Indlægaf Peanutbutt » 26. jan 2016, 10:40
Jeg er ikke helt sikker på, at vi har gennemskuet eller respekterer de evolutionære konsekvenser, når vi ’avler’ (fertilitetsbehandler), på de folk, som har svært ved at få børn.
Jeg synes, biler burde være forbudt i København. Muligvis også i Aarhus, Odense og andre store byer.
Jeg synes, de fleste mangler kulturel dannelse (kultur forstået som kreative og kunstneriske udtryk) og f.eks. forståelse for hvad kunst betyder for et samfunds udvikling. Og så er der alt for mange, der bruger tid og energi på kunstens svar på fryseparisertoast. Det er rigtig fint en gang imellem, men der findes så mange andre ting, der er så meget bedre - inden for alle genrer og kunstarter. (Jeg mener ikke, at folk skal læse Ulysses, høre Bartók eller se på installationskunst, med mindre man synes, det er sjovt).
Hjernerne skal have næring.
Jeg synes alle institutioner og skoler burde servere vegetarisk mad med primært fokus på en milliard (bæredygtige) grøntsager. Det samme gælder egentlig for alle offentlige arbejdspladser også, synes jeg.
Jeg synes, vores sundhedssystem er alt for fokuseret på medicin og symptomfjernelse og alt for lidt fokuseret på at lytte til patienterne, eller f.eks. på at kigge på kostvaner, motionsvaner eller tankevaner. Det er der også alt for lidt fokus på, på selve hospitalerne, hvor folk ofte bare ligger og ser måske en sygeplejerske engang i mellem og får serveret hvid, gennemkogt mad.
Jeg synes ikke, man skal holde folk i live bare fordi man kan. Om det gælder for tidligt fødte, som resten af livet vil opleve multihandicap eller om det er kræftramte, der kan leve en uge længere – vi skal have et sundhedssystem, som vejer livskvantitet op mod livskvalitet. De pårørende kan jo sjældent tage beslutningerne.
Alt for mange får en boglig uddannelse. Det er ikke alle der egnet til det, hvilket giver en del nederlag for dem og det gør uddannelserne dårligere for alle. Det burde ikke være 'bedre' eller 'flottere' at gå på gymnasiet eller på universitet end at være pissegod til at bygge en stol. Lad os værdsætte alle intelligenserne!
2