Kleptoman

[Flora]

Måske er din kæreste mere forstående end du tror, når først han finder ud af at det er en reel lidelse. Du er jo ikke den eneste, der lider af dette. Og du søger hjælp. Jeg tænker han gerne vil hjælpe dig . Men, ok. Hvis du ikke har det godt med at involvere ham, så lad være med det i første omgang. Først og fremmest handler det om du får hjælp.

Hvis du har det svært med face to face samtalen, så kunne en online psykolog måske være en mulighed? Prøv at se her https://www.psykologonline.net/. Måske kan de være en hjælp til at få taget hul på bylden på en overskuelig måde

[Sophaya]

I forlængelse af Floras indlæg kan jeg fortælle at Kit, hende der har psykologonline, er vildt sympatisk og dygtig. Jeg har haft hende som foredragsholder. Jeg tror det ville være en god løsning for dig, hvis du slet ikke kan overskue at tale om din kleptomani ansigt til ansigt. For mig at se er du nødt til at åbne op for den, så du kan få behandling - og hvis online hjælp er en start du kan bruge, så synes jeg du skal gøre det.

[Code71]

Det virkede som om at du talte ned til mig. Jeg er fuldt ud klar over konsegkvenserne, men jeg føler mig nok også lidt for god og uovervindelig i det jeg gør når jeg gør det så godt som jeg gør. Tænker lidt at når man kan køre ud med en indkøbsvogn fra IKEA uden at blive taget ja så kan man noget. Eller Gå ud af en forretning med varer for 2000kr åbenlyst i hånden uden at nogen siger noget. Og at min dom fra 05 er forædlet nu vil kun give endnu et rap. Dumt, det ved Jeg. For det kan sge.

Sorry, det var ikke min mening med det jeg skrev. Jeg forsøger nærmere at forstå funktionen i at man kan (i mangel af bedre ord) glemme alt om konsekvenserne og begå det samme igen og igen.

Derfor skrev jeg at jeg tror at du taler konsekvenserne "ned" i dit hoved. Feks det med at din gamle dom er forældet. Men den ER der jo trods alt og selvom anklagemyndigheden ikke ville kunne idømme dig højere straf pga den dom, så kan den jo vise et mønster som i sig selv ville kunne hjælpe til domfældelse tænker jeg som absolut lægmand

[HappyPaww]

Du beskriver jo nærmest en "stolthed" over din evne til at stjæle, og slippe afsted med det. Men har du andet her i livet, du er stolt af? Noget du har udrettet, jobmæssigt, studier, sportsligt eller andet?

Måske du skal arbejde på at få overført den stolthedsfølelse til noget andet? Måske gå i gang med at træne op til et maraton eller hvad ved jeg... Uanset hvad, så må og skal du jo i gang med behandling, og ikke mindst få igangsat en basal holdningsændring fra stolthed til skam og til at bekæmpe lykkerusen... Det må være det en psykolog skal hjælpe med.

Men jeg tror så også, at for at din behandling skal virke, så er du nødt til at delagtiggøre din mand i dine problemer. Evt. ved at tage ham med til psykologen efter du har været der selv et par gange.

[fisken80]

Du er jo ikke alene om den lidelse, skuespilleren Winona Ryder lider bl.a. af kleptomani. Hun har om nogen ikke haft behov for at stjæle, men har gjort det alligevel, og det har hun jo gjort, fordi det har givet hende "noget".

Når du siger, at du er glad for de ting du stjæler så tror jeg på dig, men jeg er også nødt til at spørge, hvor meget du bruger de ting. Hvad sker der med det du stjæler (altså ud over det legetøj dine børn får)?

[Liesel]

Har du stjålet fra dine venner og bekendte også? Altså fra dem eller deres hjem?

For det kunne jeg forestille mig at du har noooget sværere ved, korrekt? Fordi du ved at de ville cutte venskabet, hvis de vidste det? Akkurat som du skriver mht din kæreste? Der ved du hvad du ville miste. Forestil dig så at dine børn vender sig bort fra dig, hvis du bliver nuppet i supermarkedet? Fordi det er pinligt for dem og de ikke kan forstå hvorfor deres mor gør sådan noget?

Kan du ikke se at de konsekvenser der ville kunne komme ved at blive opdaget i værste tilfælde kan ødelægge alt det du har bygget op indtil nu?

Altså jeg er jo ikke dum og ved naturligvis godt at det kan have konsekvenser. Men tankerne om det er ikke nok itl at jeg bare stopper fra den ene dag til anden.

Jeg mener heller ikke du er dum. Men at du nok tværtimod taler konsekvenserne lidt ned i dit hoved. Eller det kunne jeg forestille mig

Det virkede som om at du talte ned til mig. Jeg er fuldt ud klar over konsegkvenserne, men jeg føler mig nok også lidt for god og uovervindelig i det jeg gør når jeg gør det så godt som jeg gør. Tænker lidt at når man kan køre ud med en indkøbsvogn fra IKEA uden at blive taget ja så kan man noget. Eller Gå ud af en forretning med varer for 2000kr åbenlyst i hånden uden at nogen siger noget. Og at min dom fra 05 er forædlet nu vil kun give endnu et rap. Dumt, det ved Jeg. For det kan sge.

Jeg er målløs over, at det kan lade sig gøre. Hvordan gør du? F.eks. når du går ud af en butik med varer for 2000 kr? Enten skal man igennem en kasse, eller også er varerne tyverisikret. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det er ladderligt nemt. Mel måske uhensigtsmæssig at skrive om.

[Zombie]

Du føler jo skam. Ellers var det ikke så svært at tale med en psykolog. Du har bare lært at ignorere følelsen og skubbe den væk.

Måske. Jeg synes at det er pinligt at indrømme at jeg stjæler, men jeg elsker at få de ting jeg får ud af det. Jeg føler ikke skam eller fortryder at jeg har gjort det. Måske er jeg bare kold.

Det er jo præcis det samme, en narkoman siger. Vedkommende er da pinlig over at indrømme at have et misbrug, men elsker den rus de får ud af det. Og mange fortryder heller ikke - indtil deres verden begynder at ramle lige så stille.

Jeg synes, det virker omsonst at du ikke går i behandling, når du har et misbrug.

[Liesel]

Du beskriver jo nærmest en "stolthed" over din evne til at stjæle, og slippe afsted med det. Men har du andet her i livet, du er stolt af? Noget du har udrettet, jobmæssigt, studier, sportsligt eller andet?

Måske du skal arbejde på at få overført den stolthedsfølelse til noget andet? Måske gå i gang med at træne op til et maraton eller hvad ved jeg... Uanset hvad, så må og skal du jo i gang med behandling, og ikke mindst få igangsat en basal holdningsændring fra stolthed til skam og til at bekæmpe lykkerusen... Det må være det en psykolog skal hjælpe med.

Men jeg tror så også, at for at din behandling skal virke, så er du nødt til at delagtiggøre din mand i dine problemer. Evt. ved at tage ham med til psykologen efter du har været der selv et par gange.

Jeg har læst hvad du skriver og du satte gang i nogle ting. Jeg tænker

[Liesel]

Du føler jo skam. Ellers var det ikke så svært at tale med en psykolog. Du har bare lært at ignorere følelsen og skubbe den væk.

Måske. Jeg synes at det er pinligt at indrømme at jeg stjæler, men jeg elsker at få de ting jeg får ud af det. Jeg føler ikke skam eller fortryder at jeg har gjort det. Måske er jeg bare kold.

Det er jo præcis det samme, en narkoman siger. Vedkommende er da pinlig over at indrømme at have et misbrug, men elsker den rus de får ud af det. Og mange fortryder heller ikke - indtil deres verden begynder at ramle lige så stille.

Jeg synes, det virker omsonst at du ikke går i behandling, når du har et misbrug.

Hvem siger at jeg ikke gør det? Det er jo netop det jeg efterspørger herinde. Forslag og tanker til hvad jeg sgal gøre

[Grissebassen]

Altså, jeg tænker at jeg lige vil komme med et lidt alternativt og potentielt upopulært perspektiv på det:
Det er selvfølgelig forkert at stjæle. Og hvis du gerne vil stoppe, skal du selvfølgelig arbejde dig hen imod det. Men som jeg forstår det, stjæler du ikke fra venner og bekendte, men kun butikker? Og du er endda så god til det, at du ikke bliver taget. Ergo har det altså ingen konsekvenser for andre end dig selv og butikken, som i den her sammenhæng er en en så abstrakt størrelse, at konsekvenserne kan være svære at forholde sig til. Personligt ville jeg ikke få dårlig samvittighed over at stjæle noget fra et supermarked. Jeg gør det dog ikke.
Det jeg prøver at nå frem til er, at så slemt synes jeg altså ikke det er. Udfra overstående perspektiv, går din afhængighed ikke udover andre, end potentielt dig selv.
Jeg vil, som en anden også gør, forslå dig at gå til lægen og få en snak om dine muligheder for hjælp.

[LaScrooge]

Altså jeg er jo ikke dum og ved naturligvis godt at det kan have konsekvenser. Men tankerne om det er ikke nok itl at jeg bare stopper fra den ene dag til anden.

Det er klart, sådan er det at være afhængig af noget. Jeg ved også hvor dårligt det er at ryge og at min lungefunktion allerede er nedsat, men det er desværre ikke nok til at jeg bare dropper smøgerne (selvom jeg prøver).

Hvis du ikke kan se en årsag for dig selv, så tænk på dine børn og dit forhold. For jo, det er lykkedes indtil nu, men det er stærkt risikobetonet og en dag bliver du sandsynligvis snuppet igen - du har et langt liv foran dig, hvor du skal igennem mange kasser, alarmsystemer og døre med værdier i hængerne og der er mange som skal lade sig overbevise af din attitude og overtale af dine tricks. En af dem vil nok tage dig på et tidspunkt og selvom det så kun betyde bøde og betinget fængsel, kan det jo ske igen kort tid derefter, hvorefter fælden klapper. Og så har dine børn en mor i spjældet. Selvom du tænker, at det er usandsynligt, så er det ikke usandsynligt og for deres skyld er det en god idé at opsøge hjælp. Hvis du har svært ved at sige det højt, så log ind på Lægevejen, bestil en tid hos lægen og skriv "Jeg lider af kleptomani og vil i behandling" i kommentarfeltet. Så er katten ude af sækken og du kan afvise at ville sige yderligere til lægen om sagen.

[Liesel]

Jeg er målløs over, at det kan lade sig gøre. Hvordan gør du? F.eks. når du går ud af en butik med varer for 2000 kr? Enten skal man igennem en kasse, eller også er varerne tyverisikret. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det er ladderligt nemt. Mel måske uhensigtsmæssig at skrive om.[/quote]

Hvorfor er det uhensigtsmæssigt? Jeg tvivler på, der er mange butiksindehavere på dette forum, og sandsynligheden for, at de er der, hvor du bevæger dig, er meget lille. Du er vel ikke bekymret for, om du gør nogen af os andre til butikstyve? Så jeg undrer mig.[/quote]
Jeg ønsker ikke at andre skulle finde på at gøre det. Men jeg gør vitterligt ikke andet end at tage det i hånden og gå ud.

I fredags gik jeg i Bane. Fandt 5 tørklæder, der var for 2100 kr. Tog dem i hånden og gik ud Af butikken.

[Viskelæder]

Må jeg spørge af nysgerrighed, hvorfor du skriver om det herinde? Hvilke tanker havde du gjort dig om de svar, du ville få, og hvad har du selv forestillet dig, der kan hjælpe dig?

[fisken80]

Altså, jeg tænker at jeg lige vil komme med et lidt alternativt og potentielt upopulært perspektiv på det:
Det er selvfølgelig forkert at stjæle. Og hvis du gerne vil stoppe, skal du selvfølgelig arbejde dig hen imod det. Men som jeg forstår det, stjæler du ikke fra venner og bekendte, men kun butikker? Og du er endda så god til det, at du ikke bliver taget. Ergo har det altså ingen konsekvenser for andre end dig selv og butikken, som i den her sammenhæng er en en så abstrakt størrelse, at konsekvenserne kan være svære at forholde sig til. Personligt ville jeg ikke få dårlig samvittighed over at stjæle noget fra et supermarked. Jeg gør det dog ikke.
Det jeg prøver at nå frem til er, at så slemt synes jeg altså ikke det er. Udfra overstående perspektiv, går din afhængighed ikke udover andre, end potentielt dig selv.
Jeg vil, som en anden også gør, forslå dig at gå til lægen og få en snak om dine muligheder for hjælp.

Øh what? Det går da i den grad også ud over andre mennesker, at man stjæler fra et supermarked eller en butik. Som regel er de selvforsikrede og skal selv betale for tabet. Og i sidste ende er det kunderne, der kommer til at betale. I mindre butikker kan det i yderste konsekvens ende med en lukning.

TS er syg, DU er bare usympatisk.

[Grissebassen]

Altså, jeg tænker at jeg lige vil komme med et lidt alternativt og potentielt upopulært perspektiv på det:
Det er selvfølgelig forkert at stjæle. Og hvis du gerne vil stoppe, skal du selvfølgelig arbejde dig hen imod det. Men som jeg forstår det, stjæler du ikke fra venner og bekendte, men kun butikker? Og du er endda så god til det, at du ikke bliver taget. Ergo har det altså ingen konsekvenser for andre end dig selv og butikken, som i den her sammenhæng er en en så abstrakt størrelse, at konsekvenserne kan være svære at forholde sig til. Personligt ville jeg ikke få dårlig samvittighed over at stjæle noget fra et supermarked. Jeg gør det dog ikke.
Det jeg prøver at nå frem til er, at så slemt synes jeg altså ikke det er. Udfra overstående perspektiv, går din afhængighed ikke udover andre, end potentielt dig selv.
Jeg vil, som en anden også gør, forslå dig at gå til lægen og få en snak om dine muligheder for hjælp.

Øh what? Det går da i den grad også ud over andre mennesker, at man stjæler fra et supermarked eller en butik. Som regel er de selvforsikrede og skal selv betale for tabet. Og i sidste ende er det kunderne, der kommer til at betale. I mindre butikker kan det i yderste konsekvens ende med en lukning.

TS er syg, DU er bare usympatisk.

Jeg tror du tager hvad jeg skriver lidt for bogstaveligt. Det jeg mener er bare, at jeg godt kan forstå at det er svært at forholde sig til konsekvenserne, når man ikke direkte kan observere, hvordan det går ud over nogle andre.