Pandesteg skrev:Jeg hepper virkelig på dig! Og det er OK at sørge over smøgerne nu og fra på mandag så forsøg at fokusere på alle de gode ting ved rygestop og ikke alt det triste. Jeg holdt mig mega meget beskæftiget de første par uger, minimerede virkelig tiden jeg plejede at sidde derhjemme og hyggeryge og det var godt. Så tænkte jeg ikke nær så meget på cigaretter og jeg trænede f.eks. også ekstra meget, fordi så føltes det endnu mere dumt at smadre sit helbred med smøger bagefter.
Jeg synes i øvrigt at min ansigtskulør er blevet meget mere sundere at se på - ingen tvivl om, at rygning har gjort mig bleg og gusten at se på
Det med ansigtskuløren blev jeg bevidst om i gymnasiet, hvor jeg havde en ven der havde haft grålig tone og dybe rander under øjnene så længe jeg havde kendt ham. Så stoppede han med at ryge og vupti, så så han så fucking rask og strålende ud, at jeg blev helt bange for ham
De gange jeg har skåret ned her over de seneste par måneder har virkelig hurtigt givet udslag i forhold til fugt og glathed i huden. Så det virker ret meget som en instant bonus.
Jeg har fulgt min rygning meget nøje med en rygedagbog siden sidste torsdag og det har givet pote i forhold til at blive bevidst om mit mønster. Det foregår sådan her: skal jeg ingenting, ryger jeg ca hvert 20 minut fra morgen til om eftermiddagen, hvor det sløjer af og bliver til 1 stk i timen. Er jeg ude og laver noget andet, ryge jeg ca det halve. Derfor er det også tydeligt for mig, at aktivitet er et nøgleord. Derudover bliver det teknikker som at drikke vand i stedet for at ryge, trække vejret dybt i stedet for at ryge, huske at trangen forsvinder efter 3 minutter, huske målet, som er alt det positive jeg skal hen til og alt det nederen jeg skal væk fra.
OG - det der tager mest kegler for mig: det handler om kemi. Nikotinen har lavet dedikerede nikotinreceptorer i hjernen og rygetrang skyldes udelukkende dét. Det er fis en en hornlygte at rygning handler om noget som helst andet end at min hjerne er konditioneret til at ønske sig nikotin. Det er 100% fysisk, en krampetrækning og et surhedsspjæt når jeg får rygetrang. Rygning gør ikke livet bedre, det er udelukkende de receptorer der fortæller mig det.