af.
Og jeg må samtidig også overveje risikoen for, at det kan være on/off indtil jeg er færdig på uni om 1½ år. Det kunne maksimalt ende med en gæld på 54.000 kroner.


Når jeg er færdig, skulle jeg meget gerne ende i et job, hvor jeg tjener næsten 7-10.000 kroner mere end som pædagog - og jeg ville indstille mig på at jeg havde gæld, i mine overvejelser ift. udgifter til eks. bolig, bil osv. og være fornuftig.

Men er det helt l...? Bør jeg droppe ud og arbejde i et vikariat i et år, og spare nogle penge sammen?

Jeg frygter, at jeg så aldrig får taget den uddannelse. Jeg er snart 30 år gammel, og der kommer også børn ind i billedet på et tidspunkt, hvilket både taler for og imod uddannelse nu (børn er en udgift, men får jeg børn får jeg så taget uddannelsen hvis ikke jeg gør det nu?).

Nu er 54.000 ikke alverden. Og med udsigt til en løn på 35.000 om måneden, ville jeg ikke tøve, hvis konsekvensen var at du dropper ud. Den dag man får arbejde, øges ens forbrug jo ikke lige så meget, som ens løn er blevet øget. Og du vil forholdsvis hurtigt kunne få banket en gæld på 54.000 af.

Jeg synes du skal gøre det færdigt. Også selvom det måske bliver med en gæld på 50.000. Efterfølgende vil du kunne afdrage pænt og komme af med den gæld igen. Jeg ville også være bekymret for, om man kommer i gang igen, efter en pause.

Jeg ville gøre det færdigt og tage det lån, der var nødvendigt - af de samme grunde som de andre skriver: Det er et beskedent lån, selv hvis det bliver det maksimale beløb, det er vanskeligt at komme i gang igen efter en pause og du er så tæt på målet.

Hvis du har lidt længere ferieperioder, fx i sommeren, kan du også gå efter at arbejde igennem der, og evt. melde SU fra i en måned eller to, så du har mulighed for at tjene en god slat til opsparingen.

Jeg ville færdiggøre uddannelsen med lån og afdrage det hurtigst muligt efter endt uddannelse

Det ville da være SÅ ærgerligt at droppe ud nu når du er så tæt på målet.

Jeg ville også tage lånet selvom jeg godt forstår at du helst vil være foruden.

Som jeg ser det så ville du, hvis du skulle arbejde et år være bundet af at du død og pine SKULLE tjene nok til at gennemføre et års studie uden tillæg. Der må ikke være nogle uforudsete uheld, du har kun det år til at skrabe de penge sammen.
Låner du den derimod får du for det første en større glæde ved ikke at skulle afbryde din uddannelse (vil jeg tro) og friheden/flexibiliteten til at betale det tilbage på de vilkår som passer dig. Hvis du pludselig skal købe nyt køleskab OG ny bærbar, jamen så kan du bare udskyde betalingerne et par måneder.

Jeg forstår godt at det er svært at komme overens med tanken om lån, men som jeg ser det tror jeg virkelig det er den bedste løsning for dig.
SU lån er ret attraktive i forhold til renter, og når du først er i arbejde kan du lynhurtigt komme af med lånet når det trods alt ikke bliver større.
Jeg tror det vil være endnu svære at komme igang igen hvis du først stoppe din uddannelse nu, både fordi du så skal gå fra menneskeløn til su, men også fordi du som du selv sige, måske kommer til at stå med nogle børn, og der er den lønnedgang nok endnu mere mærkbar.
Desuden vil du jo have en større indtægt under barsel hvis du bliver færdiguddannet først, og vil dermed også kunne afdrage der.

Hvis jeg var dig ville jeg tage lånet, og som en anden siger arbejde i sommerferien for fuld skrue - ikke for at framelde lånet, men for at du i hverdagen slipper for bekymringerne når du ikke kan få timer nok tæt nok på. Jeg tror det næste 1,5 år handler om økonomisk og mental overlevelse til at få gennemført studiet. Hvis jeg ikke husker helt galt har du både kæmpet meget for at komme ind, men også med tanken om du skulle droppe ud, og det synes jeg er synd hvis det er på en økonomisk baggrund du har de tanker.

Alt i alt synes jeg det er meget lidt du skal give (lånet lige nu) for at få rigtig meget igen (bedre økonomisk stabilitet resten af dit liv). Så jeg ville bide i det sure æble og acceptere at lånet var en nødvendighed lige nu, og så huske på at det ikke gør dig til kandidat til luksusfælden at du tager et lån. Det er en rigtig fornuftig investering i din fremtid, som du har en plan for at få tilbagebetalt over en rimelig periode.

Jeg er helt enig med dem som siger, at en gæld på max 54.000 er en lille gæld, som slet ikke bør have afgørende betydning for overvejelser om at droppe ud af studiet. Det er altså helt normalt at opbygge studiegæld, og der er mange, der har en langt større gæld efter endt studie, end sølle 50.000 kr. Den gæld er hurtigt betalt, hvis du står med udsigt til et job bagefter.

Jeg er rørende enig med de andre i tråden. Tag lånet. Det er ikke voldsomt mange penge og du kan hurtigt betale det tilbage.

Grissebassen skrev:Jeg er helt enig med dem som siger, at en gæld på max 54.000 er en lille gæld, som slet ikke bør have afgørende betydning for overvejelser om at droppe ud af studiet. Det er altså helt normalt at opbygge studiegæld, og der er mange, der har en langt større gæld efter endt studie, end sølle 50.000 kr. Den gæld er hurtigt betalt, hvis du står med udsigt til et job bagefter.

Jeg kan tilføje at min SU-gæld er ca. dobbelt så stor (og jeg sløsede noget af den væk, så det er ris til egen røv btw) og min bankdame grinede da jeg nævnte den i forbindelse med et bankmøde. "Det tæller jo nærmest ikke" fortalte hun mig, i forhold til lånevurderingen vi lavede.