Det gode liv uden børn

[Purple Haze]

Har brugt dagen på brætspil.
Og ikke nederen, ligyldige, lette børnespil.
Det er rart man ikke skal tage hensyn til st børn også skal kunne være med.

[D.itsen]

Vi er begge ramt af sygdom. Jeg er fanden pisme glad for jeg ikke skal tage mig af andre end mig selv og lidt min mand

[Velvet-Goldmine]

M

[.Magic.]

Jeg er altid bagud med vasketøjet så jeg er glad for at jeg ikke har børn der skal have tøj vasket

[Pjeps]

M

Tjaaa det kan da også noget ?

[FrøkenM]

I denne her tid er min krop seriøst presset. Hele mit system er på overarbejde og jeg kan nærmest ikke overskue at være sammen med andre mennesker. Kæft, jeg er glad for, at jeg kun er ansvarlig for mig selv og ikke har ansvaret for, at små mennesker skal have det godt
Har plantet mig på sofaen, tændt en serie og fundet en kold cola til at skylle piller ned. Vejret må gerne vende snart så jeg har færre smerter og mere overskud.

[.Magic.]

Jeg har lige set Årgang 0 med 4 børn der jordede rundt i stuen på én gang
Jeg tænkte bare godt det ikke er mig

[Tutter27]

Jeg har lige ligget syg i halvanden uge med influenza, en grum en af slagsen. Der tænkte jeg, hvor er det rart ikke at skulle have ansvaret for andre end mig selv, jeg orkede ikke engang at gå ned med skraldet.
Jeg tænkte virkeligt, tænk hvis man havde været enlig forældre, altså man havde jo nok "taget" sig sammen, den havde helt sikkert stået på pizza levering og tonsvis af skærm

Efter at have læst i den låste partråd, og efter at have ynket mig selv i sygdomsperiode over at være alene og der ikke var nogen til at komme med vand og medicin, så tror jeg faktisk hellere jeg henter mit vand selv, nu jeg tænker over det.

Tror jeg vil kigge lidt på sommerferie, nyde at kan tage hen hvor jeg vil, hvornår jeg vil og dyrke egolivet lidt endnu

[catnip]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

[.Magic.]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

Men har i ikke en hund?

[catnip]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

Men har i ikke en hund?

Jo? Det er alligevel en del nemmere at håndtere end et barn. Synes jeg.

[PaleSeptember]

I dag gad jeg egentlig godt have børn. Altså voksne børn. Jeg er 48, så hvis jeg havde fået børn mit i 20'erne, så ville de være omkring 23 år nu og dermed fuldt ud i stand til at klare sig selv. Det kunne da være meget hyggeligt. Men jeg gad ikke have dem fra baby til 20-års alderen.

Kan man adoptere et voksent barn?

[.Magic.]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

Men har i ikke en hund?

Jo? Det er alligevel en del nemmere at håndtere end et barn. Synes jeg.

Absolut. Jeg bed bare lige mærke i lange arbejdsdage osv. så hvis i begge har lange dage så har i jo alligevel et ansvar.

[catnip]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

Men har i ikke en hund?

Jo? Det er alligevel en del nemmere at håndtere end et barn. Synes jeg.

Absolut. Jeg bed bare lige mærke i lange arbejdsdage osv. så hvis i begge har lange dage så har i jo alligevel et ansvar.

Vi kan have hunden med på arbejde. Ellers havde vi ikke haft hund.

Men vi har jo også stadig et ansvar overfor hinanden. Der er jo altid ansvar selv om man ikke har børn?

[.Magic.]

Nu her hvor vi er i fase hvor vi meget vel kan stå overfor at skulle flytte til et nyt land pga job, er det bare virkelig rart ikke også at skulle tænke børn ind i hvad der i forvejen virker ret uvist og med 1000 løse ender. Det er alt andet lige nemmere at navigere når det bare er os to der skal tages hensyn til. Og selv om vi ikke ender med at skulle flytte, og det hele løser sig på hjemmebane, så er den her periode så pissestressende alligevel, at det er super zen at kun at være os. Der er plads til nedsmeltninger, lange arbejdsdage, møder på mærkelig tidspunkter, udchekninger når det hele bliver for meget osv, uden at man behøver at stå til ansvar overfor nogen.

Men har i ikke en hund?

Jo? Det er alligevel en del nemmere at håndtere end et barn. Synes jeg.

Absolut. Jeg bed bare lige mærke i lange arbejdsdage osv. så hvis i begge har lange dage så har i jo alligevel et ansvar.

Vi kan have hunden med på arbejde. Ellers havde vi ikke haft hund.

Men vi har jo også stadig et ansvar overfor hinanden. Der er jo altid ansvar selv om man ikke har børn?

Tak for forklaringen :-) Jeg ved ikke om det lød som et surt opstød men det var ikke sådan ment. Jeg var bare nysgerrig og det satte bare en undren igang.