Indlægaf Sukisaki » 17. feb 2016, 16:52
Da jeg var pædagog havde vi nogle "besøg" af forskellige typer "praktikanter". Der var forskellige regler for dem allesammen, men langt de fleste af dem måtte ikke være alene med børnene.
Som TR mødte jeg repræsentanter fra andre institutioner der havde endnu flere, og ingen af os vidste helt hvad formålet var med at de var der. Umiddelbart virkede det mest som "du-skal-lave-noget-for-din-kontanthjælp"-job.
Det vækkede rigtig meget frustration, både fordi vi ikke kendte de forskellige regler og formål. Men også fordi vi simpelthen ikke orkede at sætte os ind i dem, eller engagere os i hvem de var.
Det må virkelig være ufedt at komme på en arbejdsplads, hvor folk knap nok gider lære dit navn!
Vi havde megatravlt kunne virkelig godt bruge nogle flere hænder - men i langt de fleste tilfælde var de som kom, nogle som havde brug for at blive holdt i hånden. Og når vi står 2 voksne til 24 børnehavebørn, har jeg altså ikke tid til også at holde en voksen i hånden!
Når alt det er sagt, kan jeg sagtens se potentialet i at få flygtninge til at arbejde i daginstitutioner! Jo mere variation der er er i personalegruppen jo bedre! Det er vigtigt at børnene både oplever voksne som ligner dem selv, og også voksne som er anderledes end det de kender hjemmefra.
Det kræver først og fremmest at dem som kommer ud, har LYST til at være der, men det kræver også at institutionen har ressourcer til at tage imod dem, lære dem op, svare på spørgsmål, klar forventningsafsteming, og at alle ved hvad formålet er.
Min oplevelse er at det er der ikke med dem der bliver sendt ud nu, og formentlig har en flygtning endnu mere brug for det. Dels er de nok ikke særlig stærke i sproget endnu (selv som indfødt er det ikke altid, man forstår hvad børnene siger!), og der helt sikkert vil opstå nogle situationer hvor vores børnesyn er anderledes end det de kommer fra. Der er det altså vigtigt at der er tid og mulighed for at fortælle og forklare, hvis det ikke bare skal blive en øv-oplevelse for alle!
0
