Matematik og modløshed.

[Aima]

Jeg søger optagelse på uddannelse om et år og derfor læser jeg pt. nogle enkeltfag op, fordi min gamle HF-eksamen ikke længere er adgangsgivende. Det er fint nok, faktisk. Strålende, i virkeligheden, jeg er faktisk helt vild med det. Jeg afsluttede tre fag for nylig og er så startet på tre nye som jeg afslutter til december. Til august supplerer jeg så med yderligere tre fag, som jeg også afslutter til december. Og så tager jeg de sidste til foråret eller på turboforløb, hvis det bliver en mulighed.

Jeg er generelt nogenlunde kvik. Eller, dét jeg faktisk er god til, er at tilegne mig viden, skelne væsentligt fra uvæsentligt og præstere optimalt i både opgaver, mundtlige fremlæggelser og til eksamen.

Jeg havde en idé om, jeg gerne ville løfte matematik til A-niveau, men tilmeldte mig matematik C for lissom lige at få den ind under huden igen. Og jeg må bare sige at jeg har overvurderet mig selv. Jeg fik 10 i matematik C på gammel skala, da jeg blev student for mange år siden, og jeg aner ærligt talt ikke, hvordan jeg har båret mig ad, for jeg kan jo ikke finde ud af det. Jeg er ærligt talt dybt frustreret, og jeg kan mærke det nærmest plager mig hele tiden. Dels er det bare så frustrerende for mig, at jeg, uanset hvor stor og koncentreret en indsats jeg lægger, ikke får fat i det, og dels skal jeg faktisk også helt have en god karakter, for de studier jeg overvejer, kræver alle et højt snit.

Jeg forstår det helt ærligt ikke. Altså, jeg forstår ikke, jeg ikke kan forstå matematik på fucking c-niveau. Jeg havde glædet mig meget til netop det fag, for jeg troede faktisk, jeg ville være ret sej til det. Jeg er generelt ret systematisk tænkende, hvis man kan sige det sådan, og jeg er, sagt i beskedenhed, virkelig god til hovedregning. Jeg var topmotiveret, men efter to ugers undervisning, hvor jeg har brugt omtrent fire gange så lang tid på pensum om opgaver som de er estimeret til, må jeg jo bare konstatere, jeg er aldeles talentløs.

Hvad pik gør jeg? Kan det virkelig passe, at nogle mennesker bare ikke KAN lære matematik uanset hvor meget de giver det et oprigtigt, engageret og motiveret skud? Jeg er ikke talblind, det er simpelthen bare svært for mig.

Jeg har overvejet privatundervisning, er der nogen der har erfaring med dét? Jeg har også overvejet at få min kæreste til at undervise mig, men jeg ved sgu ikke om det er en god idé.

Jeg kan mærke at motivationen langsomt daler, og jeg er faktisk allerede der, hvor jeg reelt tvivler på om der er håb for at jeg kan gå til eksamen og få mere end 4. Tanken om, jeg minimum skal løfte faget til B-niveau kan jeg faktisk slet ikke forholde mig til.

Jeg ved ikke, jeg tror, jeg håber på et solstrålehistorie inden jeg mister modet helt. Hvis nogen sider inde med de vises, matematiske sten, er jeg selvfølgelig også interesseret.

Men altså, øv.

[Viskelæder]

Jeg fik gode karakterer i gymnasiet, men kun lige bestået i Naturfag (mat C), tror jeg fik 6 i det fag. Jeg er ELENDIG til matematik, og nogle gange tror jeg faktisk, jeg er lidt talblind, da jeg ikke kan se på statistikker, skemaer mv. uden at blive skeløjet og frustreret. Jeg kan heller ikke hovedregne ret godt.
Da jeg ville læse psykologi, var mit snit lige præcist ikke højt nok pga. den ene karakter, der jo trak snittet ned, så jeg meldte mig til Mat B over en sommer på VUC. Gik der hver dag i 3 måneder. Jeg endte med at få 12, og jeg er ellers HÅBLØS.
Men det, der gjorde forskellen for mig, var, at der gik hjælpeundervisere rundt og hjalp hele dagen lang. Vi sad sammen i grupper og lavede hjemmearbejde efter undervisningen, grupper på 4, tror jeg, og så havde vi den samme hjælpeunderviser, en ung fantastisk gut, som havde nogle bestemte grupper, han havde ansvar for. Og jeg tror, han er grunden til, at jeg fattede noget. Jeg sagde igen og igen "det giver ikke MENING for mig", og han havde tålmodighed med mig og fik mig til at forstå, at det ikke skal give mening, jeg skulle bare gøre det alligevel.

Det lyder ikke til, at der er en hjælpeunderviser tilknyttet på dit kursus, eller at det fungerer på samme måde, desværre. Derfor tror jeg, jeg ville undersøge, hvad en privatunderviser koster, og hvordan det kunne se ud. En, hvor du kan sige ligesom mig, at det ikke giver mening, og at du føler dig helt håbløs og frustreret, og så blive rummet i det og forklaret tingene på en god måde. Eller måske lave en studiegruppe med andre, der har det ligesom dig (og så nogle, der kan lære fra sig)?

Jeg er tilbage til at være en kæmpe matematikspasser. Jeg forstår simpelthen intet af det, jeg skrev ned dengang. Det er, som om jeg har skrevet russisk. Men jeg kunne det i den periode, jeg skulle, for at få min gode karakter, og det var det vigtigste for mig. Og i øvrigt helt WTF-agtigt for mig at tænke tilbage på, at jeg kunne matematik! I en kort periode, bevares.

[Contrast]

Jeg gik på HTX i et år, inden jeg droppede ud og tog HF. Begge steder havde jeg matematik på C-niveau, på HTX skulle jeg så op på B-niveau på 2. år, som jeg så ikke nåede til. Men der var virkelig forskel, selvom de begge teknisk set var det samme niveau - på HTX skulle jeg virkelig holde tungen i munden, mens jeg det første halve år på HF oplevede, at det var nemt. Der var bare stor forskel på tempoet, og jeg synes også tilgangen på HF var meget mere pædagogisk. Så måske har det meget med læreren at gøre i dit tilfælde?

[Wizzze]

Nu spørger jeg nok dumt, men hvad er indholdet i matematik C?
Er det abstrakt mat med differential og integralregning, er det noget med statistik & talmængder, er det købmandsregning med procenter, renter osv eller er det geometri, arealer, radius, pi mv?

Er det al matematik du finder svært, eller kun specielle elementer?

Hvis vi ved lidt mere, kan vi nok bedre rådgive

[Aima]

Viske, det var nøjagtigt sådan et indlæg, jeg håbede der ville komme! Så er der jo håb.

Wizz, jeg tager lige et billede af forløbets emner og lægger ind, men det er særligt ligninger, jeg har svært ved, så det er jo rimeligt omfattende og essentielt.

[Aima]

Jeg læser det i øvrigt via fjernundervisning, en undervisningsform der i alle andre fag har været perfekt for mig. Der findes også virkelig meget materiale generelt på nettet, altså læringsvideoer som nærmest skærer det ud i pap. Det er bare stadig ikke nok for mig. Jeg har også læst op og terpet undervisningsmateriale på 8. og 9. klasses niveau, og selv dét synes jeg også er svært.

[Aima]

Her er oversigten. Jeg har lavet de to første opgaver i ‘Grundlæggende matematik’. Har som sagt brugt fire gange den tid det var normeret til og i øvrigt grædt af frustration og raseri to gange undervejs.

Har lavet begge opgaver rigtigt og fået kommentarer som “Meget flot!” og “Fortsæt det gode arbejde!”, men jeg ville overhovedet ikke kunne forklare, hvad jeg havde gjort eller hvorfor jeg havde gjort det, hvis jeg blev spurgt. Jeg ved godt det er vigtigt, jeg får alle mellemregninger med, så det har jeg selvfølgelig gjort, men altså, jeg ved faktisk ikke, hvordan det er lykkedes mig at få dem rigtige.

Jeg har i øvrigt skrevet til min underviser, at jeg synes det er virkeligt svært og at jeg er bekymret. Han holder dog ferie nu, så jeg hører nok først fra ham om et par uger.

8EE3C2C7-D853-45A9-9528-3A6AD3D9B73D.jpeg

[Danseprinsesse]

Jeg tog en HF, da jeg var i slutningen af 20’erne og skulle bruge matematik på B-niveau til de uddannelser, jeg overvejede.
Hele det første år (C-niveau), fattede jeg ikke en brik - jeg havde aldrig bestået, hvis jeg skulle have været til eksamen.
Det næste år startede på samme måde - jeg forstod vitterligt ikke engang, hvad underviseren sagde. En dag skulle vi arbejde selv med en opgave, og underviseren der var i “lektierummet” den dag, hjalp mig.
Og pludselig forstod jeg - det blev nærmest til en leg.
Den underviser gav mig lov til at flytte til hendes hold - faktisk modsatte den anden underviser sig flytning af hold, han mente, det var min egen skyld, at jeg ikke forstod, at det var fordi jeg ikke “gad”.
Men jeg fik lov til at skifte, og resten af året elskede jeg matematik og blev sådan én, der kunne hjælpe de andre på holdet.

Til den skriftlige eksamen fik jeg, som den eneste på vores skole det år, 12. Tilfældigvis stødte jeg på underviser nr. 1, da han hængte sedlerne op med resultaterne - og han undskyldte og medgav, at det ikke havde handlet om min egen indstilling eller motivation.

Hvis du kan finde en, der kan undervise dig på dine præmisser, så er jeg slet ikke i tvivl om, at du selvfølgelig også kan lære det.

[Aima]

Åh, hvor er det godt at høre!^ Jeg skal klart se om jeg kan finde en der kan undervise mig!

[Bergen]

Jeg ville supplere med noget tutor hjælp 1 til 1.
Det hjalp mig i gymnasiet netop med matematik.
Jeg lå meget højt i gennemsnit, men matematik fandt jeg besynderligt svært.

[Filipai]

Jeg havde fandme også svært ved det i gym. Jeg skulle heldigvis ikke bruge snittet. Det der hjalp for mig da jeg kom på uni og skulle have Matematik 1 og 2. Var at jeg kunne forstå hvad matematikken skulle bruges til, og hjælpelærerne der kunne forklare hvad det var man gjorde og hvorfor . Endte med 10 på uni, noget af et løft fra mit 4 tal i matematik A.

Der findes virkeligt mange gode (og dårlige) videoer på YouTube, og hvis man finder en underviser der lige rammer det så man forstår det, så kan det virkeligt gøre en forskel . Så vil anbefale at udvælge et emne og finde en på YouTube der kan forklare det indtil det giver mening. Det kan i hvert fald hjælpe indtil du får en underviser.

[Aima]

Jeg havde fandme også svært ved det i gym. Jeg skulle heldigvis ikke bruge snittet. Det der hjalp for mig da jeg kom på uni og skulle have Matematik 1 og 2. Var at jeg kunne forstå hvad matematikken skulle bruges til, og hjælpelærerne der kunne forklare hvad det var man gjorde og hvorfor . Endte med 10 på uni, noget af et løft fra mit 4 tal i matematik A.

Der findes virkeligt mange gode (og dårlige) videoer på YouTube, og hvis man finder en underviser der lige rammer det så man forstår det, så kan det virkeligt gøre en forskel . Så vil anbefale at udvælge et emne og finde en på YouTube der kan forklare det indtil det giver mening. Det kan i hvert fald hjælpe indtil du får en underviser.

Jeg har været hele nettet rundt og se i hobetal af videoer, der har nok også hjulpet lidt, jeg synes bare stadig der er for svært. Men det er skønt at høre, at det er lykkedes for andre at knække koden, det skal simpelthen kunne lade sig gøre for mig også. Jeg må på jagt efter én der kan give mig noget privatundervisning.

[TakeAChanceOnMe]

Jeg er nok en smule talblind. Udover simpel matematik giver det slet ikke mening for mig og hovedregning er ikke noget jeg tør stole på resultatet ved. Regnskaber og at udarbejde nøgletal kan jeg godt, men ligeså snart det bliver bare en smule abstrakt eller du smider et par bogstaver ind - så står jeg af.

Jeg havde Mat C på HHX og mistede en stor del af undervisningen, da jeg skiftede skole 3 måneder inde i skoleåret. Jeg græd igennem de første undervisninger fordi jeg simpelthen ikke forstod en skid af hvad der foregik.
Min matematiklærer var dog skide sød og formåede at skabe et miljø hvor det var okay ikke at være et matematisk geni. Vi gennemgik alle regnestykker på tavlen, skridt for skridt (dem der følte for det kunne gå ud og lave opgaver på fællesarealerne) og der var ingen der dømte hvis man ikke kunne.

Derudover var der lektiecafé en gang om ugen. Det benyttede jeg mig af hver uge. Det at der var en der kunne tale mig igennem skridt for skridt, hjalp utrolig meget og jeg endte faktisk med at føle mig ok ved at skulle have Mat B.
Jeg endte faktisk med at få 10 i et par opgaver og da jeg sad uden hjælp til terminsprøverne lå jeg på et stabilt 7-tal.

Det er super vigtigt at finde en underviser/privatlærer/lektiehjælper der kan formå at formulere tingene på en måde der giver mening. Og hvis du ellers er ok til matematik, så bliver det nok noget nemmere når du får den første AHA-oplevelse og får lidt selvtillid igen

[Muspel]

Jeg er lærer- i andre fag end matematik, men har været støtte i matematiktimerne i 8-9. Klasse i dette skoleår. Og selvom jeg engang havde det på A niveau i gymnasiet, synes jeg det er helt vildt svært at forstå og finde ud af. Altså 8.-9. Matematik. Giv mig historie, engelsk osv. Meget nemmere at hjælpe i.

Med det sagt, mener jeg, at matematik er lidt ligesom fx løb- man skal lige tilbage i træning. Selvom man engang har kunnet løbe et maraton, bliver man nødt til at tilbage til de 5 km, hvis man har holdt pause.

For mig hjælper det, hvis jeg forstår meningen med at lære emnet. Fx at lineære funktioner kan lære mig at vælge det rigtige mobilabonnementet fx. Gå evt på opdagelse i, hvor man ude i virkeligheden bruger de forskellige metoder - det kan gøre det mindre abstrakt.

[Skorstenen]

Jeg var så håbløs til matematik fra HF og frem. I folkeskolen gik det fint med både færdighedsregning og problemregning (ja, det hed det dengang), men fra HF gik det helt galt. Faktisk så galt, at jeg bare opgav. Så jeg vidste jo godt, at der var 2 nuller / 03 på vej i det fag og kæmpede derfor for at opnå det nødvendige gennemsnit i de øvrige fag.
Da jeg så senere ville tage 1-årig HH fandt de desværre ud af, at jeg ikke havde bestået matematikken på HF, og derfor skulle jeg guddødme trækkes igennem det igen.
jeg opgav fra starten og lavede samme nummer. Skriftlig eksamen tog ca samme tid som at skrive mit navn på opgaven. Jeg gad på ingen måde at bruge mit liv på det.

Jeg er regnskabschef idag, jeg mener på ingen måde at jeg har misset out ved at droppe det effing fag.

anyways, det jeg nok ville sige med indlægget: BEHØVER du det fag?, Altså for at kunne læse videre