Det gode liv uden børn

[catnip]

Jeg er ved at være træt af at blive spurgt ind til mit valg om at ikke få børn. Det er hver fucking gang jeg er sammen med nye mennesker.

"Har du børn?"
"Nej?"
"Hvorfor ikke?"

Og så kan de bruge en god portion af aftenen på at kegle rundt i det, fordi det er så spææææændende og aaaaaaanderledes. For ikke så længe siden spurgte en journalist mig endda om han måtte lave en historie over mig og mit valg. Så slap dog af. Så vildt specielt er det da heller ikke.

Næste gang tror jeg bare at jeg svarer, at jeg desværre er ufrivilligt barnløs, og det simpelthen er for smertefuldt at tale om. Det kunne lige så godt være rigtigt.

Og mere i trådens ånd: Jeg har ikke forholdt mig til aftensmad endnu, og måske ender det bare med chips ud på aftenen. Jeg tager kun ud at handle, hvis jeg virkelig gider, for her er kun voksne mennesker i huset, og vi kan selv stille vores behov.

Min mand insiterer på at jeg skal begynde at svare, med sådan en opgivende mine, at det er fordi at han (altså min mand) bliver ved med at stikke den ind i det forkerte hul når vi har sex, og så sukke dybt (og nyde stilheden mens nosy Karen febrilsk prøver at finde noget andet at snakke om)

[.Magic.]

Da jeg flyttede min hest blev jeg to dage i træk af 3 forskellige spurgt hvorfor jeg ikke havde børn. De andre opstaldere derude har børn og jeg var fristet til at sige at jeg gerne vil have lov til at muge min boks uden at blive afbrudt af et skrigende barn eller et barn som render og blander sig. Jeg sagde dog bare at jeg ikke synes de er så spændende til at jeg valgte at få dem.

For det ér sådan nogle ting som gør at jeg ikke gider have børn. Jeg vil gerne kunne ordne ting uden at blive afbrudt mere end højst nødvendigt.
Men jeg synes så heller ikke at de er interessante nok til at jeg gider bruge tid på dem. Det var fint da bonusdatter var lille men hun var også 4 år da min kæreste og jeg lærte hinanden at kende. Det er en okay alder nu hvor hun fulgte med

[Marengs]

Brunch med veninde.
Rodfrugter i ovn
Gin og tonic + seng + Greys hvide verden.

Det er altså en skøn søndag

[Galoldriel]

Jeg er målløs over at høre, hvor taktløse folk kan være. Som om det kommer nogen ved, at man ikke vil have børn. Så forstår jeg bedre en tidligere kollega, der talte om, at han ikke ville have børn, og herefter spurgte mig, om jeg så havde tænkt mig at prøve at overbevise ham om, at de er ih og åh så velsignede. Jeg syntes, han var lidt uhøflig, for jeg havde slet ikke spurgt ham om det, og har heller aldrig udbredt mig om børnefamiliens fortræffeligheder.

Men set i lyset af, hvad nogen af jer har måttet lægge øre til, kan jeg godt forstå, han forventede det samme upassende ævl, han formentlig har hørt mange gange før.

[catnip]

Jeg er målløs over at høre, hvor taktløse folk kan være. Som om det kommer nogen ved, at man ikke vil have børn. Så forstår jeg bedre en tidligere kollega, der talte om, at han ikke ville have børn, og herefter spurgte mig, om jeg så havde tænkt mig at prøve at overbevise ham om, at de er ih og åh så velsignede. Jeg syntes, han var lidt uhøflig, for jeg havde slet ikke spurgt ham om det, og har heller aldrig udbredt mig om børnefamiliens fortræffeligheder.

Men set i lyset af, hvad nogen af jer har måttet lægge øre til, kan jeg godt forstå, han forventede det samme upassende ævl, han formentlig har hørt mange gange før.

Jeg er nærmest blevet voksenmobbet det meste af mit liv. "Du ved ikke hvad du går glip af", "Du skal nok komme på bedre tanker", "Du kan jo nå at blive normal endnu", "Du er også så mærkelig", "Hvorfor hader du børn?", "Ja, jeg ved ikke lige hvor vi har fejlet som forældre?!", "Catnip er jo lidt speciel", "Hvad er der galt med dig siden du ikke vil have børn?", "Jamen, det er jo formålet med livet?!"...altsammen sagt af folk der er tæt familie, nogen der har påstået at være mine venner, eller vildt fremmede som synes de da sagtens kunne blande sig i mit privatliv.

Det kommer til stadighed bag på mig, hvor grænseløse virkelig mange er når det kommer til valget om at blive forældre. Og det er stort set altid kvinder.

[Sofakartoflen]

Jeg er målløs over at høre, hvor taktløse folk kan være. Som om det kommer nogen ved, at man ikke vil have børn. Så forstår jeg bedre en tidligere kollega, der talte om, at han ikke ville have børn, og herefter spurgte mig, om jeg så havde tænkt mig at prøve at overbevise ham om, at de er ih og åh så velsignede. Jeg syntes, han var lidt uhøflig, for jeg havde slet ikke spurgt ham om det, og har heller aldrig udbredt mig om børnefamiliens fortræffeligheder.

Men set i lyset af, hvad nogen af jer har måttet lægge øre til, kan jeg godt forstå, han forventede det samme upassende ævl, han formentlig har hørt mange gange før.

Jeg er nærmest blevet voksenmobbet det meste af mit liv. "Du ved ikke hvad du går glip af", "Du skal nok komme på bedre tanker", "Du kan jo nå at blive normal endnu", "Du er også så mærkelig", "Hvorfor hader du børn?", "Ja, jeg ved ikke lige hvor vi har fejlet som forældre?!", "Catnip er jo lidt speciel", "Hvad er der galt med dig siden du ikke vil have børn?", "Jamen, det er jo formålet med livet?!"...altsammen sagt af folk der er tæt familie, nogen der har påstået at være mine venner, eller vildt fremmede som synes de da sagtens kunne blande sig i mit privatliv.

Det kommer til stadighed bag på mig, hvor grænseløse virkelig mange er når det kommer til valget om at blive forældre. Og det er stort set altid kvinder.

Min datter er 34, og hun vil ikke have børn.

Jeg synes, folks tankerække er det mærkeligste. Der er mange, der undrer sig over, at hun vil arbejde i en vuggestue, når hun nu ikke vil have børn. Eller at hun er vildt glad for og engageret i sin brors børn.
Som om man automatisk må hade børn, hvis man ikke selv vil have nogen.

[catnip]

Jeg er målløs over at høre, hvor taktløse folk kan være. Som om det kommer nogen ved, at man ikke vil have børn. Så forstår jeg bedre en tidligere kollega, der talte om, at han ikke ville have børn, og herefter spurgte mig, om jeg så havde tænkt mig at prøve at overbevise ham om, at de er ih og åh så velsignede. Jeg syntes, han var lidt uhøflig, for jeg havde slet ikke spurgt ham om det, og har heller aldrig udbredt mig om børnefamiliens fortræffeligheder.

Men set i lyset af, hvad nogen af jer har måttet lægge øre til, kan jeg godt forstå, han forventede det samme upassende ævl, han formentlig har hørt mange gange før.

Jeg er nærmest blevet voksenmobbet det meste af mit liv. "Du ved ikke hvad du går glip af", "Du skal nok komme på bedre tanker", "Du kan jo nå at blive normal endnu", "Du er også så mærkelig", "Hvorfor hader du børn?", "Ja, jeg ved ikke lige hvor vi har fejlet som forældre?!", "Catnip er jo lidt speciel", "Hvad er der galt med dig siden du ikke vil have børn?", "Jamen, det er jo formålet med livet?!"...altsammen sagt af folk der er tæt familie, nogen der har påstået at være mine venner, eller vildt fremmede som synes de da sagtens kunne blande sig i mit privatliv.

Det kommer til stadighed bag på mig, hvor grænseløse virkelig mange er når det kommer til valget om at blive forældre. Og det er stort set altid kvinder.

Min datter er 34, og hun vil ikke have børn.

Jeg synes, folks tankerække er det mærkeligste. Der er mange, der undrer sig over, at hun vil arbejde i en vuggestue, når hun nu ikke vil have børn. Eller at hun er vildt glad for og engageret i sin brors børn.
Som om man automatisk må hade børn, hvis man ikke selv vil have nogen.

Ja, det er både det, men også at folk mener at ens personlige valg er noget der kommer dem ved. Især når man ikke selv bringer det op. Begge dele kan gøre mig lige paf.

[Flora]

Jeg er engang blevet foreslået at blive insimineret. Jeg havde flere gange sagt til hende, at jeg ikke ville have børn, men hun kunne åbenbart ikke forestille sig andet, end at det var noget jeg påstod, fordi jeg ikke havde en at få dem med

[Venus222]

Min yndlings hadeargument for at få børn er "Hvem skal ellers besøge dig på plejehjemmet?".

Gad vide om folk tænker inden de åbner munden? (Her tror jeg svaret er et rungende NEJ... ). Jeg har jo arbejdet på plejehjem i mange år, og jeg må bare konstatere , at det at få børn bestemt ikke er en garanti for at få besøg. Desuden vil det simpelthen være for underligt at få børn som en art social fremtidssikring.

[Purple Haze]

Evt. lad være med at svare, men i stedet for at svarer så spørg dem om de har hest.
Hvis de så ikke har hest, så fyrer du alle de upassende spørgsmål og kommentarer af som folk stiller folk uden børn.
(det virker kun hvis ikke de har hest, hvis de har risikere man at skulle hører en masse om deres hest )

Hvorfor? Mangler du så ikke noget i dit liv? Pengene skal man nok finde når først man har hesten! Man fortryder aldrig den hest man får, kun dem man ikke får! Er det fordi du ikke kan få hest? Hader du heste? Du kan sagtens gøre alle de ting du plejer, selvom du har hest? Når du først har den kan du ikke forstå du kunne leve uden! Du kender ikke til kærlighed før du har en hest!
osv osv.

[catnip]

Min yndlings hadeargument for at få børn er "Hvem skal ellers besøge dig på plejehjemmet?".

Gad vide om folk tænker inden de åbner munden? (Her tror jeg svaret er et rungende NEJ... ). Jeg har jo arbejdet på plejehjem i mange år, og jeg må bare konstatere , at det at få børn bestemt ikke er en garanti for at få besøg. Desuden vil det simpelthen være for underligt at få børn som en art social fremtidssikring.

Nåh ja, hvordan kunne jeg glemme det argument! Eller “hvem skal så tage sig af dig når du bliver gammel?” eller en anden af mine favoritter “du bør få børn for dine forældres skyld!”

[Nesnay]

Evt. lad være med at svare, men i stedet for at svarer så spørg dem om de har hest.
Hvis de så ikke har hest, så fyrer du alle de upassende spørgsmål og kommentarer af som folk stiller folk uden børn.
(det virker kun hvis ikke de har hest, hvis de har risikere man at skulle hører en masse om deres hest )

Hvorfor? Mangler du så ikke noget i dit liv? Pengene skal man nok finde når først man har hesten! Man fortryder aldrig den hest man får, kun dem man ikke får! Er det fordi du ikke kan få hest? Hader du heste? Du kan sagtens gøre alle de ting du plejer, selvom du har hest? Når du først har den kan du ikke forstå du kunne leve uden! Du kender ikke til kærlighed før du har en hest!
osv osv.

Meningen med livet er jo at få hest

Får du ikke lyst til selv at få hest, når du ser de skønne heste?

Hvad får du egentlig tiden til at går med, når du ikke har hest?

Det må være et let liv, når man kun har ansvaret for sig selv og ikke for en hest.

Når du nu ikke har hest, behøver du så virkelig have fri i de uger, du mest ønsker dig? Folk med hest må komme først, det kan du da nok forstå.

Du skal nok blive klogere. Alle kvinder vil jo have hest før eller siden.

[AFK]

Evt. lad være med at svare, men i stedet for at svarer så spørg dem om de har hest.
Hvis de så ikke har hest, så fyrer du alle de upassende spørgsmål og kommentarer af som folk stiller folk uden børn.
(det virker kun hvis ikke de har hest, hvis de har risikere man at skulle hører en masse om deres hest )

Hvorfor? Mangler du så ikke noget i dit liv? Pengene skal man nok finde når først man har hesten! Man fortryder aldrig den hest man får, kun dem man ikke får! Er det fordi du ikke kan få hest? Hader du heste? Du kan sagtens gøre alle de ting du plejer, selvom du har hest? Når du først har den kan du ikke forstå du kunne leve uden! Du kender ikke til kærlighed før du har en hest!
osv osv.

Meningen med livet er jo at få hest

Får du ikke lyst til selv at få hest, når du ser de skønne heste?

Hvad får du egentlig tiden til at går med, når du ikke har hest?

Det må være et let liv, når man kun har ansvaret for sig selv og ikke for en hest.

Når du nu ikke har hest, behøver du have fri i de uger, du mest ønsker dig? Folk med hest må komme først, det kan du da nok forstå.

Du skal nok blive klogere. Alle kvinder vil jo have hest før eller siden.

Og hestene skal også have ponyer, som heste nu engang får...

[FrøkenM]

Jeg har købt denne keramik kop som jeg faktisk påtænker at drikke min morgenkaffe af ret ofte

IMG_4595.jpeg

Den kan alle der spørger om mit fravalg af børn også meget passende få serveret kaffe i ved lejlighed

[RavenClaw]

Vi har en dåbskjole i familien, der har været i brug i 144 år. Den var i brug for 14 dage siden, hvor jeg bar barnet, som er min lillebrors andet barn. Ham, der ligger inde med kjolen til dagligt, vil sende den på lokalmuseum i det sogn, familien oprindeligt kommer fra. Jeg tror, den primære grund er, at han ikke længere orker at opbevare den. Jeg har meddelt, at nogen jo kan fortælle ham, at det er vi mere end én om at bestemme. Så nu har jeg den hængende i mit skab.

Ingen har brokket sig over, at den er hos mig. Til gengæld får jeg så oceaner af spørgsmål om, hvornår den så skal i brug igen. Hint: Jeg er den eneste i min generation, der ikke har børn. Til dåbshandlingen fik jeg også kommentar om, at det klæder mig med et barn på armen, og at det klarer jeg jo meget flot.

Altså, er det virkelig så utænkeligt, at jeg blot ønsker at opbevare et familieklenodie og ikke selv tage det i brug?

Jeg elsker mine søskendebørn, men jeg elsker også, at de ikke er mit ansvar til dagligt.