Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

[Fru Sunshine]

Når min mand afbryder mig midt i en eller anden udredning, fordi han lige er kommet i tanke om noget andet, der var meget vigtigt lige at få sagt (som regel noget med bilen), så bliver jeg mut og småsur og gider slet ikke sige mere.

Og når jeg bare blive ignoreret (som det ofte skete på min gamle arbejdsplads. Især af min daglige leder), så giver jeg op.

[Chatsy]

Jeg bliver træt.

For det meste stopper jeg bare med at snakke, glor på vedkommende, der ønsker fokus (håber jeg en skønne dag bliver tilpas hæmningsløs, hvor jeg fysisk nærmer mig vedkommende, indtil der kun er få cm imellem os, for vil de have min opmærksomhed, så skal de sørme også få det 100 %!) og svarer "okay" og så er samtalen simpelthen bare slut.

[Torn]

Det afhænger meget af situationen. I de fleste tilfælde generer det mig ikke. Enten er det pga. samtalerens iver eller også er jeg måske for langsom til at nærme mig pointen.

Jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet arrogance eller uvillighed til samtalen som årsag til afbrydelser.

[Sevii]

Jeg tager det ikke så tungt når folk afbryder mig. Det handler meget om hvad jeg siger, eller hvad vi snakker om. Tit i diskussioner kan folk blive ivrigeog derfor uhøflige og afbryde. Det er til at overleve, men hvis jeg fortæller noget personligt og personen har for travlt med at afbryde for at snakke, så lukker jeg lidt af, fordi som barn kunne jeg ikke rigtigt sige fra, men som voksen vil jeg altså ikke finde mig i det. Heldigvis sker det ikke særligt tit. Folk opfører sig egentlig ordentligt.