Kender du forskel på 'at tro' og 'en tro'?

[tron]

At tro er at være overbevist om noget som ikke ses eller kan konstateres.

En tro er en struktureret eller defineret beskrivelse af, en overbevisning om noget som ikke ses eller kan konstateres.

[tron]

Spørgsmålet er vel om ikke religion ligger i vores DNA? Har der overhoved eksisteret et samfund uden religion?
Mennesket er vel søgende af natur? Og så har jeg en gang fået fortalt af en ven, at hans ”tro på Gud” ikke handler om at han bare tror Gud findes, men mere om hans tillid til Gud vil hans bedste.

Der er ikke grundlag for at binde biologi som DNA sammen med overbevisning som er bestemte overbevisningerne.

Hvis det var tilfældet, så kunne vi se folks religion ved at analyserer DNA fra en blodprøve (altså de hvide blodlegemer som har DNA).

[tron]

Jeg har det fra en artikel i Weekendavisen - som henviste til dem. Du skal om bag en betalingsmur der. Der er dog ret stor logik forbundet med det, som også beskrevet i TS.

Jeg har googlet som en gal, og jeg kan intet finde, som underbygger din påstand. Hvis du har været bag muren, kan du vel give mig lidt mere "kød" at google ud fra.

Så nu tilspørger jeg dig; er det tillid blandt mennesker i samme trosamfund, eller er det tillid mellem medlemmer af forskellige trosamfund, der er tale om i disse utilgængelig forskningsresultater?

Jeg skal nok se om jeg kan finde det frem. Det er en meget gammel artikel. Og nu jeg tænker mig om - kan der også have været noget i samme retning i en af Tor Nørretranders' bøger? Jeg kommer retur

Det kan jo også hænge omvendt sammen: Måske er der i samfund med mere tillid knap så meget behov for tro.
Det ser ud til at være gået sådan i Danmark.

Alle har tro, det er bare ikke alle som har en religion. Troen på krystalhealing, kommunismen eller nationalismen er også tro, men det er ikke religion.

[NoLady]

Spørgsmålet er vel om ikke religion ligger i vores DNA? Har der overhoved eksisteret et samfund uden religion?
Mennesket er vel søgende af natur? Og så har jeg en gang fået fortalt af en ven, at hans ”tro på Gud” ikke handler om at han bare tror Gud findes, men mere om hans tillid til Gud vil hans bedste.

Der er ikke grundlag for at binde biologi som DNA sammen med overbevisning som er bestemte overbevisningerne.

Hvis det var tilfældet, så kunne vi se folks religion ved at analyserer DNA fra en blodprøve (altså de hvide blodlegemer som har DNA).

Det skal ikke forstås bogstaveligt.

[RATM]

Jeg har det fra en artikel i Weekendavisen - som henviste til dem. Du skal om bag en betalingsmur der. Der er dog ret stor logik forbundet med det, som også beskrevet i TS.

Jeg har googlet som en gal, og jeg kan intet finde, som underbygger din påstand. Hvis du har været bag muren, kan du vel give mig lidt mere "kød" at google ud fra.

Så nu tilspørger jeg dig; er det tillid blandt mennesker i samme trosamfund, eller er det tillid mellem medlemmer af forskellige trosamfund, der er tale om i disse utilgængelig forskningsresultater?

Jeg skal nok se om jeg kan finde det frem. Det er en meget gammel artikel. Og nu jeg tænker mig om - kan der også have været noget i samme retning i en af Tor Nørretranders' bøger? Jeg kommer retur

Det kan jo også hænge omvendt sammen: Måske er der i samfund med mere tillid knap så meget behov for tro.
Det ser ud til at være gået sådan i Danmark.

Alle har tro, det er bare ikke alle som har en religion. Troen på krystalhealing, kommunismen eller nationalismen er også tro, men det er ikke religion.

Det er simpelthen ikke sandt - Det er et klassisk forsvar som religiøse mennesker ofte fremfører. "De som ikke er religiøse - nok er det alligevel - bare på en anden måde".

Det bliver det såmænd ikke sandt af - og ideologier er ikke erstatninger for "En Tro" - selvom tanken er nærliggende, men trods alt bygger ideologier ikke almindeligvis på metafysik.

Krystalhealing - og andre idiotier af den art - falder til gengæld fint ind under "En Tro".

[NoLady]

Det er simpelthen ikke sandt - Det er et klassisk forsvar som religiøse mennesker ofte fremfører. "De som ikke er religiøse - nok er det alligevel - bare på en anden måde".

Det bliver det såmænd ikke sandt af - og ideologier er ikke erstatninger for "En Tro" - selvom tanken er nærliggende, men trods alt bygger ideologier ikke almindeligvis på metafysik.

Krystalhealing - og andre idiotier af den art - falder til gengæld fint ind under "En Tro".

Jeg tror det fordi at mange anser ateisme for et livssyn, hvilket det ikke er.

[RATM]

Det er simpelthen ikke sandt - Det er et klassisk forsvar som religiøse mennesker ofte fremfører. "De som ikke er religiøse - nok er det alligevel - bare på en anden måde".

Det bliver det såmænd ikke sandt af - og ideologier er ikke erstatninger for "En Tro" - selvom tanken er nærliggende, men trods alt bygger ideologier ikke almindeligvis på metafysik.

Krystalhealing - og andre idiotier af den art - falder til gengæld fint ind under "En Tro".

Jeg tror det fordi at mange anser ateisme for et livssyn, hvilket det ikke er.

Det er dæleme godt skrevet. Ville ønske jeg havde udtryk det så enkelt

[tron]

Spørgsmålet er vel om ikke religion ligger i vores DNA? Har der overhoved eksisteret et samfund uden religion?
Mennesket er vel søgende af natur? Og så har jeg en gang fået fortalt af en ven, at hans ”tro på Gud” ikke handler om at han bare tror Gud findes, men mere om hans tillid til Gud vil hans bedste.

Der er ikke grundlag for at binde biologi som DNA sammen med overbevisning som er bestemte overbevisningerne.

Hvis det var tilfældet, så kunne vi se folks religion ved at analyserer DNA fra en blodprøve (altså de hvide blodlegemer som har DNA).

Det skal ikke forstås bogstaveligt.

Ok så tror jeg du har ret, mennesker har en form for åndelig behov som vi fosøger at dække med et eller andet.

Det kan være med religion, men det kan også være med politik, filosofi eller videnskab - alt sammen vel at mærke i graden at tro eller tro på. Dvs. noget som der ikke er beviser for endnu, noget som vi ikke ser eller kan konstatere.

Alle politiske ideologier bygge på tro, det gælder vores pet "feminismen" men også socialisme, liberalisme, nationalisme osv osv.. Selv de økonomiske modeller bygger på en grad af tro, ting som vi ikke har videnskabelig belæg for at sige og dog alligevel indregne.

Derfor kan to modeller vise meget forskellige resultater eks. med en skattelettelse, fordi der er en hvis grad af "tro" indbygge i modellerne. Vi kalder det normalt ikke tro, men det er hvad det er, noget som vi går ud fra er sandt uden beviser for at det faktisk er tilfældet.

[tron]

Det er simpelthen ikke sandt - Det er et klassisk forsvar som religiøse mennesker ofte fremfører. "De som ikke er religiøse - nok er det alligevel - bare på en anden måde".

Det bliver det såmænd ikke sandt af - og ideologier er ikke erstatninger for "En Tro" - selvom tanken er nærliggende, men trods alt bygger ideologier ikke almindeligvis på metafysik.

Krystalhealing - og andre idiotier af den art - falder til gengæld fint ind under "En Tro".

Jeg tror det fordi at mange anser ateisme for et livssyn, hvilket det ikke er.

Ateismen har det til fælles med alle religioner at det er en verdensanskuelse. Du siger det ikke er et livssyn, ok, men det er en måde at anskue verden på og den virkelighed som er fælles og som vi alle lever i.

Det er ikke kernen i ateismen som reelt er fravær af tro, men da mennesker udfylder tomrum hvor vi ikke ved nok eller noget med "tro", så kommer ateismen i praksis til at indeholde tro, men det er ikke én fælles tro. Det udfyldes med alt muligt andet end Gud og religion, som sagtnes kan det være teorier, filosofi, politik osv.

[Dawwty]

Vores univers indeholder love og betingelser, der ser ud til at være finjusteret til livet. Og på jorden er der opstået skabninger, der er i stand til moralsk bevidsthed. Det kræver ikke en Gud, men det er næppe uforeneligt med troen på Gud? Er det så ikke forståeligt at nogen søger en forklaring på denne kompleksitet i troen på en skaber? Så længe man ikke bruger sin tro til at skade andre, så syntes jeg man skal lade folk beholde den i fred. Men jeg er enig i at, vi godt kan diskutere hvor meget religion skal fylde i samfundet. Ligeledes skal religion kunne kritiseres på lige fod med alt andet som påvirker menneskers liv.

Måske vi lige skal definere hvad tro er og hvad religion er.

Jeg vil mene at mange såkaldte ateister, tror i samme forstand som mange troende og med lige så stor overbevisning.

Jo, men siger det ikke lidt sig selv? For eksempel tror jeg på et ordnet univers. Det ikke noget der sådanset videnskabeligt er bevist, så det bliver et spørgsmål om min "tro".

Også på den måde, men mener også nogle er lige så dogmatiske og påståelige som var de religiøse. Og fakta er, det meste videnskab når det gælder andet end det vi kan teste og se, er ideer som vi ikke ved om er sande eller ej.

Vi ved reelt meget lidt, men nogle synes at tro at alle videnskabelige gæt er reel viden og ikke spekulationer.

Det er et klassisk forsvar for religiøse - at de som ikke er det - nok er det alligevel - bare på en anden måde. Det bliver det såmænd ikke sandt af.

Videnskab handler om at vide - og jo - er du gal vi ved meget. Og vi har meget at lære endnu. Her er videnskabens metode uovertruffen - så på den måde kan teorier og "gæt" enten bevises eller falsificeres - modsat religion som bare er "gode historier"!!!

Rigtig meget videnskabeligt er baseret på teorier som kan være rigtige men ikke altid er det. Eksempelvis var de ikke helt sikre på om den første atombombe ville antænde atmosfæren eller ej.

Bare for at give et eksempel på hvor lidt der er viden og hvor meget der er teorier som man bare afprøver.

Hvordan står det i modsætning til hvad jeg skriver?
Desuden er dit eksempel jo en præcis beskrivelse af hvordan videnskaben opnår sin viden! Selovm det her er på en noget makaber baggrund fra den 6. August 1945

Det viser hvor lidt vi reelt ved, selvom vi taler teknologi som er farlig.
Vi kan konstrueret mange sygdomme men de fleste kan vi ikke helbrede. Vi kender meget om universet og planeterne og alligevel er det meste at det vi lære hinanden på teoretisk plan.

Næsten alle grene af videnskab bygger på antagelse og teori og kun lidt reel viden. Men det gælder især de grene som er teoretiske. Strengteorier for at nævne en gren næste uden viden men med mange teorier.

Vi kan ikke engang lave medicin uden bivirkninger og nogle gange ukendte og store bivirkninger.

[NoLady]

Ateismen har det til fælles med alle religioner at det er en verdensanskuelse. Du siger det ikke er et livssyn, ok, men det er en måde at anskue verden på og den virkelighed som er fælles og som vi alle lever i.

Det er ikke kernen i ateismen som reelt er fravær af tro, men da mennesker udfylder tomrum hvor vi ikke ved nok eller noget med "tro", så kommer ateismen i praksis til at indeholde tro, men det er ikke én fælles tro. Det udfyldes med alt muligt andet end Gud og religion, som sagtnes kan det være teorier, filosofi, politik osv.

Vi er ikke så langt fra hinanden.

Grundbetydningen af ateisme en direkte afvisning af tro i alle dens afskygninger. Vi fortolker alle verden omkring os gennem et sæt overbevisninger og antagelser. Hvorvidt en teori, filosofi eller en politisk overbevisning kvalificerer sig som et verdensbillede eller ej, er virkelig et spørgsmål om hvor gennemgribende disse er for en selv. Modsat religion, så er ateismens mangel på formel organisation nok med til at sløre hvad en ateist er. Hvis man ser ateisme som et selvstændigt verdensbillede, så udgør det et paradoks. At være erklæret ateist har bestemt indflydelse på den måde, man opfatter verden på. Men en ting for mig som ateist er den fri tanke. For andre ateister kan det være noget andet der definerer deres ateisme og derfor er svært at generalisere nøjagtigt hvad det betyder for alle. Men fraværet af guder er kærnen.

Så vil jeg gerne indrømme at ateisme over tiden godt kan antyde mange andre ting. At man støtter sig udelukkende til videnskaben, skepsis over for religiøse påstande eller kritik af religiøse institutioner, osv.

Jeg bliver ofte spurgt; når nu du ikke tror på Gud, hvad tror du så på? Mit svar plejer at være; i hvilken forbindelse? For jeg tror meget forskelligt om mange ting, men et ting afviser jeg kategorisk – at der er nogen guder. Problemet er at mange ikke rigtigt ved hvad ateister er. Vi samles ikke på skumle mørke okkulte steder i sorte gevandter for at ofre geder. Ateisme er et simpelt spørgsmål: Tror du på en Gud? Er dit svar nej, BINGO! Du kan nu kalde dig ateist. (Jeg henter gederne.)

[tron]

Ateismen har det til fælles med alle religioner at det er en verdensanskuelse. Du siger det ikke er et livssyn, ok, men det er en måde at anskue verden på og den virkelighed som er fælles og som vi alle lever i.

Det er ikke kernen i ateismen som reelt er fravær af tro, men da mennesker udfylder tomrum hvor vi ikke ved nok eller noget med "tro", så kommer ateismen i praksis til at indeholde tro, men det er ikke én fælles tro. Det udfyldes med alt muligt andet end Gud og religion, som sagtnes kan det være teorier, filosofi, politik osv.

Vi er ikke så langt fra hinanden.

Grundbetydningen af ateisme en direkte afvisning af tro i alle dens afskygninger. Vi fortolker alle verden omkring os gennem et sæt overbevisninger og antagelser. Hvorvidt en teori, filosofi eller en politisk overbevisning kvalificerer sig som et verdensbillede eller ej, er virkelig et spørgsmål om hvor gennemgribende disse er for en selv. Modsat religion, så er ateismens mangel på formel organisation nok med til at sløre hvad en ateist er. Hvis man ser ateisme som et selvstændigt verdensbillede, så udgør det et paradoks. At være erklæret ateist har bestemt indflydelse på den måde, man opfatter verden på. Men en ting for mig som ateist er den fri tanke. For andre ateister kan det være noget andet der definerer deres ateisme og derfor er svært at generalisere nøjagtigt hvad det betyder for alle. Men fraværet af guder er kærnen.

Så vil jeg gerne indrømme at ateisme over tiden godt kan antyde mange andre ting. At man støtter sig udelukkende til videnskaben, skepsis over for religiøse påstande eller kritik af religiøse institutioner, osv.

Jeg bliver ofte spurgt; når nu du ikke tror på Gud, hvad tror du så på? Mit svar plejer at være; i hvilken forbindelse? For jeg tror meget forskelligt om mange ting, men et ting afviser jeg kategorisk – at der er nogen guder. Problemet er at mange ikke rigtigt ved hvad ateister er. Vi samles ikke på skumle mørke okkulte steder i sorte gevandter for at ofre geder. Ateisme er et simpelt spørgsmål: Tror du på en Gud? Er dit svar nej, BINGO! Du kan nu kalde dig ateist. (Jeg henter gederne.)

ja, men udtrykket kan være forskellige.

Et eksempel på hvordan to forskellige ateister har en meget forskelligt måde at udtrykke deres ateisme på. Richard Dawkins og Neil Degrasse Tyson, begge videnskabsmænd og begge er ateister, men Dawkins lyder nærmest som en evangelist for ateismen hvor imod Degrasse Tyson bare ikke har noget grund til at tro på at der findes en gud.

Det er lidt det sammen som hele den debat med hvad er feminisme fordi det er et hav af forskellige udtryk under den paraply, på samme måde kan man være ateist på mange forskellige måder, hvor kun det ikke at tro på guder er fælles.

[RATM]

Ateismen har det til fælles med alle religioner at det er en verdensanskuelse. Du siger det ikke er et livssyn, ok, men det er en måde at anskue verden på og den virkelighed som er fælles og som vi alle lever i.

Det er ikke kernen i ateismen som reelt er fravær af tro, men da mennesker udfylder tomrum hvor vi ikke ved nok eller noget med "tro", så kommer ateismen i praksis til at indeholde tro, men det er ikke én fælles tro. Det udfyldes med alt muligt andet end Gud og religion, som sagtnes kan det være teorier, filosofi, politik osv.

Vi er ikke så langt fra hinanden.

Grundbetydningen af ateisme en direkte afvisning af tro i alle dens afskygninger. Vi fortolker alle verden omkring os gennem et sæt overbevisninger og antagelser. Hvorvidt en teori, filosofi eller en politisk overbevisning kvalificerer sig som et verdensbillede eller ej, er virkelig et spørgsmål om hvor gennemgribende disse er for en selv. Modsat religion, så er ateismens mangel på formel organisation nok med til at sløre hvad en ateist er. Hvis man ser ateisme som et selvstændigt verdensbillede, så udgør det et paradoks. At være erklæret ateist har bestemt indflydelse på den måde, man opfatter verden på. Men en ting for mig som ateist er den fri tanke. For andre ateister kan det være noget andet der definerer deres ateisme og derfor er svært at generalisere nøjagtigt hvad det betyder for alle. Men fraværet af guder er kærnen.

Så vil jeg gerne indrømme at ateisme over tiden godt kan antyde mange andre ting. At man støtter sig udelukkende til videnskaben, skepsis over for religiøse påstande eller kritik af religiøse institutioner, osv.

Jeg bliver ofte spurgt; når nu du ikke tror på Gud, hvad tror du så på? Mit svar plejer at være; i hvilken forbindelse? For jeg tror meget forskelligt om mange ting, men et ting afviser jeg kategorisk – at der er nogen guder. Problemet er at mange ikke rigtigt ved hvad ateister er. Vi samles ikke på skumle mørke okkulte steder i sorte gevandter for at ofre geder. Ateisme er et simpelt spørgsmål: Tror du på en Gud? Er dit svar nej, BINGO! Du kan nu kalde dig ateist. (Jeg henter gederne.)

Altså bare det at man ikke bekender sig til "En Tro" skal have en betegnelse (ateisme) er jo i sig selv lidt paradoksalt. A-teo betyder ikke tro - som i betydningen af "En Tro" - det er ikke en anden "tro", det er ikke en livsstil, det er ikke en overbevisning. Der træder ikke noget i stedet for "En Tro", man vælger det ikke engang til eller fra - fordi erkendelsen af at metafysik er nøjagtig det - metafysik. Man behøver ikke, og kan ikke, falsificere metafysik - det eksisterer nemlig ikke andre steder end i hovederne på de, som bekender sig til "En Tro".

[tron]

Ateismen har det til fælles med alle religioner at det er en verdensanskuelse. Du siger det ikke er et livssyn, ok, men det er en måde at anskue verden på og den virkelighed som er fælles og som vi alle lever i.

Det er ikke kernen i ateismen som reelt er fravær af tro, men da mennesker udfylder tomrum hvor vi ikke ved nok eller noget med "tro", så kommer ateismen i praksis til at indeholde tro, men det er ikke én fælles tro. Det udfyldes med alt muligt andet end Gud og religion, som sagtnes kan det være teorier, filosofi, politik osv.

Vi er ikke så langt fra hinanden.

Grundbetydningen af ateisme en direkte afvisning af tro i alle dens afskygninger. Vi fortolker alle verden omkring os gennem et sæt overbevisninger og antagelser. Hvorvidt en teori, filosofi eller en politisk overbevisning kvalificerer sig som et verdensbillede eller ej, er virkelig et spørgsmål om hvor gennemgribende disse er for en selv. Modsat religion, så er ateismens mangel på formel organisation nok med til at sløre hvad en ateist er. Hvis man ser ateisme som et selvstændigt verdensbillede, så udgør det et paradoks. At være erklæret ateist har bestemt indflydelse på den måde, man opfatter verden på. Men en ting for mig som ateist er den fri tanke. For andre ateister kan det være noget andet der definerer deres ateisme og derfor er svært at generalisere nøjagtigt hvad det betyder for alle. Men fraværet af guder er kærnen.

Så vil jeg gerne indrømme at ateisme over tiden godt kan antyde mange andre ting. At man støtter sig udelukkende til videnskaben, skepsis over for religiøse påstande eller kritik af religiøse institutioner, osv.

Jeg bliver ofte spurgt; når nu du ikke tror på Gud, hvad tror du så på? Mit svar plejer at være; i hvilken forbindelse? For jeg tror meget forskelligt om mange ting, men et ting afviser jeg kategorisk – at der er nogen guder. Problemet er at mange ikke rigtigt ved hvad ateister er. Vi samles ikke på skumle mørke okkulte steder i sorte gevandter for at ofre geder. Ateisme er et simpelt spørgsmål: Tror du på en Gud? Er dit svar nej, BINGO! Du kan nu kalde dig ateist. (Jeg henter gederne.)

Altså bare det at man ikke bekender sig til "En Tro" skal have en betegnelse (ateisme) er jo i sig selv lidt paradoksalt. A-teo betyder ikke tro - som i betydningen af "En Tro" - det er ikke en anden "tro", det er ikke en livsstil, det er ikke en overbevisning. Der træder ikke noget i stedet for "En Tro", man vælger det ikke engang til eller fra - fordi erkendelsen af at metafysik er nøjagtig det - metafysik. Man behøver ikke, og kan ikke, falsificere metafysik - det eksisterer nemlig ikke andre steder end i hovederne på de, som bekender sig til "En Tro".

Ateo betyder uden en gud eller gudefri fra græsk, teo betyder som sagt gud. Ligesom i teokrati som betyder gudestyre eller teolog som betyder viden om gud/guder.

Det er dog alt sammen akademiske og uden betydning for resten at det du siger. Det er rigtigt nok en overbevisning og enhver overbevisning føre til at en livsstil baseret på samme.

Metafysik altså udover virkeligheden er en del af alle mennesker, det har bare mange forskellige udtryk. Du har det selv, du udtrykke det bare ikke igennem religion, men igennem din livsfilosofi.

Det er ikke noget med falsificering at gøre, falsificering høre til matematik og videnskab. Har ingen relevans for filosofi, religion, politik osv..

Du det du forsøger at sige er, at religion pr definition ikke kan være rigtigt fordi det ikke er fysisk målbart, men så tager du fejl. Det er meget usandsynligt enig, men det kan ikke udelukkes rent konceptionelt alene ved ikke at være fysisk målbart.

Det er mange ting som vi "tror" findes og dog ikke kan måle fysisk, men vi kan måle resultaterne af eks følelser. Vi kan ikke måle kærlighed, men vi kan de og målet effekten af kærlighed. Men da vi ikke kan måle det, så betyder det af fortolkninger.