Side 1 af 4

Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 11:57
af kidkomb
Min kæreste og jeg har tit "hvis jeg var diktator"-snakke.
Min kæreste er akademisk tænkende, intelligent, har en omfattende viden om alt muligt, med stor retfærdighedssans og ikke bange for at indrømme når han tager fejl.
Ergo bedste diktator ever.

Dagens lovforslag lyder: Alle firmaer (det være sig tlfsælgere, velgørenhedsorganisationer osv) hvis telefonopkald kan koste (frivilligt) penge, skal allesammen have et synligt nummer, der starter med de samme cifre. 600xxxxx feks.
Alle spørgere (gallup osv) skal have feks 601xxxxx.

Det ville kun være fair og rimeligt!

Mens vi venter på at verdenen indser hans åbenlyse evner og indsætter ham som enevældig, så vil jeg gerne høre jeres "hvis jeg var diktator..."

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:23
af Animi
:D


Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:24
af LadyFox
Hvis jeg var diktator ville jeg starte med at ændre jeres synlige numre til 99! Mit eget nummer starter med 60 :P

Derefter ville jeg tillade aktiv dødshjælp.
Bygge lejligheder for folk der gerne vil larme, OG som er ligeglade med andres larm. Og samtidig bygge flere ikke-ryger bygninger. Og få bygge flere skæve boliger til hjemløse der ikke egner sig til almindelige boliger.
Forbyde omskæring af drengebørn under 18 uden medicinsk grund.
Tandlæge skal under sygesikringen.

- Det er da et sted at starte - der kommer helt sikkert mere på senere.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:32
af Ado
Tandlæge under sygesikringen.

Samtlige medlemmer af folketinget skulle først kunne gå på pension som 70 årige.

Nedsættelse af lønninger i folketinget.

Jeg ville udvise Joachim B. Olsen.

Bedre forhold og mere hjælp til psykisk syge.

Forbyde Lars Lilholt, Linie 3 og Kim Larsen.

Jeg ville udstede bøder til folk, der fat-shamer andre. Det samme skulle gælde for dem der skinny-shamer. Røvhuller. Så kan I fandeme lære det. Jeg vil ruinere jer.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:35
af Animi
Ado skrev:Forbyde Lars Lilholt, Linie 3 og Kim Larsen.


Nooooooo :nerve:

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:57
af eks-Maupassant
Gratis yoga til alle, samt heftig beskatning af alle der ikke dyrker yoga mindst en gang om ugen.

Ændring af landets navn fra Danmark til Boss-country.

Afskaffelse af folketinget, dvs. deres lønninger kommer helt ned på 0!

Konstruktion af en høj statue af mig selv i Københavns havn, der er 1 meter højere end frihedsgudinden i New York.

30% af BNP investeres i at etablere en dansk koloni på Mars.

Alle der har været med i Se og Hør indenfor de sidste 20 år henrettes offentligt.

Og sidst men ikke mindst, noget for at sikre populariteten

GRATIS CHOKOLADE TIL ALLE KVINDER!

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 12:59
af landsbytossen
Placere landets hovedstad centralt i landet. Det ville stadig være København og have samme placering. Svenskerne skal fordrives fra de danske områder Skåne, Halland og Blekinge. Samtid ville dansk kulturarv, som svenskerne har stjålet, blive krævet tilbage.

Udnævne Thomas Blachman til kulturminister.

Indføre mindstemål for vaniliekranse. Der skal være plads til en finger i midten.

I stedet for at afsone med fodlænke skal det være muligt at vælge at have Donald Trump-frisure i 2 år.

Grundejere, der ikke rydder fortov for sne og is, straffes med bøde på en månedsløn.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:01
af Urtekussen
Påbud ved lov om at alle skulle veje mindst 90 kilo.
Fejler man at nå denne vægt i løbet af de første tre måneder efter sin 18-års fødselsdag, skal man tvangsfodres.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:03
af Filipai
Indføre IQ test for at man kunne oprette en facebook profil. Eller i hvertfald før man får rettighederne til at poste ting.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:21
af Filliongonggong
Gratis tandlæge
Gratis massage til skadet
Gratis psykologhjælp

Regeringen skulle tjene 300.000 kr om året og selv betale deres frokost. Man skal ønske at sidde i regeringen og ikke se det som et job med god løn. Self. Skal de have rejseudgifter betalt og forretsningsmiddage.

Gratis transport med en månedsbetaling på 100 kr pr. Person i husstanden uanset alder eller ejning af bil.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:25
af LadyFox
Jeg vil forresten også indfører at der skal være valgmuligheder for musikken i telefonkøer - mindst fem, det kunne f.eks. være:
Tryk 1 for: Beatles.
Tryk 2 for: Jay Z.
Tryk 3 for: Mozart.
Tryk 3 for: AC/DC.
Tryk 4 for: ABBA.
Tryk 5 for: Red Hot Chili Peppers.

Og det samme nummer må ikke spilles flere gange under en kø!

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:28
af Tux
Til dem der nævner Folketinget. Hvad skal vi bruge det til hvis vi har de diktatur?

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:51
af Suzan
Nummerplader til cykler og færdsels -og parkeringsbøder.

Hård straf for at svine i byen eller naturen (både private og firmaer)

Forældrekørekort

Alle skal gøre noget for at gøre verden bedre, og det er mig der suverænt afgør hvad det indebærer

Det skal være muligt at vælge al underlægningsmusik i radio og TV fra

Det skal være nemt at dø, hvis man ønsker det fx pga uhelbredelig sygdom

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 13:51
af Ado
Animi skrev:
Ado skrev:Forbyde Lars Lilholt, Linie 3 og Kim Larsen.


Nooooooo :nerve:

Jo. Og Ørkenens Sønner, Uffe Holm og Casper Christensen.


Og så ville jeg også indføre pay per view og afskaffe licensen. Og nedlægge "Nationen!" på Ekstra Bladet. Og indføre tvangsægteskab mellem Gordon Ramsay og mig.

Re: Hvis du var diktator...

: 17. jan 2016, 14:30
af Anilara
Der skulle være to sociale netværk særligt for
1) Nationen-brugere og folk med IQ omkring sinke-niveauet.
2) Spelt-segmentet/ den såkaldte kulturelle elite
Dette skulle prioriteres højt, da jeg tror tavshed til disse mennesker skader mere end gavner - men derfor kunne de alligevel godt have deres eget sted, frem for være spredt ud over det hele...

Apoteket, DSB og Post Danmark skulle privatiseres

NEM-ID afskaffes!

Meget større støtte til kultur og folkeskole!!

Kæmpe nedskæring på administration, bureaukrati og ikke mindst det enorme projektmageri i det offentlige!

Billigere abonnementer til streamning af sport! Kæft det er dyrt!

Der skulle indføres en omvendt straffeattest - en attest, som viste, hvad man havde gjort særlig godt for at modvirke kriminalitet (f.eks hvis man havde indleveret stoffer til politiet eller hvis man havde kørt uden at få bøde i 10 år). Mere ros til gode borgere. :-D Den skulle ikke ved krav vises til jobsamtaler, men nogen gange ville den være et plus.