Jeg har dummet mig...

[Mi55y]

Jeg har booket en rejse med min kæreste, så jeg er væk den dag min halvsøster (som jeg først har lært at kende som voksen) fylder 30. Jeg havde misforstået hende, fordi hun havde sagt at hun ville invitere en større gruppe inkl. mig i sommerhus på et andet tidspunkt for at fejre hendes fødselsdag, og så havde jeg ikke regnet med, at hun også ville holde noget stort på selve dagen. Det vil hun så, og nu har hun sendt mig en besked om, at hun er meget skuffet over og ked af, at jeg ikke er hjemme. Hun skriver også, at hun føler, at jeg har fravalgt at fejre hende til fordel for min kæreste...

Med til historien hører nok at jeg har mødt min kæreste gennem hende, hvilket jeg har haft lidt på fornemmelsen, at hun ikke er helt OK med, selvom hun siger det modsatte. Hun har i hvert fald været meget optaget af at understrege, at hun ikke vil have, at vores forhold skal have nogen negativ indflydelse på hende. Og det har det jo så fået nu.

Jeg har svaret hende, at jeg er virkelig ked af at have misforstået hende og at have gjort hende ked af det, men at jeg troede, at sommerhusturen var der, jeg skulle fejre hende.

Jeg er inviteret til fødselsdag i aften som min kærestes påhæng, hvor min søster også er inviteret. Hun skrev så, at hun nok ikke ville komme, fordi hun ikke kunne håndtere at være sammen med mig "selvom jeg jo kender dem bedre end dig". Der blev jeg så lidt irriteret og skrev, at det synes jeg ikke var fair, når nu jeg ene og alene er inviteret med som påhæng og tager med for min kærestes skyld, og at jeg godt var klar over, at hun kendte dem bedre. Men hvis hun gerne ville have at jeg blev væk, så ville jeg gerne gøre det. Til det har hun bare svaret, at hun ikke skal bestemme, hvad jeg skal gøre.

Så ja, nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre herfra... Den eneste løsning ville jo være at afbestille rejsen og miste pengene til flybilletter (2.500,-). Og jeg ved ikke, om jeg skal sige til min kæreste, at jeg ikke tager med i aften...

Hvad ville du gøre?

[Fru Sunshine]

Undskyld jeg siger det så direkte: Hun er eddermame en dramadronning af format.
Hun forsøger at jo at bestemme over dig.
Jeg ville rejse og give hende besked på, at hun netop ikke skulle bestemme over mig - og jeg synes, du skal deltage i den fest, for det er da ikke fødselarens problem, at hun er blevet tøsefornærmet.

Ej, jeg gad ikke. Hun lavede jo også ballade over noget så simpelt som dobbeltdate (var det ikke sådan?), hvor hun også ville bestemme, om du måtte være sammen med din kæreste på den der "tænk-da-ENDELIG-ikke-på-mig-men-hvis-du-ikke-gør-det-ødelægger-du-alt-for-mig"-måden.

[Mi55y]

Undskyld jeg siger det så direkte: Hun er eddermame en dramadronning af format.
Hun forsøger at jo at bestemme over dig.
Jeg ville rejse og give hende besked på, at hun netop ikke skulle bestemme over mig - og jeg synes, du skal deltage i den fest, for det er da ikke fødselarens problem, at hun er blevet tøsefornærmet.

Ej, jeg gad ikke. Hun lavede jo også ballade over noget så simpelt som dobbeltdate (var det ikke sådan?), hvor hun også ville bestemme, om du måtte være sammen med din kæreste på den der "tænk-da-ENDELIG-ikke-på-mig-men-hvis-du-ikke-gør-det-ødelægger-du-alt-for-mig"-måden.

Jo, der var nemlig også lidt drama indeover med den dobbeltdate der... Jeg er bare i tvivl om, om det er mig, der har jokket i den, fordi jeg ikke selv går op i sådan noget. Jeg ville være bedøvende med, om hun ikke kunne komme til min fødselsdag. Selvfølgelig ville det ærge mig, men medmindre hun havde modtaget en invitation og takket ja for derefter at lave andre planer, så ville det ikke røre mig. Men derfor kan det jo godt ske, at det er en stor ting for andre.

[Fru Sunshine]

Undskyld jeg siger det så direkte: Hun er eddermame en dramadronning af format.
Hun forsøger at jo at bestemme over dig.
Jeg ville rejse og give hende besked på, at hun netop ikke skulle bestemme over mig - og jeg synes, du skal deltage i den fest, for det er da ikke fødselarens problem, at hun er blevet tøsefornærmet.

Ej, jeg gad ikke. Hun lavede jo også ballade over noget så simpelt som dobbeltdate (var det ikke sådan?), hvor hun også ville bestemme, om du måtte være sammen med din kæreste på den der "tænk-da-ENDELIG-ikke-på-mig-men-hvis-du-ikke-gør-det-ødelægger-du-alt-for-mig"-måden.

Jo, der var nemlig også lidt drama indeover med den dobbeltdate der... Jeg er bare i tvivl om, om det er mig, der har jokket i den, fordi jeg ikke selv går op i sådan noget. Jeg ville være bedøvende med, om hun ikke kunne komme til min fødselsdag. Selvfølgelig ville det ærge mig, men medmindre hun havde modtaget en invitation og takket ja for derefter at lave andre planer, så ville det ikke røre mig. Men derfor kan det jo godt ske, at det er en stor ting for andre.

Nix. Ikke når du ikke har fået noget at vide i ordentlig tid.

[Buller]

Selvfølgelig har du jokket i den.... Nu ville hun lige blæse OG have mel i munden og så samtidig bestemme hvornår du skulle se på at hun gjorde det.

og så går du bare rundt og har et liv og laver andre planer!! at du bilder dig det ind!

Jeg ville melde ud at een fejring per fødselsdag burde være rigeligt for voksne mennesker og hun har meldt ud at den skulle ske på en anden dag i et sommerhus.

Resten er jo bare helt ENORMT dårlig stil fra hendes side af, og ville være nok til at jeg seriøst ville overveje om jeg GAD den udvidede del af familien. Men jeg er også meget meget utålmodig overfor passiv aggressiv følelsesafpresning.

Det er imo. absolut ikke dig der bør sig undskyld i denne her situation.

[Velvet-Goldmine]

"Hej søs, jeg er virkelig virkelig ked af, at der er sket en misforståelse her og det må vi forsøge at undgå i fremtiden.
Det ville være ærgerligt at du ikke kom i aften siden det er nogle af dine gode venner, men det er helt og holdent dit valg. Jeg vil ikke tages til gidsel i dette. Jeg har beklaget (og mener det), og så håber jeg at du forstår at min bestilling af rejse ikke handlede om dig, men om en god tid med min kæreste. Jeg vil rigtigt gerne fejre dig på vores weekend og har selvfølgelig hele tiden holdt denne dag fri, siden invitationen.
Kærlig hilsen Mi55y"

[Mi55y]

Ih hvor er I gode til at få mig til at få det bedre!

Jeg skrev også til hende, at det intet havde med fravalg af hende at gøre, men hun tager det åbenbart meget personligt! Gaah, jeg hader sådan noget dramashit...

[Mi55y]

"Hej søs, jeg er virkelig virkelig ked af, at der er sket en misforståelse her og det må vi forsøge at undgå i fremtiden.
Det ville være ærgerligt at du ikke kom i aften siden det er nogle af dine gode venner, men det er helt og holdent dit valg. Jeg vil ikke tages til gidsel i dette. Jeg har beklaget (og mener det), og så håber jeg at du forstår at min bestilling af rejse ikke handlede om dig, men om en god tid med min kæreste. Jeg vil rigtigt gerne fejre dig på vores weekend og har selvfølgelig hele tiden holdt denne dag fri, siden invitationen.
Kærlig hilsen Mi55y"

Har sendt en lettere revideret udgave af denne besked for ligesom at lukke den fra min side...

[Buller]

Ih hvor er I gode til at få mig til at få det bedre!

Jeg skrev også til hende, at det intet havde med fravalg af hende at gøre, men hun tager det åbenbart meget personligt! Gaah, jeg hader sådan noget dramashit...

folk der har været vant til at kunne bestemme og få deres vilje reagerer som regel meget negativt første gang de oplever at det kan de pludselig ikke.

Så plejer de at køre endnu hårdere på i håbet om at knække modstanden alligevel.... her må man så ikke give efter for så har man udelukkende lært dem at de bare skal presse hårdere så giver man sig, og så er der ingen grænser for hvor meget pres de vil udsætte en for.

Hvis man derimod bare står fast så lærer de at det nytter ikke noget, ligegyldigt hvor meget de presser, så de kan lige så godt lade være.

Så stå fast, de første par gange bliver hårde fordi hun stadigvæk vil forsøge at prøve at presse dig til at give efter, men derfra vil det blive lettere.

[LadyFox]

Jeg er sådan en der bliver ked af hvis folk ikke kan være det på min rigtige fødselsdag - i hvert fald de nærmeste. Men det er MIT ansvar og derfor sørger jeg også for altid at have varslet fødselsdag langtid i forvejen og påmindet hele vejen op til.

Din søster har ikke været hurtigt nok ude - og det er hendes fejl, og ikke noget hun kan smide over på dig. Jeg synes du skal melde dig ud af hendes drama, og lade det være hendes eget problem hvis hun vælger at gå glip af ting som i begge er inviteret til, fordi at hun vælger at blive væk. Der står hende frit for, men meld da ud at du har det fint med at være i selskab med hende, så du bliver altså ikke væk fordi hun synes det. Og så kan hun komme tilbage når hun et færdig med at surmule. At hun har hang til drama er ikke dit problem - så må hun øve sig i at melde ting der betyder noget ud i god tid.

[DetSorteCirkus]

Det virker, som om din søster konstant er på udkig efter, hvornår hun kan erklære, at du har jokket i spinaten og derefter være sur på offermåden.
Det, hun egentlig har det svært med, er vel dit forhold. Hvad det så end skyldes. Er hun misundelig?

Det er meget svært at gøre mennesker tilfredse, der reagerer på noget underforstået, i dette tilfælde dit kærlighedsliv, selvom de officielt fx. er blevet stødte over noget med en fødselsdag.
Det bør du efter min mening ikke finde dig i. Spørgsmålet er, om din søster vil magte at forstå din pointe, hvis du tog en snak med hende om den generelle spænding, der er kommet mellem jer, efter du kom i forhold med hendes ven, men om ikke andet vil du ved at adressere problemet direkte få markeret, hvad du gider finde dig i at blive revset for.

[Viskelæder]

^^ what Cirkus (og alle de andre) said!

[Tanten]

Det lyder som om, din søster har nogle seriøse issues med sit selvværd og derfor føler sig valgt fra og reagerer helt ude i hampen, når der i virkeligheden er tale om dårlig kommunikation fra hendes side.

[Mi55y]

Det virker, som om din søster konstant er på udkig efter, hvornår hun kan erklære, at du har jokket i spinaten og derefter være sur på offermåden.
Det, hun egentlig har det svært med, er vel dit forhold. Hvad det så end skyldes. Er hun misundelig?

Det er meget svært at gøre mennesker tilfredse, der reagerer på noget underforstået, i dette tilfælde dit kærlighedsliv, selvom de officielt fx. er blevet stødte over noget med en fødselsdag.
Det bør du efter min mening ikke finde dig i. Spørgsmålet er, om din søster vil magte at forstå din pointe, hvis du tog en snak med hende om den generelle spænding, der er kommet mellem jer, efter du kom i forhold med hendes ven, men om ikke andet vil du ved at adressere problemet direkte få markeret, hvad du gider finde dig i at blive revset for.

Jeg har selv talt med en veninde om, at jeg nok bliver nødt til at tage den op med hende på et tidspunkt. Nu er nok bare ikke det rette tidspunkt, da jeg slet ikke tror, at hun pt. ville kunne se noget fra min side.

Om hun er misundelig, det ved jeg ikke. Jeg tror nærmere, det handler om noget med, at hun er bange for at blive ladt tilbage. Vi ser normalt hinanden en gang hver 2-3 uge, men hun taler altid om, at nu bliver jeg sikkert kærestekedelig osv., hvilket jeg ikke kan se blive et issue, når vi ser hinanden så sjældent. Men min kæreste har også sagt i dag, at han nogen gange føler, at hun blander sig. Det vidste jeg ikke, men hun er åbenbart begyndt at skrive til ham nogen gange om mig, og de har aldrig talt privat før. F.eks. havde hun skrevet til ham omkring min fødselsdag og foreslået, at han købte mig smykker - på et tidspunkt hvor vi stadig bare datede og ikke var kærester.

[Mi55y]

Jeg har selv talt med en veninde om, at jeg nok bliver nødt til at tage den op med hende på et tidspunkt. Nu er nok bare ikke det rette tidspunkt, da jeg slet ikke tror, at hun pt. ville kunne se noget fra min side.

Om hun er misundelig, det ved jeg ikke. Jeg tror nærmere, det handler om noget med, at hun er bange for at blive ladt tilbage. Vi ser normalt hinanden en gang hver 2-3 uge, men hun taler altid om, at nu bliver jeg sikkert kærestekedelig osv., hvilket jeg ikke kan se blive et issue, når vi ser hinanden så sjældent. Men min kæreste har også sagt i dag, at han nogen gange føler, at hun blander sig. Det vidste jeg ikke, men hun er åbenbart begyndt at skrive til ham nogen gange om mig, og de har aldrig talt privat før. F.eks. havde hun skrevet til ham omkring min fødselsdag og foreslået, at han købte mig smykker - på et tidspunkt hvor vi stadig bare datede og ikke var kærester.

I forhold til selve problemstillingen, så har alle de andre allerede skrevet, hvad der skulle skrives - og VelvetGoldmine slog den ligesom rent hjem, så det er godt, du har benyttet dig af hendes udmærkede råd. I forhold til det dér med at tage slaget, så tror jeg du har helt ret i at det måske er bedst at vente til gemytterne er kølet lidt ned. Men det skal helt bestemt tages - selv om du nok kommer længst med en lidt anden approach end at der bare skal sættes nogen grænser, og så er det dét.

Du skriver at I først har fået kontakt i voksenlivet, men ikke ret meget om detaljerne og hvor gamle I er hver især? Jeg skriver det, fordi det første jeg tænkte, da jeg læste dit første indlæg var, at det dér var sådan en eller anden teenageprinsesse, der nok bare endnu ikke har fattet, at verden ikke lige roterer om hendes røvhuls akse. Men det dér med pludselig at have en bror/søster - at finde plads til personen i sit eget liv, og at finde sin egen plads i hans/hendes - er noget, der måske ikke er helt så nemt, når den indledende eufori over at have fundet hinanden lige har lagt sig, tænker jeg? Altså det dér med at hun skriver med din kæreste kunne jo være alt muligt lige fra sådan noget selfimportance-noget til noget uforløste følelser-shit, hvis hende og din kæreste har en historik - eller i hvert fald noget, der næppe har ret meget med dig som person at gøre (andet end at det fucker med jeres relation, og/eller vil være noget, din kæreste ligesom skal deale med).

Men det kunne jo også være hendes måde at forsøge sig med at være noget for dig på - en eller anden præsens i dit liv - andet end bare én, der lige pludselig er dukket op - altså, at hun ligesom leder efter hendes rolle i alt det dér? Det kunne også være dét, du skriver med at hun er bange for at blive ditchet. Uden at kende nærmere til historien, så lyder den slags med søskende, der pludselig dukker op af det blå, som noget der sagtens kunne handle om, hvem som har været eller ikke været noget for hvad - og så vil det være noget, I skal have snakket om i god ro og orden, så I ligesom kan få sat nogle rammer for jeres relation, og nogle grænser for, hvor hendes ret til at blande sig i dit privatliv går.

Either way, så synes jeg du skulle ændre trådens titel til: "Jeg har IKKE dummet mig. Jeg kunne bare godt bruge lidt perspektiv!"... og det håber jeg så, du har fået.

Kloge ord!

Jeg er 32 og hun så snart 30, og vi fik kontakt for 9 år siden og har så brugt mere og mere tid sammen med årene. Hun er vokset op som enebarn, og jeg er vokset op med søskende (og har et meget tæt forhold til dem), så det har muligvis også noget at sige. Samtidig er hun ud af en meget lille familie, og hendes mor har aldrig haft en mand. Hun har aldrig mødt vores biofar, mens jeg har haft sporadisk kontakt gennem min opvækst, dog har jeg ikke set ham nu i 6-7 år.

Så jeg tror helt sikkert sagtens, hun kunne have nogle issues med at finde sin rolle i vores relation.