Debatten

Jeg synes hurtigt, at det kommer til at virke forstillet, når voksne deltager i børns rollelege.
Man er sjældent på samme niveau, og da rollelege oftest tager udgangspunkt i erfaringer, bliver det let skævt. Eller kunstigt.

Opmærksomhed og fælles aktiviteter er efter min mening det vigtigste.

Mine forældre legede ikke med os, men min far spillede tit på sin harmonika, og så sang vi en masse.

Orv det er altså ret dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste i HELE verden der ikke er fan af at lege

Jeg er glad for at læse, at andre heller ikkep vilde med at lege. Jeg har alt ofte haft dårlige samvittighed over, at jeg ikke har haft lyst, men jeg prøver at sige til mig selv, at det heller ikke er fedt for ham at lege med en person, der har andet end legen i hovedet.

Jeg synes dog, det er blevet nemmere at acceptere nu her, hvor han er 3, og vi kan lave langt flere ting end rollelege, som vi begge får noget ud af, og jeg synes, hans rollelege er blevet mere interessante. Jeg er meget mere til at gå tur, lave mad og spille sammen.

Vi legede med vores mostre og onkler, de var store teenagere dengang så de var nok lidt sjovere end mine forældre.

Jeg leger meget med min dreng jeg gider sjældent lege med lego men vi leger krig i timevis hvor vi sniger os rundt i bebyggelsen,hver dag vælger han om vi skal flyve med helikopter,sejle med speedbåd eller alt muligt andet når vi går i børnehaven og hjem vi leger brandmænd når der skal vandes have om sommeren og i det hele taget laver vi rigtig mange ting der bliver en sammenblanding af leg og praktiske opgaver.
Jeg synes det er vildt hyggeligt og vi har det generelt sjovt sammen men af en eller anden grund er det udelukkende legoleg der tæller så uanset hvor meget vi har leget med briobanen og lavet ninja tricks så kan han godt finde på at komme og sige forurettet at vi slet ikke har leget sammen og så må vi lige snakke om at vi har været rummænd, bygget bondegård og fanget forbrydere hele dagen.

Jeg legede meget alene, og det er jeg glad nok for, for jeg kunne skabe mit eget univers. Jeg plagede tit om at lege gemmeleg, og min mors kærester gad heldigvis godt lade som om de ikke anede hvor jeg var, men så kunne de slappe af 5 min. før de begyndte at lede.

Jeg tror heller ikke selv jeg vil lege så fantastisk meget med mine børn, men jeg vil meget gerne aktivere dem i kreative ting, men at lege playmobil eller barbie nede på gulvet, niks

Jeg blev ikke leget med som barn, men jeg voksede også op i et totalt kaotisk hjem med vold og druk.

Min egen søn har jeg leget med meget sjældent. Det har kun været hvis vi har været på legeplads at jeg gad jagte ham, skubbe gyngen eller spille lidt bold men ikke hjemme. Jeg satte ham igang men jeg er ikke hans legekammerat og det sagde mig intet. Men spille spil, tegne, male eller læse, det gjorde vi sammen, men ikke decideret leg.

Jeg tror primært vi fik læst historie og spillede spil med mine forældre og så var vi ude og kælke osv. når det var snevejr. Ellers husker jeg ikke at de indgik i lege. Jeg er virkeligt dårlig til at lege med mine unger...jeg synes ikke det er sjovt og det tager altid en krig, fordi der skal opstilles 117 regler. Spil er jeg heller ikke superfan af, men nu har vi fået Kalaha og det synes jeg åbenbart er sjovt, for det spiller jeg hellere end gerne Jeg er nok mere den det laver perleplader, tegner eller andet krea. Så kan min mand lege far, mor og børn (han er oftest en figur der skal puttes, hvilket passer ham glimrende!)

Mine forældre spillede, tegnede og var kreative med os, men decideret rollespilslege var de ikke med til. Jeg er også så heldig at have fire søskende, så jeg havde altid lige en legekammerat ved hånden.

Jeg har ingen børn, men en niece. Jeg gider ikke at lege med dukker, restaurant osv, men jeg vil gerne bygge med klodser, tegne, spille og andre mere aktive lege, som jeg også selv får lidt ud af.

Jeg har ikke ret mange helt klare minder fra før 6-7 års alderen, så jeg ved ikke, om mine forældre har leget med mig, da jeg var helt lille. Jeg har dog nogle minder om at have bygget lego, briotogbane og legotogbane med min far. Vi har også spillet en del spil, og min mor læste højt for mig hver aften. Ellers husker jeg det også mest som, at vi var i samme rum, men lavede hver sin ting. F.eks. at jeg sad ved spisebordet i køkkenet og malede i min malebog, mens mine forældre lavede mad og den slags. Og så har vi også lavet "ud af huset"-aktiviteter sammen som at kælke, tage i svømmehal, på legeplads osv.

Jeg undrer mig lidt over jeres svar, for jeg synes da også at læse historie, lave perleplader, tegne, spille spil, synge, kælke, bygge snemænd og mange af de andre ting i nævner er at lege.
Der findes jo mange andre former for leg end rolleleg - og det kan de færreste voksne være med, fordi man udviklingsmæssigt er så langt fra hinanden, og man enten styrer legen eller ender med at blive en rekvisit for børnene.

Var faktisk til foredrag om leg i BUPL, og definitionen var noget ala "hvis hovedformålet er at have det sjovt/rart/hygge sig er det leg".. Han snakkede også om hvor vigtigt det er at lege hele livet igennem - og at det mest er "formen" der ændrer sig. Måske leger voksne ikke så meget med Barbier, men så går de på museum, har sex, bager kager eller whatever.

Leg, som i leg med legetøj, eller rollelege, det husker jeg ikke at mine forældre har deltaget i.

Men det jeg sidder med nu, er at de har været gode til at skabe rammer for leg, og fællesskab hvor hyggen var essensen.
Min far byggede mig et stort flot legehus, som jeg virkelig har brugt mange timer i, og jeg måtte nærmest hvad jeg ville i vores have. Grave, rode, kravle i træer, plukke blomster, fange sommerfugle ved den store sommerfuglebusk, være med til at klippe græs, hæk osv.

Min far har altid lavet meget praktisk arbejde, bygget på noget, ordnet køkkenhave osv. - og der fik jeg/vi lov til at deltage alt det vi ønskede.
Jeg var nok ret meget en drengepige, og syntes at netop det med at bygge var vildt fedt, så jeg var ikke ret gammel inden jeg havde egen værktøjskasse, savbuk, trillebør osv.
Min far har altid haft overskud og tålmodighed, og jeg fik lov til at komme med ham på job på store byggepladser, hjalp med at høste og køre halm og hø hos hans kammerat og min faster, hente honning i bistaderne og slynge det, køre hestemøg til farmors drivhus osv.
Så leg var det måske ikke, men det var inddragelse og deltagelse i hans sysler, på mit niveau.

Min mor var nok ligesådan, at jeg fik lov til at deltage i hendes sysler, på min niveau, og fik lov at få strikkepinde og garn at rode med, var med i køkkenet og lave mad, og hun var den der læste godnathistorier, og delte ud af sine barndomsminder denne vej. Det var mor der kørte på stranden, og ture i ferierne. Hun syede fastelavnskostumer, og var god til at lave forskellige krea-sysler med os, stillede ting til rådighed.

Vi boede på en "vendeplads" - og der byggede fædrene i fællesskab en stor flot legeplads til os, med store gynger, kæmpe sandkasse, klatretårn, balancebomme, barre til at svinge i. Vi var en del unger på pladsen, og legepladsen var flittigt brugt, vendepladsen plastret til i hinkeruder og store kridttegninger, vi var på rulleskøjter, kørte race med cykler osv.

Sukisaki skrev:Jeg undrer mig lidt over jeres svar, for jeg synes da også at læse historie, lave perleplader, tegne, spille spil, synge, kælke, bygge snemænd og mange af de andre ting i nævner er at lege.
Der findes jo mange andre former for leg end rolleleg - og det kan de færreste voksne være med, fordi man udviklingsmæssigt er så langt fra hinanden, og man enten styrer legen eller ender med at blive en rekvisit for børnene.

Var faktisk til foredrag om leg i BUPL, og definitionen var noget ala "hvis hovedformålet er at have det sjovt/rart/hygge sig er det leg".. Han snakkede også om hvor vigtigt det er at lege hele livet igennem - og at det mest er "formen" der ændrer sig. Måske leger voksne ikke så meget med Barbier, men så går de på museum, har sex, bager kager eller whatever.

Her er jeg dog nok meget præget af at min datter ikke mener at det er leg. Lidt lige som én nævnte tidligere, så kan vi have spillet 3 forskellige brætspil, bagt en kage og lavet julepynt på én og samme dag - men alligevel mener hun ikke at vi har leget, for det har jo ikke involveret rolleleg.

Mine forældre og i et vist omfang mine bedsteforældre kunne nu godt lege,min far legede fangeleg når han hentede os så han havde alle ungerne i børnehaven spænende efter sig på legepladsen og lavede flyvere og div kastetricks med os og min mor mulede os,det er sådan noget kilde -fange og vi har altid spillet meget, kort, ludo osv,det har aldrig rigtig sagt mig noget at spille men jeg synes det er fint til at sidde og hygge sammen med.

Min farmor har ikke deltaget i leg i traditionel forstand men hun har været aktiv rent praktisk, engang vi legede købmand gik hun ud og lavede pandekager vi kunne sælge, hun er troligt gået Brøndby Vester tyndt for at jeg kunne plukke blomster er gået med på legepladsen og har hjulpet med at lave sodavandsisterninger og fundet sine store guldlame skrud frem så jeg og min veninde kunne bruge dem til at klæde os ud.

Det er svært at definere hvornår noget er mest leg og hvornår nogen deltager frem for at være til praktisk hjælp synes jeg men når jeg tænker tilbage og ser på mine forhold til folk der var voksne dengang idag så er det velvilje, til at bruge tid på mig og til at have den omtanke der gør man finder på at foreslå sine børnebørn at hælde sodavand i en istermingsbakke og være ligeglad med at den så skal vaskes bagefter der har været det klart det vigtigste,

Min mor siger hun legede meget med os, men jeg kan ikke huske det. Jeg kan huske, at hun støttede når legene begyndte at løbe af sporet, eller hvis vi havde brug for hjælp til at bygge hule eller lign.

Jeg leger en del med vores børn, men forsøger i høj grad at få dem til at lege selv, da jeg tænker, at det at de selv styrer legen, selv sætter grænerne (indenfor rimeligheden selvf) er med til at øge deres tillid til at de kan selv.
Vi spiller ofte, og der deltager jeg som en selvstændig medspiller. Laver vi puslespil, så hjælper jeg kun med at guide, jeg finder ikke brikker, eller laver dele af det. Det kan de sagtens selv.