1år med det her Corona og social distance

[Thomas31]

Der er vel også den mulighed som Mølbak nævnte i et interview, at virussen svækkes henover sommeren (som alm. influenzaer gør) eller evt muterer og bliver til en almindelig forkølelse. Det sidste skulle efter sigende ikke være så usandsynligt.

Både pest og Den Spanske Syge, forsvandt lige så pludseligt som de kom. De havde ganske vist, inden da, slået det halve af Europass befolkning ihjel. Man kan så håbe på, at det IKKE er det der skal til

Hvorfor er der så så mange smittede og døde i lande der har haft sommer/efterår nu?

Fordi det ikke er en eksakt videnskab. Influenza-pandemien for 100 år siden dræbte millioner men stort set ingen henover en lang sommerpause.
Sars fortsatte derimod upåvirket ind i sommeren men forsvandt så lige pludselig. Der er mig bekendt ingen klar forståelse af hvad sommeren betyder, det anses for en kombination af temperaturer, fugtighed, adfærd, sol og sikkert meget andet, men effekten er sandsynlig, og det er derfor oplagt at fokusere på at flytte aktiviteter udendørs.

Jeg sidder lige nu og læser en bog om den spanske syge i Danmark. Og den dukkede jo op om sommeren, hvilket netop undrede lægerne rigtig meget, fordi det ikke var influeza-sæson. Og godt nok blev den mere dødelig i anden omgang, men den var da så skrap i sommerperioden, at man især i København udsatte skolestarten efter sommerferien

Influenzaen brød for alvor ud i en anden bølge i september, efter den ellers var gået i dvale. Du har ret i, at den første bølge faktisk var i selve sommeren, hvilket er meget usædvanligt og vel bare viser at mange ting spiller ind. Men omvendt ebbede denne første bølge meget hurtigt ud igen, måske netop fordi virus trives dårligt om sommeren. Så pointen holder stadig. Det er alt andet lige med meget stor sandsynlighed sværere at blive smittet om sommeren, og det burde veje tungt ift overvejelser om yderligere genåbning.

[Thomas31]

...
Og inden I alle sammen kommer rendende med 'sygehusvæsenet bryder ned': Ja, jeg synes det vil være en helt acceptabel konsekvens, hvis vi så erkender, at der skal foretages en benhård sortering i patienter, og dem, der har dårlige odds, de bliver så ikke behandlet. Vores samfund kan ikke lukke så voldsomt ned så længe for at undgå den situation.

Og ja, nu synes I sikkert jeg lyder som dr. Mengele, men helt ærligt: Der dør 14.000 mennesker af rygning om året. Hvorfor accepterer vi det, hvis vi ikke accepterer at folk dør af corona? Er det værre at blive kvalt af corona end af KOL?
...

Det 'gode' ved KOL er jo at det ikke smitter. Så man styrer i høj grad selv, om det er noget man vil dø af. Det er sgu noget andet med corona, hvor du kan være død 3-4 uger efter nogen har hostet på dig, da du var ude at handle.
Og alle de her mennesker du gerne vil lade dø - er du selv eller nogen i din nærmeste familie i risikogruppen? Eller er det nogle andre der gerne må dø, så du kan fortsætte dit normale liv? Alle de der irriterende gamle og svage mennesker, der alligevel bare er en byrde for samfundet?
Hvis vi nu leger med tanken om at sygehusvæsenet er helt brudt sammen, så hvis man bliver syg, så er der ingen hjælp at hente. Ingen. Vil du så genoptage din normale hverdag? Sende dine børn i skole? Gå til koncerter, spise ude, besøge dine forældre, eller ældre familiemedlemmer? Velvidende at I må klare jer selv hvis I bliver syge?
Der vil jo heller ikke være nogen hjælp at hente hvis man får brug for det i anden sammenhæng, fx. hvis man ender i et trafikuheld, hvis man falder og brækker en arm osv osv.

Det lyder ikke som noget tiltalende situation i mine øre.

Men vi er jo ikke i nærheden af, at sygehusvæsenet bryder sammen. Langt fra, så der er selvfølgelig rum til at åbne mere for samfundet.

Man kan og skal selvfølgelig stadig være fornuftig med afstand og hygiejne, det er glædeligt at der kommer gang i test (så kunne man håbe, at det følges op med opsporing og isolation i smittekæder) og det kan også være, at risikogrupper fortsat skal holdes (mere) isoleret. Men det er uholdbart at lukke samfundet og økonomien så meget ned så længe. Vi går fallit for at inddæmme corona, og vi bliver alle sammen påvirket psykisk og socialt undervejs. Det skal også indgå i afvejningen.

Vi er ikke i nærheden af at gå fallit, og store dele af tabene kan alligevel ikke bare stoppes ved en genåbning, da det også afhænger af udenlandske forhold, og ikke mindst borgernes tillid til økonomien, der netop lider skade, når der skal vrøvles så meget om "fallit" og andre skræmmescenarier.
De psykiske og sociale faktorer er langt mere reelle problemer, og bl.a derfor bør man også sigte på at åbne mere op, når tallene i øvrigt er så gode. Men der virker stadig til at være for meget usikkerhed og åbenbart problemer med at få testet sig til et overblik over det her.

[HerErJeg]

Det hele var faktisk meget nemmere i starten af Coronatiden. Der var en blanding af forundring og rædsel, hvad er det her for noget, hvad gør det ved os?
Nu er det kommet på bagkant, og vi har fået oveskud til at blive nogle forbandede brokrøve.
Alle ved alting bedre end alle andre. Alle har deres egne regler som gælde rmere end andre regler. Alle har et særligt behov som er verdens omdrejningspunkt.

Politisk var der fin enighed om at der her skulle tages alvorligt. Imponerende fin enighed, nærmest aldrig set lignende.
Nu er der så også total opstandelse. Skal man slå sig op på at være beskytteren der vil smække døre og grænser i så længe som overhovedet muligt?
Ethvert liv tabt er et liv for meget, og viser vi skal gøre endnu mere eller holde den knivskarpe kurs.
Eller..
Der skal åbnes op, vi skal tjene penge. Vi kvæles i det her og drukner mand og mus.
Alt sammen krydret med ekspertudtalelser som stritter i ALLE retninger og som misbruges i enhver tænkelig sammenhæng.

I det hele taget synes jeg der kommer en tendens til at Coronasmitte pludselig er den sikre død. Børn i skolen, hvad nu hvis de bliver syge? Ja det er 100% sikkert at det udpensles med dommedagsbogstaver skrevet i blod og flammer - er det overhovedet muligt at overleve?

Jeg synes faktisk det er gået fint herhjemme. Men nu er jeg ved at brække mig. Og det er på grund af alle de ovenstående forhold - ikke af tanken omkring sygdommen.

[Vlad Kalashnikov]

Der er vel også den mulighed som Mølbak nævnte i et interview, at virussen svækkes henover sommeren (som alm. influenzaer gør) eller evt muterer og bliver til en almindelig forkølelse. Det sidste skulle efter sigende ikke være så usandsynligt.

Både pest og Den Spanske Syge, forsvandt lige så pludseligt som de kom. De havde ganske vist, inden da, slået det halve af Europass befolkning ihjel. Man kan så håbe på, at det IKKE er det der skal til

Hvorfor er der så så mange smittede og døde i lande der har haft sommer/efterår nu?

Jeg synes faktisk det ser ud som om, der er en tilbøjelighed til at de nuværende 'varme' lande, er mindre hårdt ramt, end os i de køligere egne. På trods af at vores sundhedsvæsen er langt bedre og meget mere organiseret. Der er også smitteudbredelse i såkaldt varmere lande, men hvis man tager højde for, at befolkningerne de steder ofte er fattigere, har dårligere helbred, bor dårligere, har meget ringe sundhedssystemer (privathospitaler og meget dyrt) og måske også har ringere hygiejniske forhold end vi har i vores del af verden, så er det bemærkelsesværdigt at det ikke er eksploderet de steder.
Men der er sikkert også nogle faktorer vi ikke kender til endnu. Der kan dog også være tale om dårligere indrapportering, teststrategi mv. i de 'varme' lande, og det vil selvfølgelig give et skævt billede.

Her i Cambodia har der været 122 tilfælde ialt. Ingen døde og ingen nye tilfælde i ugevis. Og det på trods af at det første registreret tilfælde var helt tilbage i midt februar, der har været tonsvis af kinesiske turister, kinesiske kasinoer, etc. titusinder arbejdere der returnede fra Thailand i en kaotisk exodus, deres statsminister inviterede et af de pest-cruiseskibe ind og gik rundt og trykkede hånd med passagerende - der senere viste sig at være inficerende, markeder, cafeer, restauranter, etc. er stadig åbne, og alt muligt andet i samme dur.

Alle ved der er flere end hvad der er officielt registreret. Men det er også tydeligt at der ikke er et massivt antal flere, og der på ingen måde er et run på hospitalsvæsnet. Noget vi har talt en del om blandt expattere. Jeg har disse forklaringer:

1) Varmt (35-40 hver dag) og fugtigt. Forsinker spredning.
2) En mere landlig befolkning. Forsinker spredning.
3) Størstedelen af hverdagen foregår udenfor. Forsinker spredning.
3) Masker var allerede udbredt før Corona. Forsinker spredning.
4) En ung befolkning. Færre der dør, eller i det hele taget lægger mærke til om de er smittet. Gamle mennesker skal dø så unge kan leve. Sådan er nu engang reglen. I Italien er gennemsnitsalderen på dem der er døde over 80 år. Hvis det ikke havde været Corona, havde det været noget andet. Døden skal have et navn, det ene er så godt som det andet. Men her dræbte kommunisterne en betydelig andel af dem der ville have været gamle allerede i slut-70erne, og da de blev besejret fejerede cambodianerne det med et gigantisk babyboom i 80erne.

Min personlige syn på hele Corona-krisen er at babyboomers igen har kneppet millenials i røven. Første gang var med den finansielle krise 2008/2009 (1) Babyboomers havde lovet sig selv en stor pensionsopsparing. 2) De havde placeret en stor del af deres opsparing i boliger. 3) Crashet der var centreret omkring kunstig oppustede boligpriser truede dem på deres pension. 4) QE genoppustede boligboblen, hvor boblen i stedet skulle have været tømt. 5) Til stor skade for alle der ikke havde boliger. Dvs. Millenials) Nu bliver hele økonomien så igen smadret i mange år ud i fremtiden, så en håndfuld boomers på 80 år kan leve et par måneder mere. Til stor skade for millenials og zoomers naturligvis. Jeg er Generation X, så jeg burde være ligeglad. Men har nu altid holdt med ungdommen.

[Akehurst2]

Nå, Sundhedsstyrelsen er nu kommet med en rapport, der tilsiger social afstand (uden nærmere specifikation) ind i efteråret eller måske året ud: https://www.berlingske.dk/danmark/sundh ... pidemi-der

Her kan man igen se ulempen ved at have en epidemiprofessor ved at udtale sig om det med social distance i samfundsmæssigt perspektiv og ikke kun i forhold til det rent sundhedsmæssige:

Det handler ikke om, at vi skal gemme os under sofabordet i et år, men vi skal være sammen på nye måder. Vi skal undgå for tæt kontakt og stå sammen ved at være adskilt, som statsministeren har sagt det. Vi har set, hvor effektfuldt et våben, social afstand er, og det er gratis. Så det skal vi fortsætte med, nu hvor vi kan se, hvor langstrakt en epidemi, det bliver. Men det er vigtigt at understrege, at vi er på den lange bane, når det handler om afstand og håndvask.

Det er IKKE gratis!

Det koster en formue for virksomhederne, kulturlivet og samfundet, det har store konsekvenser for skoleelever: https://politiken.dk/indland/uddannelse ... dervisning, indebærer en masse andre dødsfald: https://www.berlingske.dk/international ... -doedsfald og https://politiken.dk/udland/art7759489/ ... -mennesker og indebærer psykiske omkostninger for alle de mennesker, der føler sig isolerede og ensomme.

Det er også så trættende, at hun stiller sådan et mærkeligt billede op for at beskrive social distance: 'Det handler ikke om, at vi skal gemme os under sofabordet i et år'. Hvad handler det så om? Noget der minder om i dag, eller mere eller mindre? Der er jo ingen, der gemmer sig under sofabordet i dag, så hvad er det for en underlig beskrivelse?

[paint]

Dette her er ikke overstået i morgen eller om en måned, måske ikke engang om et år – så ja, vi er nødt til at finde en måde at leve på, som også tilfredsstiller vores sociale behov og alle de andre behov vi har.
Den slags behov, kan vi måske godt afstå fra i en måned eller to, men ikke et halvt eller et helt år. Derfor må der findes alternative måder at leve på, som gør at vi kan leve et rimeligt liv. Der skal nok også tages chancer ind imellem, kalkulerede chancer, hvor vi vælger risikoen. Men vi skal måske bare prioritere under hvilke omstændigheder, vi er villige til at tage risikoen. Aktiviteter som før var uden risiko af nogen art, kan nu være risikobetonet, og derfor skal vi måske 'spare lidt' på de situationer, hvor vil vælger at tage risikoen.
Dermed begrænser man også den samlede sum af risici vi tager.

Kort sagt, så skal vi finde en ny ramme for adfærd, som vi vi kan leve med, uden at gå til grunde i frustrationer, social isolation eller udvikler depressioner – i et års tid eller måske halvandet.

Det kan godt lade sig gøre - det skal det, der er ikke andre muligheder - især hvis man er i stand til at fokusere på det man faktisk kan, og ikke stirre sig blind på alt det man ikke kan. I den forbindelse tror jeg det er vigtigt, at man aktivt selv vælger dette og ikke bare føler sig tvunget eller forpligtet til det. Det er vigtigt, rent psykologisk, at man selv har valgt det og selv har udstukket rammen – inden for den overordnede ramme der nu engang er.

[Artem]

Dette her er ikke overstået i morgen eller om en måned, måske ikke engang om et år – så ja, vi er nødt til at finde en måde at leve på, som også tilfredsstiller vores sociale behov og alle de andre behov vi har.
Den slags behov, kan vi måske godt afstå fra i en måned eller to, men ikke et halvt eller et helt år. Derfor må der findes alternative måder at leve på, som gør at vi kan leve et rimeligt liv. Der skal nok også tages chancer ind imellem, kalkulerede chancer, hvor vi vælger risikoen. Men vi skal måske bare prioritere under hvilke omstændigheder, vi er villige til at tage risikoen. Aktiviteter som før var uden risiko af nogen art, kan nu være risikobetonet, og derfor skal vi måske 'spare lidt' på de situationer, hvor vil vælger at tage risikoen.
Dermed begrænser man også den samlede sum af risici vi tager.

Kort sagt, så skal vi finde en ny ramme for adfærd, som vi vi kan leve med, uden at gå til grunde i frustrationer, social isolation eller udvikler depressioner – i et års tid eller måske halvandet.

Det kan godt lade sig gøre - det skal det, der er ikke andre muligheder - især hvis man er i stand til at fokusere på det man faktisk kan, og ikke stirre sig blind på alt det man ikke kan. I den forbindelse tror jeg det er vigtigt, at man aktivt selv vælger dette og ikke bare føler sig tvunget eller forpligtet til det. Det er vigtigt, rent psykologisk, at man selv har valgt det og selv har udstukket rammen – inden for den overordnede ramme der nu engang er.

Jeg troede ikke det ville ske, men jeg er seriøst ved at knække her efter lidt over en måned.

Jeg har et rimeligt presset og stressede job, som det har været i længere tid, men det har netop været til at holde ud fordi jeg har gode kollegaer jeg kan tale med, og lufte mine frustationer osv. Ja og få hjælp af.
Vi bliver godt nok opfordret til at ringe til hinanden, og holde kontakten ved lige på den måde. Men når man har travlt og i forvejen er presset er der bare ikke tid og overskud til det, og bliver aldrig det samme som når man naturligt kan tale om de ting i kantinen, ude ved printeren osv.

En anden ting der gjorde at det var til at holde ud, var alt min træning, og det sociale i den forbindelse. For selv om jeg stadig kan løbe alene, og med kæresten i weekenden, er det bare ikke det sammen som at have træning hver eftermiddag/aften, man skal hjem til, som frigiver nogle endorfiner og får ens tanker på noget andet. Ja for ikke at tale om det sociale i det, som virkeligt betyder meget for mig, og er typen der hænger ud bagefter og snakker.

Ville aldrig selv have valgt et arbejde hvor jeg skulle sidde alene hjemme og uden kollegaer.
Jeg sagde faktisk sagt fra her midt på ugen, og har fået taget nogle af de træls projekter fra mig. Det vil naturligvis hjælpe på mit stress niveau, men i virkeligheden er det ikke dem som er problemet, men at jeg tænker job døgnet rundt, sidder og arbejder om aften osv. Da jeg mangler det sociale afbræk både med kollegaer og træning, der gav mig det frirum før corona der gjorde at det var til at holde ud.

Det er måske også specielt for mig fordi jeg bor alene, og derfor ikke har det afbræk med familien dagligt, og som man måske også kan tale med om de ting på job der tynger en.
Men jeg har virkelig brug for at vi vender tilbage til normale tilstande på job, og med træning.
Ved ikke hvad jeg ellers skal gøre? Sygemelde mig? prøve at finde et andet job?
Ja og det mest frustrerende er at vi har lukket samfundet ned på denne måde, af nogle grunde som jeg lodret uenig i.

[ajnaM]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

[Ghattner]

Jeg fandt lidt trøst i at læse denne artikel
https://www.information.dk/indland/2020 ... pen-corona

Især dette citat med at jo mere, vi ved, jo mere kan vi lære at navigere i den nye virkelighed.

"Ikke desto mindre er Jens Lundgren optimistisk. Forskernes læringskurve er stejl. I dag ved de langt mere, end de gjorde for en måned siden, og om en måned vil de være endnu klogere, pointerer han.

»Det skal folk forstå. Den snak, der er om, at vi kan blive nødt til at leve på den her måde det næste år, bygger jo på en forudsætning om, at vi ikke bliver bedre til at styre det. Det har jeg et lidt mere positivt syn på,« siger han."

[TakeAChanceOnMe]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

Alkohol-relaterede sygdomme vil nok være en trade-off for Corona. Herovre er der set et forhøjet salg af alkohol under lockdown og tendensen ser ud til at fortsætte. Så man kan nok se frem til flere nyre/lever patienter, neuropatienter og trauma. De kommer i hvert fald stadigvæk ind herovre, deres gang igennem systemet er bare anderledes.

Jeg er dog enig med dig. Fortsætter det her over en længere periode så er jeg også ude.

[DenBruneMunk]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

Alkohol-relaterede sygdomme vil nok være en trade-off for Corona. Herovre er der set et forhøjet salg af alkohol under lockdown og tendensen ser ud til at fortsætte. Så man kan nok se frem til flere nyre/lever patienter, neuropatienter og trauma. De kommer i hvert fald stadigvæk ind herovre, deres gang igennem systemet er bare anderledes.

Jeg er dog enig med dig. Fortsætter det her over en længere periode så er jeg også ude.

Følger trop, over længere tid, så er dødeligheden højere af trafik i byen, af forurening og andre årsager, som vi har i hverdagen men ikke holder afstand fra, er det her simpelthen for vildt , så må vi erkende at alle ikke kan reddes eller få dedikeret huse til covid-19 patienter over flere år, hvis de mener vi skal øge mandskab for dem men ikke for cancer og så mange andre grunde som vi dør af.

[paint]

Dette her er ikke overstået i morgen eller om en måned, måske ikke engang om et år – så ja, vi er nødt til at finde en måde at leve på, som også tilfredsstiller vores sociale behov og alle de andre behov vi har.
Den slags behov, kan vi måske godt afstå fra i en måned eller to, men ikke et halvt eller et helt år. Derfor må der findes alternative måder at leve på, som gør at vi kan leve et rimeligt liv. Der skal nok også tages chancer ind imellem, kalkulerede chancer, hvor vi vælger risikoen. Men vi skal måske bare prioritere under hvilke omstændigheder, vi er villige til at tage risikoen. Aktiviteter som før var uden risiko af nogen art, kan nu være risikobetonet, og derfor skal vi måske 'spare lidt' på de situationer, hvor vil vælger at tage risikoen.
Dermed begrænser man også den samlede sum af risici vi tager.

Kort sagt, så skal vi finde en ny ramme for adfærd, som vi vi kan leve med, uden at gå til grunde i frustrationer, social isolation eller udvikler depressioner – i et års tid eller måske halvandet.

Det kan godt lade sig gøre - det skal det, der er ikke andre muligheder - især hvis man er i stand til at fokusere på det man faktisk kan, og ikke stirre sig blind på alt det man ikke kan. I den forbindelse tror jeg det er vigtigt, at man aktivt selv vælger dette og ikke bare føler sig tvunget eller forpligtet til det. Det er vigtigt, rent psykologisk, at man selv har valgt det og selv har udstukket rammen – inden for den overordnede ramme der nu engang er.

Jeg troede ikke det ville ske, men jeg er seriøst ved at knække her efter lidt over en måned.

Jeg har et rimeligt presset og stressede job, som det har været i længere tid, men det har netop været til at holde ud fordi jeg har gode kollegaer jeg kan tale med, og lufte mine frustationer osv. Ja og få hjælp af.
Vi bliver godt nok opfordret til at ringe til hinanden, og holde kontakten ved lige på den måde. Men når man har travlt og i forvejen er presset er der bare ikke tid og overskud til det, og bliver aldrig det samme som når man naturligt kan tale om de ting i kantinen, ude ved printeren osv.

En anden ting der gjorde at det var til at holde ud, var alt min træning, og det sociale i den forbindelse. For selv om jeg stadig kan løbe alene, og med kæresten i weekenden, er det bare ikke det sammen som at have træning hver eftermiddag/aften, man skal hjem til, som frigiver nogle endorfiner og får ens tanker på noget andet. Ja for ikke at tale om det sociale i det, som virkeligt betyder meget for mig, og er typen der hænger ud bagefter og snakker.

Ville aldrig selv have valgt et arbejde hvor jeg skulle sidde alene hjemme og uden kollegaer.
Jeg sagde faktisk sagt fra her midt på ugen, og har fået taget nogle af de træls projekter fra mig. Det vil naturligvis hjælpe på mit stress niveau, men i virkeligheden er det ikke dem som er problemet, men at jeg tænker job døgnet rundt, sidder og arbejder om aften osv. Da jeg mangler det sociale afbræk både med kollegaer og træning, der gav mig det frirum før corona der gjorde at det var til at holde ud.

Det er måske også specielt for mig fordi jeg bor alene, og derfor ikke har det afbræk med familien dagligt, og som man måske også kan tale med om de ting på job der tynger en.
Men jeg har virkelig brug for at vi vender tilbage til normale tilstande på job, og med træning.
Ved ikke hvad jeg ellers skal gøre? Sygemelde mig? prøve at finde et andet job?
Ja og det mest frustrerende er at vi har lukket samfundet ned på denne måde, af nogle grunde som jeg lodret uenig i.

Det at du er ”lodret uenig i corona-strategien”, kan være fint nok at diskutere f.eks her på stedet. Men drop at lade det gøre dig frustreret, du kan ikke ændre det alligevel. Men det du kan gøre er at få strategien passet ind i en ramme, som passer dig bedre. En skræddersyet ramme, så at sige.

Mht ”stress og pres” med arbejde og arbejde hele døgnet, som du skriver. Prøv med noget skemalægning og struktur. Lad være med at arbejde mere end du plejer – hav en fast 'arbejdstid' og læg det helt fra dig, når den er slut (din arbejdstid). Ring eller skype med dine kollegaer hver dag i arbejdstiden, og lad dine opgaver tage den tid som det nu tager (inklusive opringninger/skype mv)

Hvis du ikke er til bare at glo på film/serier, så lav noget andet. Du bor i hus (mener jeg) og der er sikkert en del, du ønsker at lave om/renovere/forbedre. Jeg ved ikke, hvordan du har det med den slags, men for mit eget vedkommende, glemmer jeg alt omkring mig når jeg er i gang med mit 'plankebord-projekt', eller er i gang med rystepudseren på min sejlbåd. Jeg købte en gammel scooter sidste år – den er jeg også i gang med at renovere. Den skal ud at køre her til sommer.

Strukturer det og lav nogle mål/delmål for det du vil opnå. Ud fra det du skriver, lyder det som om det hele flyder sammen for dig – nærmest som et grænseløst helvede. Få styr på skidtet. Lav planer, strukturer, sæt dig mål/delmål du vil opnå for de forskellige ting. Og glæd dig, når du når dem.

Løbetræning er sikkert kedeligt alene, men det er vel ikke forbudt at løbe to eller måske tre – med lidt afstand. Hvis det er (forbudt) så kan du jo vælge at gøre det alligevel – vælge at bryde reglerne, fordi det betyder meget for lige netop dig (kalkuleret risiko). Måske kan du tilsætte lidt afveksling i løberiet ved at løbe andre ruter, andre steder hen etc.

Tænk kreativt og få så meget som muligt af dit tidligere liv, ind i nogle nye alternative og måske lidt begrænsede rammer, krydret med enkelte kalkulerede risici som du selv vælger at tage.

Det er jeg overbevist om, at du godt kan – sådan en sej halvgammel Nordjyde som dig

[TakeAChanceOnMe]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

Alkohol-relaterede sygdomme vil nok være en trade-off for Corona. Herovre er der set et forhøjet salg af alkohol under lockdown og tendensen ser ud til at fortsætte. Så man kan nok se frem til flere nyre/lever patienter, neuropatienter og trauma. De kommer i hvert fald stadigvæk ind herovre, deres gang igennem systemet er bare anderledes.

Jeg er dog enig med dig. Fortsætter det her over en længere periode så er jeg også ude.

Følger trop, over længere tid, så er dødeligheden højere af trafik i byen, af forurening og andre årsager, som vi har i hverdagen men ikke holder afstand fra, er det her simpelthen for vildt , så må vi erkende at alle ikke kan reddes eller få dedikeret huse til covid-19 patienter over flere år, hvis de mener vi skal øge mandskab for dem men ikke for cancer og så mange andre grunde som vi dør af.

Men hvor meget ville man kunne gøre ved at øge bemandingen for cancer? Det smitter jo ikke og det er gradvist hvor hurtigt folk måske har brug for respirator. Altså don’t get me wrong, jeg var baseret på en tumor-afdeling og har set mere end min del af folk med hjernekræft, men jeg kan bare ikke helt se hvordan øget bemanding ville gøre en forskel for dem.

Så skulle det da være ekstra sygeplejersker til at aflaste (der var ofte nok på min afdeling, så ved ikke hvordan det ellers er) eller mere ergo/fysio til at få folk på benene igen.

[Akehurst2]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

Alkohol-relaterede sygdomme vil nok være en trade-off for Corona. Herovre er der set et forhøjet salg af alkohol under lockdown og tendensen ser ud til at fortsætte. Så man kan nok se frem til flere nyre/lever patienter, neuropatienter og trauma. De kommer i hvert fald stadigvæk ind herovre, deres gang igennem systemet er bare anderledes.

Jeg er dog enig med dig. Fortsætter det her over en længere periode så er jeg også ude.

Følger trop, over længere tid, så er dødeligheden højere af trafik i byen, af forurening og andre årsager, som vi har i hverdagen men ikke holder afstand fra, er det her simpelthen for vildt , så må vi erkende at alle ikke kan reddes eller få dedikeret huse til covid-19 patienter over flere år, hvis de mener vi skal øge mandskab for dem men ikke for cancer og så mange andre grunde som vi dør af.

Men hvor meget ville man kunne gøre ved at øge bemandingen for cancer? Det smitter jo ikke og det er gradvist hvor hurtigt folk måske har brug for respirator. Altså don’t get me wrong, jeg var baseret på en tumor-afdeling og har set mere end min del af folk med hjernekræft, men jeg kan bare ikke helt se hvordan øget bemanding ville gøre en forskel for dem.

Så skulle det da være ekstra sygeplejersker til at aflaste (der var ofte nok på min afdeling, så ved ikke hvordan det ellers er) eller mere ergo/fysio til at få folk på benene igen.

At øge bemandingen ift. cancer kunne måske gave ført til undersøgelse af de her unge mennesker, så han ikke havde mistet sit ben og hun ikke var død: https://www.bt.dk/samfund/sandra-rasmus ... t-for-sent

[DenBruneMunk]

Altså... der er ingen tvivl om, at de ting, man gør nu, er hamrende effektivt mod smitte. Ikke kun mod covid19 - nej, bestemt også mod almindelig influenza og alle mulige andre smitsomme sygdomme, som vi plejer at få (og dø af). Der sidder uden tvivl læger og klapper i hænderne ved udsigten til at kunne få dødeligheden ved alle de her sygdomme ned. Det eneste, vi skal gøre, er at blive ved med at holde afstand, og det er jo ‘gratis’.

Men det er det jo bare på ingen måde, hvis man tager de sundhedsmæssige briller af. Det koster samfundsøkonomisk, og det koster menneskeligt.

Der er mange ting i samfundet, der har en risiko. Som man kan dø af. Tag bilismen som eksempel - vi ved, der hvert år dør mennesker i trafikken, men der er andre hensyn, man er nødt til at tage, og derfor er biler ikke forbudt. Reguleret, men ikke forbudt. Det samme med alkohol - der dør hvert år mange, mange mennesker på den konto, men der er andre hensyn, der spiller ind.

At tale om, at vi skal holde ‘social distance’ i årevis vil muligvis have gavnlig effekt på influenza-dødstallet. Men det er i mine øjne slet, slet ikke et ‘gratis’ middel - tværtimod ser jeg det som helt utroligt indgribende i vores samfund og vores personlige frihed.

Og jeg hælder til at sige, selvom det muligvis er upopulært, at jeg ikke kommer til at overholde det.

Alkohol-relaterede sygdomme vil nok være en trade-off for Corona. Herovre er der set et forhøjet salg af alkohol under lockdown og tendensen ser ud til at fortsætte. Så man kan nok se frem til flere nyre/lever patienter, neuropatienter og trauma. De kommer i hvert fald stadigvæk ind herovre, deres gang igennem systemet er bare anderledes.

Jeg er dog enig med dig. Fortsætter det her over en længere periode så er jeg også ude.

Følger trop, over længere tid, så er dødeligheden højere af trafik i byen, af forurening og andre årsager, som vi har i hverdagen men ikke holder afstand fra, er det her simpelthen for vildt , så må vi erkende at alle ikke kan reddes eller få dedikeret huse til covid-19 patienter over flere år, hvis de mener vi skal øge mandskab for dem men ikke for cancer og så mange andre grunde som vi dør af.

Men hvor meget ville man kunne gøre ved at øge bemandingen for cancer? Det smitter jo ikke og det er gradvist hvor hurtigt folk måske har brug for respirator. Altså don’t get me wrong, jeg var baseret på en tumor-afdeling og har set mere end min del af folk med hjernekræft, men jeg kan bare ikke helt se hvordan øget bemanding ville gøre en forskel for dem.

Så skulle det da være ekstra sygeplejersker til at aflaste (der var ofte nok på min afdeling, så ved ikke hvordan det ellers er) eller mere ergo/fysio til at få folk på benene igen.

Nu spænder cancer bredt , og der er masser af områder, blære / nyre og andet, hvor man kan nå at gribe ind før spredningen går helt galt og man rykker et stadie den forkerte vej. Så helt klart nogle områder hvor man kunne bruge mere normale omstændigheder, så undersøgelser og diagnoser ikke udsættes så man ikke ved hvad man render rundt med. Helt klart nogle cancer diagnoser er uhelbredelige men der er altså mange som kan fanges i tide, og man får et rimelig ok liv bagefter. Personligt kender jeg en kvinde som skulle have besked om hendes livmoder havde celle forandringer dette blev udsat pga. lukning og senere udsat, så hun venter vist stadig bekymret.

Men lige nu, så synes det at være spredning og de influenza patienter man prioriterer hvor man vel nok i mange år har ønsket ældre at gå til lægen hvert år og få vaccine, og for nogle hjælper det intet og de dør. De har for nyligt nævnt dødeligheden ikke er særligt højere nu, så måske kunne man have mindsket begrænsninger til dem som var i risiko grupper, og så måske set på nabo lande her.

Men jeg skal da klart ikke dømme mere end jeg nok ikke ved bedre end andre, og måske ville det have været meget værre i dk, hvis vi bare lod dagligdagen fortsætte. Det er i hvert fald skræmme scenariet her.